Spionfotos afslører ødelæggelser fra Sovjets landbrugsreform

Steppe murmeldyret er forsvundet fra flere områder på grund af jagt og landbrug. Det er et problem for økosystemet, blandt andet fordi murmeldyrets gange er gemmested for et utal af dyr. Illustration: Bigstock/yerbolat

Udvidelserne af landbruget i det tidligere sovjet har gennem mere end et halv århundrede og frem til i dag haft store konsekvenser for dyrelivet.

Det viser international forskning med bidrag fra KU-forsker Alexander Prishchepov, der har kigget nærmere på murmeldyrene og deres centrale rolle for økosystemet i græs- og steppeområder.

I jagten på så lange tidsserier som muligt har forskerne gjort brug af fotos fra amerikanske spionsatellitter fra 1963-1968, der tydeligt afslører de huler, som murmeldyrene graver i jorden.

Billede for billede har forskere fra Danmark, Rumænien, Tyskland og Kasakhstan siddet og indrammet 12.000 huler for at tælle og sammenligne bestande af murmeldyr med lignende billeder fra Google Earth, Bing og Esri over et område på 60.000 kvadratkilometer i det nordlige Kasakhstan.

Murmeldyrene afslører sig ved deres huler, som optræder som hvide pletter på billederne. Og trods årtiers dyrkning af jorden, bliver dyrene ved at grave nye huler. Men deres antal svinder ind. Illustration: Foto: A.K., 2015

Konklusionen er, at murmeldyrene samlet set er gået tilbage med 14 procent siden 60’erne - og tilbagegangen er særlig stor i nuværende eller tidligere landbrugsområder.

»Det er en ret markant tilbagegang, som bør vække bekymring og tjene som en advarsel om, hvad der sker, når man driver landbrugspolitik uden at tænke på de langsigtede konsekvenser,« siger Alexander Prishchepov, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturressourcer på Københavns Universitet.

Lider stadig under Khrusjtjovs reformer

De gamle fotos er taget cirka 10 år efter tidligere sovjetleder Nikita Khrusjtjovs omfattende landbrugsreformer, der indebar opdyrkning af 250.000 kvadratkilometer land i Rusland og Kasakhstan. Op mod 50 procent af landbruget blev dog forladt efter sovjets opløsning i 1991.

Tre områder i det nordlige Kasakhstan blev undersøgt af forskerne. Illustration: A.K, 2015

Siden er flere områder blevet opdyrket igen, men ifølge Alexander Prishchepov har datidens aggressive landbrugsreformer stadig store konsekvenser for bestandene af murmeldyr, der har svært ved at komme sig.

»Vi mennesker og murmeldyr kæmper om den samme slags jord uden for mange sten. Derfor er det i høj grad murmeldyrenes levesteder, som er blevet ødelagt af landbruget, og vi frygter, at pesticider har været med at til svække dyrene yderligere,« siger han.

Konstant kamp mellem landmand og murmeldyr

Men trods det intensive landbrug er det mange steder lykkedes murmeldyrene at holde stand. På satellitbillederne har forskerne kunne se, hvordan murmeldyrene i helt op til otte generationer år efter år har bygget nye huler igen og igen, efter at landmanden har været ude og pløje marken op. Og det overraskede forskerne bag studiet.

»Vi er virkelig blevet forbavset over, hvor territoriale dyrene er. Der skal virkelig meget til, at de flytter sig,« siger han.

Koldkrigs-satellitter giver lange tidsserier

Indtil nu har det ikke været muligt at få overblik over, hvordan dyre- og plantearter har reageret på konstant voksende områder med landbrug længere tilbage end 1980’erne, da man ikke har lavet systematiske observationer af områderne før da.

Men billederne fra koldkrigs-satellitterne har åbnet den mulighed.

»Det er helt fantastisk, at vi kan bruge data fra krigssatellitter, der egentlig var en reaktion på, at en amerikansk pilot blev skudt ned over Sovjet af det russiske militær i 1960’erne, til at tælle murmeldyr og få overblik over biodiversiteten,« siger Alexander Prishchepov.

KU-forsker: Tænk langsigtet

Alexander Prishchepov håber, at studiet kan åbne politikernes øjne for at tænke mere langsigtet, når man udpeger områder til landbrug.

»Nogle områder har meget længere ved at vende tilbage til en fornuftig naturtilstand igen, og nogle områder er hjemsted for dyr, der har meget svært ved at flytte sig - såsom murmeldyrene. Den slags tænkte sovjet-lederne slet ikke på. Men det kan vi gøre meget klogere i dag,« siger han.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når jeg kigger på de to billeder af hvide pletter, så er en stor del af dem jo de samme på de to billeder - især hvis man kigger på mønsteret af de hvide pletter, der ligger omkring 'kl 4-6'. Er det gamle huler fra 1969 med nye dyr?

Der står jo, at dyrene bygger nye huler igen og igen - men det er da alligevel 'sjovt' at en stor del af dem ligger i præcis det samme mønster..?

Kunne man forestille sig, at en del af de hvide pletter fra 1969 er støv på linsen, som sidenhen er fjernet fra de sattelitbårne fotos nogle år senere?

Jeg ved ikke hvorfor, men noget virker lidt pudsigt her - eller er det bare mig?..

  • 4
  • 2

Hvis det var støv på linsen ville pletterne være præcis de samme på alle billeder. Det skulle man nok opdage. I øvrigt bliver sattelitter lavet i et clean room hvor der ikke støv på linsen eller andre steder.

Når det er sagt vil jeg da give dig ret i, at det umiddelbart ser ud som om en del huller ligger samme sted.

  • 0
  • 0

Må indrømme at jeg ikke finder en tilbagegang på 14% siden 60’erne særligt bekymrende Faktisk antyder det at man er lykkedes med at etablere landbrug på en ret skånsom måde.

Hvis man sammenligner med Danmark har jeg svært ved at se at dyrebestanden skulle være på 86% af niveauet før ploven blev sat i jorden.

  • 11
  • 0

Det er en fejllæsning af artiklen, der står at de 14% tilbagegang er samlet for alle de undersøgte områder, både bevaret steppe og de områder der blev opdyrket i forskellige perioder, men at "tilbagegangen er særlig stor i nuværende eller tidligere landbrugsområder"

Læser man artiklen står der at tilbagegangen er 60% generelt i opdyrkede områder, og 78% i de områder der er opdyrket i længst tid. "Declines in plots that had been cropland since the early twentieth century were steeper (N = 16, declines of 78%)"

PS. Grunden til at artiklen er i Ingeniøren, er næppe interesse for landbrugets indvirkning på naturen under Sovjet kommunismens centralstyring, men at forskerne har vist at de nu frit tilgængelige satellitfotos kan bruges til at vurdere ændringer i naturens tilstand over mere end 50 år. Hvis man altså har tålmodighed, det må have taget en hel del tid at finde og tælle alle de huller.

  • 5
  • 0

Jeg synes det er en farvet vinkling på overskriften. Ville man skrive noget lignende, hvis det var udviklingen på grund af landbruget i DK over en tilsvarende periode? At Sovjet ikke ligefrem var et mønstersystem er jeg enig i. En anden sammenligning kan man vel tilsvarende gøre til USA´s landbrug. Her tænker jeg feks. også på tørke og jordfygning i starten/midten af 1900-tallet.

Det er ok at politisere i en overskrift, men så må artilken gerne dreje sig om politik. Jan

  • 2
  • 2

Det er der ikke noget der hindrer, men det ene sæt billeder er fra 1969 og det andet er fra 2015. Det er 46 år mange af de samme huller er blevet genbrugt. Men uden forstand på murmeldyr er det ikke andet end en observation der kan betyde noget eller ej.

  • 0
  • 0

Forskerne anfører i artiklen, under overskriften "Remarkable long-term persistence of marmot burrows" at et af de nye erkendelser fra deres omfattende tællinger er, at dyrenes huller er bemærkelsesværdigt stabile. Mange er benyttet i (mindst) de næsten 50 år studiet dækker, svarende til ca. 8 generationer for disse dyr. "In other words, approximately eight marmot generations maintained the same burrows" skriver de.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten