Spis en pille og se om du har kræft

Du sluger en pille, du afgiver en blodprøve, og to dage senere ved du, om du har kræft. Det lyder utroligt let, og nu er forskere på Stanford University i USA kommet et skridt tættere på at gøre det til virkelighed.

Nøglen er små dna-ringe, og ved at sprøjte dem ind i kræftsyge mus har forskerne haft held med at få sygdommen til at afsløre sig selv.

Dna-ringene får nemlig kræftcellerne i musene til at producere en biomarkør, der ikke findes i raske mus. Forskningen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS, og nu er målet at gøre metoden sikker og anvendelig på mennesker.

»Vi vil oversætte strategien til mennesker, så vi arbejder på at gøre det effektivt, sikkert og nemt,« siger Sanjiv Gambhir, der er professor og chefradiolog ved Stanford i en pressemeddelelse.

Læs også: Nanopartikler gør kemoterapi mere effektiv

Mere konkret består biomarkøren af et protein, der går under navnet 'secreted embryonic alkaline phosphatase' – eller SEAP. SEAP findes i fostre under udvikling, men er ikke til stede i voksne mennesker.

Dna-ringene består af kunstigt fremstillede dna-strenge på omkring 4.000 nukleotider, og i ringene sidder to ting, der begge er ekstremt vigtige for egenskaben til at detektere kræft. Nemlig et gen, der koder for SEAP, og en såkaldt 'promoter', som er et stykke dna, der regulerer, hvor aktivt et gen skal være på et givent tidspunkt.

Den indsatte promotor regulerer normalt et gen, der koder for proteinet survivin, som i voksne kun er aktivt ved tilstedeværelse af kræftceller. Deraf udsprang forskernes teori om, at promoteren i dna-ringene kun ville få genet til at generere SEAP i de mus, der havde kræft.

Læs også: Aarhusforskere udvikler mangearmet antistof mod kræft

Og teorien viste sig at holde stik.

Forskerne inficerede en gruppe mus med kræft, mens en tilsvarende gruppe var raske. Ingen af grupperne havde SEAP i blodet. To uger efter bekræftede forskerne igen, at der ikke kunne spores SEAP i hverken syge eller raske mus, hvorefter de sprøjtede dna-ringene ind i de syge mus.

Og 48 timer senere kunne der altså pludselig findes SEAP i blodet fra syge mus, mens de raske fortsat ikke producerede det.

Arbejdet adskiller sig ifølge Gambhir fra andre biomarkører til kræftsporing ved, at man ikke er afhængig af, at de ondsindede celler producerer spor af sig selv.

»Vi vender op og ned på problemet. Du er ikke længere afhængig af, at der fra naturens hånd opstår et molekyle, der er specifikt for cancer. Du tvinger kræftcellerne til at producere molekylet,« siger han til Fox.

Musene i forsøgene fik dna-ringene sprøjtet ind, men Sanjiv Gambhir mener, at de kan indtages som pille inden for få år.

Nu arbejder forskerne på at kunne bevise, at dna-ringene er sikre at bruge på mennesker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Rigtig fedt koncept! Og betydeligt nemmere end at lede efter DNA i blodet som tilhører kræftceller.

Men det kommer altså ikke til at blive en pille. Du skal regne med en injektion. Og så er jeg usikker på hvordan det ville gå med meget langsomt voksende kræft som f.eks. ikke-aggressiv prostatakræft.

  • 0
  • 0

Fra pressemeddelsen: Although the minicircles were injected intravenously to the mice in this study, it should eventually prove possible to deliver them orally via a pill, he said. “We haven’t got it down to a pill yet, but the oral delivery part of this is likely a solvable problem — only a few years off, not five or 10 years off.”

Fordøjelsen hakker igennem det meste og forskere har prøvet i mange, mange år at levere makromolekylær oralt uden den store succes. Når folk siger højst 10 år så bør man regne med 30. Selvom der er mange forudsigelser fra 1985 med en tidshorisont på højest 10 år som stadig ikke er gået i opfyldelse.

Derudover er det stadig en god idé, selv med injektionen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten