Sparebro over Femern Bælt bliver kortere og mister gennemsejlingsspænd
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sparebro over Femern Bælt bliver kortere og mister gennemsejlingsspænd

Ved at fjerne ét af tre planlagte gennemsejlingsspænd og forkorte selve broen og tilslutningsbroernes spænd har Femern A/S skåret 2,3 milliarder kroner af prisskreddet. Nu bliver en bro mellem Tyskland og Danmark kun 5,7 milliarder kroner dyrere end anlægsoverslaget på 33 milliarder kroner.

Skråstagsbroens pris ender således på 38,5 milliarder kroner, og dermed er den blevet 600 millioner kroner dyrere, end det, som Femern A/S nu tror, at en sænketunnel kan anlægges for.

Men både bro og tunnel bliver to år forsinket og står først klar i 2020.

Dermed er både tidsrammen og prisen skredet betragteligt i forhold til det anlægsoverslag på 33 milliarder kroner, som var grundlaget for, at et flertal i Folketinget i 2009 vedtog projekteringsloven og dermed sagde ja til alene at opføre og finansiere landets hidtil dyreste forbindelse uden bistand fra Tyskland.

Til gengæld er tunnelen blevet billigere end anlægsoverslaget på 41 milliarder kroner og er landet på 37,9 milliarder kroner. Det gør den 600 millioner kroner billigere end broen.

Det viser de helt nye tal, som transportminister Hans Christian Schmidt (V) i formiddags orienterede partierne bag Femern-forliget om.

DOKUMENTATION:Se forudsætningerne i rentabilitetsberegningerne

Men samtlige politikere modtog de nye oplysninger i strakt arm og erklærede sig overbeviste om, at de nye tal nok skal holde, og at forbindelsen ikke kommer til at koste de danske skatteydere en kroner.

SF's trafikordfører, Anne Baastrup, var endda imponeret over præcisionsarbejdet i Femern A/S:

»Jeg synes, det er flot, at anlægsoverslaget ramte så præcist,« sagde hun og erklærede sin fulde tillid til, at de nye priser holder, samt at broen kan tilbagebetales på 29 år.

Sker der nye budgetskred eller forsinkelser, ligger der en buffer i tilbagebetalingstiden på seks år.

Rentedøden kommer forbindelsen først til at lide, hvis tilbagebetalingstiden ryger op på 45 år, oplyste Socialdemokratiets trafikordfører, Magnus Heunicke.

Det kan f.eks. også ske, hvis de trafikale forudsætninger ikke holder, eller hvis renten stiger.

Selv var transportministeren ikke helt tilfreds med de økonomiske fejlskud fra Femern A/S:

»Selskabet var for optimistisk. Man skal kendes på, at det er de rigtige ting, man siger,« fastslog ministeren, som afviste, at fejlskuddene får hoveder i selskabet til at rulle.

Ifølge det nye anlægsskøn, som er udarbejdet af bygherrens brorådgiver, Cowi-Obermeyer, er den største enkeltårsag til, at prisen er skredet, at landanlæggene på Lolland og Femern bliver 1,7 milliarder kroner dyrere. Det skyldes øgede udgifter til arbejdspladser, jordarbejder, brokonstruktioner og veje.

Ekstra sikring af broen mod de stød, som rådgiveren er overbevist om vil komme fra skibskollisioner koster 700 millioner ekstra.

Vindskærme til ekstra sikring af broen koster 200 millioner kroner ekstra. Fundering med stålpæle på den sydligste del af broen, hvor et fedt lerlag giver problemer koster også 200 millioner kroner mere.

Ingen af partierne vil på det nye grundlag afgøre, om der skal bygges en bro eller en tunnel. Først til januar beslutter forligskredsen, ifølge Hans Christian Schmidt, om der skal laves VVM for bro eller tunnel.

Med den nye tidsplan er tidspunktet for at indgå kontrakter også udskudt, i denne omgang til 2014.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mange tager i forvejen over bæltet for at købe billigt i Tyskland. Så hvorfor en en diskountbro.
Men skulle vi ikke bruge energien, pengene know-howen på at bygge en sænketunnel og bagefter udnytte erfaringen til at fortsætte med at lave sænketunneller. Der kunne sagtens bruge en del rundt omkring i landet smat til Sverige.

  • 0
  • 0

Mange tager i forvejen over bæltet for at købe billigt i Tyskland. Så hvorfor en en diskountbro.
Men skulle vi ikke bruge energien, pengene know-howen på at bygge en sænketunnel og bagefter udnytte erfaringen til at fortsætte med at lave sænketunneller. Der kunne sagtens bruge en del rundt omkring i landet smat til Sverige.

Tja ... et væsentlig argument for en bro kunne være, at der vil være en højere dansk arbejdsandel i beton støbt på stedet end en sænketunnel, der snildt kunne støbes i f. eks. Polen og fragtes til Rødby

  • 0
  • 0

"Sparebro over Femern Bælt bliver kortere.... " Jojo - broen skal vi da have, så skidt med at den ikke kan nå helt til tyskland :-) Så bliver det også nemmere at overholde budgettet. Det er næsten lissom med it projekter....

  • 0
  • 0

Hvis germanerne alligevel ikke vil af med deres kære euro til broen, skal de da heller ikke have lov til at køre på den. Et hårdtslående argument for en kortere bro!

  • 0
  • 0

Nu da det med meget små marginaler er slået fast at anlægsomkostningen er den samme, så kommer spørgsmålet om driften:

Driften af broen koster 452mio kr årligt, og driften af tunnelen 549mio kr årligt, 97mio ekstra hvert år er godt nok mange penge, men hvor bogføres indtægtstab når broen må lukkes pga dårligt vejr, eller driftstop efter den utænkelige hændelse med påsejling, og hvor bogføres forsinkelser for skibstrafikken, og hvad er det værd at en sænketunnel når først den er gravet ned i havbunden påvirker miljø og vandgennemstrømning langt mindre end en bro?

  • 0
  • 0

Hvem har ønsket den bro og har vi brug for den? Tyskerne virker ikke specielt interesserede. Bevar færgerne. Der er heller ingen grund til at gøre det nemmere for de kriminelle fra østlandene.

  • 0
  • 0

Der er heller ingen grund til at gøre det nemmere for de kriminelle fra østlandene.

Uanset om der er en bro eller en færge, så tror jeg ikke, at det har nogen større betydning for myndighedernes indgriben over for kriminelle udlændinge, der rejser her til landet.
Danmark har for mange, mange år siden afskaffet grænsekontrollen. I dag udfører man kun stikprøvekontroller.

  • 0
  • 0

Det skal nok komme til at gå lystigt for sig, hvis discountbroen opføres med et gennemsejlingsfag mindre. At Sund & Bælt overhovedet kan komme på den ide, viser at ingen i forligskredsen har kendskab til de tyske lodsers bekymring for sejladsen i Femernbælt.
Ligeledes er der heller ingen, der interesserer sig for, at Landdagen i Mecklenburg-Vorpommern d. 14. oktober vedtog, at der skal indføres generel lodspligt for de mere end 60.000 skibe, der årligt sejler gennem Kadetrenden.
"Oppostionen" bukker og nejer, og har overhovedet ingen bekymring for hvor længe Schmidts "konsoliderede" budget holder. Alt er fryd og gammen, og den største bekymring er tilbagebetalingstiden - og - hvis det ender med en tunnel - så kommer broen ikke på postkort.

  • 0
  • 0

En tunnel kræver foruden alm. vedligeholdelse, at den ventileres.Det koster for marselistunnellen (1,8 km) ca. 18 mio/år, så der skal lige ganges op. Et betragteligt energiforbrug.
Derudover er tunnellen underlagt EU direktiv, som betyder bl.a. en halvering af kapaciteten og mange kontrolforanstaltninger.100% udnyttelse vil for lastbiler betyde 720/time/vejbane.

  • 0
  • 0

Driften af broen koster 452mio kr årligt, og driften af tunnelen 549mio kr årligt,

Kildehenvisning tak. Google finder kun dit indlæg her på ing.dk med de tal.

  • 0
  • 0

[quote]Driften af broen koster 452mio kr årligt, og driften af tunnelen 549mio kr årligt,

Kildehenvisning tak. Google finder kun dit indlæg her på ing.dk med de tal.[/quote]
Du kan hente PDF filen med data i spalten til venstre for artiklen, se under filer.

  • 0
  • 0