Sparekrav flopper: Vi skruer op for varmen i lavenergihuse

Energiforbruget i lavenergihuse er stort set det samme som i standardhuse, viser undersøgelser. Beboerne skal hjælpes til at spare energi, mener professor.

Stadigt skrappere krav til energiforbruget i nye huse skulle halvere energiforbruget fra 2008 til 2015. Men to undersøgelser viser nu, at forbruget på trods af mere isolering samt bedre vinduer og døre kun er faldet marginalt i nye parcelhuse.

»Kravet om at bygge lavenergihuse har været den bedste adfærds­ændringskampagne, vi har haft. Desværre har den bare fået folk til at ændre adfærden i den forkerte retning,« siger professor Kirsten Gram-Hanssen fra Statens Byggeforskningsinstitut, som står bag den ene undersøgelse.

Sagen er, at beboere i lavenergihuse tilsyneladende nyder varmen så meget, at de dropper uldsokkerne og skruer op for radiatoren:

»Det er, som om husene opfordrer beboerne til slet ikke at tænke på deres energiforbrug. Men det er altså deres adfærd, der er afgørende for forbruget,« siger Kirsten Gram-Hanssen.

Overraskede forskere

Undersøgelsen sammenligner det beregnede energiforbrug i 230.000 parcelhuse med det reelle varmeforbrug. Forskerne forventede ikke, at det reelle forbrug ville leve helt op til målene i det beregnede forbrug, da den metode, man bruger til at beregne energiforbrug, indeholder antagelser, som ikke altid modsvarer virkeligheden. Men de var overraskede over, at det reelle energi­forbrug stort set ikke ændrer sig, selvom husene er blevet langt bedre isoleret og mere energieffektive.

Sammenlignes B-mærkede huse, der er bygget efter standardkravene i bygningsreglementet fra 2008, med A-mærkede huse, der følger kravene i bygningsreglementet fra 2010 og 2015, er det gennemsnit­lige varmeforbrug stort set ens.

Dermed nås det politiske mål om lavere energiforbrug i nye huse ikke:

»Vi troede, at det kunne opnås ved at stramme energirammerne for nye huse, men det er tilsyneladende ikke nok,« konstaterer Kirsten Gram-Hanssen.

Spredningen i resultaterne viser, at det er muligt at bruge meget lidt energi i de nye huse. Det er bare de færreste, der lever efter det:

»Derfor skal vi finde ud af, hvordan vi kan gøre det lettere at holde energiforbruget nede,« siger hun.

Det overraskende høje energiforbrug har også vist sig som et praktisk problem for landets fjernvarmeselskaber, siger afdelingschef Astrid Birnbaum fra Dansk Fjernvarme:

»Hvis man dimensionerer sit fjernvarmenet efter det beregnede forbrug, risikerer man at under­dimensionere nettet, så man ikke kan levere varme nok. Desuden kan man komme til at fravælge at fjernvarmeforsyne områder, fordi varme­behovet ifølge beregninger er for lavt til, at det giver mening.«

For at hjælpe fjernvarmeselskaberne har seks selskaber indhentet tal for det reelle varmeforbrug i omkring 1.200 huse, der er opført efter kravene i 2008, 2010 og 2015. Tallene viser, at varmeforbruget falder lidt fra 2008-husene til 2010-husene, men at varmeforbruget i 2010- og 2015-husene stort set er ens.

Det skal være lettere at spare

Ifølge energiaftalen fra 2008 skal energirammen for nye bygninger strammes med 25 procent yderligere i 2020. Men det giver måske ikke mening at fortsætte med den samme metode, siger Astrid Birnbaum:

»Man skal selvfølgelig ikke lave for slappe krav, men måske skal man se på, om kravene kan ændres, så der opnås reelle besparelser.«

Kirsten Gram-Hanssen er enig:

»Vi må finde ud af, om husene er designet forkert, eller om brugerne ikke ved, hvordan de skal styre teknikken. Husene skal indrettes, så det bliver lettere at spare energi.«

Hos Trafik- og Byggestyrelsen, der er ansvarlig for udformningen af bygningsreglementet, vil specialkonsulent Niels Bruus Varming gerne se på, om den næste stramning af energikravene skal udformes på en anden måde end hidtil:

»Formålet er jo, at vi skal spare energi, så hvis vi finder ud af, at de hidtidige stramninger ikke har haft den tilsigtede effekt, må vi se på, om vi kan gøre det anderledes.«

Det næste stramning skal være klar i 2018, da det er et EU-krav, at offentlige nybyggerier skal være ‘næsten nul energi’ fra udgangen af 2018.

Kommentarer (51)

Med alle de tænketanke vi har nu om dage, ville det måske være en idé at oprette endnu en for almenmenneskelig opførsel. Den kunne vejlede politikere og forskere om, hvorfor mennesker ikke altid reagerer som computermodellerne og forudsætningerne siger de skal.

  • 29
  • 2

Verdo har lavet en lille analyse af forbrug I et antal fjernvarmetilsluttede boliger.
http://www.google.co.uk/url?sa=t&rct=j&q=&...

Som det kan ses var beregnet og registreret forbrug I et BR08 hus stort set ens.

Med stramningerne faldt forbruget stort set ikke.
Efter min opfattelse kan det ikke kun forklares med forøget comfort I form af højere rumtepmeratur.
Jeg er er overbevist om at tekniske - såvel konstruktion som installationer - spiller ind.
Uanset årsag, så er det jo problematisk at lavenergihuse forudsættes at bruge meget lidt, hvilket spiller ind på krav til forsyning (Varmepumpe eller kollektiv forsyning)
Når forbruget så faktisk ligger væsentligt højere, ja så må der jo igen ses på om det er relevant at fritage lavenergihuse for pligt til kollektiv forsyning.
Alternativt at sikre det lave forbrug.

  • 4
  • 1

Man KUNNE jo også overveje at fjerne, eller i det mindste minimere, abonnementet og installationsafgiften. Denne grundudgift gør jo at man lidt mister insitamentet til at "spare helt i bund". Og det tilgodeser også storforbrugerne. Jeg har aldrig rigtigt fattet hvorfor storforbrugende industrier skal subsidieres for de almindelige forbrugeres penge.

  • 14
  • 2

For mere end år siden investerede Danfoss to ens huse ved siden af hinanden med masser af måleri i.
Tanken var at når der blev lavet noget nyt reguleringskram kunne det prøves mod det eksisterende.
Husene var bygget til datidens normer uden sjusk.
En tysk gæst der så husene sagde at dem ville han gerne have med hjem.
Det viste sig efter et år at de ubeboede huse kun brugte omkring det halve energi af det rimelige.
De blev så udstyret med automatik, der åbnede og lukkede vinduer og døre efter et fornuftigt beboersimulerende skema og gjorde glimrende forsøgsdyr-fyldest i mange år.
I dag hvor isoleringskravene er hysteriske må al dette uetiske ,CO2 givende beboeri med aktivitet,trang til frisk luft osv være det oplagte næste energisparepunkt.
Når det fejler er der kun beboereliminering tilbage.

  • 12
  • 2

Nu har jeg ikke mange i den nære omgangskreds der bor i A/B huse, tilgengæld er der forskellen biobrændsel / afgiftbelagt brændsel.
Har selv pillefyr og 300m2 opvarmet, hvilket kan gøres for under 15kkr årligt ved komfort temperatur. (ca 10kkr sidste år) Når vi besøger dem med afgiftbelagt varmekilde skal vi altid huske lidt varmere tøj.

  • 10
  • 0

Vi udvidet vores parcelhus fra 1966 med en 1. sal for et par år siden, bygget efter nutidig krav. Nye vinduer i det oprindelige hus osv. Vores varmeregning er steget selvom vi ikke bruger mere varme på trods af næsten dobbelt så mange m2. Udelukkende pga. den faste udgift til fjernvarmen pr m2. Det motivere ikke ligefrem til at spare på varmen. Jeg gider ikke en gang sænke temperaturen om natten

  • 14
  • 1

Er der en ting vi mennesker er dårlige til, så er det at give køb på komforten. Og hvorfor skulle vi dog også det?

Der findes faktisk en anden mulighed end at spare sig ud af problemerne, og det er i stedet at få produceret energien forureningsfri.

Hvorfor hele tiden bede folk om at spare på vandet, skrue ned for varmen, sukke for alt smart elektronik etc. for at spare på energien?

Hvorfor ikke i stedet levere forureningsfri energi, så det ikke på den konto overhovedet spiller nogen rolle, hvor meget man bruger? Så er det alene pengepungen der sætter grænsen. Man kan tage alle de lange og varme bade man vil. Have den rumtemperatur man vil. Og så videre. Hvis den reelle negative effekt på klima og miljø er nul, spiller det jo ingen rolle.

Elbiler er et fint konkret eksempel. Her kan man køre så tosset man vil. I princippet uden at forurene. Det må da være meget bedre for livskvaliteten end at skulle køre benzinbil med dårlig samvittighed og hele tiden blive slået i hovedet.

Det er her ingemniører kommer ind i billedet. Det må da også være meget sjovere at arbejde på at udvikle løsninger til opretholdelsen af folks komfort, frem for ting, der skal begrænse den.

"Du må ikke spise kød." kontra "Jeg har opfundet noget, der gør at du kan spise kød med god samvittighed". Jeg ved godt hvad jeg foretrækker.

Livskvalitet spiller faktisk en rolle for folks liv.

  • 24
  • 3

Det svarer meget godt til at nogle af os der bor i gamle dårligt isolerede huse med utidssvarende varmeanlæg har det lidt koldere her i frost-tiden. Der ryger en times elvarme på om morgenen for at få temperaturen op på 20 grader, og så bliver fjernvarmen ellers justeret løbende for at følge vind og temperatur. Alt i alt ligger vi herhjemme tæt på et gennemsnitsforbrug pr m2, selv om det er et klasse G-hus.

  • 4
  • 0

Hvor er det dejligt verdensfjernt når de kloge hoveder i Babelstårnet har denne holdning:

"Sagen er, at beboere i lavenergihuse tilsyneladende nyder varmen så meget, at de dropper uldsokkerne og skruer op for radiatoren:"

for det viser jo med al tydelighed at forståelsen for at almindelige mennesker, som jo bliver ribbet i skatter og afgifter, ikke synes at det skal være rimeligt at de skal fryse i deres eget hjem.

Så måske man skulle starte med at "forske" i hvordan man har et behageligt liv, i stedet for at gå efter at få bygget huse der er så tætte at indboerne dør hvis strømmen ryger.

Almindelige mennesker har ikke lyst til at fryse, og de kan godt lide at åbne et vindue for at få frisk luft - så hvad med om fokus i stedet blev flyttet over på ren og billig energitilvejebringelse, i stedet for at prøve at spare sig ihjel.

  • 21
  • 1

Huset på forside-billedet mangler tilsyneladende tagsten i den ene side - eller er det bare mig, der ikke er opdateret indenfor tagbelægning?

  • 0
  • 1

Miljø mafiaen har en helt forkert opfattelse af forholdene.
1. Graddage målingerne foretages ud fra en mål temperatur på 17 grader - det kan være fint nok teoretisk men det er ganske vildledende i praksis, da 17 grader måske kan gå som værksteds temperatur for en der arbejder effektivt men 17 grader er ganske utilstrækkeligt til at holde varmen ved stillesiddende arbejde.
Der skal minimum 22 grader til og ingen træk og kuledbroer og det betyder i praksis at vi skal bruge omkring 50% mere varme i forhold til det vildledende graddage tal.
I gamle huse skal temperaturen skrues op til 24-25 på grund af træk, kuldebroer og dårlig fordeling i praksis er de tikke muligt fordi varmemestre under indtryk af fejlinformation og pres skruer fremløbstemperaturen ned til 45 -50 grader i gamle systemer der er dimensioneret til Tfrem=90 Tretur til =70.
Nye huse sparer da helt klart en hel del, men jeg tror genre at de nye A huse og 2020 kravene er skudt ved siden af. meget lave forbrug stiller ekstreme krav til regulerings-teknikken og det er almindelige forbrugere slet ikke i stand til at følge op på selv.
Så kom ud af elfenbenstårnet og lyt lidt til de praktiske fagspecialister.
I øvrigt er der alt for meget fokus på de nye og alt for lidt fokus på hele den gamle boligmasse.
Dagligt kan vi følge DR's mærkelige genudsendelser fra 2009 (totalt forældet) hammerslag med masser af huse der er 'totalt-renoveret ' for millioner af kroner bare ikke varmenæssigt.

  • 6
  • 3

Livskvalitet spiller faktisk en rolle for folks liv.


Fordi - Neo-puritanismen og Neo-liberalismen er Imod.

Hvis alle og enhver bare kan have et godt liv så forsvinder Konkurrencen jo - eller sådan noget. Der skal väre en underklasse vi kan håne, mobbe og statuere eksempler med (om vi så ligefrem skal importere den), ellers så begynder folk jo pludseligt at få egne (per definition forkerte) ideer og det er Farligt. Derfor.

  • 4
  • 1

Er du sikker på du har forstået begrebet graddage ?

De 17 grader er valgt som referencetemperatur for optællingen af graddage fordi det er faringsmæssigt, i de fleste huse (sikkert klasse B eller ringere), er den udetemperatur, hvor indvendig opvarmning er unødvendig - fordi komforttemperatur opnås ved varmen fra andre kilder incl. belysning og solindstråling.
Og det passer ret godt i mit hus.
Det passer næppe i et telt (højere referencetemperatur).
Eller et lavenergihus (lavere referencetemperatur).

  • 7
  • 0

Som artiklen fremføre, så er der grund til at undre sig. Flere indlæg kommer med forslag til årsag.

Men hvem kan lave et overslag på en adfærdsændring.

Antag den anbefalede temperatur er 20 grader i et A-mærket hus.
Antag at beboerne foretrækker 24 grader i samme hus (og antag at brug til varmt brugsvandsopvarmning er uændret (måske forkert))
Hvor mange procent vil energiforbruget stige ?

Tallet er jo ikk et bevis, men hvis det bliver "stort" så er vi lidt klogere.
Det er altså det grønne 33,9 i grafikken som ændres ved den højere komforttemperatur.

  • 0
  • 0

Det forekommer mig ganske ubegribeligt, hvordan mennesker med almindelig sund fornuft kan bruge så store mængder energi som ovenfor angivet. Man agter ganske enkelt ikke at ændre på sine vaner, selvom det bliver egne børn og børne børn, der kommer til at sidde med regningen på det overbrug vi alle mener at "have ret til". Ændringer i daglig adfærd, samt omtanke med omgangen af energi kan åbenbart ikke finde sted så lang tid vi har råd til at betale regningen - rystende.
Min hustru og jeg, der i parentes bemærket ikke har nogen egne efterkommere at tage hensyn til, har altid fundet det betimeligt at veje hensynet til de kommende generationer højere, end det umiddelbare krav til ubegrænset komfort. Vi lider ingen nød! Eksemplificeret i relation til artiklen bor vi i et B mærket fuldtømmerhus på 265 kvm. Med andre ord har vi kun bjælkerne som isolering i alle væggene. Den beregnede energiramme lander midt i B feltet. Huset er udstyret med jordvarme. Det samlede faktiske forbrug af energi til el, varme, varmt vand beløber sig i 2015 til: 4450kWh et samlet reelt energibehov på 16,8 kWh pr kvm. og ja måleren er ny og viser rigtigt. Sidder lige nu i 21 graders varme med 8,5 meter til kip og store vinduespartier mod både øst og vest, hvor sneen daler ned i 2 graders frost.
Jeg føler ingen mangel på komfort ved at bruge energien med omtanke!

  • 5
  • 7

Jeg er ikke bygge sagkyndig, men i lavenergihuse er der vel tvungen ventilation?
Jeg oplever selv, at genvex anlægget i huset giver anledning til "træk". Som kompensation skrues der lige lidt op for varmen.

  • 6
  • 0

Askesen er hedonismens anden ekstremitet. De er som bror og søster. Midt imellem findes Den Gyldne Middelvej og den sunde fornuft.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 3
  • 0

Vores varmeregning er steget selvom vi ikke bruger mere varme på trods af næsten dobbelt så mange m2. Udelukkende pga. den faste udgift til fjernvarmen pr m2. Det motivere ikke ligefrem til at spare på varmen. Jeg gider ikke en gang sænke temperaturen om natten

Det er også helt hen i vejret at man skal betale pr. m2 og ikke efter muligt effektoptag.

Mange steder er den faste fjernvarmeafgift højere end hvad opvarming med træpiller ville koste.

Men Jakob Rasmussen og Energistyrelsen fortæller at det er samfundsmæssigt rentabelt (at så mange penge som muligt havner hos Goldman Sachs og i Statskassen)

  • 8
  • 2

Det er jo helt igennem forventet økonomisk adfærd, jfr. teori om udbud og efterspørgsel og priselasticitet. Når noget bliver billigere (varme-regningen bliver billigere pga. isolering) kan man som forbruger enten vælge, at spare penge ved at have uændret komfort og dermed forbruge mindre mængde eller øge komforten for de samme penge, som før isolering. Priselasticiten på denne vare (varmekomfort) giver så åbenbart, at flere vælger at forbruge mere, for de samme penge eller mindre, men mere end det teoretisk lave niveau. Det samme ser man f.eks. i Sverige og Frankrig med et relativt højt el-forbrug, fordi el er komparativt billigt (pga. atomkraft). Hvis et gode/en vare er priselastisk, vil en lavere pris give en højere efterspørgsel. Simpel økonomisk teori.

  • 7
  • 0

Jeg har ikke læst Kirsten Gram-Hanssen rapport, men med over 25 års erfaring som rådgivende ingeniør med projektering af lavenergi byggerier, undre det mig meget, at der fokuseres så ensidigt på adfærd. Erfaringer helt tilbage fra 90'erne med tyske passivhuse viser, at energiforbruget gennemsnitligt overholder designkriterierne (15 kWh/m2 pr. år opvarmning). Der er store individuelle udsving mellem enkelt forbrugene og dermed på adfærden, men ser man på gennemsnits energiforbruget overholdes designkriterierne. Mange måleprogrammer understøtter dette. Min erfaring fra den danske byggebranche er, at der ikke er tilstrækkelig fokus på at klimaskærmen og de tekniske anlæg faktisk overholder de projekterede krav. Der bør derfor i højere grad fokuseres på den projekterede kvalitet (de rådgivende aktører) samt på den udførte kvalitet (de udførende aktører). Jeg mener derfor at der i højere grad skal fokuseres på den projektede og udførte kvalitet, inden vi radikalt begynder at ændre på bygningsreglementskravene, fordi det er muligt at opføre lavenergi byggerier som overholder designkravene trods forskellig adfærd.

  • 10
  • 0

Tror ikke det er så vigtigt at presse energiforbruget helt i bund i lavenergihusene, folk i almindelighed vil jo ikke nøjes med at sidde og småfryse ved 18-20 grader rumtemperatur. Så hellere fyre lidt i brændeovnen, der jo ellers blev dømt helt overflødig (og umulig) i lavenergihuse. Der er jo ingen der siger at de sidste grader fra 20 op til 24 behøver komme fra strøm eller gas.

Tag hellere og fokuser indsatsen på de gamle huse ude i villakvartererne og ude på landet. Der må kunne hentes meget mere ved at energirenovere dem. Huse har jo en forbandet lang levetid, så de vil jo stå der i rigtig mange år.

Og så mener jeg også vi har skudt os selv i foden ved at gøre husene så tætte, at ventilationsanlæg er en nødvendighed. De bruger jo strøm, og selv med genindvinding må der jo smutte noget varme med ud til gråspurvene.

  • 0
  • 0

Den energi man afgiver pr. grads forskel (hedder det ikke K),, må være betydeligt mindre i et A.hus end i et B-Hus, ca en faktor 3 efter søjlerne at dømme. Antager vi (grov hovedregning) at udetemperaturen er gns. 10 C i sæsonen, og man har 20 C inde i et B-hus, skal man altså have 40 C i et A-hus for at bruge den samme energi - det er ikke komfort, det er tortur!
Den simple forklaring i mit univers er at en væsentlig del af energiforbruget må være varmt vand (og udluftning som nævnt). Hvis det er korrekt, skal man vel sætte ind med f.eks. varmevekslere på afløbsvand for at kunne få Axx-mærket huset?

  • 0
  • 1

Jeg har selv fået bygget et nyt hus på i alt 285 kvm inkl 65 kvm garage. Det lykkedes mig at opnå energimærke A2020.
Men mit varmebehov er ca 4000-4500 kWh/år til opvarmning. Hvilket er noget mere en beregningerne viser. Vi har ca 21-23 gr i huset.
Jeg kan konstatere at mit genvex anlæg (luft/luft) ikke overholder de 80% varmegenvindingen som den skal i følge kravene. Det er tydeligt at aflæse når man ser på temperaturene for ind og udblæsning. De opnår kun omkring 50-60%. Anlægget er placeret inden for isolering.
Det betyder ikke så meget når man samtidig har solceller.
Mit samlede elforbrug til alt er ca 2000 kWh årligt.
Men det jeg tror er vigtig hvis man skal få folk til at bruge mindre er af kunne aflæse forbruget løbende.
Jeg har kWh-måler på mit varmeanlæg samtidig modtager ugentlig rapport fra dong på elforbrug. Det gør at man har fokus på forbruget.
Hvis jeg skulle skrue op for varmen hver gang min kone eller jeg frøs ville vi ende med et højere forbrug uden at det ville hjælp, da varmeregulering med gulvvarme er langsom.
Selvom man har en konstant temperatur i huset er der perioder hvor man synes det er koldt, det finder man hurtigt ud af når man har temperaturmåler i alle værelser.

  • 3
  • 0

En ting der er mærkeligt i hele tankesættet fra The Establishments side er, at de åbenbart mener at der bruges (meget) mindre varmt vand i et lavenergihus end i et konventionelt hus - er det fordi de mener at man kun må tage halve brusebade, eller kun gå i bad hver anden dag, når man bor i et lavenergihus?

Og som sagt, man må heller ikke være så formastelig at man åbner vinduet når katten har feset, man skal leve med stanken til ventilationsanlægget har skiftet luften.

  • 8
  • 2

Efter min opfattelse kan det ikke kun forklares med forøget comfort I form af højere rumtepmeratur.
Jeg er er overbevist om at tekniske - såvel konstruktion som installationer - spiller ind.

Flemming og andre - jeg ved ikke om andre har det som jeg - om vinteren med varme på, har jeg det fint med 21,5-22,0 gr C i kort ærmet T-shirt.

Men i overgangperioderne, hvor man overvejer: varme/ ikke varme på huset, er ovennævnte temperaturer for lave.

Konklusionen er: at uden væsentlig varmeafgivelse som i et A-mrk. hus, skal temperaturen være højere for at man har komfort

  • 3
  • 1

Det er også helt hen i vejret at man skal betale pr. m2 og ikke efter muligt effektoptag.

Mange steder er den faste fjernvarmeafgift højere end hvad opvarming med træpiller ville koste.

Men Jakob Rasmussen og Energistyrelsen fortæller at det er samfundsmæssigt rentabelt (at så mange penge som muligt havner hos Goldman Sachs og i Statskassen)

Nu må du godt nok styre dig Ebbe.
Der hvor jeg kommer fra udgør det faste bidrag langt under 20 % af den samlede varmepris. Og den samlede varmepris er forøvrigt under hvad det ville koste at opvarme med træpiller.
Hvordan du kan få det til at hænge sammen med Goldman Sachs og Statskassen, er det vist kun dig der kan svare på.

  • 2
  • 2

Det er så forskelligt fra område til område (og det ved du, om nogen, så udmærket) - for mit vedkommende udgør den faste del ca. 1/3 af den samlede regning, og det er kun fordi det er et gammelt skodhus.

Hvis huset var bedre ville det være 50-50, eller måske endda værre.

@Christian
Jamen det findes der skam også statistik for.
Helt dugfriskt er det i december 2015 på landsplan opgjort til 26 %
http://energitilsynet.dk/fileadmin/Filer/0...

  • 2
  • 1

Jamen det findes der skam også statistik for.
Helt dugfriskt er det i december 2015 på landsplan opgjort til 26 %

Ja det ved jeg da godt, men når du forholder dig til under 20% der hvor du bor, og jeg til en trediedel (som ville være mere hvis huset var bedre!) der hvor jeg bor, så er det jo ud fra den virkelige verden - og så er det sådan set bedøvende ligegyldigt hvad statistikken siger, for jeg skal altså betale i kr. og ører, ikke statistikprocenter fra energitilsynet.

  • 0
  • 2

Er forbruget for et A mærke ændret? Jeg har en tabel hvor det står til 50kWh/m2.
Alligevel kan det undre at det reelle forbrug ligger på 100kWh/m2. Hvis huset er godt isoleret skal de godt nok hæve indetemperaturen meget, som en anden har påpeget. Alternativt er det blevet A-huse ved solceller og andet gejl, selvom huset i sig selv kun er C.
Undersøgelsens resultater tyder på at energimærkningen er blevet for teoretisk og for langt fra virkeligheden.
Måske vi ser begyndelsen på en VW skandale?

  • 3
  • 1

Undersøgelsens resultater tyder på at energimærkningen er blevet for teoretisk og for langt fra virkeligheden.

Den er ikke blevet, den er, og det har den været i lang tid - problemet er bare at djØFFERne i energistyrelsen jo aldrig kommer uden for Babelstårnet, og træder ud i den virkelige verden, hvor dem der brødføder dem bor.

Måske vi ser begyndelsen på en VW skandale?

Nej, for hvis djØFFERne i centralmagten har besluttet noget skal være en succes, så kan det per definition aldrig blive en skandale.

Men det er iøvrigt ikke en specielt ny debat, så der kan næppe være tale om begyndelse:
http://ing.dk/artikel/energimaerkninger-af...

  • 3
  • 1

Ja det ved jeg da godt, men når du forholder dig til under 20% der hvor du bor, og jeg til en trediedel (som ville være mere hvis huset var bedre!) der hvor jeg bor, så er det jo ud fra den virkelige verden - og så er det sådan set bedøvende ligegyldigt hvad statistikken siger, for jeg skal altså betale i kr. og ører, ikke statistikprocenter fra energitilsynet.

Fint nok Christian.
Men det er trods lidt interessant hvor stor en andel af det samlede antal fjernvarmekunder der har det sådan.
Jeg refererer til landets største fjernvarmeforsyning målt på antal tilslutninger/kunder.
http://www.fjernvarmefyn.dk/om-fjernvarme-...
Det er lidt lige som den evige debat om de såkaldte barmarksværker, som trods alt kun udgør mindre end 2 % af alle fjernvarmekunder.
http://energitilsynet.dk/fileadmin/Filer/0...

  • 2
  • 1

Det har længe undret mig at man fortsat gemmer el- og fjernvarmemålere væk i et mørkt skab, kalibreret i esoteriske enheder som kWh som mange ikke forstår.

Pengeforbruget gemmes væk. Det svarer lidt til at give folk et Dankort men ikke lade dem se saldo. Det er en kendt sag at folks forbrug falder bare de bliver opmærksom på det, og at folk som sendes i butikken med kontanter sparer i forhold til folk som svinger plastik. Løsninger med smartmålere hvor man kan gå på nettet og se sit forbrug er et skridt i den rigtige retning, men den påkrævede aktiv handling (at skulle selv opsøge forbrugstallene) er ikke optimal.

En virksom lovkrav ville derfor formegentlig være at kræve at el, varme og vandforbrug vises, i kroner, på et display centralt i huset. Det ville ikke koste alverden (330 kr - tilbagebetalingstiden ville nok være under 1 år, og ét apparat kunne vise både el/varme/vand/gas/træpiller forbrug, givet et interfacestandard)

Fablab RUC er vi i gang med et ligende forsøg med Roskilde Kommune og Seas NVE - en bordlampe som viser ens energiforbrug. Det bliver spændende at se hvor meget forskel det gør. Måske jeg skulle skrive et blogindlæg om det.

  • 4
  • 0

Vi bor i lavenergi og betaler ca. 2600 i abonnement (132*20 kr/m2/år) og 3400 i forbrug. Den høje andel abonnement er ganske rigtigt en modproduktiv prisstruktur for lavernergihuse.

  • 3
  • 0

Nu har jeg således at den aktuelle effekt på elforbruget er synlig. Det ser jeg næsten aldrig på. Selv om jeg så brugte at læse aktuel forbrug ville det ikke ændre meget.

Tøjet skal stadig vaskes.
Køl og frys er nødvendig.
Varme i huset skal der også til.
Strøm til madlavning, belysning og tv mm.

Det meste er jo forbrug der er nødvendig.
Hvad vil det ændre at gøre det mere synligt?

  • 1
  • 1

Nu har jeg således at den aktuelle effekt på elforbruget er synlig. Det ser jeg næsten aldrig på

Michael - enig! Har en Norgo; men den er sat op til Kwh/ sidste time, og ikke kr/ ører, da det ville være vildt forvirrende med min nedsatte el-pris over 4.000 kwh/ år.

Har prøvet at se om jeg kunne bruge den til noget læring, om min varmepumper kører for mange start/ stop i overgangsperioderne.

En central aflæsningsenhed, tror jeg også vil være forvirrende, da de faste afgifter ikke er inkluderet på rigtige måde i enhedens opgørelse af forbruget

  • 0
  • 1

At øget opmærksomhed på forbruget medfører reduktion i forbruget er ikke noget jeg har fundet på, det er dokumenteret i flere undersøgelser. Her er én jeg lige kunne finde på google på 2 sek. Jeg kan huske at have læst flere, bl.a. at da folk fik installeret solpaneler faldt deres faktisk forbrug også ca. 10% i snit, bare fordi de havde fået en smartmeter og synes det var sjovt at kigge på deres forbrug og produktion.

Om al dit forbrug er nødvendig afhænger nok meget af hvilken husstand du er. Det kan sagtens være rigtigt for dig, mens hos naboen er 15% af forbruget de to teenagebørn som næsten aldrig husker at slukke deres tilsammen 4 Playstation og Nintendo Wii og stationær computere. Der ville en adfærdsændring gøre en stor forskel.

Der er også tydelige foreskelle husstande iblandt. Gennemsnittet er ca 4500 kWh/år, hos os ligger vi nærmere 2500 kWh/år med 2 voksne og 2 børn - forskellen må ligge i adfærd (herunder også hvilke apparater og pærer man køber).

Pointen om at kunne trække grundforbrug fra er ganske rigtig. Det er klart at hvis man har en varmepumpe eller genvex der "skal" lægge et grundforbrug, vil det være en fordel at kunne fratrække den på en eller anden måde så det man ser er det man har indflydelse på (f.eks. standbyforbrug).

  • 2
  • 0

at da folk fik installeret solpaneler faldt deres faktisk forbrug også ca. 10% i snit, bare fordi de havde fået en smartmeter og synes det var sjovt at kigge på deres forbrug og produktion.

Sikkert rigtigt.
Men når nyhedens interesse har lagt sig, stiger forbruget ofte til det tidligere niveau.
Det er min absolutte erfaring at hvis vi skal opnå og fastholde et lavt forbrug, kræves anlæg etc. som virker korrekt og er justeret korrekt.
Det skal ikke være en daglig pligt at huske at skrue op / ned for diverse udstyr mv.
Eksemplet fra Bygningsstyrelsen / OU044 er et eksempel på at det kan lade sig gøre.

  • 2
  • 0

Var det ikke nemmere hvis brugsgenstande som tv, playstation, wii, musikanlæg, pc mm. var indstillet / indrettet således at efter en programmeret tid, hvor de ikke er blevet betjent, går de på standby eller slukker. Det virker på både tv, musikanlæg og pc samt pc-skærm her i huset.

Med andre ord tænk energibesparelse når der købes "Hardware".

  • 0
  • 0

  • 0
  • 0

I varmeforbruget til opvarmning af bolig indgår jo også spildvarme fra elforbrugende ting. Har man nu mere nyt og bedre virkende apparater og dermed lavere elforbrug, må der skulle tilføres mere energi fra varmeforsyningen.

Det kan vist forklares bedre, men ikke på denne tid af dagen.

  • 3
  • 0