...når flyets tank tømmes. Det burde tage livet af 70% af bakteriene.
Flytoiletter suger en god blanding af bakterier ned i tanken, når rejsende fra hele verden besørger i løbet af turen.
Og nu har en gruppe forskere fra Tyskland, Finland og Sverige undersøgt, hvad spildevandanlæggene efterfølgende så får leveret – og det var en alarmerende blanding, kan de berette i deres studie, som er publiceret i Environmental Science & Technology.
Hele 90 procent af de E.coli-bakterier, der blev fundet i spildevandet, viste sig resistente over for mindst én type antibiotika, hvilket skal holdes op mod, at ’gængs’ spildevand indeholder mellem 45 og 60 procent antibiotikaresistente E.coli. I hvert fald i Tyskland, hvor undersøgelserne er foretaget i fem lufthavne.
Selv om resistens i E.coli derfor ikke er usædvanligt som sådan, så understreger forskerne ifølge nyhedsmediet Science News, at mange af bakterierne i flyvandet også havde tendens til at være multiresistent og altså urørligt over for tre eller flere typer antibiotika.
Studiet viste således, at der var otte gange flere multiresistente bakterier i spildevandet fra flyet, end der blev pumpet ud fra de tyske hospitaler.
Helt specifikt viste de sig resistente over for bredspektrede tredjegenerations cefalosporiner, fluoroqinoloner og aminoglykosider, som er typer af antibiotika, der typisk bliver brugt til behandling af urinvejsinfektioner, og som også Sundhedsstyrelsen i Danmark har anbefalet et restriktivt brug af.
Det ekstra luskede element i denne mangfoldighed af bakterier fra hele verden er, at der er observeret et meget højt tal af resistensgener, og det er efterhånden kendt viden, at mikrober kan overføre resistensgener til hinanden via de såkaldte mobile elementer.
Så den ekstra bekymring går på, at der kan være stor risiko for, at der bliver udvekslet gener på højtryk i spildevandstanken, så outputtet fra tanken bliver en hær af ekstra hårdføre bakterier.
Dog har forskerne også undersøgt det spildevand, som samlet set er kommet ind til de spildevandsanlæg, som modtager toiletvand fra fly, og der har problemet med resistente bakterier ikke vist sig at udgøre en trussel i forhold til, hvordan vandet så ud i forvejen.
Det skyldes, at det er forholdsvis lidt vand, der kommer fra flyene, så selv om det indeholder en stor andel af resistente gener, så bliver de blandet ud i meget store mængder andet vand.
En forsker fra Mexico City, som Science News har talt med, og som arbejder med metoder til vandrens, mikrobiolog Carlos Amábile-Cuevas, mener dog ikke, at problemet kan ignoreres.
»Dette betyder ikke, at bakterierne ikke er der. Der kan sagtens være mange flere resistente bakterier i spildevandet – de er blot under detektionsniveauet. Hvilket også er ret skræmmende,« siger han til Science News.
...når flyets tank tømmes. Det burde tage livet af 70% af bakteriene.
Man kunne også forestille sig at tilsætte pereddikesyre til det omtalte spildevand. Vi har fra projekt sammen med Teknologisk Institut på Aarhus Universitetshospital kunnet konkludere, at pereddikesyre slår bakterierne ihjel. Også når det injiceres direkte i urenset spildevand. En væsentlig viden i forhold til at kunne løse problematikken med resistente bakterier lokalt ved kilden..
Et neutraliseringsanlæg vedrørende bakterierne vil kunne etableres i lufthavnen og således ikke stille krav til ombygning af flyene. Der kan naturligvis være praktiske udfordringer herved som jeg ikke er bekendt med. Men teknologisk kan det lade sig gøre..
Man har åbenbart afskaffet oprindelig praksis med 'udluftning til atmosfæren'...ligesom DSB i (de 'gode') gamle tømte toiletindholdet* på svellerne*(?). (Af samme grund var der forbud mod toiletbrug på stationerne).
En væsentlig viden i forhold til at kunne løse problematikken med resistente bakterier lokalt ved kilden..
Kilden er : flyrejsende. Så løsningen er karantæne efter antibiotikabehandling. Det kan måske ikke praktiseres, men måske kan der laves lyntest for antibiotikaresistens? Ingen resistenfri test, ingen bordingpas.
Tror ikke pereddikesyre kan løse problemet, ellers blev det brugt mere i landbruget. Tilsætning af skrappere midler, stiller også større krav til matriel.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard