Spilcomputere giver MR-scanninger med levende billeder

Normalt kan man kun bruge ultralyd til at se levende billeder af kroppens indre organer, men nu har forskere ved Aarhus Universitetshospital brugt kraftige grafikkort fra spilcomputere til at levere levende billeder fra MR-scanninger.

MR-scanning er særligt velegnet til at vise detaljer og forandringer i blødt væv og organer, men optagelse og fremkaldelse af billederne har hidtil været en langsom proces, der har gjort MR-scanning uegnet til at vise bevægelser.

»I stedet for at billederne bliver fremkaldt på MR-scannerens hardware, bliver de rå billeddata overført til vores gamer-computer, som fremkalder billederne bl.a. via grafikkortet,« forklarer MR-fysiker på Aarhus Universitetshospital Lau Brix.

»Efter fremkaldelse bliver de færdige billeder sendt tilbage til MR-scanneren, hvor brugeren får dem præsenteret med ca. et enkelt billedes forsinkelse. Det store antal billeder i sekundet gør, at brugeren får præsenteret en lille film i stedet for still-billeder,« siger han.

MR-scanning af foster 20 uger gammelt. Illustration: Lau Brix

Han anslår at de samlede indkøbsomkostninger til billedbehandlingen løber op i godt 10.000 kr. set i forhold til, at MR-scanneren koster flere millioner kroner.

Læs også: 'Live' MR-scanning: Se foster på 20 uger

Der findes allerede teknikker, der kan optage og vise tre-fem MR-billeder i sekundet. Resultatet er dog af relativt dårlig kvalitet og bruges derfor oftest til at placere f.eks. katetre og elektroder i kroppen og ikke til undersøgelse for sygdomme.

Levende MR-scanninger kan være en fordel, når netop bevægelsen af et organ kan have betydning for diagnosen - eksempelvis ved funktionsforstyrrelser i mave eller tarm, forklarer Lau Brix.

»Flytter objektet sig, får man rystede billeder eller et billedplan, som ikke viser den ønskede anatomi, som lægerne skal bruge til at diagnosticere eventuelle sygdomme med. Vores teknik muliggør, at man nu kan følge organers bevægelse i real-tid og ikke, som man normalt gør, efter at scanneren er færdig med at optage billederne,« uddyber forskeren.

Han peger på, at teknikken også vil kunne bruges til at følge et organs bevægelse i real-tid og anvende denne information til at styre f.eks. et stråleapparat til kræftbehandling.

»Det kunne være en kræftknude i leveren. Mens patienten trækker vejret, bevæger leveren sig op og ned i bughulen. Ved at bruge vores teknik sammen med software til tracking af anatomiske strukturer kan man meget præcist sige noget om, hvor en given struktur - eksempelvis en kræftknude - i leveren befinder sig i real-tid. Denne information forventer vi at kunne bruge til at styre en ny type strålebehandlingsapparat, som ventes at komme på markedet om to-tre år,« fortæller Lau Brix.