Spis 35 procent mindre kød, erstat det med frugt, grønt og fuldkorn, og spar klimaet for 26 procent af madens miljøbelastning. Hvis du samtidig køber lokale varer, kan du lægge seks procentpoint oveni og dermed mindske belastningen med hele 32 procent.
Sammenligningen er foretaget mellem Ny Nordisk Hverdagsmad og danskernes gennemsnitlige mad. Tallene stammer fra et nyt studie fra Forskningscenter Opus på Københavns Universitet (KU), der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The American Journal of Clinical Nutrition.
»Vores madvaner spiller en meget større rolle end hidtil antaget i den klimatilpasning, som vi er i fuld gang med, og det bør politikerne tænke ind, når de udformer fremtidens fødevare- og klimapolitik,« siger Henrik Saxe, der er forsker ved KU’s Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og bagmand for studiet, i en pressemeddelelse.
Han påpeger, at den danske forbruger også kan yde et bidrag. Ud over en generel reduktion af kød er det nemlig en fordel for miljøet, hvis vi i højere grad vælger det røde kød fra og oftere spiser hvidt kød, såsom skaldyr, fisk, og kylling.
»Forskningsresultaterne viser, at vi som enkeltpersoner kan gøre en reel forskel for klimaet og det samlede miljø ved at tænke lidt over den mad, vi køber og spiser. Hvis man derudover også er opmærksom på at smide mindre mad ud, kan man nedsætte kostens klimabelastning med yderligere 10-20 procent,« slår Henrik Saxe fast.
Og det kan sagtens gøres uden samtidig at reducere proteinindholdet. Selvom indtaget af kød er reduceret i Ny Nordisk Hverdagsmad, er madens totale proteinindhold øget i forhold til danskernes gennemsnitlige madvaner. Det sker gennem et øget indtag af vildt, fisk og skaldyr samt nødder og bælgfrugter.
Forskerens utvetydige opfordring til politikere og borgere handler i høj grad om at tilgå klimapolitikken på en ny måde. Han estimerer, at et reduceret kødindtag og øget lokalindkøb svarer til at køre 10.000 km mindre i sin bil hvert år eller to tredjedele af danskerens årlige kørsel.
Men ser man på de økologiske fødevarers påvirkning af miljøet, er snakken mere kompleks. Mens nogle fødevarer bliver mere klima- og miljøbelastende i en økologisk udgave, er andre mindre belastende.
»Økologisk produktion giver typisk en større udledning af drivhusgasser – pr. kg. produceret vare - fra bøf, kylling og æg, men en mindre udledning fra soja-, majs- og havreproduktion. Røde oksebøffer er ikke godt for klima og miljø og slet ikke i en økologisk udgave. På samme vis er det heller ikke godt for klimaet at købe økologiske æbler fra Argentina. Her betyder den lange transport mere på negativ-siden, end den økologiske produktion gør på positiv-siden,« konstaterer Henrik Saxe.
Beregningerne fra Opus-studiet viser dog, at andelen af økologiske råvarer i Ny Nordisk Hverdagsmad har den effekt, at det samlet set er fem procent mindre klimabelastende end danskernes gennemsnitlige mad.
Det ville da være rart at vide hvilket klima mindre kødspisning vil give. Ud fra artiklen er det ikke til at vide om jeg nu skal spise mere eller mindre kød, eller måske bare fortsætte som hidtil. Man kan snart ikke slå en prut uden at nogle kommer siger at det påvirker klimaet. Underforstået altid, at det på en eller anden måde skulle blive værre end det er, uden dog at kvantificere det nærmere.
Det er den slags artikler, der får danske landmand til at gå amok: Man vil ramme os på indtjeningen, vil de jamre, mens endnu en gang vil ævle om, at problemet ligger et helt andet sted.
Landmændene vil fortsætte med at bilde folk ind, at den store danske svineproduktion er med til at afhjælpe sulten globalt - som om fattigfolk havde råd til at købe dansk kød. Forstå det hvem der kan, men de affaldsprodukter, der hedder dansk svinekød, sælges til svimlende summer i fjernøsten, på samme måde som vi her til lands betaler skyhøje priser for kaviar og fransk gåseleverpostej.
Men det er nødvendigt, at der sker en kraftig reduktion af det alt for store indtag af animalske produkter. Jo mindre desto bedre, og det kan ikke gå stærkt nok med at nedtrappe den animalske husdyr-produktion.
Tak til Saxe m.fl. for at sætte fokus på kødets miljøskadlige effekter
Det er selvfølgelig Lomborg, der vil ævle løs om at problemet ligger et helt andet sted. Sorry.
En hel artikel om køds miljøbelastning, uden at nævne på hvilken måde dette belaster miljøet og sammenholde det med andre former for belastning.
"Reduktion" svarer til 10.000 km. i bil. Hvor stor reduktion af kødforbruget menes der? Snakker vi om Co2 her? Eller støj, grundvand.
Det forekommer lidt useriøst.
Halvtreds procent, kan man så sælge sin kvote?
Da jeg har vanskeligt ved at se, hvad der er nyt i denne forskningsartikel, kunne det være rart at vi kunne få et link til rapporten eller til artiklen. Og øv, at det er tilladt kun at offentliggøre forskningsresultater på engelsk... Kære journalister, husk at linke til den rapport I skriver om.
Ham Hennrik Saxe er ude med den samme "nyhed" ca. hvert andet år, sidst i 2012 og 2009. Bare søg lidt på hans navn.
Bent.
Det er selvfølgelig Lomborg, der vil ævle løs om at problemet ligger et helt andet sted. Sorry.
Man kan være enig, eller uenig i hvad BL siger, men som udgangspunkt bør man sætte sig ind i hvad folk siger, før man skyder dem noget i skoene.
Hvis du havde gjort det, ville du vide at BL næppe ville agere som du påstår.
Igen, igen en rapport, der vil redde klimaet ved at indskrænke husdyrproduktionen. Ikke et eneste pip om, hvorledes man beregner klimaeffekten, man skal bare tro på forskernes resultater uden at regne efter. I en tidligere rapport fandt jeg nogle graverende fejl - forskeren regnede med godt 10 kg korn for at producere 1 kg svinekød! Det rigtige tal er ca. 3 kg. At husdyrene udnytter en masse spildprodukter, det plejer klimaforskere ikke at tage hensyn til, måske fordi det giver for små tal? Eller ved de det ikke?
At et svin består af andet end kød synes ikke at være kendt i universitetskredse. F.eks. andrager eksporten af svinenes indvolde til Kina næsten samme beløb som vor smøreksport.
Det ville være rart om der var et link i artiklen til vedkommende studie så man kunne se på de beregninger, der ligger til grund for postulatet.
Levende væsner udsender CO2 og planterne optager det og leverer O2 tilbage. Sådan er kredsløbet. At begynde at begrænse liv på planeten (f.eks. mennesker og dyr som vi spiser) i klimaets navn er IMHO umoralsk.
Lad os lige slippe af med fossile brændstoffer først! (og glemme alt om koprutter)
Mvh Steen
XKCD plejer ikke at være helt ved siden af, og den her er tankevækkende:
Som vegetar gad jeg da faktisk godt have de reelle tal. Jeg plejer at bruge CO2 udledningen som forklaringen på "hvorfor", for det skal man jo altid når man er så "mærkelig" at man ikke spiser enorme mængder svin og ko :-)
At begynde at begrænse liv på planeten (f.eks. mennesker og dyr som vi spiser) i klimaets navn er IMHO umoralsk.
Nej, det er ikke umoralsk - og det er faktisk det der skal til for at løse klodens problemer (ikke kun klima, vel at mærke)!
Ikke at man aktivt skal slå folk ihjel, men hvis man vil undgå den lurende katastrofe, så er der kun en løsning, nemlig at få vendt befolkningstilvæksten.
Og at der så i øvrigt vil være rigtig mange der burde se skeptisk på deres kødindtag, for derved at stoppe en eskalerende fedmekrise er også noget der skal tages med i helhedsbetragtningen.
Som vegetar gad jeg da faktisk godt have de reelle tal. Jeg plejer at bruge CO2 udledningen som forklaringen på "hvorfor", for det skal man jo altid når man er så "mærkelig" at man ikke spiser enorme mængder svin og ko :-)
Jeg ville ønske at der var så meget respekt og forståelse omkring det, at det ikke skulle være nødvendigt at forklare det.
Hvis folk ikke spiser hint eller dette pga. en religiøs holdning, så er det fuldt acceptabelt, men hvis folk ikke vil spise kød (og om det så er ud fra en etisk eller sundhedsmæssig betragtning er underordnet), ja så skal folk forklare og forsvare sig - det er uacceptabelt!
men hvis folk ikke vil spise kød (og om det så er ud fra en etisk eller sundhedsmæssig betragtning er underordnet), ja så skal folk forklare og forsvare sig - det er uacceptabelt!
Christian, den fik du efter min mening vendt på hovedet. Jeg er ligeglad med om folk er vegetarer/veganere, men oplever tit at mange har en voldsom trang til at missionere, ofte fordi de på en eller anden måde føler sig moralsk overlegne. Mekanismen er meget lig den som antirygere har.
Bent.
Christian, den fik du efter min mening vendt på hovedet.
Nej det gjorde jeg ikke!
Men jeg kan ikke stå som garant for alle, så hvis der er individer der føler lyst til at missionere, fordi de vegetarer, ikke rygere, homoseksuelle, religiøse, ikke har NemID, bruger Linux, eller hvad pokker det kan være, så er det op til dem.
For hovedpartens vedkommende, så skal de acceptere "de normales" hån og nedværdigelse, og forsvare deres bevæggrunde.
OK, det oplever vi så forskelligt, lad det blive ved det.
MvH,
Bent.
Jeg ville ønske at der var så meget respekt og forståelse omkring det, at det ikke skulle være nødvendigt at forklare det.
Det er bare usædvanligt. Det er derfor folk er nysgerrige for at høre bevæggrundene. Det har ingenting med manglende respekt og/eller forståelse at gøre.
Hvis folk ikke spiser hint eller dette pga. en religiøs holdning, så er det fuldt acceptabelt, ...
Det er jo bare fordi forklaringen allerede er serveret, og kendt af stort set alle.
Hvis folk ikke spiser hint eller dette pga. en religiøs holdning, så er det fuldt acceptabelt, ...
Det er nok lige at misfortolke lidt for meget, de fleste gider bare ikke religiøse diskussioner.
Befolkningsvæksten er vendt.
Se Hans Rosling på TED - vi nåede "peak child" i 2002 .
Befolkningsvæksten udgøres "kun" af de allerede fødte, som bliver ældre og erstatter mindre årgange.
10-11 mia. er er asymptoteværdien i det nuværende scenarium med stabilt ca 2 børn/kvinde som globalt gns.
Christian, den fik du efter min mening vendt på hovedet. Jeg er ligeglad med om folk er vegetarer/veganere, men oplever tit at mange har en voldsom trang til at missionere, ofte fordi de på en eller anden måde føler sig moralsk overlegne. Mekanismen er meget lig den som antirygere har.
Det er da muligt, at mange synes de skal missionere for det, men personligt er jeg totalt ligeglad med om de andre er som jeg.
Og da jeg er vegetar OG ikke drikker alkohol uden egentlig at have så megen mere grund end at jeg ikke lige har lyst, så tro mig - jeg har skullet forklare mig tusindvis af gange.
Ud over det, så skal man også altid lige afhøres for om man ikke liiiiiige sniger en bøf ind engang i mellem, fordi man savner det, og især i de unge år skulle man også præsenteres for alle mulige drinks, som absolut intet alkohol indeholdt. Jeg blev derfor nødt til selv at hælde min sodavand op, og holde fast i glasset eller tage nyt, hvis jeg havde været på toilettet.
Så kan man jo så diskutere hvem der åbenbart har mest behov for at missionere. Den går i hvert fald begge veje :-)
Den røde tråd i undersøgelserne fra Forskningscenter Opus er resultatet af samarbejdet med Ny Nordisk Hverdagsmad som viser at det er produktionsmetoderne og madvanerne der kan være problematisk, det er ikke det røde kød alene.
