Spildprodukt bliver til superkostfibre
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Spildprodukt bliver til superkostfibre

En dansk forskningsgruppe har fundet en måde til at lave spildprodukter fra fødevareindustrien om til såkaldte superkostfibre. Fibrene kan muligvis være med til at få mennesker til at tabe sig.

Millioner af tons kartoffelpulp, der i dag bliver til overs ved produktionen af kartoffelmel, kan i fremtiden være udgangspunktet for en storstilet produktion af nye superkostfibre.

Fibrene har i forsøg DTU i Lyngby vist sig at have en række sundhedsfremmende egenskaber. En af dem er, at de kan være med til at få mennesker til at tabe sig.

»Set fra et ernæringsmæssigt synspunkt så er der utrolig mange potentielt sunde komponenter i disse fibre. Og kartofelpulp er jo bare ét eksempel på, hvor vi kan finde dem. Vi har for eksempel også fundet rigtig spændende fibre i sukkerroepulp« siger Professor Anne S. Meyer, centerleder ved DTU's center for BioProcess Engineering.

Hun er leder af projektet, som støttes af det Strategiske Forskningsråd.

Fra pulp til grobund

Produktionen af de nye fibre tager udgangspunkt i den kartoffelpulp, der bliver til overs ved produktionen af blandt andet kartoffelmel. Det drejer sig om over en million tons om året bare i Europa, og den rummer de nyttige fibre, der først skal udvindes af pulpen.

Det har tidligere været meget energi- og tidskrævende, men ved hjælp af en speciel metode som forskerholdet har udviklet til projektet kan det ske ved at tilsætte enzymer ved 60 grader celsius i et minut.

Forskerholdet har testet kartoffelfibrenes egenskaber, og de har vist at være ekstremt gode til at fremme væksten af bifidobakterier og laktobaciller. De tilhører en gruppe mikroorganismer, som kaldes for probiotika, som man mener blandt andet har positiv indvirkning på det menneskelige stofskifte.

»Når vi spiser fibrene bliver de fermenteret af vores bakterier nede i tarmen. Det betyder, at de er kostfibre. Vi har i vores laboratorieforsøg tilsat fibrene til fæces. Her viser det sig, at det stadig fermenteres. De bakterier, der så vokser frem tilhører en gruppe som vi ved har nogle potentielt sundhedsfremmende egenskaber,« fortæller Anne S. Meyer.

Begrænser vægtvækst hos rotter

En af de positive virkninger som tarmbakterierne ser ud at have er, at de kan være med til at begrænse, hvor meget man tager på.

I forsøg har det vist sig, at rotter som fodres med fibrene tager betydeligt mindre på, end hvis de får andre typer foder.

Men Anne S. Meyer advarer imod, at man allerede nu udråber fibrene til den nye frelser i kampen mod fedme.

»Vi ved ikke endnu præcis hvad effekten er af disse fibre. Vi har set en effekt på bakteriefloraen, der er parallel til det, vi i tidligere studier har set hos folk, der taber sig. Vi har altså indledende resultater, der tyder på, at det kan gå i den retning, og at vi via mad kan spise os til en gunstig tarmflora,« siger hun.

Opgradering og amerikansk knopskydning

Projektet har netop fået forlænget sin tidsramme af Strategisk Forskningsråd. Det kommer ifølge Anne S. Meyer til at køre i et par år endnu.

»Det er produktionsplatformen vi har opbygget, der gør det muligt at producere disse bestemte fibre, og næste skridt er selvfølgelig at producere præcist disse fibre i større skala. Den præcise produktion er en forudsætning for at undersøge fibrenes biologiske effekter nærmere,« siger Anne S. Meyer.

Projektet har været indtil nu været et samarbejde mellem DTU, Danisco Dupont, herlev Hospital og det svenske firma Lyckeby Stärkelse. Anne S. Meyer fortæller at det har nu tiltrukket sig interesse USA, hvor det amerikanske landbrugsministerium gerne vil indgå i et fælles, stort projekt.

Kommentarer (8)

Det er naturligvis dejligt at se et spildprodukt blive brugt til noget nyttigt, og en slankende effekt er jo højt oppe på ønskelisten.

Det der undrer mig i den forbindelse - og i det hele taget - er, hvorfor man ikke kan finde ud af hvorfor nogle mennesker tager på, mens andre kan spise hvad der passer dem uden af øge vægten med så meget som ét gram (jeg er selv en af de sidste).

Eller er det ikke fordi man ikke kan, men fordi man ikke vil? Det sidste har jeg vanskeligt ved at tro, for den som fandt midlet der virker ville blive multimillionær i løbet af 24 timer.

Som jeg forstår det kigger forskere på fede mennesker, og undersøger hvad der sker/ikke sker når de spiser og når de ikke spiser. På den måde håber man at finde ud af hvorfor de bliver federe og federe.

Al forskning ender op i en blindgyde som hedder, at man spiser mere end man bruger, derfor bliver man fed! La' vær' med det, så er problemet løst!

Måske skulle de hellere kigge på dem som spiser hvad de vil uden at tage på. Hvordan virker det?
Der må da ligge nogle interessante forskningsresultater og gemme sig et eller andet sted.

  • 0
  • 0

Ganske enkelt: der er investeret så store ressourcer i dogmet fedt = slemt, kulhydrater = godt at det nu er stort set umuligt at bakke ud af den blindgyde.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Mennesket består af både krop og sjæl. Og forskerne undersøger kun de overvægtige og ikke de "normale" og når man ikke gør det finder man aldrig forskellen der gør forskellen. Årsagerne til overvægt er mange og bortset fra at indtage flere kalorier end man forbrænder har det noget med kostens sammensætning at gøre samt ens tankemønstre. Men så er vi ovre i en verden hvor det ligger tungt med at måle, der skal man ind og tale med folk og det kan ikke lige lægges ind i et regneark En dag vil man erkende at alle de kroniske lidelser stammer fra uhensigtsmæssige tankemønstre, men der er lang vej endnu.

  • 0
  • 0