Sparekniv på sygehusbyggerier: Det bliver dyrere i det lange løb

Sparekniv på sygehusbyggerier: Det bliver dyrere i det lange løb

Billige løsninger kan på langt sigt blive dyrest, advarer forsker i projektstyring. Projektdirektør forudser negative konsekvenser på driften.

Regionerne må igen og igen svinge sparekniven for at holde det samlede budget på 42,7 milliarder kroner for Danmarks seks nye supersygehuse og for akuthospitalerne. Men besparelserne på anlægskontoen vil senere ramme sygehusejerne lige i nakken i form af større driftsudgifter og lavere kvalitet, forudser lektor Kjell Tryggestad, der på CBS forsker i projektstyring af blandt andet sygehusbyggerier.

Hans vurdering deles af Rigs­revisionen, der i flere rapporter har strammet kravene til regionerne for at fastholde dem på en af de oprindelige forudsætninger for sygehusprojekterne: en samlet årlig besparelse på 1,5 milliarder kroner på sygehusenes driftsbudgetter.

Senest er supersygehusenes frontløber, det 6,35 milliarder kroner dyre, nye universitetshospital i Skejby (DNU), nu for anden gang på to år midt i en sparerunde for at finde 235 millioner kroner til at imødekomme det, som sygehus­direktionen kalder ‘betydelige økonomiske udfordringer’.

»Vores udgifter stiger, og hvis vi ikke gjorde noget, ville udgifterne overstige vores reserver,« siger DNU’s projektdirektør, Frank Skriver Mikkelsen.

Sygehuse uden køkkener

En så voldsom sparerunde så sent i projektet vil dog nødvendigvis kunne mærkes, når projektet står færdigt, fastslår han:

»Det får helt klart negative konsekvenser på driften. Medarbejderne kommer til at løbe mere mellem sengeafsnit og ambulatorier. Teknisk personale vil skulle servicere de byggetekniske løsninger lidt mere, end de ellers ville have skullet. Forskere skal betale leje for at forske. Så selvfølgelig får det betydning.«

På det nye supersygehus i Køge har truende budgetskred tvunget Region Sjælland til at spare køkkenet væk. Det samme er, stik imod regionernes vilje, sket på supersygehusene i Hillerød, Odense og Aarhus. Kun i Aalborg og Gødstrup vil sygehuset selv kunne lave mad. Til gengæld har regionen sparet strålekanoner og sengepladser til kræftpatienter væk i Gødstrup.

Kjell Tryggestad finder det interessant, at Rigsrevisionen nu har udvidet sit fokus på sygehusenes anlægsbudget til også at omfatte regionernes udgifter til drift, når sygehusene engang står færdige:

»Hensigten med hospitalsbyggeriet er jo at skabe højere kvalitet og en mere økonomisk effektiv drift. Anlægsbudgettet for Kvalitetsfondens sygehusbyggeri på 42,7 milliarder kroner modsvarer godt og vel til det halve af sygehusenes årlige driftsbudget, der ligger på omkring 75 milliarder kroner. Men de nye hospitaler skal være i drift i mindst 40 år. I forhold til de danske regioners samlede driftbudget de næste 40 år udgør de 42,7 milliarder kroner en lille del,« understreger Kjell Tryggestad, der ikke er i tvivl om, at det kan udvikle sig til et reelt problem, hvis politikere og hospitalsbyggeriets øvrige aktører udelukkende retter blikket mod projektets bundlinje.

Det billige bliver dyrt

»Når budgetskred i medierne får karakter af skandaler, er konsekvensen ofte kortsigtede bestræbelser på at få kontrol over anlægsbudgettet. Hvis risikostyringen i hospitalsbyggeriet desuden er gearet mod ensidigt at fokusere på det individuelle anlægsbudget, kan det meget vel forstærke problematikken med de kortsigtede overvejelser. Det giver ikke særligt gode betingelser for at realisere hospitalsbyggeriets strategiske potentiale og værdi. Og på langt sigt kan den billigste løsning blive den dyreste,« påpeger Kjell Tryggestad, der opfordrer til i stedet at se på hospitalets totaløkonomi og inddrage dets drift og samdrift med de øvrige hospitaler.

I Skejby er det næppe sidste gang, sparekniven bliver svunget, vurderer projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen:

»Vi skal bygge frem til 2019, så der kommer nok en sparerunde til. Men forhåbentlig bliver den mindre næste gang.«

Kommentarer (18)

Så længe der skal vælges mere end 200 politikere til nogle overflødige poster i de 5 regionsråd, så længe vil vi have et sygehusvæsen som ikke kan klare opgaven.

Planlægningen af sygehusdriften i dag sker primært i de 5 regioner uden hensyn til hvad de andre kan tilbyde / har behov for eller har fået meget af!.

Var baggrunden for planlægningen var landet reelt havde brug for og hvordan man mest optimalt fik skruet behandlingstilbud sammen med den lægefaglige ekspertise - ja så ville der kun være 8-10 sygehuse i dette land.

Jeg kender ingen patienter som ikke ville rejse det halve kongerige rundt for at få den bedste behandling for netop deres lidelse. Var man bedst til behandling af kræft i prostata i Aalborg, så ville 99% af alle mænd tage dertil hvis det var muligt. Var overlevelsen bedst for kræft i æggestokkene i Odense - så ville enhver fornuftig kvinde vælge Odense.

Det er bare ikke muligt i dag og alt for mange steder tilbydes behandling som ikke det ypperste lægevidenskaben kan tilbyde.

Landets størrelse taget i betragtning og løsning af såvel de akutte som alvorlige lidelser - ja så ville et antal på 8-10 sygehuse kunne tilbyde det vi som patienter efterspørger. I stedet skal man som patient for enhver pris helst holdes indenfor egen region uden mulighed for at vælge det bedste behandlingstilbud.

Når de nuværende sygehusplaner i 2020 / 2022 er gennemført - ja så kommer der nye sparerunder og lukninger af sygehuse. Driften vil helt sikkert ikke være optimal, behandlingsresultaterne vil mange steder ikke leve op til bedste standard og mange af sygehusene vil også til den tid være håbløst indrettet og "gamle".

Inden man får bygget alt for meget som alligevel ikke leverer det vi som patienter og fagpersonale efterspørger , så nedlæg regionerne, lav en samlet sygehusplan for HELE landet og opstil nogle krav / retningslinier for antal patienter som man minimum bør have for at tilbyde en given behandling.

Gjorde man det - så ville vi få gode behandlingstilbud til en fornuft pris på nogle få udvalgte steder.

  • 13
  • 0

Det er kun i det offentlige at man kan finde på at bygge 6 super sygehuse på en gang og gøre det ud fra et anlægsprisprincip med forskellige tåbelige krav.

1) Test et sted og brug erfaringerne andre steder, så samme fejl ikke begås 6 gange.
2) At bygge uden køkkener er fuldstændigt ude i hampen, når der er tale om så stor en arbejdsplads. Et hotel i den størrelse har selvfølgeligt sit eget køkken.
3) Tåbelige krav til at bygningerne skal være CO2 neutrale - pengene til det går fra strålekanoner og behandling. Fjernvarme er godt nok til andet byggeri.
4) Hospitalet i Gødstrup der er placeret på den forkerte side af Herning, da befolkningscentrum er på den anden side. Så det endte med at ligge midt i ingenting, i stedet for i Birk på den anden side af byen, hvor der både er motorvej, busdrift og trinbræt plus kunne etablere sundhedsuddannelser i uddannelsesområdet derude.
5) Fortsæt selv....

Hvad har nogle folkevalgte forstand på at planlægge og opføre hospitaler for 70 mia eller hvad det er?

Armen. Det er en skandale inden det er startet.

Vh Troels

  • 10
  • 0

En af udfordringerne ved sygehusbyggerierne er at man gerne vil bygge flere m2 end der er penge til, og det sker på bekostning af kvaliteten.
I Aarhus ved DNU er bygningerne forberedt for efterfølgende udvidelse, både horisontalt og vertikalt. Men det er ikke populært at bygge mindre, så derfor skære man i kvaliteten af de tekniske indstallationer. Problemet med denne metode er at disse installationer er så dybt forankret i huset, at man ikke kan udvide eller opgradere dem senere uden at det bliver uansvarligt dyrt, hvorimod en udbygning af arealet på et senere tidspunkt er forberedt.

Konsekvensen af sådanne valg er at man ender med et hus der er uforholdsmæssigt dyrt at drifte i hele husets levetid.

I forhold til Troels og Torbens kommentarer om at bygge på samme tidspunkt, så er de lige i skabet. Man laver en´ "mock up" og så standardisere man resten af byggerierne, så alle projekterne ikke skal bruge dyre rådgivningskroner på at opfinde hver sin dybe talerken. Det er jo trods alt den samme kerneydelse alle sygehusen skal levere.

Standard takst for totalrådgivning og projektledelse ligger på 15%.... Det bliver godt og vel 6 mia. der går til at opfinde og lave en stabel dybe tallerkner.

  • 4
  • 0