Foder der fragtes den halve klode rundt. Arealer der presses maksimalt for optimering og madspild er beviseligt medvirkende årsag til miljøpåvirkningerne. Det er absurd at fokusere på det røde kød da det er en vigtig ingrediens i en varieret kost for både mennesker og dyr.
Ved i højere grad at skifte til hvidt kød, som foreslået af Henrik Saxe uden at tage hensyn til samlede påvirkninger er vi lige vidt. Det er hul i hovedet vedholdende at fokusere på en enkelt detalje og deraf påtvinge leveregler på så snævert et grundlag.
Det er de samlede påvirkninger der er årsag til de udfordringer vi står over for, og her er landbruget meget fremme i skoene. Langt længere end de ansvarlige politikere der udstikker retningslinjerne hvor kendskabet til landbrug, fødevarer og sundhed er mindre en ringe.
Om man er vegetar eller kødspiser er revnende ligegyldigt. Det er et personligt valg der hverken skal miskrediteres eller helgenkåres i en pseudovidenskabelig udlægning.
@Christian,
Ikke at man aktivt skal slå folk ihjel, men hvis man vil undgå den lurende katastrofe, så er der kun en løsning, nemlig at få vendt befolkningstilvæksten. Og at der så i øvrigt vil være rigtig mange der burde se skeptisk på deres kødindtag, for derved at stoppe en eskalerende fedmekrise er også noget der skal tages med i helhedsbetragtningen.
- Ikke uenig, men hvordan? Det er ikke nok at pege på problemerne, hvis man ingen løsninger har!
At nogle spiser for meget kød er nok korrekt, men det behøver ikke at være skyld i fedmekrisen. Det skyldes indtagelse af flere kJ, end kroppen bruger.
@Rasmus, Som nævnt forøges befolkningtallet årligt med en størrelse, der svarer til Frankrigs indbyggertal. Hvordan du kan få det til, at situationen er vendt forstår jeg ikke. Se f.eks: http://www.census.gov/popclock/
Det skyldes indtagelse af flere kJ, end kroppen bruger.
- JA, fx. gennem candy bars, kager, chips + 'søde vand' mmm.! :)
Rismarker udsender Eksempelvis lattergas hvis vi stopper ris produktionen på grund af det så sutter jordens befolkning klimapolitikken er ved at løbe løbsk, Der er til grin at køerne Ikke må prutte.
Artiklen får ikke mig til at spise mindre kød
Rismarker udsender Eksempelvis lattergas hvis vi stopper ris produktionen på grund af det så sutter jordens befolkning klimapolitikken er ved at løbe løbsk, Der er til grin at køerne Ikke må prutte.
Artiklen får ikke mig til at spise mindre kød
Forskellen er jo ikke om dyrkning af planter påvirker miljøet. Selvfølgelig gør de det. Forskellen er, at når man spiser kød frem for planter, så skal der dyrkes op til 50 gange større mængde planter for at DU kan få dine næringstoffer via kød i stedet. Og der er jo heller ingen der siger at man skal holde op med at spise kød. Jeg ved ikke hvor meget du lige spiser. Men generelt spiser danskerne voldsomt meget kød, og det er ikke sundt hverken for miljøet eller for os selv. Det samme gælder det meste af den vestlige verden. Og rigtig slemt bliver det jo først for miljøet når Kina, Indien og Afrika "fandme også skal have deres bøf til aftensmad".
Det er så ikke helt sandt Christian.
Kvæg æder hverken trøfler, artiskok eller slikasparges. Faktisk æder de store mængder grønt som mennesket hverken vil eller kan sætte til livs.
Christian P. Broe Petersen 6 dage siden ævlede om lattergas...... Som tidligere skrevet, jeg er 76 år gammel og kender ikke, har ikke nogen fornemmelse at det bliver varmere eller at jeg i øvrigt spiser forkert. Jeg har boet i mit hus i 38 år og har ikke bemærket at det er blevet varmere. Der mangler en alders forekomst af de forskellige der skriver her. En passende alder ville være omkring de 70 år, så er man sikker på at personen ved hvad han skriver/taler om.
I al høflighed.. PCN
En passende alder ville være omkring de 70 år, så er man sikker på at personen ved hvad han skriver/taler om.
Er man nu det? -Eller er man 'sikker' på, vedkomne har en gang demens light, og ustandseligt gentager sig selv? http://ing.dk/bruger/52792
;-)
100 gram kød om dagen!
http://jyllands-posten.dk/politik/ECE67160...
Jeg håber det bliver lovligt, at 'spare op' til en ordentllig bøf i ny og næ! :-)
Kvæg æder hverken trøfler, artiskok eller slikasparges. Faktisk æder de store mængder grønt som mennesket hverken vil eller kan sætte til livs.
Helt rigtigt, Johan! Det er mest prutterne og bøvserne der gør kvæg til et klimaproblem. Udover, at vi i dag fodre køer med noget de reelt slet ikke er bygget til, eller ville vælge, om de havde valgmuligheden. - Ellers, er de perfekte til, at afgræsse de marker der (burde) ligge i brak, i et sundt sædskifte, med græs, kløver og urter. :-)
Svin derimod; De æder stortset menneskemad (Omnivor lige som mennesket). Fortrinvis korn/majs men, jeg er sikker på de ville sætte pris på både trøfler, artiskok og slikasparges, hvis de havde valget.
Jeg har ofte haft den tanke, at det er derfor nogle religioner har udset sig svinet som værende urent; Det er for 'omkostningstungt' i en verden med, dengang, nogen fødevareusikkerhed.
Måske det er de omkostninger (menneskemad til kød) vi ser følgerne af i det danske o.a. (vand)miljø?! Noget i retning af menneskemad til biobrændstof. - Dét holder jo heller ikke en meter!
Jeg håber det bliver lovligt, at 'spare op' til en ordentllig bøf i ny og næ! :-)
De skal nok lave "bøf" i lovgivningen, så man blivet "bøffet". Så får "bøffen" nok at lave. ;-) http://da.wikipedia.org/wiki/Bøf
LOL! Den var nu go', Jan! - En rigtig tøhø! :-)
Der er en fornuftig forklaring på at nogle religioner anser svin for urent.
Tidligere var trikiner særlig syd for alperne udbredt blandt svin. Dengang kendte man ikke til Trichinella britovis cyklus. Det var lettere at forklare trikinose med at svin er urent. Set i det historiske lys giver det derfor god mening at svin blev betragtet som urent.
Smittevejen går via et inficeret dyr, og da svin er altædende har de større risiko for at få trikiner end andre husdyr. I Nordeuropa er fødevarekontrollen rimelig effektiv. Alligevel må det anses for sandsynligt, at med udbredelsen af frilandssvin er det kun et spørgsmål om tid før der konstateres flere tilfælde af trikiner i svin.
At betragte bøvser og prutter hos kvæg som problemet er at stille dilemmaet på hovedet.
Foderet er afgørende for hvor meget metan der udledes. Soja og majs giver mere metan hos kvæg end græs. Hvor meget, er mig bekendt aldrig blevet opgjort.
Desuden er den klimamæssige afvejningen af den øgede CO2 optagelse på afgræssede arealer sammenholdt med metanudledningen heller ikke oplyst. Overskriften i artiklen er misvisende
Der er grund til at antage, at ved et fornuftigt kvæghold på et givet græsareal uden tilførsel af ekstra foder som soja og majs vil der ingen klimaskadelig effekt kunne påvises.
Soja og majs er måske ikke det optimale foder for kvæg når vi ser på portionsstørrelserne på middagsbordet. Min erfaring viser, at når jeg serverer vildt skal kødportionerne vægtmæssigt være mindre end ved kødportioner fra tamkvæg for at opnå samme mæthedsfornemmelse.
Jeg har for vane altid at undersøge maveindholdet fra alt vildt jeg skyder, og der finder jeg kun sjældent majs og aldrig soja.
Er der nogle der kan be- eller afkræfte min mistanke, at soja og majs som kvægfoder er medvirkende til den øgede kødindtagelse?
Den afgørende faktor for minimal klimaeffekt (carbon footprint) når det gælder produktion af animalske produkter (kød og mælk) er at dyrene har en effektiv foderkonvertering. Når det gælder foderkonvertering ligger danske malkekvæg (som jo får det meste af majsen) i den absolutte verdenselite. Faktisk er carbon footprint for produktion af et kg mælk ikke højere end for et kg bælgplanter. Omregner man til carbon footprint pr kg protein bliver den selvfølgelig højere (ref nedenfor). Hvis man sammenligner kød fra kvæg generelt er det også malkekvægs produktionen der er bedst, den største klima effekt findes hos de meget ekstensive produktionssystemer (som de fleste vel vil kalde de mest naturlige), og skyldes altså en langt dårligere foderkonvertering (især en større metanudskillelse per kg produceret kød). Det er muligt du synes majs er et unaturligt foder, men malkekøer er i bund og grund heller ikke naturlige længere. De er virkelige effektive, og har et meget stort kaloriebehov, og derfor er det oplagt at vælge majs som foder, da det er kalorierigt, inderholder meget fiber (eks helsædsensilage af majs) og køerne er totalt vilde med det, da det sikkert smager sødt og køer har en vældig sød tand:-). Så hvis du skulle have mælk fra "naturlige" køer ville det for det første bliver sindsygt dyrt, og for det andet ville klimaeffekten pr kg mælk blive virkelig høj. En positiv bieffekt er at udnyttelsen af majs protein er særdeles høj og bedre end for græs, dvs de udskiller mindre kvælstof pr kg indtaget majsprotein. Det skyldes igen det høje energi niveau i majs, som gør at de kan udnytte proteinet bedre. Hvis du vil læse mere om emnet kan jeg anbefale:
Nijdam, Durk; Rood, Trudy; Westhoek, Henk (2012) The price of protein: Review of land use and carbon footprints from life cycle assessments of animal food products and their substitutes. FOOD POLICY; 2012, Volume 37, Issue 6, pp. 760-770.
Hvis du ikke har tilgang til videnskabelige artikler er abstract her: Abstract Animal husbandry, aquaculture and fishery have major impacts on the environment. In order to identify the range of impacts and the most important factors thereof, as well as to identify what are the main causes of the differences between products, we analysed 52 life cycle assessment studies (LCAs) of animal and vegetable sources of protein. Our analysis was focused only on land requirement and carbon footprints.
In a general conclusion it can be said that the carbon footprint of the most climate-friendly protein sources is up to 100 times smaller than those of the most climate-unfriendly. The differences between footprints of the various products were found mainly to be due to differences in production systems. The outcomes for pork and poultry show much more homogeneity than for beef and seafood. This is largely because both beef and seafood production show a wide variety of production systems.
Land use (occupation), comprising both arable land and grasslands, also varies strongly, ranging from negligible for seafood to up to 2100 m2 y kg−1 of protein from extensive cattle farming. From farm to fork the feed production and animal husbandry are by far the most important contributors to the environmental impacts.
@Bodil,
og skyldes altså en langt dårligere foderkonvertering (især en større metanudskillelse per kg produceret kød).
Tak for et godt indlæg. Kun et par små bemærkninger til husdyr og fodring contra drivhusgasser, som ofte debatteres. Jeg er lidt skeptisk overfor tallene i carbon footprint, kan du henvise til en kilde, hvoraf det fremgår? At husdyrene også udleder klimagasser er da fint - det er grunden til vi har et tåleligt klima i Danmark.
Klimaeffekterne ser forkerte ud, f.eks. er metan faktisk en meget svag klimagas, hvis "potens" beror på en opsummering over 100 år (!) - men CO2s levetid er omkring 10 år! Her er der noget helt galt. At en stor del af klimaeffekter allerede er udnyttet af vanddamp er en fysisk kendsgerning, der ikke er kendt i de kredse, du henviser til? Noget synes at tyde på, at "carbon footprint" trænger til en faglig opdatering?
En del forskningsresultater viser, at mange forskere generelt ikke har det store kendskab til landbrug og husdyrdrift, derfor er det rart at få et indlæg fra en, der ved noget om sagen. En dansk forsker mente f.eks. af der kunne skaffes mad til 80 mio. mennesker i Danmark, hvis man i stedet for at producere svin/husdyr nøjedes med at producere korn. Regnestykket forudsatte brugen af 10 kg byg pr. kg svinekød (det er ca. 3 kg) - at svinet levere mange andre produkter end kød var slet ikke med i regnestykket. At ren kornavl resulterer i problemer med sædskiftesygdomme synes heller ikke at anfægte professoren.
At husdyrene udnytter grovfoder, der ikke egner sig til menneskeføde, tages der normalt ikke hensyn til - heller ikke at husdyrene udnytter store mængder affaldsprodukter, der stort set ikke kan bruges til noget fornuftigt - bortset fra afbrænding.
@ Per, Jeg henviste til en artikel Nijdam, Durk; Rood, Trudy; Westhoek, Henk (2012).
The price of protein: Review of land use and carbon footprints from life cycle assessments of animal food products and their substitutes. FOOD POLICY; 2012, Volume 37, Issue 6, pp. 760-770, hvori der så findes en del andre referencer, den er dog ikke tilgængelig via nettet, men jeg kan evt godt være behjælpelig der. Om metan har mindre klimaeffekt end det generelt antages, skal jeg ikke kunne sige, og jeg har ikke kigget nærmere på forudsætningerne i artiklen, men det ville så betyde at kvægbrug rykker nærmere de andre produktionsformer mht klimaeffekt.
Målt i klima effekt pr land vil primærproduktion selvfølgelig spille en relativ stor rolle i Danmark, for ja produktionen er stor, og vi skal være glade for at der er en stor produktion der kan eksporteres og give landet en indtægt og bidrage endog særdeles positivt til handelsbalancen. Jeg ved ikke hvad folk tror det er vi i Danmark kan producere med samme effekt på handelsbalancen, når landet ingen råvarer har (ud over jorden). Det kunne være spændende hvis nogen satte sig ned og beregnede klimaeffekten af produktionen af alle de forbrugsvarer vi importerer, biler, elektronik osv, det burde egentlig lægges til om ikke andet så for at synliggøre det i forhold til landets egen produktion, jeg mindes ikke at have set tal for det, men det kan være jeg tager fejl.
At nogen har påstået at man kan producere mad til 80 mio mennesker, hvis man producerede byg i stedet for svinekød, viser vel bare en af de mange besynderlige skrivebordsberegninger der bliver gjort af folk, der ikke har formået/forsøgt at sætte sig ind i den virkelige verden og ikke forstår, hvad der er praktisk muligt og i endnu mindre grad forstår at primærproduktion afhænger 100% af markedet og retter sig ind efter det, så hvis rigtig mange besluttede sig for at leve af byg så måske ;-). Det undrer mig ikke at forudsætningerne for regnestykket i tilllæg har været fejl (10 kg byg/kg gris i forhold til 3kg), jeg har set tilsvarende for akvakultur produktion mht mængden af vildfanget fisk pr produceret kg fisk. Det er de færreste der er klar over hvor effektiv en primærproduktion vi har, men det får producenterne så også hug for. Hvor mange i den vestlige verden tænker over at en effektiv primærproduktion på mange måder er en forudsætning for den udvikling samfundet har gået igennem, hvor mange vil tilbage til dengang man brugte 50-60% af lønnen på fødevarer, som man eks gør den dag i dag i Rumænien.
Et af problemerne med skrivebordsberegninger er selvfølgelig at det vitterligt kræver både faglig og økonomisk indsigt i primærproduktion og hvor mange har det??. Burde være enkelt nok, eftersom man vel dårligt kan finde et land, hvor der findes mere viden om primærproduktion, problemet må være at der er alt for lidt tværfagligt samarbejde.
Du har ret i at det sjældent tages i betragtning at husdyr (specielt kvæg) kan udnytte foder/råvarer som vi ellers ikke ville kunne bruge og hvis man skal se på bæredygtighed burde man reelt også tage det med i betragtning, desværre er det ikke altid (eller måske snarere sjældent) at tingene bliver sat ind i et større perspektiv.
Hvem taler om unaturligt foder?
Spørgsmålet gik på om der var sammenhæng mellem foder til kødkvæg og mæthedsfornemmelsen ved middagsbordet sammenholdt med vildt, som i sidste ende kunne være medvirkende til det øgede kødforbrug. At en afdanket malkeko ender sine dage som en kedelig bøf er en helt anden sag.
Forskellen kan ikke forklares ved menneskers individuelle mæthedsfornemmelser. Også mennesker der ikke er vandt til vildt, overraskes over hvor hurtigt det mætter.
Flere racer af kødkvæg æder et bredt udvalg af grønt foruden græs som Per påpeger, og klimagassernes levetid i atmosfæren samt årstiderne foruden utallige andre faktorer spiller også en rolle, så ensidige beregninger på græs gør stadig artiklens overskrift ret så diskutabel.
Målt i klima effekt pr land vil primærproduktion selvfølgelig spille en relativ stor rolle i Danmark, for ja produktionen er stor, og vi skal være glade for at der er en stor produktion der kan eksporteres og give landet en indtægt og bidrage endog særdeles positivt til handelsbalancen.
Flot indlæg, Bodil! Har du nogle, uafhængige, undersøgelser/tal der underbygger dine teser? - Jeg er nu ikke så sikker på, landbrugsproduktionen i Danmark virkelig ér en overskudsforretning, når man regner import af foderstoffer samt national miljøbelastninger med i regnskabet.
Tænk hvilket fantastisk klima vi kunne få hvis alle blev arbejdsløse. For det første kører de ikke mere frem og tilbage på arbejde. Det kan let give 10.000km. For det andet så falder strømforbruget markant når ingen arbejder. Der er en tydelig forskel på strømforbruget på hverdage og weekender. For det tredje så æder en arbejdsløs sikkert ikke så meget som en der arbejder, han burde i hvert fald ikke, og har sikkert heller ikke råd. Sideeffekten er så at de arbejdsløse også havde tid til at nyde det gode vejr, hvis ikke de blev jagtet rundt i manegen for at lede efter de manglende job.
@Bodil Larsen,
Om metan har mindre klimaeffekt end det generelt antages, skal jeg ikke kunne sige, og jeg har ikke kigget nærmere på forudsætningerne i artiklen, men det ville så betyde at kvægbrug rykker nærmere de andre produktionsformer mht klimaeffekt.
Tak for et udførligt og kompetent svar. Jeg vil prøve at støve forudsætningerne op på diverse klimaberegninger, på forhånd er jeg noget skeptisk overfor holdbarheden af visse forudsætninger.
Et par referencer til emnet - metans evne som drivhusgas ses her:
http://www.gratisimage.dk/graphic/images/2...
Et par tynde spidser - det er alt. Vanddamp tager ca. halvdelen af absorbtionslinierne på forhånd. Problemet er at man opsummerer 100 års effekter for en gas, hvis levetid er ca. 10 år!
Vedrørende beregningen med de 80 mio. mennesker der kunne brødfødes i Danmark, så er tale om en beregning af prof. K. Thorup - se artikel i dk.videnskab:
http://videnskab.dk/search/apachesolr_sear...
15 kvm. jord (=10 kg korn) er beregningen, et svin bruger 3 kg byg/kg tilvækst! Ingen
Hvis den homo sapiens skal leve hovedsagelig af korn, vil der nok blive problemer med fejlernæring, men det er en gratis omgang for forskerne. Man vil have kød, som vi er fra evolutionens side er designet til. Professoren vil sikkert gerne have sko med læder - og vil sikkert ikke spise stuvede majsstængler? Forskers artikler burde gennem en peer-reviewproces inden de trykkes, så kunne en del af de nævnte faglige bommerter undgås.
...på 12 år, hvad betyder det om jeg spiser oksekød? Stop nu det ævl om klimaet, det er totalt hip som hap.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
