Splid i regeringen fremskynder skrotning af hemmelige jobklausuler

Oppositionen presser på, Dansk Folkeparti presser på, og nu mistænker Venstres egen arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, Justitsministeriet for ikke at have styr på reglerne omkring hemmelige jobklausuler.

Et flertal i Folketinget vil ligesom it-fagforeningen Prosa kun give virksomhederne en frist på et halvt år til at afvikle jobklausulerne. Men Justitsministeriet fastholder, at grundloven gør det umuligt at give en frist på mindre end fem år. Det skyldes, at de hemmelige jobklausuler allerede er indgået, inden en ny lov med et forbud træder i kraft.

Men et indgreb har intet med ekspropriation at gøre, mener Jens Vibjerg.

»Set med mine briller er man langt væk fra ekspropriation. Miljøministeriet har stor erfaring med at klare sig uden om ekspropriation ved erstatningsfrie reguleringer,« fortsætter Jens Vibjerg, der som landmand har oplevet at få sin bedrift splittet af en vejekspropriation.

»Jeg stiller mig tvivlende over for, om Justitsministeriets betragtninger holder vand,« siger Jens Vibjerg, der forsøger at finde en løsning.

»Vi skal lave en væsentlig kortere frist for eksempel seks måneder og udstyre ministeren med en mulighed for at dispensere, hvis den værst tænkelige situation opstår,« siger han.

Justitsministeriet fastslår derimod, at »grundlovens ejendomsbegreb er vidt. Det omfatter ikke alene ejendomsret i traditionel forstand, men tillige andre rettigheder.«

S og DF: Væk med klausuler efter 6 måneder

For regeringen er slagsmålet om jobklausulerne endt i et parlamentariske problem, fordi Dansk Folkeparti stiller sig på bagbenene. Partiets arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, undrer sig over, at regeringen pludselig begynder at bruge grundloven som argument.

»Vi kan ikke acceptere fem års overgangsperiode, men vi skal selvfølgelig overholde grundloven, og det skal vi lige have en vurdering af,« siger Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted.

Han står fast på en kort overgangsperiode, og at den ansatte skal være indforstået med jobklausulen.

Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov, er med et halvt års frist parret med "en lomme i lovgivningen", det vil sige mulighed for dispensation til virksomheder, der kan godtgøre et unødigt stort tab.

»Jeg håber, at vi kan lave en aftale og vedtage lovforslaget inden Folketinget går på sommerferie, så vi kan få sat en stopper for de hemmelige jobklausuler hen over hovedet på medarbejderne,« siger han.

Thomas Adelskov forudsætter, at arbejdsgiverne indberetter deres hemmelige jobklausuler nu for at kunne søge om dispensation.

Justitsminister afviser dispensation

Lene Espersens første reaktion er dog en afvisning

»Det giver ikke mening med en dispensation,« siger hun.

Justitsministeren understreger, at gamle aftaler mellem virksomheder om jobklausuler ikke kan fornyes efter forbuddets ikrafttræden. Det vil sige, at de løber ud af sig selv.

»Virksomhederne får med fem år god tid til at indrette sig på de nye regler,« siger hun

Grundloven er blevet regeringens sidste bolværk for en lempelig udfasning af de hemmelige jobklausuler i Venstres beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) lovforslag.

It-forbund går i offensiven

It-fagforeningen Prosa har svaret med et responsum fra to juraprofessorer, Michael Hansen Jensen og Orla Friis Jensen, der minimerer den grundlovsmæssige beskyttelse af hemmelige jobklausuler mellem virksomheder.

De mener, at Justitsministeriets tolkning ligger fjernt fra de rettigheder, som grundloven skal værne om.

De to juraprofessorer opstiller to modeller. Loven kan vedtages som en almindelig regulering af ejendomsretten, hvor domstolene kan tilkende erstatning, hvis en virksomhed rammes så hårdt, at der kan tales om ekspropriation.

Et alternativ er at udstyre justitsministeren med mulighed for at dispensere fra loven, så en atypisk virksomhed kan videreføre allerede indgåede aftaler, hvis de ansøger om det inden et halvt år efter lovens ikrafttræden.

Forbudsloven kan blive forsinket til efteråret, hvis arbejdsmarkedsudvalget vælger at arrangere en høring.

Lovforslaget

Forslaget til "lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler" (L 81) har ifølge beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til hensigt at begrænse virksomhedernes brug af jobklausuler. Med forslaget kan jobklausuler derfor kun gøres gældende, såfremt der er indgået en skriftlig aftale med lønmodtageren, som udspecificerer begrænsningerne og den kompensation, der udbetales til lønmodtageren i forbindelse hermed. Arbejdsmarkedets parter kan dog fravige lovforslaget ved kollektiv overenskomst.

To grundlovs-paragraffer om rettigheder

§ 73
Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

§ 74
Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.

Emner : Politik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der findes måske præcedens, hvis Justitsministeriet har brug for det. Jeg tænker her på ophævelsen af Stavnsbåndet i 1788. Her skete også en indskrænkning af godsejernes ejendomsret over bøndernes arbejdskraft. Men man gav måske også den gang en femårs-overgangsperiode?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten