Sparekniv på sygehusbyggerier: Det bliver dyrere i det lange løb

Billige løsninger kan på langt sigt blive dyrest, advarer forsker i projektstyring. Projektdirektør forudser negative konsekvenser på driften.

Regionerne må igen og igen svinge sparekniven for at holde det samlede budget på 42,7 milliarder kroner for Danmarks seks nye supersygehuse og for akuthospitalerne. Men besparelserne på anlægskontoen vil senere ramme sygehusejerne lige i nakken i form af større driftsudgifter og lavere kvalitet, forudser lektor Kjell Tryggestad, der på CBS forsker i projektstyring af blandt andet sygehusbyggerier.

Hans vurdering deles af Rigs­revisionen, der i flere rapporter har strammet kravene til regionerne for at fastholde dem på en af de oprindelige forudsætninger for sygehusprojekterne: en samlet årlig besparelse på 1,5 milliarder kroner på sygehusenes driftsbudgetter.

Senest er supersygehusenes frontløber, det 6,35 milliarder kroner dyre, nye universitetshospital i Skejby (DNU), nu for anden gang på to år midt i en sparerunde for at finde 235 millioner kroner til at imødekomme det, som sygehus­direktionen kalder ‘betydelige økonomiske udfordringer’.

»Vores udgifter stiger, og hvis vi ikke gjorde noget, ville udgifterne overstige vores reserver,« siger DNU’s projektdirektør, Frank Skriver Mikkelsen.

Sygehuse uden køkkener

En så voldsom sparerunde så sent i projektet vil dog nødvendigvis kunne mærkes, når projektet står færdigt, fastslår han:

»Det får helt klart negative konsekvenser på driften. Medarbejderne kommer til at løbe mere mellem sengeafsnit og ambulatorier. Teknisk personale vil skulle servicere de byggetekniske løsninger lidt mere, end de ellers ville have skullet. Forskere skal betale leje for at forske. Så selvfølgelig får det betydning.«

På det nye supersygehus i Køge har truende budgetskred tvunget Region Sjælland til at spare køkkenet væk. Det samme er, stik imod regionernes vilje, sket på supersygehusene i Hillerød, Odense og Aarhus. Kun i Aalborg og Gødstrup vil sygehuset selv kunne lave mad. Til gengæld har regionen sparet strålekanoner og sengepladser til kræftpatienter væk i Gødstrup.

Kjell Tryggestad finder det interessant, at Rigsrevisionen nu har udvidet sit fokus på sygehusenes anlægsbudget til også at omfatte regionernes udgifter til drift, når sygehusene engang står færdige:

»Hensigten med hospitalsbyggeriet er jo at skabe højere kvalitet og en mere økonomisk effektiv drift. Anlægsbudgettet for Kvalitetsfondens sygehusbyggeri på 42,7 milliarder kroner modsvarer godt og vel til det halve af sygehusenes årlige driftsbudget, der ligger på omkring 75 milliarder kroner. Men de nye hospitaler skal være i drift i mindst 40 år. I forhold til de danske regioners samlede driftbudget de næste 40 år udgør de 42,7 milliarder kroner en lille del,« understreger Kjell Tryggestad, der ikke er i tvivl om, at det kan udvikle sig til et reelt problem, hvis politikere og hospitalsbyggeriets øvrige aktører udelukkende retter blikket mod projektets bundlinje.

Det billige bliver dyrt

»Når budgetskred i medierne får karakter af skandaler, er konsekvensen ofte kortsigtede bestræbelser på at få kontrol over anlægsbudgettet. Hvis risikostyringen i hospitalsbyggeriet desuden er gearet mod ensidigt at fokusere på det individuelle anlægsbudget, kan det meget vel forstærke problematikken med de kortsigtede overvejelser. Det giver ikke særligt gode betingelser for at realisere hospitalsbyggeriets strategiske potentiale og værdi. Og på langt sigt kan den billigste løsning blive den dyreste,« påpeger Kjell Tryggestad, der opfordrer til i stedet at se på hospitalets totaløkonomi og inddrage dets drift og samdrift med de øvrige hospitaler.

I Skejby er det næppe sidste gang, sparekniven bliver svunget, vurderer projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen:

»Vi skal bygge frem til 2019, så der kommer nok en sparerunde til. Men forhåbentlig bliver den mindre næste gang.«

Kommentarer (18)

Så længe der skal vælges mere end 200 politikere til nogle overflødige poster i de 5 regionsråd, så længe vil vi have et sygehusvæsen som ikke kan klare opgaven.

Planlægningen af sygehusdriften i dag sker primært i de 5 regioner uden hensyn til hvad de andre kan tilbyde / har behov for eller har fået meget af!.

Var baggrunden for planlægningen var landet reelt havde brug for og hvordan man mest optimalt fik skruet behandlingstilbud sammen med den lægefaglige ekspertise - ja så ville der kun være 8-10 sygehuse i dette land.

Jeg kender ingen patienter som ikke ville rejse det halve kongerige rundt for at få den bedste behandling for netop deres lidelse. Var man bedst til behandling af kræft i prostata i Aalborg, så ville 99% af alle mænd tage dertil hvis det var muligt. Var overlevelsen bedst for kræft i æggestokkene i Odense - så ville enhver fornuftig kvinde vælge Odense.

Det er bare ikke muligt i dag og alt for mange steder tilbydes behandling som ikke det ypperste lægevidenskaben kan tilbyde.

Landets størrelse taget i betragtning og løsning af såvel de akutte som alvorlige lidelser - ja så ville et antal på 8-10 sygehuse kunne tilbyde det vi som patienter efterspørger. I stedet skal man som patient for enhver pris helst holdes indenfor egen region uden mulighed for at vælge det bedste behandlingstilbud.

Når de nuværende sygehusplaner i 2020 / 2022 er gennemført - ja så kommer der nye sparerunder og lukninger af sygehuse. Driften vil helt sikkert ikke være optimal, behandlingsresultaterne vil mange steder ikke leve op til bedste standard og mange af sygehusene vil også til den tid være håbløst indrettet og "gamle".

Inden man får bygget alt for meget som alligevel ikke leverer det vi som patienter og fagpersonale efterspørger , så nedlæg regionerne, lav en samlet sygehusplan for HELE landet og opstil nogle krav / retningslinier for antal patienter som man minimum bør have for at tilbyde en given behandling.

Gjorde man det - så ville vi få gode behandlingstilbud til en fornuft pris på nogle få udvalgte steder.

  • 13
  • 0

Det er kun i det offentlige at man kan finde på at bygge 6 super sygehuse på en gang og gøre det ud fra et anlægsprisprincip med forskellige tåbelige krav.

1) Test et sted og brug erfaringerne andre steder, så samme fejl ikke begås 6 gange.
2) At bygge uden køkkener er fuldstændigt ude i hampen, når der er tale om så stor en arbejdsplads. Et hotel i den størrelse har selvfølgeligt sit eget køkken.
3) Tåbelige krav til at bygningerne skal være CO2 neutrale - pengene til det går fra strålekanoner og behandling. Fjernvarme er godt nok til andet byggeri.
4) Hospitalet i Gødstrup der er placeret på den forkerte side af Herning, da befolkningscentrum er på den anden side. Så det endte med at ligge midt i ingenting, i stedet for i Birk på den anden side af byen, hvor der både er motorvej, busdrift og trinbræt plus kunne etablere sundhedsuddannelser i uddannelsesområdet derude.
5) Fortsæt selv....

Hvad har nogle folkevalgte forstand på at planlægge og opføre hospitaler for 70 mia eller hvad det er?

Armen. Det er en skandale inden det er startet.

Vh Troels

  • 10
  • 0

En af udfordringerne ved sygehusbyggerierne er at man gerne vil bygge flere m2 end der er penge til, og det sker på bekostning af kvaliteten.
I Aarhus ved DNU er bygningerne forberedt for efterfølgende udvidelse, både horisontalt og vertikalt. Men det er ikke populært at bygge mindre, så derfor skære man i kvaliteten af de tekniske indstallationer. Problemet med denne metode er at disse installationer er så dybt forankret i huset, at man ikke kan udvide eller opgradere dem senere uden at det bliver uansvarligt dyrt, hvorimod en udbygning af arealet på et senere tidspunkt er forberedt.

Konsekvensen af sådanne valg er at man ender med et hus der er uforholdsmæssigt dyrt at drifte i hele husets levetid.

I forhold til Troels og Torbens kommentarer om at bygge på samme tidspunkt, så er de lige i skabet. Man laver en´ "mock up" og så standardisere man resten af byggerierne, så alle projekterne ikke skal bruge dyre rådgivningskroner på at opfinde hver sin dybe talerken. Det er jo trods alt den samme kerneydelse alle sygehusen skal levere.

Standard takst for totalrådgivning og projektledelse ligger på 15%.... Det bliver godt og vel 6 mia. der går til at opfinde og lave en stabel dybe tallerkner.

  • 4
  • 0

I 60'erne og 70'erne byggede man næsten samtidigt både Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Herlev Hospital. Hver på sin måde, med hver deres logistik og udseende af næsten hver en detajle. Det blev dyrt og uhensigtsmæssigt. Desværre har de folkevalgte lykkelig glemt de skandaler som især omgærdede Herlev Hospital og en vis amtsborgmester. Herlev var alligevel det eneste som endte med at være mest fremsynet - nemlig ved at der stod 7-8 tomme etager klar til senere udvidelser.

På ny skal der ved hvert supersygehus nu opfindes en dyb tallerken og en masse arkitekter og ingeniører skal tjene en masse skatteborger penge på noget som burde være rimelig ens i et sådan lille land som Danmark.

  • 2
  • 0

Jeg kender ingen patienter som ikke ville rejse det halve kongerige rundt for at få den bedste behandling for netop deres lidelse.

Det gør jeg!

Det er de færreste og mest specialiserede behandlinger, som kun kan foretages få steder i landet, og disse krav fylder alt for meget i planlægningen. For det store flertal af patienter er det særdeles værdifuldt at blive behandlet så lokalt som muligt, med mulighed for at få besøg af pårørende og uden at skulle afsætte hele dage og have en masse transportudgifter i forbindelse med kontrol og efterbehandling.

Jeg har selv lige valgt et behandlingssted ud fra rent geografiske hensyn. At der findes en dygtig og anerkendt kirurg på et stort sygehus er jo ikke det samme, som at det er den person, du vil blive opereret af. Han/hun er nok til konference et eller andet sted, når det bliver din tur...

  • 2
  • 2

Endnu engang viser de folkevalgte, at de ikke magter tingene og har den fornødne indsigt i sagerne. Storhedsvanvid at bygge så mange Supersygehuse på samme tid, når man dårligt kan overse at bygge eet!
Hver af disse febermanøvrer går ud over patienterne, servicen bliver dårligere og i hvert fald ikke billigere.
Det er stadigvæk et overset faktum, at det er personalet, der helbreder folk og ikke bygninger og mursten.

  • 4
  • 0

Folk vil behandles lokalt og ikke rejse landet rundt.
Desuden vil en sådan strategi betyde at alt bliver centret omkring København for det er umuligt for københavnere at rejse til andre landsdele og landets politikere ser jo Danmark som København med opland til ( noget de egentlig helst ville være fri for men hænger på)

  • 1
  • 1

"Skal udgiften tages på anlæg eller på drift?"

Problemstillingen er så gammel, at den går på krykker, og dem menneskelige tilbøjelighed til at flygte fra asken og ind i ilden gør udslaget her på grund af politikernes horisont, der næppe rager længere frem end til næsetippen.

Altså: Send regningen videre til vore efterkommere!

  • 1
  • 0

Vi er ALT for forvente her i landet. Alle andre steder, er der mere end 50 Km til nærmeste sygehus. Men her hjemme giver det et ramaskrig, at man vil lave sygehuse, der har et dækningsområde på 50 km.

Eksempel.
Fra Åbenrå sygehus til den fjerneste del af dækningsområdet ved Tønder, helt ude ved vadehavet, er der 51 km. Hvilket er det fjerneste du kommer i dækningsområdet. Alligevel vil man have sygehuse i Sønderborg, Haderslev og Tønder.
På landsplan manglede der i 2012 164 praktiserende læger og problemet er kun blevet større siden da.

http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LA...

  • 1
  • 0

@Henning Hansen
Det er jo fint for dig!
Men "problemet" ligger i at ønsker du lægen skal være dygtig - så kræver det et vist patientunderlag og for at tilbyde behandling / observationen 24 / 7 - kræver det et vist antal læger pr. behandlingssted.

Så med f.eks. 4.000 operationer pr. år for kræft i tyktarmen og min. 7 læger som behersker teknikken og samtidig skal kunne yde hjælp 24 / 7 - så bliver det pr. læge pr. uge (45 uger pr, år - ferie) til følgende antal operationer:
A: Ved 8 behandlingssteder: 1,6
B: Ved 10 Behandlingssteder: 1,3
C: Ved 15 behandlingssteder: 0,8

Det giver jo ikke den store rutine!
Og da flere og flere operationer / behandlinger i dag sker enten ambulant eller ved 2-5 dages indlæggelse - ja så er besøg af pårørende næppe det store problem!

  • 1
  • 0

@Jesper Jepsen
Ja alle vil behandles lokalt sålænge de ikke selv lige skal behandles!
Vi er nogle stykker som foretrækker kvalitet fremfor at det sker i ens baghave!

  • 0
  • 0

Jeg har grundlæggende også det syn at jeg hellere vil behandles på det sted i Danmark med den bedste ekspertise. Men jeg har lært at der er rigtigt mange nuancer i det. Fejlen jeg (og sikkert mange andre) har lavet er, at forestille os at de behandlinger det drejer sig om er et eller få besøg/indlæggelser og så er det fikset og så kan man godt overkomme det. Sådan er det bare ikke i den virkelige verden.

Min far fik prostatakræft for ca 6 år siden og havde den samme grundlæggende indstilling: Opsøg den bedste ekspertise i landet, uanset distancen. Og da det virkelig gjaldt var vi lykkelige over at det ikke var det lokale Slagelse sygehus, men Rigshospitalet, der skulle operere en svulst i ryggen på ham.

Men da han senere i forløbet fik behov for oftere sygehusbesøg, så betød det i perioder to besøg på Riget om ugen. Min far var på det tidspunkt bundet til en kørestol og uanset omfanget af undersøgelse eller behandling betød det at vi skulle op klokken 5 om morgenen og kom hjem klokken 19 og min far helt smadret i kroppen fordi han ikke havde mulighed for at lave sine daglige øvelser eller bevæge sig op i sin seng til middag.

Det er på grænsen for at man overhovedet kan have andet i livet end sin sygdom. Og hvis den nødvendige ekspertise havde befundet sig i Aarhus i stedet for København, så ville de perioder i hans behandling slet og ret ikke kunnet have ladet sig gøre.

Det kan godt være at der er mange “nemme” komplicerede sager, der ikke kræver gentagende indlæggelser, men kan klares med en indlæggelse og nogle opfølgende kontroller og det endda måske er de fleste PATIENTER. Til dem fungerer ideen med centraliserede hyperspecialiserede afdelinger perfekt. Men antallet af BESØG på sygehusene er uden tvivl domineret at patienter af min fars type og her dur det ikke.

Det fungerede med nød og næppe for min far, så jeg kan sagtens acceptere forholdsvist lange distancer, selv for dem der er i lange forløb. Men så skal der gøres noget alvorligt ved transporttilbuddene for dem, der ikke kan transportere sig selv og sygehusene skal placeres langt mere centralt i forhold til den region de betjener.

  • 1
  • 0

Der mangler en væsenlig information i din beskrivelse af din oplevelse. Nemlig hvorfor din far skulle kontrolleres og af hvilken type specialist.
At komme til en "kontrol" hos en læge / ambulatorium som ikke kender nok til pågældende lidelse / behandling er tåbelig. Omvendt er der desværre også meget "kassetænkning" i det nuværende system, som betyder at har man en gang fået fat i en patient, ja så er man ret uvillig til at "slippe" pågældende.
Så om det havde været nødvendigt at tage til Riget hver gang eller benytte et lokalt sygehus er derfor vigtigt at få oplyst.

  • 0
  • 0

Der mangler en væsenlig information i din beskrivelse af din oplevelse. Nemlig hvorfor din far skulle kontrolleres og af hvilken type specialist.
At komme til en "kontrol" hos en læge / ambulatorium som ikke kender nok til pågældende lidelse / behandling er tåbelig. Omvendt er der desværre også meget "kassetænkning" i det nuværende system, som betyder at har man en gang fået fat i en patient, ja så er man ret uvillig til at "slippe" pågældende.
Så om det havde været nødvendigt at tage til Riget hver gang eller benytte et lokalt sygehus er derfor vigtigt at få oplyst.

Med min far var det nødvendigt at være i behandling i en afdeling der er en aktiv del af international prostatakræftforskning og dels i en afdeling med så exceptionel faglighed som Rigshospitalets onkologisk afsnit, der står for kemoterapibehandlingen.

Det er netop hverken noget som er så småt at det kun er et hospital per 5 mio indbyggere der skal tage sig af det eller noget ethvert regionshospital skal tage sig af. Og det er min pointe: Vi skal hverken ende i den grøft at alle behandlinger skal laves på alle hospitaler ELLER geografi er uden betydning. Behandling af sygdomme, som ikke er yderst sjældne og som kræver løbende opfølgning skal som udgangspunkt kunne foretages på sygehuse i rimelig afstand til så godt som alle bopæle i Danmark og transporttilbuddene skal være langt bedre end i dag.

  • 0
  • 0

@Anders Jakobsen
Hvis ønsket er behandling på et så højt niveau som muligt og stadig indenfor relativ begrænset afstand - så kommer det til at betyde at afstanden til et relevant sygehus bliver op til 125-150 km for en del patienter.
Tag f.eks. kirurgisk behandling af netop prostatakræft. Antal mænd som har reel glæde af et sådan indgreb i Danmark overstiger næppe 600 patienter pr. år. Bivirkningerne ved behandlingen - såfremt det udføres af en mindre øvet kirurg - er bl.a. inkontinens.
For at minimere risikoen for inkontinens skal kirurgen have et rimeligt antal operationer bag sig, udstyret skal være af bedste kvalitet - måske endda en operationsrobot - ja så skal denne form for kirurgi højst udføres 3 steder i landet og måske endda kun 2.

Din far har tilsyneladende været med i et projekt. Der giver udfordringer - men den største udfordring ligger i at "systemet" ikke er villig til at arrangere ordentlig transport.

Region Sjælland har jo et system med "kvægtransport" til hovedstaden hver dag fra syd, vest og nordvest med bus. Så her skal den stakkels patient først tidlig op (kl. 5-halvseks) og hentes med taxa, ofte sammen mede 1 eller 2 andre for at blive kørt til en opsamlingsplads og så i bus til Hovedstaden. Herefter rund til de forskellige hospitaler (Herlev, Hvidovre & Riget) for så ved 14 tiden at tage turen den modsatte vej.
Og det er streng kost. Det burde arrangeres bedre - det kan vi ikke være uenige om.

Var antallet af sygehuse væsentlig færre end i dag, så ville det sikkert være muligt at lave kontrol tættere på pågældendes bopæl. Og en del kontrolbesøg burde sikkert også kunne klares via IT og blodprøvetagning hos enten egen læge eller lokalt mindre laboratorium.

Men regionerne har så udtalt e grad af kassetænkning at de ikke ønsker at lave noget fornuftigt for borgerne / patienterne.

  • 0
  • 0

Hvis ønsket er behandling på et så højt niveau som muligt og stadig indenfor relativ begrænset afstand - så kommer det til at betyde at afstanden til et relevant sygehus bliver op til 125-150 km for en del patienter.
Tag f.eks. kirurgisk behandling af netop prostatakræft. Antal mænd som har reel glæde af et sådan indgreb i Danmark overstiger næppe 600 patienter pr. år. Bivirkningerne ved behandlingen - såfremt det udføres af en mindre øvet kirurg - er bl.a. inkontinens.
For at minimere risikoen for inkontinens skal kirurgen have et rimeligt antal operationer bag sig, udstyret skal være af bedste kvalitet - måske endda en operationsrobot - ja så skal denne form for kirurgi højst udføres 3 steder i landet og måske endda kun 2.

Den form for behandling er netop ikke det jeg taler om. Med udgangspunkt i eksemplet: For min skyld kan man lave ET sted i hele EU for operationer i prostataen, hvis det giver det bedste resultat.

Men det fylder måske under 1% af de hospitalsbesøg, som prostatakræftramte som gruppe foretager. Og den implicitte fejlantagelse man for ofte laver er, at der findes to grupper af hospitalsbehandlinger: De helt specialiserede one off, typisk kirurgens arbejde, og så alt skravlet der kan foregå på et lokalt sygehus. Så perfekt opdelt er virkeligheden bare ikke. F.eks. er der med strålebehandling (meget dyrt udstyr og specialiseret arbejde) tale om måske 15-20 behandlinger med få dages mellemrum. Det bliver nemt til et helt kvartal, hvor livet KUN handler om det, hvis de fem minutters strålebehandling betyder 8-10-12 timer med alt inklusiv.

Din far har tilsyneladende været med i et projekt. Der giver udfordringer - men den største udfordring ligger i at "systemet" ikke er villig til at arrangere ordentlig transport.

Næ, egentlig ikke. Nok kom han under vingerne i den afdeling på Rigshospitalet, som driver egen forskning omkring prostatakræft. Men det var deres viden om de nyeste medicinske behandlingsformer som han havde kæmpe gavn af. Ikke stort mere end at Region Sjællands egen prostatakræftcenter kunne have stået for den løbende behandling men dog nok til at ikke ethvert hospital uden ekspertise i prostatakræft kunne gøre det.

Region Sjælland har jo et system med "kvægtransport" til hovedstaden hver dag fra syd, vest og nordvest med bus. Så her skal den stakkels patient først tidlig op (kl. 5-halvseks) og hentes med taxa, ofte sammen mede 1 eller 2 andre for at blive kørt til en opsamlingsplads og så i bus til Hovedstaden. Herefter rund til de forskellige hospitaler (Herlev, Hvidovre & Riget) for så ved 14 tiden at tage turen den modsatte vej.
Og det er streng kost. Det burde arrangeres bedre - det kan vi ikke være uenige om.

God beskrivelse af den valgte “løsning".

Men sundhedssystemet er jo til for os som patienter og skal fungere for os, så man ikke kan udskille de to. Hvis patienttransporten ikke fungere optimalt, så fungerer behandlingtilbuddene ikke, det er ikke noget der “skal løses hen af vejen”.

Det handler ikke blot om transporttilbuddene, men også om koordinationen i forhold til hospitalsbehandlingen og måske sågar placeringen af hospitalerne. En masse patienter bliver bedt om at møde op nærmest i Københavns centrum imellem 8 og 9 om morgenen, har måske en hel dags undersøgelser og behandlinger og så hjem igen klokken sammen med den tidlige myldretid.

  • 0
  • 0

@Anders Jakobsen
Du har ret - men problemet ligger i den kassetænkning som regionerne er så glade for.
Selve det kirurgiske indgreb bør kun finde sted på sygehuse hvor man laver pågældende aktivitet i et passende antal og hvor man kan klare de tilhørende komplikationer.
Forundersøgelse / kontrol kan godt ske flere steder.

Desværre har regionerne jo ikke nogen interesse i at få placeret sygehuse på en geografisk og trafikmæssig fornuftig måde.
Landet er ikke større end 3 evt. 4 sygehuse havde et traumecenter med alle specialer tilknyttet.
Det ville betyde at et sted som Riget burde flyttes og placeres ude ved f.eks. Høje Tåstrup.
Det meste af det nuværende region Sjælland kunne betjenes af et stort sygehus i udkanten af Ringsted.

SÅ kunne man have en række mindre decentrale steder i de gamle sygehus til efterfølgende genoptræning, mindre skadestueaktivitet ved en vagtlæge / praktiserende læge, lidt mindre sammedagskirurgi ved enten private speciallæger eller udsendte sygehuslæger.

Men kassetænkningen og ønsket om genvalg gør desværre at vi først skal igennem en masse ombygninger og nybyggeri før vi om 20-25 havner der! Desværre.

  • 0
  • 0