Spildevandsselskaber misligholder kloakkerne

24. august 2011 kl. 06:239
Spildevandsselskaber misligholder kloakkerne
Illustration: Københavns Energi..
Nye beregninger viser, at de kommunale vandselskaber hvert år underinvesterer 1,65 milliarder kroner i landets spildevandssystemer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Når kloakkerne ikke magter at leve op til deres opgave og sammenblander regnvand med miljø- og sundhedsfarligt spildevand, der skal renses, skyldes det ikke kun ekstremregn, men at forsyningsselskaberne kun investerer to tredjedele af de penge, som Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer er nødvendigt.

Nye beregninger fra Dansk Byggeri afslører, at de selvstændige kommunale spildevandsselskaber kun investerer 2,95 milliarder kroner om året i spildevandssystemet i stedet for de 4,6 milliarder kroner, som Forsyningssekretariatet foreskriver efter at have afdækket de kommunale investeringer gennem ti år.

Afsløringen af det enorme årlige efterslæb kommer samtidig med, at flere voldsomme regnskyl i løbet af sommeren har sat resultatet af misligholdelsen pinligt til skue.

Men ifølge fuldmægtig Miriam Sørensen, Forsyningssekretariatet, har sekretariatet ingen sanktionsmuligheder:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi har en forpligtelse til at holde økonomisk øje med forsyningsselskabernes driftsomkostninger og udgifter til investeringer. Men vi må ikke blande os i, om de foretager de investeringer, som de bliver påbudt i forhold til vand- og spildevandsplaner,« siger hun.

»Selskaberne indberetter de planlagte investeringer, og så skal vi sørge for, at de får lov at kræve penge til investeringerne over taksten hos forbrugerne, så de kan få dækket deres afskrivninger,« forklarer Miriam Sørensen.

At efterslæbet på at vedligeholde landets spildevandssystemer årligt vokser med 1,65 milliarder kroner, er både samfundsmæssigt katastrofalt, fordi oversvømmelser er dyre for samfundet, men også en dårlig forretning for spildevandsselskaberne, påpeger seniorøkonom Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri:

»Det er langt billigere for spildevandsselskaberne, hvis de forebygger og vedligeholder i stedet for at afhjælpe problemerne, når de opstår,« siger han på grundlag af Forsyningssekretariatets tal, som han vurderer er 'den grundigste kortlægning meget længe'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det store efterslæb dokumenterer, at opgaven er for stor for vandselskaberne alene, vurderer Dansk Byggeri og henviser til en tidligere rapport fra ATV, der viser, at fremtidens klimaændringer resulterer i mere vinternedbør og sjældnere, men voldsommere sommernedbør.

Eksempelvis er afløbsanlæggenes gamle fællessystemer, hvor regnvand og spildevand bliver transporteret i samme ledning, et vigtigt sted at sætte ind. For med separate ledninger til regnvand og spildevand kan man undgå at blande regnvand sammen med spildevand, der kan indeholde miljøfarlige kemikalier og derfor skal renses, fastslår Dansk Byggeri.

Finn Bo Frandsen foreslår, at regeringen opretter en kvalitetsfond, der skal medfinansiere de nødvendige investeringer i spildevandsnettet, fordi regeringens kvalitetsfond, som ellers er på 50 milliarder kroner, ikke beskæftiger sig med spildevand.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
25. august 2011 kl. 12:16

Ja Finn, der er masser som lytter, og helt sikkert også en masse som der er enig med dig, tildels inkl. mig selv.

Som jeg prøvede at forklare i mit tidligere indlæg så vil forsyningerne meget gerne være med til at løse dette problem. Jeg tror (og tillader mig) at tale på manges vegne, når jeg siger at ingen af os ønsker at sætte os afventende...

Forsyningerne kan godt hæve vandafledningsafgifterne (selvfølgelig kun op til prisloftet), og bruge en del af pengene til klimaforandringsudfordringen. Udfordringen i den pågældende kommune, ihvertfald hvor jeg sidder, er at kommunen ikke har råd til at være en del af den proces. Der er prioriteret anerledes, hvilket jeg ikke kan bebrejde politikerne. Det er sådan idag at forsyningerne kun skal og må (iflg. Vandsektorloven) finansiere det tekniske anlæg. Det vil sige at man enten vha. fonde eller kommunens eget budget skal finde penge til resten. I Odense købte kommunen og Vandcenter Syd sammen et område med syv huse, nedlagde husene, og lavede et stort grønt område som kunne oversvømmes når det blev regnvejr. Det kunne kun lade sig gøre fordi Odense Kommune ville være med til at betale, lave myndighedsdelen m.v.. Det kunne forsyningen ikke have klaret alene.

Som sagt så er der gang i en masse udvikling og vidensdeling hos fagfolk, og jeg tror personligt ikke at vejen frem er en regning til staten, jeg mener lige som Michael Rangård, at det ikke er et fælles problem. Nogle forsyninger sidder med store udfordringer og andre med lidt mindre, det er ikke statens skyld (læs skatteborgere), og når det kommer til stykket hvordan skal pengene så fordels?!?

8
25. august 2011 kl. 09:30

Det er selvfølgelig helt håbløst at forestille sig at der er midler til at opdatere og fremtidssikre alle bestående kloakanlæg i DK til at være duelige for de næste 100 års hændelser, men ved at investere med de små grå og lidt kommunalt mod, kan der opnås betydelige resultater i hvert fald hvad angår regnvand. De sølle tilbageholdelseskapaciteter der indtil nu er bygget/planlagt er som vandstøv. Der skal tænkes helt nyt: Omlægning af byområder med vandmiljøer og nedsivning. Ekspropriation af udsatte boligområder, hvor der egentlig aldrig skulle have være bygget. Kanalanlæg med multifunktioner osv-osv. HALLO er der nogen der lytter?

7
24. august 2011 kl. 21:47

Helt korrekt - pengene har været der. Men de er også blevet stjålet fra vandsektoren igen.https://www.fyn.dk/article/68712?rssFlere kommuner valgte ved selskabsgørelsen efter Vandsektorloven at lade forbrugerne betale 2 gange for den samme ydelse,

6
24. august 2011 kl. 21:25

Hvilken ekstraregning? Staten har særdeles rigeligt med penge; faktisk så rigeligt at den helt har mistet evnen til at prioritere. Måske skulle man genlære kunsten?

Tjaaa staten kan da gå ind og betale regningen, lige som de åbenbart har penge til at betale enhver regning da de har rigeligt med penge...

Men nu er det jo sådan at nogle kommuner har et ganske udemærket kloaksystem og derfor ikke har misligholdt deres... Så når andre kommuner ikke vil sende regningen til deres forbruger, så skal vi alle bidrage over skatten?

5
24. august 2011 kl. 11:49

Som en af de folk som åbenbart ikke lytter til eksperterne, eller de ord som jeg selv ville have sagt, medarbejder og medbruger af forbrugernes penge i en af de små forsyningsselskaber, tillader jeg mig at blande mig i debatten. Der er rigtig mange mennesker som har en mening om dette, også eksperter, herunder åbenbart Ingeniøren!

Umiddelbart kender jeg ikke til de faktisk tal, for i forsyningsselskaberne er der kun meldt udkast til investeringsportefølger, og ikke de endelige tal, de kommer først i oktober...!

Vi blev selskabsgjort i 2009, hvor vi har brugt de to sidste år på at indkøre den nye vandsektorlov, en stor udfordring i sig selv. Mht til investeringer i kloakerne, så er jeg af den opfattelse at klimaforandringerne har en stor betydning både for borgere og selskaberne, men at der endnu ikke er nogen som har den endelige løsning på kloakerne. Vi arbejder med mange forskellige løsninger, på tværs af faggrupper og forsyningsområderne på tværs. Selvfølgelige vil en af vejene være at separere spilde- og regnvand, en anden vil være af borgeren (hvor jorden tillader det) holder regnvandet intern på grunden, ved at nedsive.

Alt i alt vil jeg blot sige at vi bruger penge, ikke alle de penge vi må i forhold til Forsyningssekretariatet, hvilket betyder at vi heller ikke opkræver de penge hos forbrugeren. Jeg foretrækker personligt at forbrugeren selv beholder de penge vi ikke opkræver, og istedet bruger pengene til evt nedsivning eller anden brug af regnvandet intern...

4
24. august 2011 kl. 11:03

Hvis man adderer 50 års kloakbidrag og spildevandsafgifter vil man komme til det resultat at pengene har været til stede, men de er bare brugt forkert eller til noget helt andet end de var øremærkede til. Hvis man løbende havde a jourført systemerne, kunne politikerne med lethed have kunnet holde trit med kassebeholdningen, men nu hvor kravene overstiger politikernes mod, vil de naturligvis få ørerne i maskinen. Problemet er også at der i de små kommunalt ejede forsyningsselskaber sidder folk med egne meninger og som ikke evner at lytte til eksperterne.

3
24. august 2011 kl. 10:29

Hvilken ekstraregning? Staten har særdeles rigeligt med penge; faktisk så rigeligt at den helt har mistet evnen til at prioritere. Måske skulle man genlære kunsten?

2
24. august 2011 kl. 09:56

Selvfølgelig magter forsyningsselskaberne opgaven, men hvis de der skal investeres 56 % mere, skal vandafledningsbidraget hæves betragteligt (måske 25 - 40 % ?). Og det er kommunalpolitikerne der giver lov til det. Nok er folk trætte af vand i kælderen, men de er også uvillige til at skulle af med flere penge.

1
24. august 2011 kl. 08:35

Hvis forsyningsselskaberne skulle investerer 4,6 milliarder i stedet for de nuværende 2,95 milliarder... Så ville der komme et ramaskrig fra befolkningen pga ekstreregningen... Har vi råd til at ofre flere penge på vores spillevand? Har vi råd til at lade være...