Specialisterne taber årets lønkapløb

For tredje år i træk får specialisterne den laveste lønregulering blandt IDAs privatansatte medlemmer. Mens IDA Lønstatistik 2017 viser en gennemsnitlig stigning på 3,7 procent, bliver der blot 2,6 procent til specialisterne.

Med den nuværende inflation på 1,6 procent er der med andre ord tale om en reallønsstigning på blot 1 procent.

I en tid, hvor den ene virksomhed efter den anden efterlyser erfarne specialister, kunne man formode, at lønnen ville tage et markant nøk opad, men sådan ser det altså ud denne gang.

Formand for Ansattes Råd i IDA, Juliane Marie Neiiendam, mener, at man også skal se på det gennemsnitlige lønniveau for den enkelt stillingskategori, når man bedømmer årets resultat.

Mens en ’specialist’ får 57.359 kroner om måneden i snit, ligger tallet på 46.992 kroner for stillingstypen ’ingeniør’, og den forskel på godt 10.000 kroner om måneden spiller en rolle:

»Når bruttolønnen ligger så pænt, som den gør for specialister, så ændrer fokus sig, og man prioriterer andre ting end kroner og øre. Det bliver måske mere tillokkende at have spændende opgaveret. Endelig får man faktisk mere hvis man får ekstra 2 procent, når man tjener 50.000 kroner, end hvis man får ekstra 3 procent, når man tjener 30.000 kroner om måneden,« forklarer Juliane Marie Neiiendam.

Et tilbageblik på lønudviklingen fra 2010 til i dag viser, at ’chefkonsulent/seniorkonsulent’ har været dårligst til at forhandle løn, mens ’specialisten’ kommer ind på en næstsidsteplads.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Den stillingstype, der har oplevet den højeste procentvise stigning, er ’ingeniør/akademisk medarbejder’. Titlen dækker typisk de yngste årgange, og det er nok en del af forklaringen på topplaceringen. Således er den procentvise lønudvikling traditionelt højest her, i år på 6 procent blandt de privatansatte, hvor IDA-medlemmer med mere end fem års anciennitet får 3,2 procent i alt.

Ifølge lektor Jørgen Stamhus, Aalborg Universitet, kan den sløve lønudvikling for specialisterne netop skyldes, at de generelt har højere anciennitet. Men der kan også være organisatoriske årsager til, at det er vanskeligere for specialisterne at opnå gode forhandlingsresultater, mener han:

»Jeg kan forestille mig, at specialisterne er lidt marginaliserede i forhold til den brede organisation. De har særlig funktioner og arbejder ofte med et snævert felt. Skal man give et godt svar, skal man have blik for, hvordan de er sat ind i organisationen. Jo længere væk du er fra ledelsen, des lavere bliver din lønudvikling. De kommer ikke tæt på ledelsesmaskinrummet, og det kan skade dem lønmæssigt,« siger han.

Specialister sidder for langt fra ledelsen

Benny Gøbel, formand for IDA Privat og for AC-bestyrelsen i Ørsted Wind Power samt Bioenergy & Thermal Power, undrer sig over, at specialisterne har fået årets laveste lønregulering.

Nyt i dit PLUS-abonnement: Radar er techs politiske forsamlingshus

Fra Radar

»Det kan komme til at koste virksomhederne dyrt, hvis folk vælger at søge andre steder hen. Jeg synes ærlig talt, at de skulle tilgodese specialisterne rent lønmæssigt, for løn er også en anerkendelse af det arbejde, du udfører.«

Han kan godt genkende billedet af, at specialisterne kan blive glemt, når den årlige lønsum skal fordeles:

»Jo større en virksomhed bliver, des større rolle kommer djøf-funktionerne til at spille, og så kommer specialisterne til at sidde længere væk. Samtidig sker løndannelsen oppefra og ned – ikke nedefra og op. Derfor er det sværere at få sit budskab igennem og vise sin vigtighed. De faggrupper, der understøtter toplederlaget, har nemmere ved at vise uundværlighed,« forklarer han og fortsætter:

»Det er lidt frustrerende, når der relativt set er stor forskel på, hvad lederne får, og hvad specialisterne får. Når de siger, at vi skal vise løntilbageholdenhed, lyder det en smule hult.«

Kan føre til flere jobskift

Benny Gøbel frygter, at den manglende anerkendelse, der efter hans mening følger med en lønregulering under gennemsnittet, kan føre til større jobrotation:

»Med en konkurrencedygtig lønstigning vil man sikre sig de bedste medarbejdere. Har virksomheden de rigtige folk, vil den køre bedre. Ligesom maskinerne skal medarbejderne også være velsmurte. I mine øjne er det dyrt at miste gode medarbejdere, fordi de kan få 5 procent mere ovre ved naboen.«

Jørgen Stamhus er enig:

»Man risikerer, at de dygtige folk smutter, fordi de må et andet sted hen for at få højere løn. Det skal man have blik for. Hvis de år efter år oplever, at deres eneste alternativ til en bedre løn er at skifte job, risikerer virksomheden, at god viden løber ud af virksomheden - og det er ikke hensigtsmæssigt.«