Spildprodukt bliver til superkostfibre

Millioner af tons kartoffelpulp, der i dag bliver til overs ved produktionen af kartoffelmel, kan i fremtiden være udgangspunktet for en storstilet produktion af nye superkostfibre.

Fibrene har i forsøg DTU i Lyngby vist sig at have en række sundhedsfremmende egenskaber. En af dem er, at de kan være med til at få mennesker til at tabe sig.

»Set fra et ernæringsmæssigt synspunkt så er der utrolig mange potentielt sunde komponenter i disse fibre. Og kartofelpulp er jo bare ét eksempel på, hvor vi kan finde dem. Vi har for eksempel også fundet rigtig spændende fibre i sukkerroepulp« siger Professor Anne S. Meyer, centerleder ved DTU's center for BioProcess Engineering.

Hun er leder af projektet, som støttes af det Strategiske Forskningsråd.

Fra pulp til grobund

Produktionen af de nye fibre tager udgangspunkt i den kartoffelpulp, der bliver til overs ved produktionen af blandt andet kartoffelmel. Det drejer sig om over en million tons om året bare i Europa, og den rummer de nyttige fibre, der først skal udvindes af pulpen.

Det har tidligere været meget energi- og tidskrævende, men ved hjælp af en speciel metode som forskerholdet har udviklet til projektet kan det ske ved at tilsætte enzymer ved 60 grader celsius i et minut.

Forskerholdet har testet kartoffelfibrenes egenskaber, og de har vist at være ekstremt gode til at fremme væksten af bifidobakterier og laktobaciller. De tilhører en gruppe mikroorganismer, som kaldes for probiotika, som man mener blandt andet har positiv indvirkning på det menneskelige stofskifte.

»Når vi spiser fibrene bliver de fermenteret af vores bakterier nede i tarmen. Det betyder, at de er kostfibre. Vi har i vores laboratorieforsøg tilsat fibrene til fæces. Her viser det sig, at det stadig fermenteres. De bakterier, der så vokser frem tilhører en gruppe som vi ved har nogle potentielt sundhedsfremmende egenskaber,« fortæller Anne S. Meyer.

Begrænser vægtvækst hos rotter

En af de positive virkninger som tarmbakterierne ser ud at have er, at de kan være med til at begrænse, hvor meget man tager på.

I forsøg har det vist sig, at rotter som fodres med fibrene tager betydeligt mindre på, end hvis de får andre typer foder.

Men Anne S. Meyer advarer imod, at man allerede nu udråber fibrene til den nye frelser i kampen mod fedme.

»Vi ved ikke endnu præcis hvad effekten er af disse fibre. Vi har set en effekt på bakteriefloraen, der er parallel til det, vi i tidligere studier har set hos folk, der taber sig. Vi har altså indledende resultater, der tyder på, at det kan gå i den retning, og at vi via mad kan spise os til en gunstig tarmflora,« siger hun.

Opgradering og amerikansk knopskydning

Projektet har netop fået forlænget sin tidsramme af Strategisk Forskningsråd. Det kommer ifølge Anne S. Meyer til at køre i et par år endnu.

»Det er produktionsplatformen vi har opbygget, der gør det muligt at producere disse bestemte fibre, og næste skridt er selvfølgelig at producere præcist disse fibre i større skala. Den præcise produktion er en forudsætning for at undersøge fibrenes biologiske effekter nærmere,« siger Anne S. Meyer.

Projektet har været indtil nu været et samarbejde mellem DTU, Danisco Dupont, herlev Hospital og det svenske firma Lyckeby Stärkelse. Anne S. Meyer fortæller at det har nu tiltrukket sig interesse USA, hvor det amerikanske landbrugsministerium gerne vil indgå i et fælles, stort projekt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er naturligvis dejligt at se et spildprodukt blive brugt til noget nyttigt, og en slankende effekt er jo højt oppe på ønskelisten.

Det der undrer mig i den forbindelse - og i det hele taget - er, hvorfor man ikke kan finde ud af hvorfor nogle mennesker tager på, mens andre kan spise hvad der passer dem uden af øge vægten med så meget som ét gram (jeg er selv en af de sidste).

Eller er det ikke fordi man ikke kan, men fordi man ikke vil? Det sidste har jeg vanskeligt ved at tro, for den som fandt midlet der virker ville blive multimillionær i løbet af 24 timer.

Som jeg forstår det kigger forskere på fede mennesker, og undersøger hvad der sker/ikke sker når de spiser og når de ikke spiser. På den måde håber man at finde ud af hvorfor de bliver federe og federe.

Al forskning ender op i en blindgyde som hedder, at man spiser mere end man bruger, derfor bliver man fed! La' vær' med det, så er problemet løst!

Måske skulle de hellere kigge på dem som spiser hvad de vil uden at tage på. Hvordan virker det? Der må da ligge nogle interessante forskningsresultater og gemme sig et eller andet sted.

  • 0
  • 0

Ganske enkelt: der er investeret så store ressourcer i dogmet fedt = slemt, kulhydrater = godt at det nu er stort set umuligt at bakke ud af den blindgyde.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Mennesket består af både krop og sjæl. Og forskerne undersøger kun de overvægtige og ikke de "normale" og når man ikke gør det finder man aldrig forskellen der gør forskellen. Årsagerne til overvægt er mange og bortset fra at indtage flere kalorier end man forbrænder har det noget med kostens sammensætning at gøre samt ens tankemønstre. Men så er vi ovre i en verden hvor det ligger tungt med at måle, der skal man ind og tale med folk og det kan ikke lige lægges ind i et regneark En dag vil man erkende at alle de kroniske lidelser stammer fra uhensigtsmæssige tankemønstre, men der er lang vej endnu.

  • 0
  • 0

Forleden kunne man her læse, at en af verdens største producenter af maskiner til fødevareindustrien havde købt sig op i Danmark fordi - "Danmark er fødevareindustriens "Silicon Valley".

"Siliciumindustrien når snart "peak". Den altovervejende del af massefremstillede produkter vil i løbet af nogle få tiår fremstilles af robotter - og selv robotterne vil fremstilles af robotter, hvorfor også industrien generelt vil beskæftige færre og færre. Biler vil - af hensyn til at kunne passe ind i et "intelligent trafiksystem - blive mere og mere standardiserede - og det samme vil den tilladte køreadfærd - så bilen som luxusforbrug pga., at den giver ejeren identitet, vil forsvinde.

De to områder, der er tilbage for at signalere identitet er - foruden immaterielt forbrug og aktiviteter - boligen og maden.

Merværdien, der lægges i disse ting udover den nødvendige funktion, vil således være en afspejling af samfundets stigende velstand, og fremstillingen vil i forholdsvis stor grad måtte foregå "på stedet" i forhold til materielle goder og elektronisk formidlet underholdning, der kan produceres, hvor det er billigst.

Trods disse ganske interessante fakta for "madens mekka", Danmark, er det kun i den sidste tid, ing.dk har fået øjnene op for disse muligheder - og derfor også tilmed er begyndt at skrive positivt om landbruget.

Som jeg skal sidde godt 30 år her i Norge for at få øje på dansk landbrugs - og ikke mindst den medfølgende forædlingskompetences - fremragende position, således måtte der også en østeuropæer i København til at opdage den nordiske mad's fremragende kvaliteter - og som derfor i flere år på rad fik den utroligt flotte tittel "Verden Bedste Restaurant" påklæbet sin restaurant, Noma.

  • For os "udlændinge" med godt kendskab til Danmark virker det barokt at høre på den nedværdigende omtale, danskerne har af deres landbrug og af den mad, det fremstiller. - Og så ikke mindst dets evne til - trods alt - at skabe et natursceneri i Danmark, som de fleste udlændinger vurderer som utroligt smukt.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

....hovedfjende nr 1. Det er folk der kan selv og vil selv. Salig Stalin søgede jo for at kulakkerne blev udryddet. De mente jo at de ejede deres jord og at staten var til for deres skyld og ikke omvendt.De døde de af.

Her i Danmark har mekaniseringen af landbruget umuliggjort de små landbrug ,som førhen kunne brødføde en stor familie.

Idag er det således at der kun er få bønder tilbage, men mange der tror at de ved at stemme på rød blok, er med til at frelse verden fra de slemme bondedyr, der forurener naturen og grundvandet og mishandler dyr.

sarkasme kan forekomme!

  • 0
  • 0

Det lyder som et rigtigt godt projekt. Hvis man kan få værdi ud af sådan en "sidestrøm" er det jo penge lige ned foret. Foruden selvfølgelig sundhedsvinklen.

Der findes allerede et produkt baseret på roefibre, men personligt er jeg ikke begejstret for de smagsnuancer produktet tilfører mine brød.

Det kunne være interessant hvis Meyer & co. har eller kan løse den gastronomiske udfordring i sådan et projekt.

  • 0
  • 0

Jeg fik for 3 år siden en ny blodtryksmedicin. Min læge ville ikke tro mig, og i foråret skiftede jeg læge - og fik en anden medicin.

Nu taber jeg mig med nøjagtigt samme kost som inden den nye medicin. Håbet er at alle 22 kilo forsvinder igen i løbet af ca 3 år. Nemlig den tid hvori jeg pådrog mig vægtforøgelsen.

På min lillebror har den samme medicin ikke den samme virkning, men vi ved alle at selv meget små mængder af et stof kan have stor virkning og forskellig virkning på forskellige mennesker.

Eksempelvis kunne min svigersøn dø af et hvepsestik, min søster får et allergisk shock af en rejemad. Det er noget som er opstået for få år siden. Før den tid havde hun ingen problemer.

Jeg kan derfor undre mig over den uvidenhed der præger debatører som altid tror det er noget som det er den overvægtige der spiser for meget.

  • 0
  • 0

....hovedfjende nr 1. Det er folk der kan selv og vil selv. Salig Stalin søgede jo for at kulakkerne blev udryddet. De mente jo at de ejede deres jord og at staten var til for deres skyld og ikke omvendt.De døde de af.

Her i Danmark har mekaniseringen af landbruget umuliggjort de små landbrug ,som førhen kunne brødføde en stor familie.

Idag er det således at der kun er få bønder tilbage, men mange der tror at de ved at stemme på rød blok, er med til at frelse verden fra de slemme bondedyr, der forurener naturen og grundvandet og mishandler dyr.

sarkasme kan forekomme!

Det er vel ligeså meget de som køber svinekød der er nogen møgdyr. Jeg har den samme fornemmelse af afmagt i en svinestald som dengang jeg så en gummifabrik i Polen med tilhørende beboelser.Føj for satan.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten