Spildevandsanlæg vil producere energi

Illustration: HVIIDPHOTOGRAPHY

Landets 674 rensningsanlæg står på tærsklen til lidt af et paradigmeskifte – fra primært at have fokus på at rense spildevandet så godt som muligt til også at arbejde med ressourceudnyttelse og ressourceeffektivitet.

Det mener i hvert fald rådgivervirksomheden Niras, som for Miljøministeriet har fundet frem til, at spildevandssektoren samlet set har potentiale til både at kunne forsyne sig selv med energi og kunne levere omkring 130 GWh – som varme eller el – til omverdenen.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik

Potentialet kan nås ved brug af forskellige nye og gamle teknologier til energi-effektivisering og -produktion, og opgørelsen bygger på interviews med de 62 største rensningsanlæg, som tilsammen dækker 71 pct. af den samlede rensekapacitet i Danmark.

Nettoleverancen på 130 GWh – som svarer til elforbruget i 32.500 husstande – er resultat af et besparelsespotentiale på 130 GWh og et energiproduktionspotentiale på cirka 400 GWh fra især bioforgasning og termisk hydrolyse. Da anlæggenes energiforbrug er 400 GWh (2014), giver det netto 130 GWh.

Udviklingen er i gang

Ifølge rapporten er udviklingen allerede så småt gået i gang rundt omkring i landet, idet nettoenergiforbruget i sektoren de seneste fem år er faldet med 22 pct. Samtidig er andelen af egenproduceret energi øget fra 12 til 27 pct. af forbruget i perioden 2010-2014.

Ifølge rapportens forfatter, Camilla Damgaard fra Niras, giver rapporten den første vurdering af det tekniske potentiale i sektoren, mens økonomien ikke er berørt. Derfor kan hun heller ikke svare på, hvor hurtigt denne udvikling frem mod selvforsyning kan eller vil gå:

»Hvis potentialet skal realiseres, kræver det både, at hele sektoren begynder at tænke på en ny måde, og at en række rammebetingelser ændres, så de bakker op om teknologierne,« siger hun.

Det handler for eksempel om, at høje elafgifter gør det svært at at få økonomi i varmepumper, der henter varme ud af spildevandet.

Varmepumpe genial til spildevand

Netop varmepumper vurderer Niras nemlig har et rigtig stort potentiale i spildevandssektoren; et potentiale, som dog ikke er medtaget i opgørelsen på grund af de vanskelige rammebetingelser

»Vores tal viser, at hvis bare en fjerdedel af anlæggene havde installeret varmepumper, så ville de kunne producere 400 GWh varme,« påpeger Camilla Damgaard.

Når det gælder de omtalte teknologier, bygger rapporten fra Niras videre på en rapport fra 2015 fra DHI og DCE i Aarhus. Her har man screenet 23 udvalgte teknologier – heraf 17 inden for spildevandsrensning – som kan reducere ressourceforbruget og CO2-udledningen samt udnytte ressourcerne i spildevandet.

De omfatter for eksempel fosforgenvinding, biogas til naturgas, smart grid på renseanlæg, varmepumper til spildevand, CO2-fiksering med alger samt Anammox, der står for processen ANaerobic AMMonium Oxidation. Denne proces muliggør – modsat konventionel spildevandsrensning – at man fjerner kvælstof fra spildevandet uden brug af kulstof, som i stedet kan anvendes til produktion af biogas i rådnetanke.

Fire konkrete eksempler

Rapporten nævner fire konkrete eksempler på anlæg, hvor man er godt i gang med paradigmeskiftet. Det drejer sig om Grindsted Renseanlæg, renseanlæggene under Aalborg Kloak, Biofos i hovedstadsområdet og Marselisborg Rensningsanlæg. Alle sammen forgasser de spildevandsslam til biogas.

Hos Biofos, som blandt andet omfatter renseanlægget Lynetten, forklarer adm. direktør John Buur Christiansen, at Lynetten i dag sælger 225 energienheder, hver gang man forbruger 100 enheder:

»Det sjove er, at vi sådan set ikke har anvendt ny teknologi eller investeret mange penge. Vi besluttede bare for to et halvt år at siden, at vi ville være mere end et renseanlæg og også producere energi, og den kulturændring har bredt sig til hele organisationen,« siger han.

Som eksempel giver han, at man endelig fik flyttet et fjernvarmeudtag, som man godt vidste sad forkert rent energimæssigt. Og at en ny it-styring af to tørreovne til slam gjorde, at man kunne slukke for den ene.

»Men det er først og fremmest mange små optimeringer og ændringer, som har givet det gode resultat,« påpeger han.

Hvad angår det omdiskuterede udslip af methan fra biogasanlæg, så forsikrer John Buur Christiansen, at man har stort fokus på at mindske udslippet, da der jo er tale om penge ud af vinduet. Sidste år undslap knap 7.000 kubikmeter, hvilket svarer til 0,2 pct. af den solgte biogas.

Kalundborg køber varmepumpe

At der allerede er en vis grøde i sektoren, fremgår også af et nyt udbud fra Kalundborg Forsyning, der – som de første i landet – vil udskifte to gamle oliefyrede spidslastkedler på i alt 10 MW med en eller flere store varmepumper, der skal producere fjernvarme.

Varmepumperne skal udnytte energien i byens relativt varme spildevand på cirka 20 grader, der bl.a. kommer fra store virksomheder som Novo Nordisk og Novozymes.

Fra Niras, som er rådgiver for forsyningsselskabet, forklarer projektchef Niels Bahnsen, at den høje temperatur på spildevandet og muligheden for at indregne et betydeligt energisparetilskud får regnskabet til at løbe rundt trods høje afgifter på el:

»En høj temperatur giver en høj virkningsgrad på varmepumpen. Sammen med et forventet energi­sparetilskud på 27,5 mio. kroner gør det varmepumperne til det mest fordelagtige valg sammenlignet med henholdsvis to nye oliekedler og to nye gaskedler,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er fornuftigt at placere biogasanlæg i forbindelse med spildevandsrensning for så kan fedt og en del slam bruges sammen med gylle og andet fødevareaffald . Sådanne bviogasanlæg skal altså være meget større end det der blot betjener spildevandsrenseprocessen

  • 4
  • 0

Rapporten nævner fire konkrete eksempler på anlæg, hvor man er godt i gang med paradigmeskiftet. Det drejer sig om Grindsted Renseanlæg, renseanlæggene under Aalborg Kloak, Biofos i hovedstadsområdet og Marselisborg Rensningsanlæg. Alle sammen forgasser de spildevandsslam til biogas.

Det lyder som om det skulle være en stor nyhed. Men i Odense har noget tilsvarende kørt i 15-18 år http://www.vandcenter.dk/nyheder/2014/07-e...

  • 3
  • 0

Forrådnelsen frigiver idag velsagtens en enorm mængde methan (og CO2 og H2S) som bidrager kraftigt til drivshusgas udledningen. Alene det at få methanen oxideret til CO2 vil være et kæmpe fremskridt. Og endnu bedre at udnytte energien.

  • 3
  • 0

Det lyder som om det skulle være en stor nyhed. Men i Odense har noget tilsvarende kørt i 15-18 år http://www.vandcenter.dk/nyheder/2014/07-e...

Alle rensningsanlæg producerer biogas fra deres rådnetanke. Og disse tanke kræver en varmekilde, hvorfor man enten brænder biogassen af for at yde varme eller man producerer el via en gasmotor som yder strøm kontinuerlig og varme til rådnetanke. Det nye her er at gassen opgraderes og at spildvarmen fra Lynettens afbrænding af slam, udnyttes til fjernvarme.

  • 5
  • 0

Hvis det er så gammel teknologi (Odense), hvorfor er den så ikke taget i anvendelse overalt ?

Skal alting opfindes lokalt ?

Helt enig Jan. Det er såmænd heller ikke så meget det, men mere "sensations overskriften" med at "spildevandsanlæg vil producere energi" som jeg reagerer på. Netop fordi utallige spildevandsanlæg i mange år har produceret energi.

  • 1
  • 0

Der er yderligere mulighed for at opgradere den producerede biogas med hydrogen fre elektrolyse og anvende biproduktionen af oxygen til den biologiske rensning. Der bruges traditionelt pæne mængder elektricitet på at "belufte" bassingerne under den biologiske rensning. Noget af denne energi kunne spares ved brug af ren oxygen. Spildvarme fra elektrolysen kunne yderligere indgå som procesvarme til rådnetanken eller til fjernvarme.

Der køres forsøg i Avedøre, se her:

https://insero.com/da/om-os/nyheder-og-med...

  • 1
  • 0

I artiklen bliver der nævnt en masse forskellige GWh og jeg kan ikke helt få enderne til at hænge sammen - så håber der er nogen af jer andre der kan:

  • 625 anlæg kan levere 130GWh i form af varme eller el
  • Lynnetten kan levere ca. 40000 MWh
  • Kalundborg kan levere 246 GWh (10MW24h365dage = 87 GWh)
  • 1/4 del af de 625 anlæg vil kunne levere 400 GWh

Hvor er det kæden hopper af ? Er der nogen der kan hjælpe med at finde rundt i talene.

  • 2
  • 0

"eller man producerer el via en gasmotor som yder strøm kontinuerlig og varme til rådnetanke"

Men så kan man vel også selv producere sin strøm til varmepumperne, og derved slippe uden om afgifterne - eller hvorfor ikke?

  • 0
  • 0

Og husk, at slam fra små renseanlæg der ikke selv kan "bære" en rådnetank og bio-produktion, kan køres til renseanlæg, der har rådnetank. transportudgifterne i den forbindelse burde rigeligt kunne tjenes hjem!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten