Spektakulær vindslæde viser vej til klimavenlig klimaforskning
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spektakulær vindslæde viser vej til klimavenlig klimaforskning

Det hører til sjældenhederne, at forskningsprojekter kan bryste sig af at være klimavenlige af natur.

Men det internationale projekt ‘Ice River Greenland 2017’, der lige nu bevæger sig hen over Indlandsisen, er ifølge folkene bag verdens eneste emissionsfrie mobile forskningsplatform.

Artiklen fortsætter under grafikken

Den fem mand store ekspedition udnytter vind- og solenergi, mens de bliver transporteret af sted på vindslæden ‘WindSled’.

Slæden er med to liner forbundet med en drage, der trækker slæden ved vindens kraft. Holdet har forskellige typer drager med til forskellige vindforhold, og solcellepaneler sikrer strøm til batterier til forskningsudstyr, lys og madlavning.

1.200 km pionerarbejde

Vinden greb fat i dragen første gang 26. maj uden for Kangerlussuaq, og beregnet fra den dato har ekspeditionen så seks uger til at tilbagelægge de 1.200 km frem til EastGrip Camp (The East Greenland Ice-core Project), hvorfra de tager et fly hjem.

Undervejs foretager forskerne en række videnskabelige målinger til fem forskningsprojekter, blandt andet til klimaprojekterne Dark Snow og Ice2Ice med Københavns Universitet, DMI og Geus om bord.

Der er tale om pionerarbejde, fortæller forskningsprofessor ved Geus Jason Box:

»Vores mål er at bruge sol­energi til at drive vores forskningsudstyr, for det kræver meget energi at smelte isen og undersøge vandet for kemi. Vi er interesserede i at udvikle grønne forskningsprojekter, teknologi og energi. Med WindSled bringer vi laboratoriet ud til sneen i stedet for som normalt at bringe sneen hen til laboratoriet.«

Boringer 17 forskellige steder

Han er ikke selv med på slæden, men bistår hjemmefra en forsker fra University of Curtis i Australien, der er tilknyttet ‘Dark Snow’, hvor man måler forureningen i sneen.

Resultaterne indgår i en såkaldt baseline, så forskerne har noget at sammenligne med, når skibstrafikken i de kommende år stiger i de arktiske egne og formentlig vil øge forureningen.

Ekspeditionen foretager undervejs 17 boringer med cirka 200 km afstand og ned til cirka 15 meters dybde. Nogle af prøverne bliver analyseret på stedet for blandt andet temperatur og massefylde. Andre bliver analyseret senere på forskningsbasen EastGrip.

Der bliver tilsvarende taget 17 prøver til det andet danske (og norske) islæt i WindSled: ‘Ice2Ice-projektet’, der skal hjælpe med at forstå den arktiske is’ mulige rolle i klimaændringerne ved at se på fortidens hændelser og sammenligne med aktuelle ændringer.

En bølge at surfe på

Målet er at optimere de tekniske løsninger til den mobile forskningsplatform, så de bliver mere effektive, billigere og grønnere for på den måde at skaffe penge til en meget større forskningsekspedition næste år hen over Indlandsisen.

»Der er en bølge i gang, som vi gerne vil surfe med på i år for at promovere grøn forskning. For den konventionelle teknologi er meget dyrere end vindslæden. F.eks. koster det mange penge at benytte et fly og lande det 17 forskellige steder på isen for at tage prøver, ligesom det kræver hundreder af tønder brændstof,« siger Jason Box.

Vindslæde-ekspeditionen undersøger også mikroorganismer i polarzonen, hvor klimaændringer åbner for mere liv. Der har man netop ud fra nul-emissions­målet udviklet en luftmåler, der selv producerer energi til sine filtres målinger gennem bevægelse, så man ikke trækker på solpanelernes energi

Baseret på en gammel idé

Sideløbende tester man en ny metode til at lave vejrudsigter for Grønland baseret på numeriske modeller og en grafik, der er tilpasset ekspeditionens behov i Grønland. Håbet er, at teamet vil få vejrudsigter, der rækker flere dage frem, så man kan planlægge ekspeditionens rute med dragen ud fra kendskab til vind, nedbør og sigtbarhed.

Vindslæden har flere gange tidligere været på Grønland, og er opfundet af og bliver løbende udviklet af den spanske ‘adventurepreneur’ Ramon H. Larramendi, der selv er med på ekspeditionen.

Selve tanken med at lade sig trække af vinden stammer fra slutningen af 1800-tallet, hvor den norske opdagelsesrejsende Fridtjof Wedel-Jarlsberg Nansen forsøgte at nå Nordpolen med en vindslæde.

Siden har mange andre udnyttet de høje vindhastigheder i polar­egnene til at komme lettere frem med slæder, men WindSled er det hidtil mest effektive bud på en vindslæde.