Spildevand blev ledt direkte i Lillebælt efter storbrand

Fredericia Spildevand kunne ikke klare den gødning, der røg i kloakken, og måtte lede alt spildevand ud i Lillebælt uden biologisk rensning, da gødningsfabrik på havnen brændte.

Storbranden i en gødningsfabrik og en silo med palmeolie på havnen i Fredericia 3. februar førte til, at alt spildevand fra byens virksomheder og borgere i 14 timer blev ledt direkte i Lillebælt.

Spildevandet blev i den periode kun mekanisk renset for sand, fedt, olie og større emner. Det kom slet ikke ind i de bassiner, der foretager biologiske rensning, som fjerner fosfor og kvælstof.

Årsagen var, at gødningen fra fabrikken i ukendt, men stort omfang havnede i kloakken. Det skete, efter en silo, der kunne rumme 10.000 ton urea-ammonium-nitrat med et kvælstofindhold på 32 procent, eksploderede eller imploderede.

Læs også: Storbrand sendte sandsynligvis over tusind ton kvælstof direkte i Lillebælt

Gødningen fossede derefter ud på havnearealet, og en del af den havnede i kloakken og blev ledt til rensningsanlægget, der ligger kun 800 meter væk.

Her begyndte alarmerne straks at bimle og bamle til advarsel om, at den var helt gal med spildevandet. Efter cirka halvanden time så ledelsen ikke anden udvej end helt at stoppe med at lukke spildevandet ind til de fosfor- og kvælstofrensende bakterier.

Læs også: Beredskabsdirektør: Sådan slukkede vi oliebranden i Fredericia

Svarer til at spise 400 flødeboller

Driftsleder Annemarie Gotfredsen forklarer, at der var stor fare for, at bakterierne tog skade og i værste fald døde, hvis de var blevet fodret med den næringsholdige gødning fra branden på havnen. Det var umuligt at separere den fra det øvrige spildevand.

»Det svarer til, at jeg tvang dig til at spise 400 flødeboller. Du kunne måske klare to. Derefter ville du få en madforgiftning,« forklarer hun.

»Vi ville undgå at forgifte vores bakterier, for så ville der gå en måned, inden de igen var klar til at rense på normal vis igen. De ville simpelthen få chok.«

Grænseværdier overtrådt i fem dage

De ca. halvanden time, der trods alt nåede at løbe gødning fra branden på havnen ind i bassinerne, var tilstrækkeligt til at slå renseprocessen ud af kurs. Fra onsdag, da branden brød ud, og helt frem til søndag i samme uge overtrådte Fredericia sine grænseværdier. Hvor meget ekstra kvælstof og evt. fosfor, som dermed blev ledt ud i Lillebælt, tør Annemarie Gotfredsen dog ikke udtale sig om endnu.

Hun kan ikke huske, at der nogensinde har været en tilsvarende episode, hvor anlægget helt har måttet opgive at rense spildevandet biologisk i en periode.

Læs også: ANALYSE: Fosfor kan blive næste kampplads i vandmiljøet

Annemarie Gotfredsen vil sandsynligvis blive bedt om at udarbejde en opgørelse til Naturstyrelsen, som snart går i gang med at vurdere, om der er sket skade på vandmiljøet som følge af branden.

Tusind ton kvælstof løb ud i Lillebælt

Udslippet fra rensningsanlægget kommer oven i den gødning, som løb mere eller mindre direkte i havnen i forbindelse med branden. Det drejer sig sandsynligvis om over 1.000 ton kvælstof.

Den samlede udledning af kvælstof i hele landet ligger på omkring 57.000 ton om året. Det er i forvejen så meget, at stort set ingen af de danske farvande har en god økologisk tilstand.

Læs også: Vi spoler tiden tilbage: Her er de første og afgørende tal om #gyllegate

I selve Lillebælt er strømmen efter alt at dømme så kraftig, at gødning og kvælstof fra rensningsanlægget hurtigt er ført væk. Men Naturstyrelsens opgørelse viser, at farvandene omkring Fyn var ramt af iltsvind så sent som i august.

Illustration: Naturstyrelsen

Kommentarer (13)

Man skulle tro at et ellers så fornuftigt medie som ing.dk vilde holde sig væk fra at bruge disse EB titler, set i lyset af situationen og evt andre driftsmæsige konsekvenser mon ikke det var den bedste løsning at lede det ud i lillebælt.

  • 4
  • 14

Hej det hedder ikke urea på dansk, men urinstof, ligesom sukrose ikke findes på dansk det er sakkarose eller sukker eller stödt melis. Det vil väre rart om man brugte de danske betegnelser - ikke fordanskede amerikanseringer. Undskyld men galden skulle lige tömmes ud.
JR

  • 6
  • 6

Er det en formildende omstændighed at udslippet er sket om vinteren?

Der er jo ikke meget gang i fotosyntesen endnu, så forureningen kan nå at blive fortyndet inden lyset og varmen for alvor kommer.

Eller gør det tværtimod situationen værre, at omsætningen af kvælstoffet går langsomt i starten?

  • 5
  • 0

Inden for mikrobiologi er der strenge regler for navngivning, alligevel anvendes der tillempede betegnelser. F. eks. betegnelsen Fusarium, der er det imperfekte stadium (ukønnede) af flere perfekte slægter, og man skulle bruge disse betegnelser. Alle mikrobiologer ved, hvad Fusarium er, og derfor har man så vedtaget, at man må bruge denne benævnelse, en slags kælenavn. Det kaldes så nomen conservandum, der kan være en forkert benævnelse eller stavning, men hvor alle ved, hvad det drejer sig om.

I en anden tråd var der en diskussion om sekundmeter - alle ved, hvad det er, men den rette benævnelse er meter pr. sekund.

  • 6
  • 0

Begge ord har længe været brugt på dansk. Urinstof nu nok længst. Urinstof er inspireret af det tyske "harnstoff" mens urea bruges på engelsk.

Man kan også kalde det carbamid. Det gør man f.eks. på tyggegummi pakkerne af en eller anden grund ;-)

  • 6
  • 0

i 2. Verdenskrigs begyndelse for Danmarks vedkommende.

Al dette kvælstof var endt i Lillebælt under alle omstændigheder, hvadenten det havde ødelagt rensningsanlægget på vejen eller ej.

Så efter en mindre initial modstand, gav man op for overmagten.

Det var i mine øjne den helt rigtige beslutning.

  • 8
  • 2

Det sker nu ret ofte at spildevand fra bandslukning ryger uden om rensningen. Sikkert fordi det netop overbelaster systemerne.

PS Iøvrigt glimrende og oplysende overskrift, imodsætning til hvad der ellers har været skrevet af negative ting.

  • 1
  • 0