Spillet om GMO'erne

Selvom nye typer af GMO'er klarer risikovurderingen i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, er det ikke sikkert, at f.eks. en ny form for genmodificeret foder bliver godkendt af politikerne.

»Vi ser ustandseligt, at der i ministerrådet er et blokerende mindretal, der forsinker godkendelsesprocedurerne. For eksempel er Østrig meget forsigtig, Frankrig har ikke givet los og der er regioner i Italien, der simpelthen ikke vil have GMO - mens bl.a. Danmark og England godt kan se, at det vil få store konsekvenser for handelsbalancen, hvis ikke vi kan købe soja i USA eller Brasilien,« siger landbrugskommissær Mariann Fischer Boel, der ikke er i tvivl om, hvorfor eksperterne bliver overhørt:

»Politikerne siger nej til GMO, fordi der ikke er stemmer i det og de gerne vil genvælges, men vi bliver nødt til at tro på og basere os på de forskere, der kommer fra hele Europa og sidder i EFSA, for ellers ender vi politikere med at være imod GMO pga. uvidenhed ligesom forbrugerne.«

Seniorforsker ved Danmarks Mil-jøundersøgelser, Aarhus Universitet, Niels Bohse Hendriksen, har siddet i EFSA's videnskabelige panel vedrørende genetisk modificerede organismer i næsten seks år. Han har besluttet sig for, at det, der sker under den politiske proces er ham uvedkommende, men kan alligevel finde det underligt, når politikerne ikke følger eksperternes vurdering:

»Man kan godt være forundret over, at det kan se ud, som om politikerne nogle gange lægger mere vægt på, hvad en NGO mener, frem for at lytte til den ekspertvurderingsmetode, de selv har valgt. Men det er vel en del af det politiske spil, og GMO-området er endt med at være meget politisk - mere i andre medlemslande end i Danmark,« siger han.

Leder af den europæiske biotekorganisation EuropaBio, Willy De Greef, finder det problematisk.

»Der sker en fuldstændig ignorering af fakta og det er intellektuelt uærligt. Vi står i en situation, hvor Europa har opført institutioner, der videnskabeligt skal vurdere risici, og så nægter politikerne at følge deres vurderinger,« siger han og påpeger, at politikerne ikke har nogen problemer med at følge eksperternes vurderinger inden for biotekmedicin.

Willy De Greef ser brede konsekvenser:

»Når politikerne bliver ved med at afvise vurderingerne fra de videnskabelige institutioner, som de selv har nedsat for at gøre befolkningen tryg, så er der noget, der ikke hænger sammen,« siger han og tilføjer, at det også skader Europas mål om, at være verdens bedste vidensamfund.

Adjunkt Palle Pedersen ved Iowa Universitet i USA ser stor forskel.

»Et af de største problemer i Europa er, at befolkningen ikke stoler på forskerne. I USA taler folk slet ikke om GMO - de stoler på eksperterne,« siger han og påpeger, at man ikke har fundet et eneste tilfælde, hvor GMO skader os.

Men Socialdemokratiets europaparlamentariker Christel Schaldemose har ikke fuld tillid til EFSA.

»Det er naivt at tro på, at EFSA er fuldstændig uafhængige, for når bl.a. præsidenten for Landbrugs- raadet og flere forbrugerorganisationer sidder i EFSA's bestyrelse, kan man ikke påstå, at EFSA er 100 pct. upolitisk. Jeg har selvfølgelig tillid til den enkelte forsker, men resultaterne bliver brugt politisk,« siger hun.

Problematisk for landbruget

Når ministerrådet ikke godkender en GMO, bliver spørgsmålet sendt retur til kommissionen, der i sidste ende kan godkende den. Men processen tager tid - som landbruget ikke har.

Sidste år forudsagde beregninger fra landbrugskommissionen, at svinekødsproduktionen i værste tilfælde ville falde med 35 pct. i 2010 og gøre Europa til nettoimportør, mens fjerkræproduktionen ville falde med 44 pct. i 2010 og eksporten helt forsvinde, hvis ikke EU godkendte en ny genmodificeret sojabønne, som vil udgøre størstedelen af markedet for sojafoder fra 2009.

I december blev den nye sojabønne lyngodkendt i EU, men det var et særtilfælde, og udviklingen af nye GMO'er fortsætter.

»Den europæiske godkendelsesprocedure tager i gennemsnit tre år, mens det tager mindre end et år i USA. Der bliver derfor dyrket GMO-typer i USA og Sydamerika, som vi ikke har godkendt her, og det betyder pga. vores nultolerance over for ikke-godkendte GMO'er, at det skal sikres, at mejetærskeren, lastbilen og skibslasten er kemisk renset for andre GMO'er, for hvis man finder en rest på bare 0,001 pct. af en ikke godkendt GMO-type, selvom den er godkendt af EFSA, bliver det hele sendt retur, hvilket giver en fordyrelse af vores fødevarer og en dårligere konkurrenceevne,« siger kommissæren.

Chefkonsulent i Landbrugsraadet, Bruno Sander Nielsen er enig:

»Hvis noget kan dyrkes og omsættes lovligt på verdensmarkedet, så er det en illusion at forestille sig, at man kan opretholde en nultolerance, for der skal kun et enkelt støvkorn til, før vi må afvise et helt skib, og det giver ikke nogen mening. Med de mængder, vi køber, er det ikke muligt at gardere sig,« siger han.

Landbruget, kommissæren og biotekverdenen vil derfor have gjort godkendelsesprocessen hurigere ved at opmande i EFSA og have lavet en tolerancegrænse for GMO-typer, der er godkendt af EFSA, men endnu ikke har været gennem den politiske proces, samt arbejde på at påvirke poltikerne.

Christel Schaldemose er ikke principielt imod GMO'er, men mener, at der skal forsigtighed til.

»Jeg er enig i, at vi må lade være med at bruge behandlingsproceduren som et politisk redskab, men vi skal forsøge at holde fast i nultolerancen, for det er et forbrugerønske - men hvis vi virkelig er i en situation, hvor vi får svært ved at skaffe foder, kunne der åbnes op.«