Spar på forsikringen: Kameraer i forruden dokumenterer alt i trafikken

Et dashcam filmer trafikken foran bilen i en kontinuerlig videostrøm delt op i segmenter på tre minutter, som let kan findes. Illustration: Nextbase

Fabriksmonterede navigationssystemer – og ikke mindst smartphones – har overtaget markedet fra gammeldags GPS-indretninger i bilen.

For mange har et såkaldt dashcam overtaget pladsen på instrumentbrættet (dashboardet red.): Det er et kamera, som ser fremad, ofte suppleret med et, som ser bagud, og som kontinuerligt optager kørslen.

»Vi har en markedsandel på over 80 procent i de fleste lande, men udbredelsen af denne type kameraer varierer meget fra land til land. I Storbritannien er markedet enormt, ikke mindst fordi brugere får op til 30 procent rabat på bilforsikringen, hvis de bruger et eller to sådanne kameraer,« siger Bryan Brooker, markedschef i britiske Nextbase, der er ledende på markedet i Europa..

Lovene ændres

Det har øget salget fra en million enheder sidste år til noget, der nærmer sig de to millioner i år.

Den voldsomme øgning i Storbritannien skyldes også, at loven længe har set noget anderledes ud end i andre lande. I Tyskland og Sverige har reglerne for eksempel været meget mere restriktive. Men det lempes der nu på fra EU’s side, ikke mindst på grund af den nye persondataforordning, GDPR.

Man skulle næsten tro, at det ville være modsat, men lovgiverne ser det som hensigtsmæssigt, at den enkelte får ret til at kunne dokumentere, om andre er skyld i en trafikulykke.

»Dette marked begyndte for mange år siden i Rusland, hvor det korrupte politi virkelig gjorde, at der kom skub i udviklingen. De gav nemlig folk bøder, selv om de var uskyldige. Men det blev meget vanskeligt for dem, når bilisterne kunne fremlægge bevis på, at de ikke havde gjort noget galt,« fortæller Brooker.

Dokumenterer, hvem der er skyld i ulykken

Et dashcam er et lille vidvinklet videokamera i bilen, som ser enten fremad eller bagud. Når man kører, tager det kontinuerligt op til 60 billeder i sekundet. Det betyder, at det opfatter alt i førerens synsfelt.

Skulle man komme ud for en kollision, vil kameraet fange det på film, og så er det vanskeligt for en skyldig modpart at fraskrive sig ansvaret. Mange af kameraerne har også mikrofon, som optager lyden, men den funktion kan man fravælge i indstillingerne.

Hvis man vil dokumentere alt, kan man få et dobbeltkamera med drejelige objektiver, som kan filme både gennem forruden og bagruden. Alternativt kan man have et separat bagrudekamera med kabelforbindelse til forrudekameraet, som står for optagelsen. Illustration: Odd R. Valmot/tu.no

Det er jo ikke nogen pointe i at gemme videooptagelser, når der ikke er sket noget, så videoen går i loop efter et stykke tid. Hvor lang tid man optager, afhænger af størrelsen på hukommelseskortet, man sætter i kameraet, samt opløsningen på videoen.

Det mest avancerede kamera tager op til fire timers video i 4K-opløsning. Det er en kontinuerlig video, men den er inddelt i treminuttersblokke, som gør det let at finde de klip, man vil have.

Måler G-kraft

»Der har været en voldsom teknologiudvikling på sådanne kameraer, og ingeniørerne i Wales bygger stadig nye modeller. Det er vigtigt, at videokvaliteten er god, for kameraet skal kunne opfange registreringsnumre i høj fart,« siger han.

Kameraerne er udstyret med GPS, som logger hastighed og positionering og er udstyret med gyroskoper samt accelerometre.

»Mange modeller har indbygget batteri, som driver g-kraftsensorerne, når bilen er parkeret, og kameraet ikke har strøm. Bliver der rykket ved bilen, vækkes kameraet og filmer det, der sker,« siger Brooker.

I en app til formålet er det let at koble telefonen til kameraet og hente klip, som kan sendes videre.

Filmer vild kørsel for politiet

I Storbritannien har nogle politidistrikter åbnet for at tage imod videoer af vild kørsel. NextBase har etableret en cloud-tjeneste, hvor folk kan uploade videoer, de mener viser uforsvarlig kørsel. Videoerne bliver krypteret, således at ikke engang NextBase får adgang til dem, men politiet har fået nøglen.

'Dashboardkameraer' er måske ikke et præcist navn, for de fleste hænger det op foran spejlet i bilen. Dette er en billig model til under tusind kroner, men det kan optage video i 720 pixels. Andre modeller er ikke selvstændige enheder, men har f.eks. en lysstærk 4-tommers skærm bygget ind i bakspejlet. Illustration: Odd R. Valmot/tu.no

»Det er meget nyt, men et politidistrikt har udfærdiget 64 tiltaler de seneste tre måneder på grund af de her videoer. Hvis jeg kunne dokumentere, at en bil kørte med 100 km/t forbi en skole, ville jeg gerne have sendt videoen ind til politiet,« siger Brooker.

Det britiske politi er begejstret for denne type hjælp. De mener, at det sparer mange ressourcer, de kan bruge andre steder, og at udviklingen vil gøre livet besværligt for uansvarlige trafikanter.

Brooker fortæller, at ingeniørerne er i fuld gang med at udvide brugsområderne. Blandt andet arbejder de på en teknologisk metode til at kunne registrere det infrarøde spektrum, som vil gøre kameraet i stand til at opdage varmekilder langs vejen.

Artiklen er fra tu.no

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Her i Dk findes der også mange uærlige mennesker, konen havde et lille sammenstød med en for et års tid siden, hun havde lige parkeret i en lille kø til en indkørsel da en anden bil bakker ud i siden på hende. de får talt sammen og den anden part medgiver at hun har skylden, men da vi får forklaringen fra forsikringen, har hun ændret mening og nu påstår hun at min kone bakkede tilbage mens hun bakkede. og når forsikringsselskaberne ikke kan blive enig, bliver det halv skade til hver.. det kostede 1000 kr i selvrisiko..

Der kunne vi godt have brugt et dashcam til at bevise at bilen ikke bevægede sig da den blev ramt..

  • 15
  • 0

Da jeg blev påkørt af en taxa for et par år siden, var videoen fra mit dashcam et rigtig godt bevis jeg kunne give videre til mit forsikringsselskab. Det tog dem ikke mange øjeblikke at placere skylden hos modparten.

I dag kører jeg med et kamera i forruden og et i bagruden.

  • 14
  • 0

Der skulle eftersigende blive introduceret en dashcam funktion i den kommende store softwareopdatering til Tesla.

Der er rigtig mange mennesker der efterspørger disse funktioner, og når bilen allerede er dækket ind af kameraer hele vejen rundt, så er det næsten dumt ikke at udnytte det.

Det store problem for Tesla er vist også lovgivningen i forskellige lande. Men da bilen har en GPS, så ville Tesla godt kunne lave funktionen lokationsafhængig.

Mener også at kameraene optager i greyscale og ikke nødvendigvis i fuld farve. Til gengæld muliggør Teslas store batteri at de i princippet ville kunne filme 24 timer i døgnet, så man ikke kun får dokumentation af de skader der sker mens man kører.

Jeg er sikker på at der er et marked for fabriksmonteret dash cams. Det er bare synd at ingen tilbyder det endnu.

  • 7
  • 0

Interessant at Ingeniøren vælger at bruge et billede, hvor kameraet er placeret ulovligt i forruden. Som det sidder på billedet tager det udsyn fra føreren og det må man ikke. Men da det ikke tager billeder af sig selv udgør det jo ikke noget problem for føreren.......

  • 5
  • 9

--- tjah.

Jeg er noget splittet med hensyn til kameraer i bilen.

Det giver i hvert fald en masse data som kan (mis)bruges på mange måder.

Jeg kan i hvert fald ikke lide hvis politiet f.eks. kan udskrive bøder eller idømme anden straf, f.eks. for fartforseelser. Hvem siger at der ikke er manipuleret med foto eller teknikken så der er forkerte data? Men i grovere tilfælde kan det være et godt grundlag til "en kammeratlig samtale" mellem politiet og ejeren af bilen --- og måske hjælpe.

Det er udmærket at man kan dokumentere et uheld --- så er det bare med at slette klippet, hvis det kan virke som en boomerang :-0

Med kamera i/på "alle" biler og bløde trafikanter kan alt, hvad vi laver i det offentlige rum, risikere at blive blæst ud til alt og alle for tid og evighed.

Det giver mulighed for at presse/tjene penge, hvis man er så heldig at fange naboen eller en kendis på/i nærheden af et sted, hvor det kan blive pinligt for vedkommende.

Man bør i hvert fald nok overveje sanktioner mere end man gør nu med hensyn til dem, der blot ligger klip op på nettet af andre identificerbare personer.

På den anden side kan nogle af fejlene/tåbelighederne/færdselsforseelserne måske få folk til at tænke på, om de selv kunne bære sig lige så uhensigtsmæssigt ad i trafikken

Jeg har besluttet at jeg ind til videre ikke vil ride med på bølgen med at færdes med kamera --- men hvis tilstrækkeligt mange gør det i forvejen vil jeg revurdere min beslutning.

  • 5
  • 7

Man kunne jo overveje at introducere kameraer, hvor kun politiet havde adgang til billederne, så føreren ikke selv kan manipulere dem eller udnytte dem til afpresning. Og så indføre en lov om at kun billeder taget af kameraer, hvor politiet har eksklusiv adgang kan bruges som bevis overfor forsikringsselskaber og i retssager.

  • 0
  • 14

Står man ikke bedre sikret hvis man kan bevise at de "Bløde trafikanter" har skylden? så man ikke risikere at give dem erstatning, hvis man kan se at fx cyklisten ikke har set sig for.

  • 10
  • 8

De skulle ellers være lovlige i Spanien, men:

Using a dash cam in Austria is illegal, full-stop. First-time offenders will be slapped with a whopping €10,000 fine, with repeat offenders fined €25,000. In fact, it’s not even legal to own a dash cam. Be sure to leave yours behind if you’re planning to head there on your trip.

Head south from Belgium, and the rules don’t change all that much. While at least owning a dash cam is allowed in Luxembourg, using one is still totally illegal. Make sure it stays in the glovebox for the duration of your time there.

It may be totally legal to use a dash cam on your drive through Spain to get there, but once you arrive in Portugal it is neither legal to own nor use a dash cam, so leave yours at home if you’ll be driving there.

Read more: https://www.which.co.uk/news/2018/08/using... - Which?

Det kan være man skal bryde ind på kameraet, der læser skilte og afstand til den forankørende, og gemme optageren et hemmeligt sted...

  • 6
  • 1

På den anden side kan nogle af fejlene/tåbelighederne/færdselsforseelserne måske få folk til at tænke på, om de selv kunne bære sig lige så uhensigtsmæssigt ad i trafikken

Tjae, tjoe.

Overværede i går en situation hvor en tåbe i en Audi lavede en hasarderet overhaling på en almindelig bygade med vel omkring 80 km/h - og ikke nok med det, overhalingen foregik i en fodgængerovergang, og det lykkedes kun med nød at næppe at mase sig ind foran den bil han overhalede, og undgå en kollision med den modkørende.

Hvis jeg havde været den overhalende part ville jeg med stor glæde have vist politiet for den optagelse, for vi skal bare ikke have den slags idioter til at terrorisere vores veje.

  • 15
  • 1

... for Politiet, forsikringsselskaber, store selskaber (Google, Amazon, etc.), samt despoter og kriminelle.

Hvis vi er enige om, at folk der kører uansvarligt burde straffes, så kan jeg vel godt få lov at mene, at totalovervågning i det offentlige rum - for det er der de-facto tale om, hvis størstedelen af bilerne filmer alt - er en for stor pris at betale.

Lad Politiet få mandskab hjem fra grænser og synagoger, og købe nogle umarkerede biler til at fange folk på færsk gerning. Og gerne for andre ting end at køre 84 km/t på landevejen (det tror jeg endnu aldrig en umarkeret Politibil har stoppet nogen for). Der sker masser af andre ting, som kunne - og burde - påtales.

  • 5
  • 3

Kamera i bil der optager og gemmer data er øjensynligt lovligt, kamera i indkørsel til hus der filmer offentlig vej og gemmer data er forbudt. Hvad skal man tro på. Kan man sætte sin bil til at optage sin indkørsel og gemme data.

Se nedenstående

Bekendtgørelse af lov om tv-overvågning

Herved bekendtgøres lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 788 af 12. august 2005, med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 og § 1 i lov nr. 519 af 6. juni 2007.

§ 1. Private må ikke foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel.

Stk. 2. Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat. Lovens regler om tv-overvågning finder tilsvarende anvendelse på opsætning af sådant apparat med henblik på overvågning.

  • 4
  • 0

Det er vist ikke til at få klar besked fra myndigheder, men iflg. lokalsprøjten konfiskeres dashcams, det er kun derfra, jeg har det, og så Wiki.

  • 0
  • 1

Jeg har 2 gange fået ridset og bulet den ene side og een af gangene kørte forårsageren bare væk - Men klare videoer af "uheldene" fjernede enhver tvivl og jeg har undgået 2 x selvrisiko = 4 dashcams.

  • 9
  • 0

Jeg fik et kamera til forruden for et par år siden. Den bruger jeg ikke hver dag, men til gengæld på ferier i udlandet. Vi lejer i reglen en bil og sætter kameraet til når vi kører i særlig smukke og udfordrende (læs bjergrige) omgivelser. Disse film giver et langt større indtryk af det pågældende land end almindelige feriebilleder.

  • 1
  • 1

Endnu en gang kommer vi til nogle gråzoner her.

Har politiet f.eks. ret til at se optagelserne på samme måde som en fartskriver i en lastbil. På den måde kan man inkriminere sig selv. Lidt det samme hvis man bliver indblandet i et uheld, kan modparten så kræve at se din dashcam.

og det lykkedes kun med nød at næppe at mase sig ind foran den bil han overhalede, og undgå en kollision med den modkørende.

Jeg tror vi allesammen har oplevet at fejlbedømme en situation. På kamera kan det komme til at virke værre end det er. Jeg tror aldrig der vil kunne falde mere end en fartbøde for en overhalende bil der bliver nødt til at trække ind fordi der kommer en modkørende. (Husk man har pligt til at give plads)

Hvad må man i øvrigt med disse data. Kan man sælge dem til forsikringsselskaber, som så sidder og nummerpladescanner dem for at dårlige kunder.

Dertil er selvfølgeligt spørgsmålet om man må lægge den på sociale medier.

  • 1
  • 2

Jeg tror vi allesammen har oplevet at fejlbedømme en situation.

Der var på ingen måde tale om at fejlbedømme en situation!

Jeg observerede fra fortovet hvordan fjolset kom med meget stor hastighed (langt, langt over almindelig byhastighed) og foretog en hasarderet overhaling i en fodgængerovergang!

Lad nu være med at tale den slags ned.

Jeg tror aldrig der vil kunne falde mere end en fartbøde for en overhalende bil der bliver nødt til at trække ind fordi der kommer en modkørende. (Husk man har pligt til at give plads)

Hvad du tror er sådan set underordnet, når man har været vidne til en adfærd der var fuldstændig uden for rækkevidde.

Og på den måde det foregik var det på ingen måde tale om at den bil der blev overhalet skulle give plads, for den bagfra kommende kom bare som et lyn fra en klar himmel, så den plads som den overhalede bil gav var faktisk at jokke på bremsen!

Tilsvarende idioti, omend endnu værre oplevede jeg for et halvt års tid siden, da jeg blev overhalet på landevej - jeg kørte de der godt 80 km/h, da der pludselig ud af det blå var en bil på siden af mig med en hastighed jeg vil skønne til langt over 150 km/h - på cykelstien!

  • 4
  • 0

Jeg kan i hvert fald ikke lide hvis politiet f.eks. kan udskrive bøder eller idømme anden straf, f.eks. for fartforseelser. Hvem siger at der ikke er manipuleret med foto eller teknikken så der er forkerte data? Men i grovere tilfælde kan det være et godt grundlag til "en kammeratlig samtale" mellem politiet og ejeren af bilen --- og måske hjælpe.

Falsk anmeldelse og forfalskninger af beviser er en meget alvorlig forseelse der kan give fængselsstraf.

Eftersom man kan tælle frames har man en meget præcis tidsmåling. Det er nemt at bestemme hastighed ved at måle afstanden mellem to kendemærker og måle tiden bilen er om at passere strækningen. Usikkerheden kan også beregnes.

Politiet vil næppe bruge metoden undtagen i grove tilfælde. Det kræver også at kameraet fik et billede af føreren med. Det vil helt sikkert hjælpe på trafiksikkerheden, hvis grove trafiksyndere kan regne med at blive filmet af de andre trafikanter.

Spørgsmålet er nærmere hvornår det går op for politiet, at de ikke behøver købe udstyr til fotovogne for millioner. De kan bare have dash cam i politibilerne. Metoden er som sådan ikke ny for dem, men indtil videre skal betjenten manuelt tage tid på synderen.

  • 2
  • 0

Ved ATK, hvor bilisten ikke bringes til standsning, hæfter ejeren af bilen. Hvis ejeren nægter sig sklydig (ikke fører), kan politiet udlevere foto for identifikation.

Det afhænger af hvorvidt fartoverskridelsen er over eller under 30%.

"Jeg har fået en fartbøde, men det var ikke mig, der kørte bilen. Hvem skal betale?

Hvis bilen er blevet målt til at køre over 30 % for stærkt, er det (som hidtil) føreren af bilen, der skal betale bøden. Hvis bilen er blevet målt til at køre højst 30 % for stærkt, er det dig som ejer eller registreret bruger af bilen, der hæfter for bøden. Også selvom du ikke selv kørte bilen, da den blev målt. Det betyder, at du selv skal finde den person, der kørte bilen, og få ham/hende til at rette henvendelse til politiet inden 30 dage for at erkende hastighedsovertrædelsen. Hvis du ikke kan det, skal du selv betale bøden. Det gælder dog ikke, hvis bilen var stjålet"

Kilde: https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/2587C16...

  • 1
  • 0

såvel som kropsbårne kameraer, i briller, i kuglepenne og i enhver tænkelig anden form kameraer der filmer i det offentlige -> skal forbydes ved lov.

Det er en fuldstændig sindsyg tanke, at vi udvikler et samfund, hvor alle render rundt og filmer hinanden.

Punktum!

mgh P

  • 3
  • 6

Er det lovligt at filme bagud?

Jeg har spurgt politiet hvorvidt dashcams er lovlige. Det kunne de ikke svare på, og de lovede at vende tilbage. En af deres jurister ringede tilbage, og havde ingen idé om hvordan hun skulle gribe det an. Jeg fik aldrig et reelt svar.

Men umiddelbart er det jo ikke anderledes end kameraet der kigger fremad.

  • 0
  • 0

Hvordan kan forsikringen blive billigere, ved at have kamera i forruden?

I den sidste ende, skal en eller anden forsikring jo betale. Så alt i alt, må omkostningerne blive de samme.

  • 0
  • 6

Hvordan kan forsikringen blive billigere, ved at have kamera i forruden?

I den sidste ende, skal en eller anden forsikring jo betale. Så alt i alt, må omkostningerne blive de samme.

Godt spørgsmål.

Når forsikringsselskabet vil give rabat må de vel have en formodning om at udbetalinger til erstatning vil falde --- ellers er det en dårlig forretning for selskaberne. Det kan opnås ved at dem der kører vel frisk til, og stadig er inden for pædagogisk rækkevidde, kører pænere når de ved at det bliver sværere at snakke sig ud af et uheld, som de har skylden for.

Hvis udbetalingerne er uændrede kan nogle billister med kamera opnå en "besparelse" ved at kunne dokumentere at modparten er skadevolder, og dermed slippe for selvrisiko og præmieforhøjelse. Altså en omfordeling af udgifterne så de bliver afholdt af rette vedkommende.

  • 5
  • 0

Men hvem skal have klippet, hvis ejer nægter at oplyse fører

Jeg mener, han får en (mindre) bøde hvis han ikke oplyser fører. Men politiet har jo stadig mulighed for at efterforske selv.

'Skægt' som retspraksis bare bliver sat ud af kraft fordi noget er foregået i en bil.

Overskridelse af hastighedgrænsen med mere end 30% giver en bøde og et klip i kørekortet til føreren. Men hvis man ikke vil (eller kan) oplyse hvem der har kørt, så får man selv bøden - men ikke klippet, åbenbart(?) Klippet er for meget at idømme en person, hvis han ikke er skyldig, men bøden er OK, for bilister er jo vant til at skulle betale alt muligt hele tiden. Så det betyder ikke noget.

Hvis nogen myrder en person i mit hus, og man ikke kan finde ud af hvem der har gjort det, så får jeg måske også en bøde for en sikkerheds skyld? Eller forbrydelsen burde give 10 års fængsel, men så får jeg to år, fordi det var foregået i mit hus, og det kan ikke bevises at jeg ikke gjorde det...? Det tror jeg ikke!

Hvorfor er retssikkerheden så elendig for bilister? Er det udelukkende fordi alle er enige om, at alle andre bilister end dem selv er idioter, så de har såmænd fortjent det?

  • 2
  • 4

Ok, juristerne har jo ikke svar på alt.

Men som jeg ser det, opstår problemer også først rigtigt hvis filmen offentliggøres. Men der er jo altså regler om at filme børn og unge under 18, uden forældres samtygge, som man jo næppe har, med et dash-cam.

Da ham den mere uheldige personage fra partiet "stram kurs" filmede børn på skoler gjorde han det jo under virke af politisk arbejde og derfor var det ok, den paragraf for man nok svært ved at ligge sig ind under med dash-cam.

Men film løs og værn om dig selv.

  • 0
  • 1

Overskridelse af hastighedgrænsen med mere end 30% giver en bøde og et klip i kørekortet til føreren. Men hvis man ikke vil (eller kan) oplyse hvem der har kørt, så får man selv bøden - men ikke klippet, åbenbart(?)

Nej, hvis det er over 30% får ejer hverken bøde eller klip, men har pligt til at oplyse fører. Nægter ejer dette, får ejer en bøde (for denne forseelse), som tidligere var på kr. 500, den er nok sat op nu.

Det er så ikke en smutvej til at undgå et klip, hvis man selv har ført bilen, for politiet kan så nok selv finde føreren med beskeden efterforskning.

  • 3
  • 0

A propos overvågning, så tager myndighederne nu billeder af private områder, hvor der ellers ikke er indblik fra offentligt område, og publicerer dem!

https://skraafoto.kortforsyningen.dk

Jeg kan acceptere, at man tager vertikale billeder til offentlige kortlægningsformål, men nu kan enhver gå ind og studere et hvilket som helst hus fra alle sider; også fra baghaven.

Man kan studere, hvor der er døre, vinduer og trapper og i detaljer planlægge adgangen til grunden, skjulesteder og mulige flugtveje. Tillige kan man danne sig et indtryk af om og hvor, der er dyre ting, biler etc. det pågældende sted.

Det er mig en gåde, hvordan myndighederne kan have lov til at publicere sådanne optagelser, som enhver privat ville blive straffet for at optage; endda uden at publicere dem. Men det behøver man heller ikke mere: myndighederne stiller det gratis til rådighed for alle.

  • 5
  • 2

hvis blot man har fuld oversigt over den.

Nu er det jo sjældent at bilen foran er 100% transparent, så i praksis gælder det kun det var en 2 hjulet der holdt foran.

Men stod fodgængeren lige bag den tohjulede, så ved du jo også hvem der skal i fængsel, ved påkørsel.

Man skal tænke over formuleringen "Fuld oversigt" som faktisk bevirker at i praksis må du ikke overhale i forgængerfeltet.

  • 3
  • 2

Det afhænger jo en del af de lokale forhold og køretøjernes indbyrdes højde og placering, afstanden til feltet osv.

Men da han på ingen måde havde fuldt overblik over fodgængerfeltet, så gælder færdselslovens§ 25:

Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, må ikke foretage overhaling eller forbikørsel af et andet køretøj, såfremt dette køretøj hindrer fuldt udsyn over fodgængerfeltet.

For bilen der blev overhalet spærrede effektivt for det fulde udsyn!

Endvidere siger færdselslovens§ 27 Stk. 7: Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal afpasse hastigheden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som befinder sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende skal om nødvendigt standse for at lade de gående passere.

Og færdselslovens§ 41 Stk. 2: Kørende skal holde en efter forholdene passende lav hastighed:

1) i tættere bebygget område, 2) når sigtbarheden er nedsat på grund af lys- eller vejr- forholdene, 3) ved vejkryds og i vejsving, 4) foran fodgængerfelt, .....

Så jeg vil komme med den påstand at overhaling i et forgængerfelt med en skønnet hastighed omkring de 80 på en almindelig gade i tættere bebygget område vist på ingen måde kan gøres til genstand for debat.

  • 0
  • 0

Der er masser af lastbiler som kører med frontkamera, sidekamera og bakkamera, men det gør det jo ikke lovligt. Det burde være ret nemt at konstatere om det er lovlig

Som regel er det et spørgsmål om, hvorvidt kameraet kan bruges til identifikation af personer - tænk på google. De har måttet udtvære alle personer. Hvis et bakkamera ikke er fokuseret til at kunne vise personer på større afstand, eller gemmes ingen billeder, og kameraet kun fungerer som et ekstra spejl, så kan ikke gives oplysninger til 3. part.

Er enkelt personer identificerbare, så er ikke tilladt at offentliggøre videoen, hvis de er "primære objekter" ifølge FDM:

https://fdm.dk/alt-om-biler/dine-rettighed...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten