Spejlanlæg klar til at forsyne Thisted med koncentreret solkraft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spejlanlæg klar til at forsyne Thisted med koncentreret solkraft

Et kæmpe spejlareal, der fanger Solens stråler og retter en koncentreret stråle mod et vandrør, er et af de nyeste tiltag for grøn fjernvarme i Danmark.

Teknologien har længe været anvendt i udlandet, men nu kan Thisted Fjernvarme prale af at eje Danmarks første CSP-anlæg.

Læs også: Danmarks første solspejlanlæg kommer til Thisted

CSP står for Concentrated Solar Power og dækker over heftig brug af spejle til at koncentrere solstråler mod ét punkt og på den måde opnå højere temperaturer end almindelige solpaneler.

I mere solrige lande har teknologien længe været brugt til elproduktion, men den danske virksomhed Aalborg CSP har i en årrække arbejdet på at gøre teknologien egnet til dansk fjernvarme.

»For os er anlægget til Thisted Fjernvarme en lille prototype, men vi har længe kendt til teknologien, som er meget brugt i Sydeuropa. Vi har lavet en dansk model, der er forstærket til at modstå vejret herhjemme,« siger Teddy Norre fra Aalborg CSP.

Det nye anlæg kan forsyne omkring 500 MWh om året og levere 140 grader varmt vand celsius. Omkring 28 husstande kan få dækket behovet.

Anlægget har et spejlindfaldsareal på 830 m2 fordelt på to rækker af parabolske trug. I brændpunktet i trugene bliver solstrålerne koncentreret i en stråle, der er 82 gange kraftigere end almindelig solbelysning.

Midt i brændpunktet løber et rør med vand, som bliver opvarmet af den kraftige stråle. Trugene ændrer position i løbet af dagen for at opfange mest muligt sollys.

Læs også: Koncentreret solkraft vinder frem

For at holde på varmen er røret isoleret med en glaskappe med vakuum lige som en termorude. Det er muligt at regulere vandets temperatur ved at justere, hvor hurtigt vandet løber igennem røret.

Solvarmen kan, ifølge Teddy Norre, konkurrere med flisfyrede varmeværker med en pris på mellem 200 og 250 kroner pr. MWh.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der nogen der ved om det er rentabelt i mindre skala? Er der for meget automatik og vedligehold/renhold til at det kan buges i almindelige huse?
Det har jo den interessante fordel at det kan varme vandet meget mere op end almindelige solpaneler.

Det er interessant at nogen har mod på at gå foran for at finde andre forsyningskilder til vores fjernvarmenet, der ellers er under hård konkurrence fra autonome forsyningskilder. Det er interessant at se om det kan gøres mere rentabelt. Det er for i øvrigt ikke første gang jeg lægger mærke til at Thisted kommune engagere sig proaktivt i bæredygtige tiltag.

  • 0
  • 0

Der arbejdes også med vakumrør i almindelige paneler som monteres på væg eller tag. De kan ganske vist ikke følge solen som CSP systemet kan, men for den enkelte husholdning er det enklere at montere mere flade da det ikke kræver mekanisk vedligehold.
Samtidigt kan CSP ikke monteres i et område med almindelig boligbebyggelse pga af bl.a. reflekser der vil genere naboer.

  • 0
  • 0

Tak for svar. Ja, jeg kender de almindelige vakuum rør. De er lidt dyre end almindelige, men også mere effektive. Desværre kan de ikke producere så høje temperaturer som anlæg med spejle. Men da du har ganske ret i at spejlanlæg ikke er tilladte i særlig mange boligområder, så er den vel skudt ned fra starten af.

  • 0
  • 0

Solvarmen kan, ifølge Teddy Norre, konkurrere med flisfyrede varmeværker med en pris på mellem 200 og 250 kroner pr. MWh

  • lyder godt; men det kunne da være interessant at kende [b]anlægsudgiften[/b] samt et bud på de forventede [b]driftsomkostninger[/b]!

(Spejlene skal formentligt holdes temmeligt rene for at opretholde den forventede effekt??).

  • 0
  • 0

Er det under tryk?

Så vidt jeg husker skulle de være tryksatte. Systemet er under tryk således at der ikke produceres damp. Det er dog noget andet med de anlæg der placeres længere sydpå, da de typisk er dampproducerende direkte i de før omtalt vakuum isolerede rør. Tjek evt deres hjemmeside for yderligere oplysninger.

En af ulemperne ved koncentreret solkraft som dette CSP anlæg er at det kun kan udnytte den direkte solindstråling fra solen. Det skulle være ret svært at koncentrere diffust sollys :-). I modsætning så kan almindelige solpaneler (og solceller) udnytte den store mængde diffust sollys her i DK, hvilket også er grundet til at CSP anlæg er mere velegnet sydpå hvor den direkte solindstråling er større. Men absolut spændende at se hvad dette anlæg kan producere, og hvordan det klare de danske solforhold.

  • 0
  • 0

Anlægget i Thisted er tryksat for ikke at producerer damp. En af fordelene ved at benytte CSP teknologi til fjernvarme er at man netop kan opnå den temperatur man ønsker over alle de timer hvor der er sol til rådighed. samt at man i tilfælde af at man i en periode med lavt varmeforbrug undgår overkogning da man blot defokuserer spejlene indtil der atter er forbrug.

De fleste anlæg syd på, i særdeleshed i Spanien, benytter sig af at opvarme termisk olie i de ovennævnte vakuumrør. Der bliver olien opvarmet til ca 393ºC, hvorefter olien varme veksler med vand i en 'steam generator' og laver overhedet damp 100 barg ved 380ºC. Dampen benyttes til at drive en dampturbine med henblik på el fremstilling. Hvert anlæg producerer nominielt 50 MWe.

  • 0
  • 0

Værket ser ud til at være drevet fornuftigt med 325kr/MWh, som absolut er i den lave ende. Det vil jo sætte en gevaldig begrænsning for de grønne klaphattes fantasiprojekter.
Normalt ser man projekter der blot sænker varmeprisen en smule fra et i forvejen højt niveau, som for eksempel Jægerpris Kraftvarme. Hvis deres solfangere skulle konkurrere med Thisteds pris var det måske aldrig sat i værk.
Egentlig lidt tankevækkende, at jo højere varmeprisen fra et værk er, jo flere fantastiske projekter kan de slippe afsted med.

  • 0
  • 0

som for eksempel Jægerpris Kraftvarme. Hvis deres solfangere skulle konkurrere med Thisteds pris var det måske aldrig sat i værk

Svend.

Prisen fra solvarme i Jægerspris er på samme niveau som CSP i Thisted.

  • 0
  • 0

Svend, Hvor kommer de 325Kr/MWh fra ?? ovenfor er der følgende citat:

''Solvarmen kan, ifølge Teddy Norre, konkurrere med flisfyrede varmeværker med en pris på mellem 200 og 250 kroner pr. MWh''

  • 0
  • 0

@ Peter og Flemming

Svend, Hvor kommer de 325Kr/MWh fra ?? ovenfor er der følgende citat:

''Solvarmen kan, ifølge Teddy Norre, konkurrere med flisfyrede varmeværker med en pris på mellem 200 og 250 kroner pr. MWh''

1 m3 kan ved 140 gr. C lagre ca. 2,1 gange som ved 80 gr. C til fjernvarme. Til gengæld skal akkumuleringstanken være tryksat.

Hvordan går det op rent prismæssigt?

  • 0
  • 0

Varmen bliver i dette tilfælde genereret ved 140ºC da de i Thisted har behov for at mixe dette sammen med noget vand genereret ved lavere temperatur og således opnå en resulterende temperatur der passer til fremløbstemperaturen der er behov for (under kogepunktet ved atm tryk).

Systemet kan generere varmt vand ved 95ºC hvis det er det der er behov for, men ved at generere varmt vand ved højere temperatur kan man jo bruge det varme vand til at mixe f.eks sammen med lunkent vand fra et traditionelt solfanger anlæg og derved opnå en direkte brugbar eller lagerbar temperatur. CSP kunne jo også benyttes som booster heater i forbindelse med en anden process hvor der genereres 'lunkent' vand som f.eks. nogle geotermi anlæg.

  • 0
  • 0

Karsten.

Det, der desværre ikke fremgår af artiklen, er at varmen anvendes til at drive deres absorptionsvarmepumper.

CSP anlægget er beskeden i størrelse i forhold til det samlede behov for hedtvand til varmepumperne. Resten leveres fra halm og affald, så vidt jeg er orienteret.

Der er ikke behov for lagring, da varmen aftages kontinuerligt af varmepumperne.

Hvis CSP skal bruges mere bredt til fjernvarme, giver det jo ikke stor mening først at fremstille 140 grader, for derefter at blande koldt vand i til 80, for at kunne lagre til en fornuftig pris.

Alternativet er at lade CSP producere ved de 80 grader, hvilket teknisk er muligt, men måske lidt overdimensioneret at etablere CSP, kun til dette formål.

I sidste ende selvsagt et pris / ydelsesspørgsmål.

Men jeg har store forventninger til CSP, der kan forsyne for eks. absorptionsvarmepumper. Evt. også ORC.

  • 0
  • 0

Det er nok bekosteligt på linje med vinduespudsning

  • jovist; men spørgsmålet er vel dernæst, [b]hvor tit[/b] der skal pudses for at opretholde en antagelig virkningsgrad
  • 0
  • 0

Thisted er IKKE de første.

Marstal har haft et anlæg på ca. 200 m2 i drift siden 2002, mener jeg at huske.

Og der er vist ikke pudset spejle endnu, fordi er ikke har været behov.

  • 0
  • 0

En af ulemperne ved koncentreret solkraft som dette CSP anlæg er at det kun kan udnytte den direkte solindstråling fra solen. Det skulle være ret svært at koncentrere diffust sollys :-). I modsætning så kan almindelige solpaneler (og solceller) udnytte den store mængde diffust sollys her i DK, hvilket også er grundet til at CSP anlæg er mere velegnet sydpå hvor den direkte solindstråling er større. Men absolut spændende at se hvad dette anlæg kan producere, og hvordan det klare de danske solforhold.

Det er en misforståelse, at diffust lys (overskyet) ikke kan udnyttes.
Ifølge antenneteori så ser solfangeren godt nok på en mindre del af himlen, men til gengæld bliver strålingen derfra forstærket i spejlet, så resultatet bliver det samme. Der er vist nogle termodynamiske love der kræver at det er sådan.
P.S. De 325kr/MWh er fra værkets prisblad, og er hvad kunderne betaler for varmen for tiden. Se det er et varmeværk der er fornuftigt. De kan levere billigere varme end det ville koste med gas, selvom de får gassen til 500kr/MWh.

  • 0
  • 0

Det er en misforståelse, at diffust lys (overskyet) ikke kan udnyttes.

I CSP anlæg, skal solens energi komme som parallelle stråler. Kaldet direkte.

Den diffuse stråling kommer jo som ordet siger diffust, det vil sige fra alle mulige retninger.
Kun del del af den diffuse stråling, som tilfældigvis har nogenlunde samme retning som den direkte kan udnyttes, hvis vi endeligt skal ud i flueknepperi.

  • 0
  • 0

Kun del del af den diffuse stråling, som tilfældigvis har nogenlunde samme retning som den direkte kan udnyttes, hvis vi endeligt skal ud i flueknepperi.

Jamen det skal vi. Det er meget grundlæggende forhold, som alle burde kende til. Begrænsningen i strålebredde (ved spejle linser osv, ikke ved en blænde) modsvares af det tilsvarende gain i antennen. Resultatet bliver det samme, men selvfølgelig bliver det mere afhængigt af hvor "diffust" stedet er du sigter på. Det er derfor støjen fra en antenne er konstant uanset strålebredden eller hvilket gain du har i antennen.

  • 0
  • 0

Kun del del af den diffuse stråling, som tilfældigvis har nogenlunde samme retning som den direkte kan udnyttes, hvis vi endeligt skal ud i flueknepperi.

Jamen det skal vi. Det er meget grundlæggende forhold, som alle burde kende til.

Svend.

CSP er konstrueret til at kunne modtage den retningsbestemte solstråling (kaldet direkte stråling) og reflektere denne til fokus for det parabolske trug.

Se vedhæftede: http://en.wikipedia.org/wiki/Parabolic_tro...

Hvis ikke indstrålingen er som vist på skitsen rammer den reflekterede stråle ikke fokus og går således tabt.
Det vil gælde 99,9% af den diffuse stråling.

Op mod halvdelen af solindstrålingen i DK er diffus, i modsætning til for eks. Spanien, hvor næsten al indstråling er direkte og har dermed meget større potentiale for CSP.

  • 0
  • 0

Om vissa länder i Europa fortsätter beskatta drivmedel högre än andra varor (som engångsgrillar, byggmaterial eller vad ni vill) så kommer solföljande paraboler med vätgasproduktion som småskaligt omvandlas till syntetiska drivmedel att bli vanliga inom 10 år.

Antingen utvecklas lagringstekniken för H2 eller så kommer CO2 från förbränning, atmosfären(det blir dyrare då den har historiskt låg halt CO2 de sista 600 miljoner åren) eller rent av från cementtillverkning.

H2+CO2 => basen för syntetiska drivmedel med hjälp av en katalysator.

Om CO2 från cementtillverkning kommer säljas till de som tillverkar sina drivmedel hemma, så lär det bli skatt på det, så det tror inte jag på.

Det häftiga med att tillverka flytande drivmedel direkt från solenergi är att vi kan bygga egna energiöar, som inte är uppkopplade på elnätet.

Många kommer bo på båtar eller betongplattformar som utgör villatomten.

En trådlös Internetuppkoppling, ett slutet avloppssystem med eget växthus kommer öka livskvaliteten men samtidigt minska politiska beslutsfattares makt över vardagen.

Politik drivs av ekonomi som i sin tur drivs av teknikutvecklingen, dagens politiker borde ha ingenjörer som rådgivare i större utsträckning och ekonomer i mindre.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten