menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Trods forsinkelser og kritik fra flere sider tager Energistyrelsen i dag hul på en stor auktion over en stribe frekvensbånd til mobilnetværk, som blandt andet skal bruges til at udrulle nye 5G-netværk.
Vi giver her en hurtig gennemgang af auktionen og peger på de centrale konflikter og stridspunkter.
Staten, i form af Energistyrelsen, skal afgøre, hvem der må benytte de fem frekvensbånd: 1500 MHz, 2100 MHz, 2300 MHz, 3,5 GHz og 26 GHz de kommende 20 år.
I auktionen stilles der dækningskrav i 2100 MHz, og 3,5 GHz-frekvensbåndet , der skal sikre bedre dækning i nogle områder, hvor der er i dag opleves dårlig mobildækning.
Frekvenstilladelserne er som udgangspunkt teknologineutrale og kan derfor bruges til alle typer radiokommunikation. Men det er Energistyrelsens forventning, at frekvenserne i overvejende grad bliver brugt til 4G og 5G.
3,5 GHz-frekvensbåndet er blevet identificeret af EU som et af pionerbåndene til udrulning af 5G i Europa. Energistyrelsen har tidligere udstedt midlertidige tilladelser i 3,5 GHz-frekvensbåndet til forsøg med 5G.
På forhånd er tre parter godkendt til at deltage i auktionen. Det er TDC Net, Hi3G Denmark, bedre kendt som 3, og TT-Netværket, som er Telia og Telenors fælles infrastrukturselskab.
Alle tre mobiloperatører har allerede valgt, hvem der skal levere det centrale udstyr til de kommende 5G-netværk, og det gælder for alle tre, at de allerede har aktive 5G-net i drift.
TDC Net skiftede i 2019 fra Huawei til Ericsson, Telenor og Telia har valgt Nokia, mens 3, som de sidste, har valgt Ericsson.
Det betyder, at Huawei ikke har udsigt til at blive på det danske telemarked, efter at selskabet i en årrække at have leveret udstyr og services til eksempelvis TDC og 3.
Selvom hverken 3 eller TDC Net har udpeget politisk pres som årsag til at droppe Huawei, så har de senere års sikkerhedspolitiske fokus på Huawei og deres forbindelser til den kinesiske regering uden tvivl spillet ind.
Så sent som onsdag i denne uge fremlagde regeringen sit endelige lovforslag om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur, hvor den giver Center for Cybersikkerhed, der er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, mulighed for at udelukkende bestemte leverandører til danske telenet, hvis de vurderes at udgøre en trussel mod statens sikkerhed.
Den nye lov omfatter alle typer teleinfrastruktur, altså både mobilnetværk som 5G og fibernet, kabel-tv og satellit-baseret bredbånd.
Baggrunden for lovforslaget er de seneste års ophedede internationale diskussion om brugen af især kinesiske Huawei som leverandør til vestlige mobilnetværk, blandt andet det nye 5G.
Frygten er, at Huawei indlægger bagdøre i mobilnetværket, som den kinesiske regering kan udnytte til spionage eller overvågning af danske borgere. Regeringen skriver i sin motivation for lovforslaget, at telesektoren i dag må betragtes som kritisk på grund af øget digitalisering i hele samfundet.
Når det kun er tre godkendte deltagere i auktionen, skyldes det en række betingelser, som Folketinget har opsat for at kunne deltage. Dels uddeles frekvenserne kun på landsdækkende niveau, hvilket vil gøre det meget dyrt at indkøbe frekvenser, hvis de kun skal anvendes få steder lokalt. Dels stiller man en række dækningskrav, som er tilknyttet 2100 MHz og 3,5 GHz, som i praksis betyder, at man skal drive et landsdækkende mobilnetværk med master i hele landet for at kunne leve op til kravene. Det er med få undtagelser kun de tre store mobiloperatører der har det.
Op til auktionen har en stribe private virksomheder ellers meldt sig som interesserede i lokale 5G-frekvenser i 3,5 GHz til såkaldte lukkede private 5G-net, eksempelvis på fabriksområder eller i havne. Bl.a. Grundfos, Mærsk, TV2, og DR har ytret ønske om at få del i frekvenserne, da de ønsker 100 procent kontrol over egne netværk, og ikke ønsker at deres datatrafik skal transporteres på et offentligt netværk, som drives af teleselskaberne.
Omvendt har teleindustrien argumenteret for at de mest kan udnytte de knappe frekvensressourcer, og derfor talt imod muligheden for at uddele frekvenser til lokale private 5G-net.
Det er endt med et kompromis, hvor mobiloperatørernes forpligtes til at udleje 60 MHz i 3,5 GHz til lokale private net.
I 11. time op til auktionen har 3 og Telenor kritiseret Energistyrelsens rammer for frekvensauktionen. Striden handler om, hvor mange frekvenser en enkelt mobiloperatør skal have lov til at købe råderetten over i 3,5 GHz-frekvensbåndet. 3 og Telenor frygter, at TDC vil få en konkurrencefordel, fordi teleselskabet i marts 2019 købte retten til 60 MHz ud af i alt 100 MHz i 2300 MHz-frekvensbåndet for 925 millioner kroner. De to frekvensbånd minder nemlig meget om hinanden, lyder det fra 3.
Kernen i diskussionen er, hvorvidt de to frekvensbånd kan siges at være substituerbare. Det mener 3, men den vurdering er både Energistyrelsen og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) uenig i. Ministeren peger blandt andet på, at der ikke er europæisk enighed om, at 2300 MHz skal bruges til 5G, ligesom han peger på, at alle tre bydere i frekvensauktionen er sikret mindst 80 MHz i 3,5 GHz, hvis de ønsker at byde på dem.
I 3,5 GHz er der 390 MHz på auktion. Der er tre blokke af 80 MHz med dækningskrav, som hver byder kan købe til mindstepris. Så er der afsat 60 MHz, som der byderne forpligtes til at udleje til private netværk, og så er der otte blokke af 10 MHz, som mere frit skal fordeles.
I Sverige er en lignende auktion endt med at sende 1,9 milliarder svenske kroner i statskassen for 320 MHz i 3,5 GHz.
Auktionen består af fem budfaser, og de to første er netop startet torsdag kl. 9.
Det vides ikke på forhånd, hvor længe auktionen varer, da dette afhænger af deltagernes efterspørgsel. I Sverige blev en lignende auktion afsluttet på en enkelt dag.
Første auktionsfase (11. marts): Fordeling af frekvenser med dækningskrav. Her tildeles frekvenser i 2100 MHz- og 3,5 GHz-frekvensbåndet.
Anden auktionsfase (11. marts): Fordeling af dækningsområder i 2100 MHz-dækningskravet.
Tredje auktionsfase (opstart 22. marts): Hovedfase for tildeling af frekvenser, hvor alle resterende frekvenser tildeles – undtagen dele af 26 GHz-frekvensbåndet.
Fjerde auktionsfase (startdato kendes ikke): Resten af 26 GHz-frekvensbåndet tildeles.
Femte auktionsfase (startdato kendes ikke): Tildelingsfase, hvor budgiverne byder på og tildeles specifikke placeringer i de respektive frekvensbånd.
