Sparekrav flopper: Vi skruer op for varmen i lavenergihuse

Sparekrav flopper: Vi skruer op for varmen i lavenergihuse

Energiforbruget i lavenergihuse er stort set det samme som i standardhuse, viser undersøgelser. Beboerne skal hjælpes til at spare energi, mener professor.

Stadigt skrappere krav til energiforbruget i nye huse skulle halvere energiforbruget fra 2008 til 2015. Men to undersøgelser viser nu, at forbruget på trods af mere isolering samt bedre vinduer og døre kun er faldet marginalt i nye parcelhuse.

»Kravet om at bygge lavenergihuse har været den bedste adfærds­ændringskampagne, vi har haft. Desværre har den bare fået folk til at ændre adfærden i den forkerte retning,« siger professor Kirsten Gram-Hanssen fra Statens Byggeforskningsinstitut, som står bag den ene undersøgelse.

Sagen er, at beboere i lavenergihuse tilsyneladende nyder varmen så meget, at de dropper uldsokkerne og skruer op for radiatoren:

»Det er, som om husene opfordrer beboerne til slet ikke at tænke på deres energiforbrug. Men det er altså deres adfærd, der er afgørende for forbruget,« siger Kirsten Gram-Hanssen.

Overraskede forskere

Undersøgelsen sammenligner det beregnede energiforbrug i 230.000 parcelhuse med det reelle varmeforbrug. Forskerne forventede ikke, at det reelle forbrug ville leve helt op til målene i det beregnede forbrug, da den metode, man bruger til at beregne energiforbrug, indeholder antagelser, som ikke altid modsvarer virkeligheden. Men de var overraskede over, at det reelle energi­forbrug stort set ikke ændrer sig, selvom husene er blevet langt bedre isoleret og mere energieffektive.

Sammenlignes B-mærkede huse, der er bygget efter standardkravene i bygningsreglementet fra 2008, med A-mærkede huse, der følger kravene i bygningsreglementet fra 2010 og 2015, er det gennemsnit­lige varmeforbrug stort set ens.

Dermed nås det politiske mål om lavere energiforbrug i nye huse ikke:

»Vi troede, at det kunne opnås ved at stramme energirammerne for nye huse, men det er tilsyneladende ikke nok,« konstaterer Kirsten Gram-Hanssen.

Spredningen i resultaterne viser, at det er muligt at bruge meget lidt energi i de nye huse. Det er bare de færreste, der lever efter det:

»Derfor skal vi finde ud af, hvordan vi kan gøre det lettere at holde energiforbruget nede,« siger hun.

Det overraskende høje energiforbrug har også vist sig som et praktisk problem for landets fjernvarmeselskaber, siger afdelingschef Astrid Birnbaum fra Dansk Fjernvarme:

»Hvis man dimensionerer sit fjernvarmenet efter det beregnede forbrug, risikerer man at under­dimensionere nettet, så man ikke kan levere varme nok. Desuden kan man komme til at fravælge at fjernvarmeforsyne områder, fordi varme­behovet ifølge beregninger er for lavt til, at det giver mening.«

For at hjælpe fjernvarmeselskaberne har seks selskaber indhentet tal for det reelle varmeforbrug i omkring 1.200 huse, der er opført efter kravene i 2008, 2010 og 2015. Tallene viser, at varmeforbruget falder lidt fra 2008-husene til 2010-husene, men at varmeforbruget i 2010- og 2015-husene stort set er ens.

Det skal være lettere at spare

Ifølge energiaftalen fra 2008 skal energirammen for nye bygninger strammes med 25 procent yderligere i 2020. Men det giver måske ikke mening at fortsætte med den samme metode, siger Astrid Birnbaum:

»Man skal selvfølgelig ikke lave for slappe krav, men måske skal man se på, om kravene kan ændres, så der opnås reelle besparelser.«

Kirsten Gram-Hanssen er enig:

»Vi må finde ud af, om husene er designet forkert, eller om brugerne ikke ved, hvordan de skal styre teknikken. Husene skal indrettes, så det bliver lettere at spare energi.«

Hos Trafik- og Byggestyrelsen, der er ansvarlig for udformningen af bygningsreglementet, vil specialkonsulent Niels Bruus Varming gerne se på, om den næste stramning af energikravene skal udformes på en anden måde end hidtil:

»Formålet er jo, at vi skal spare energi, så hvis vi finder ud af, at de hidtidige stramninger ikke har haft den tilsigtede effekt, må vi se på, om vi kan gøre det anderledes.«

Det næste stramning skal være klar i 2018, da det er et EU-krav, at offentlige nybyggerier skal være ‘næsten nul energi’ fra udgangen af 2018.

Kommentarer (51)

Med alle de tænketanke vi har nu om dage, ville det måske være en idé at oprette endnu en for almenmenneskelig opførsel. Den kunne vejlede politikere og forskere om, hvorfor mennesker ikke altid reagerer som computermodellerne og forudsætningerne siger de skal.

  • 29
  • 2

Verdo har lavet en lille analyse af forbrug I et antal fjernvarmetilsluttede boliger.
http://www.google.co.uk/url?sa=t&rct=j&q=&...

Som det kan ses var beregnet og registreret forbrug I et BR08 hus stort set ens.

Med stramningerne faldt forbruget stort set ikke.
Efter min opfattelse kan det ikke kun forklares med forøget comfort I form af højere rumtepmeratur.
Jeg er er overbevist om at tekniske - såvel konstruktion som installationer - spiller ind.
Uanset årsag, så er det jo problematisk at lavenergihuse forudsættes at bruge meget lidt, hvilket spiller ind på krav til forsyning (Varmepumpe eller kollektiv forsyning)
Når forbruget så faktisk ligger væsentligt højere, ja så må der jo igen ses på om det er relevant at fritage lavenergihuse for pligt til kollektiv forsyning.
Alternativt at sikre det lave forbrug.

  • 4
  • 1