Spar energi: Forbyd tynde installationskabler
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spar energi: Forbyd tynde installationskabler

Danmark kan spare betydelige energimængder på den allermest simple måde, blot ved at forbyde brugen af en helt almindelige type installationskabel i alt nybyggeri.

Denne overraskende melding er fremkommet i forbindelse med byggeriet af Vestas nye hovedkontor i Århus. Byggeriet, som påbegyndes fredag 7. maj 2010, er en stor glasbeklædt kontorbygning i lavenergiklasse 1. Og det vil sige, at der er tænkt dybt over alle aspekter af husets energiforbrug.

VESTAS BYGGER DANMARKS STØRSTE JORDVARMEANLÆG

Det er ingeniørfirmaet Cowi, der har projekteret lavenergihuset, og Cowi havde en overraskelse i ærmet til Vestas:

Valget af installationskabel viser sig at være vigtigt for energiforbruget, når man bygger et nyt hus. Ekstra-omkostningen ved at undgå det tyndeste kabel på 1,5 kvadratmillimeter og i stedet vælge nummeret større på 2,5 kvadratmillimeter kan tjene sig hjem ganske hurtigt på elregningen, hvis man bruger strøm i otte timer dagligt. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

»Cowi fortalte os, at vi kunne spare 460.000 kWh årligt på elregningen, bare ved at bruge 2,5 kvadratmillimeter installationskabel i stedet for det sædvanlige 230 V kabel på 1,5 kvadratmillimeter. Det er jo en stor besparelse, så nu undrer vi os over, hvorfor det overhovedet er tilladt at bruge den traditionelle kabeltype,« fortæller Vestas project manager Lars Henriksen.

Han glæder sig over, at ekstra-investeringen i de tykkere kabler kan tjene sig hjem på kun halvandet år. Derefter vil der være overskud hvert eneste år.

Cowi's projektleder, Sune Birk Kerndrup, bekræfter over for Ingeniøren, at tallet er korrekt. Varmetabet er mindre, når man bruger et tykkere kobberkabel.

»Der er selvfølgelig nogle beregningsforudsætninger. Der er 300 km kabel i huset, og vi regner med otte timers drift i 200 dage om året. Så giver det faktisk 460.000 kWh mindre i varmetab om året, og det er ganske rigtigt en hel del,« siger han.

Ingen har tænkt på det før

Ingeniøren har først henvendt sig til Energistyrelsen for at høre, om myndighederne er opmærksomme på dette energispild. Men Energistyrelsen melder hus forbi. Regler om indretning af byggeri hører under Erhvervs- og Byggestyrelsens gebet. Og herfra er meldingen:

»Der findes ikke noget forbud mod at bruge 1,5 kvadratmillimeter installationskabel på grund af kablets energispild. Vi har ikke hørt om, at det skulle være et problem, og heller ikke set nogen videnskabelig dokumentation. Nu er det jo sådan, at bygningsreglementer bliver sendt i høring, så det undrer mig, at vi ikke har hørt om det før. Dog er det sådan, at i det omfang elforbruget går til belysning og for eksempel ventilation indgår tabet i energirammen,« siger civilingeniør Ejner Jerking, Bygge- og Erhvervsstyrelsen.

Det betyder, at kontorhuses elforbrug til computere og andet forbrugsudstyr, der ikke har med bygningen at gøre, ikke indgår i bygningsreglementets forudsætninger om energiforbrug.

Han synes, at Cowi's beregning er interessant. Men han gør opmærksom på, at forudsætningen om otte timers drift nok ikke holder for alle kontorbygninger, hvis de for eksempel har tidsstyret belysning.

For at sætte tingene lidt i perspektiv, har Ingeniøren sammenlignet de 460 MWh med andre, kendte størrelser.

Et gennemsnitlig husstand har ifølge Energistyrelsens statistik 2008 et samlet elforbrug på 3.532 kWh. Det vil sige, at Vestas kan dække 130 husstandes samlede elforbrug - alene med den energi, der er sparet med hovedkontorets tykke kabeltype.

En af Vestas store havvindmøller, V90-3,0 MW, vil gennemsnitligt levere 14.230 MWh om året, hvis den har en god placering. Så hvis bare 31 firmadomiciler af samme størrelse som Vestas hovedbygning bliver bygget med den tykke kabeltype, så kan de tilsammen spare energi, svarende til en stor havvindmølles produktion.

Politiker: Godt forslag, Cowi!

Næstformand i Folketingets Energipolitiske Udvalg, Margrethe Vestager (RV), siger:

»Det er et godt eksempel. Og det passer lige præcis ind i den strategi, der aftales i energiforligskredsen, nemlig at opgradere på materialevalget, sådan at man ikke længere kan købe det billigste skidt, som for nogen tings vedkommende overhovedet ikke har nogen klimaeffekt, og så må kablerne jo komme ind i samme rummel. For det kan jo ikke nytte noget, at folk bruger de billige kabler, når man med en minimal investering kan spare så meget energi. Jeg tror, det kan gøre en stor forskel. Og det er jo et eksempel på, hvor stort potentialet er for energibesparelser. Denne type af gevinster er meget vigtige i indsatsen for at komme ned i energiforbrug. For energi, der er sparet, den skal jo ikke produceres.«

Dokumentation

Energistatistik 2008

Spændende at der er nogen der gør forsøget. Men begrebet "grøn dimensioning" er da ikke ligefrem nyt! Måske i den målestok.

Har man mon også kigget på ekstra omkostningerne ved montering, det tager lidt længere tid at bakse det større kvadrat ind i en dåse, og det kan være der skal bruges større kanaler og bakker til fremføring. Hvad er spildet i produktionen af de større kabler og ekstra kobber der er blevet brugt...

Måske nok småting i det store billede, men det skal da tages med i betragtning. Synes der er fokuseret lidt for meget på varmetabet alene.

Og at forbyde brugen af 1,5 mm2 er måske lige i overkanten. Der skal jo også tages hensyn til praktisk anvendelighed af kablet, og en 3G2,5 mm2 er lidt større og har en større bøjeradius.

  • 0
  • 0

Det er vist et par år siden du sidst har set en 5x2,5mm2..

De "nye" light kabler fra NKT og andre producenter er ikke meget større end 5x1,5mm2..

Hilsen Elektrikeren

  • 0
  • 0

Helt ærligt, jeg tror ikke en meter på den konklusion. Hvis der skal være en besparelse ved at bruge tykkere ledninger, sker det kun når der er et strømforbrug af en vis størrelse. Efterhånden som alt hvad vi tilslutter til stikkontakten er lavenergiprodukter, lyskilder, hvidevarer, tv og radio, tror jeg simpelthen ikke at der vil kunne måles en besparelse i den størrelsesorden som er angivet. Dem der vil have størst gavn af forslaget vil være aktionærerne i NKT.

  • 1
  • 1

Ingen har tænkt på det før

Det er nok lige at tage munden for fuld.

NKTdoc har økonomisk dimensionering indbygget, og det er basal lærdom for alle elektrikere og ingeniører.

I husinstallation er det formentlig de færreste kabler det kan betale sig at lægge som 2,5kvadrat. Installationen er generelt minimalt belastet - induktionskogepladen og el-kogeren slæber lidt strøm, men begge i en stærkt begrænset periode. (Og sandsynligvis udført med 2,5kvadrat i forvejen)

I industriinstallation vil der muligvis være en besparelse i en del tilfælde, men større kabler er altid dimensioneret "økonomisk".

Hvis man derimod tænker tanken "opad" til regulære industriapplikationer, vil der være en del penge at hente, specielt på områder med konstant last, fx. kompressorer, transformere, varmebehandlingsanlæg etc.

Men altså; det er jo ikke den dybe tallerken Cowi har opfundet, de har bare skrevet almindelige viden ned på et stykke papir.

Spørgsmålet er jo, hvorvidt man kan få kunden til at betale 25-50% mere for installationen i første omgang. Det er nok endnu mere et problem, hvis en bygherre bygger en hus/domicil til udlejning - så er han nok ligeglad med driftsomkostningen.

  • 0
  • 0

Jeg er maskinmester studerende på 3 semester det vil sige halvvejs.
vi er lige begyndt på det første dimensionering, i den forbindelse har vi faet at vide at da en instalation sjældent kører fuld last, er fuld last på et kabel baseret på hvilke temperaturer isolationsmaterialet kan tåle.

alle steder hvor der er almindeligt svingende forbrug vil billedet være anderledes.
I en husstand er der i forvejen krav om at der i køkkenet er 2 lysgrupper til rådighed..
Hvor tit er der gang i 223013A i køkkenet?
kaffemaskine ca 8-10A, kogekande ca 8-10A

Nu ved jeg godt der også er tilsyneladende effekt der belaster kablerne men jeg tror der er mere elvarme sparet ved god kompensering end større kabler. -elselskabet vil også blive glad for den bedre kompensering.

  • 0
  • 0

460.000 kWh / 200 dage / 8 timer = 287,5 kWh/h i formindsket tab, eller et kontinuert tab på 287,5 kW.
Med 300 km ledning giver det en gennemsnitlig besparelse på 287,5 / 300 = ca. 1W/meter i formindsket tab.
Installationskabel 1,5mm2 har 11 mohm modstand, 2,5 mm2 har 7 mohm modstand.
P = I^2R = 13 ampere^2 * 0,011 = 1,9 W tab/meter ved max. last.
P = I^2
R = 13 ampere^2 * 0,007 = 1,2 W tab/meter ved max. last.

Jeg kan ikke få regnskabet til at stemme.

Mvh
Ole

  • 0
  • 0

Alle computere bruger strøm, også når de er slukkede. Det er vist omkring 15W, medmindre man helt slukker på væggen. Ud over det alt tilbehøret, som ofte heller ikke slukkes når det ikke bruges. Samlet kan det sagtens nå op på 100W - når det ikke bruges.
Hvis vi nu antager at 50% af alle landets computere ikke slukkes på hovedafbryder, er det jo en hel del spild af den vej.

Man kan også tale om strømforsyninger i øvrigt, langt de fleste der er i funktion er af den gammeldags type med transformator og ikke switzmode, de er varme døgnet rundt.

  • 0
  • 0

Ole: Tallet passer bedre hvis du bruger 16A i stedet for 13A.

Men det tab det forudsætter konstant max forbrug på kablet, hvilket næppe er realistisk. Bedre var det nok at beregne besparelsen i procent.

Iht Ole's beregning kan man ved forbrug på 13A = 2990 Watt spare 0,7 watt pr. m. Altså 0,02% pr. m. Ved 100m ledningstræk bliver besparelsen så 2%.

  • 0
  • 0

Helt ærligt, jeg tror ikke en meter på den konklusion.

Lad os se hvad vi kan regne ud:

8 {h/d} * 200 {d/y} = 1600 {h/y}

460000 {kWh/y} / 1600 {h/y} = 287.5 {kW}

2.5mm² kabels modstand er ca. 7.4 {Ohm/km}

1.5mm² kabels modstand er ca. 12.1 {Ohm/km}

Vi antager at forbrugsstrømmen er konstant og tabet i installationen forsvindende i forhold hertil.

Dermed er effekt-tabet i kablerne proportionalt deres modstand og vi kan vi udregne det samlede ledningstab for hver {Ohm/km} kabel modstand:

287.5 {kW} / (12.1 - 7.4) {Ohm/km} = 61.17 {kW/(Ohm/km)}

Det samlede tab med 1.5mm² kabel ville derfor have været:

61.17 {kW/(Ohm/km)} * 12.1 {Ohm/km} = 740 kW

Vi antager nu at der er sket en 1:1 udskiftning af kabel og at det maksimale spændingsfald i installationen er 5%, jvf. ovenfor:

230 {V} * 0.05 {} = 11.5 {V}

Vi antager at de 300km kabel er fordelt i lige lange stykker, der alle går ud fra et fordelingspunkt i stjerneform. Belastningen sidder i gennemsnit midt på kablet, men strømmen skal både frem og tilbage, så vi regner på den fulde længde.

Dermed kan vi tillade os at betragte hele husets belastning, som en modstand der sidder for enden af en masse parallelkoblede kabler, hvis modstand tilsammen er:

11.5 {V} * 11.5 {V} / 740 {kW} = 0.00017 {Ohm}

(Her kunne vi nu udregne den gennemsnitlige kabellængde)

Og den samlede strøm (I = U/R):

11.5 {V} / 0.00017 {Ohm} = 68000 {A}

Det samlede elforbrug skulle derfor være:

{230 - 11.5} {V} * 68000 {A} = 15 {MW}

Byggeriet er i en tidligere artikel opgivet til 28000 etagekvadratmeter:

15 {MW} / 28000 {m²} = 535 {W/m²}

Selv med de grove antagelser der er gjort ovenfor, og sandsynligheden for en compute-cluster i kælderen, forekommer det mig en anelse i overkanten...

Men det er ikke per definition urealistisk.

Jeg vil, som andre ovenfor, meget gerne se Cowis beregninger.

Poul-Henning

  • 1
  • 0

Ledningsevnen er 2.77 gange bedre i et 2.5 kvadrat kabel end et 1.5 kvadrat kabel, da tværsnitarealet er direkte proportional ledningsevnen.

pi(2.52.5)/pi(1.51.5) = 2.77

så tabet er tilsvarende knap 3 gange større i det tynde kabel.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke få regnskabet til at stemme.

Måske er det fordi "300km kabel" har en leder både frem og tilbage, hvilket betyder at dit regnestykke skal ganges med 2 for at passe med deres oplysninger. Så er der pludselig 1,4W tab/meter dobbeltleder i forskel ved max. last.

mvh.
Claus

  • 0
  • 0

Måske er det fordi "300km kabel" har en leder både frem og tilbage, [...]

Til gengæld sidder det meste af belastningen ikke for enden af kablet i en typisk installation, så det går ca. lige op. (se ovenfor)

Poul-Henning

  • 1
  • 0

Det er 45 år siden jeg havde elektricitet i skolen, så jeg vil meget gerne korrigeres, men er det rigtigt, ud fra PHK's beregning, at energitabet pga modstand i 300 km 1,5mm2 kabel i forhold til 2,5mm2 er ca 3% af de samlede elforbrug (460000*100/15000000=3,07%)?

I et parcelhus el. lign., vil energitabet, allerede pga. de meget kortere kabler, være tilsvarende langt mindre, hvortil kommer at de fleste af kablerne kun belastes med en brøkdel af deres max kapacitet?

Så ved nybyggeri af et alm. hus, vil det højst være relevant at få 2,5mm2 kabler til køkken, bryggers og evt varmepumpe?

  • 0
  • 0

Jeg kan forstå at en flertrådet leder har mindre tab end en enkelttrådet leder, men hvor meget ved jeg ikke??
Er det ikke en overvejelse værd at bruge flertrådet 1,5m2 i stedet, og det letter da også installationen.
Og så bruger man også mindre kobber i forhold til 2,5m2.
Mon ikke en flertrådet 1,5m2 leder har et bedre miljøregnskab end en 2,5m2 enkelttrådet leder??

  • 0
  • 0

Nu er det som bekendt sådan at energi ikke kan "tabes" i egentlig forstand. Det kan omsættes, f.eks. til varme, som jo nok er det der menes i udgangspunktet for denne artikel. Ok så... de tynde kabler bliver varmere end de tykke, det er jo ikke så nyt.

Men er det nødvendigvis et tab i sig selv, når vi ser på CO2 regnestykket? Den varme der produceres indgår jo bare i bygningens samlede varme-energibalance, dvs. man må formode at såfremt kablerne afsætter energien i væggene, så må der alt andet lige blive sparet på opvarmingen andetsteds. Det er jo i virkeligheden bare en kæmpestor indbygget el-radiator :-)

En anden forudsætning for postulatet om energibesparelse, ligger i at de strømaftagende enheder (lamper, computere, motorer, etc.) rent faktisk vil få gavn af den ekstra tilførte energi, eller bare selv omsætte den i ekstra varme. Spændingen vil jo være højere ved aftagestedet pga. den mindre modstand i kablerne, og dermed vil enheden også selv omsætte MERE energi.

Tag nu f.eks. en glødelampe... den er sgu' da ligeglad med om den får 220V eller 210V. Den lyser alligevel, og der er da ingen der - på baggrund af at der kommer tykkere kabler i - skifter pærerne ud med nogle der bruger nogle få watt mindre, for de fås slet ikke. Næh, den vil bare lyse lidt kraftigere, og dermed vil energiforbruget faktisk samlet set være en anelse HØJERE i denne opstilling (samlet modstand i kredsløbet er mindre for den samme spænding, dermed højere strøm, og dermed forøget afsat effekt. Ta' den COWI...

Sidste men ikke mindst... de tykkere kabler indeholder 2.77 gange mere kobber end de tynde (jvfr. tidligere indlæg). Hvis vi virkelig skal tænke grønt hele vejen, så skal man jo lige huske at indregne den energi der bruges til at bryde 2.77 gange mere kobbemalm, og transport og industriel bearbejdning af samme. Ud fra en CO2 mæssig betragtning er jeg slet ikke sikker på at regnestykket holder længere... og da slet ikke hvis man indregner den varmeeffekt jeg nævnte tidligere i dette indlæg.

Mvh - Henrik

  • 0
  • 0

En overvejelse uden faseforskydning mmm elektronik:

Går der mere eller mindre strøm (A) til forbrug med større kabel og konstant spændning?
- Jo, der går mere strøm (A), og forbruget bliver større!
- Fordelen må være, at mere effekt leveres til forbruget, som så eventuelt kan minskes.

Personligt så jeg hellere, at man gik tilbage til 16 mm vandrør i stedet for 10 mm. [Sverige]
Men kobber er jo dyrt nu for tiden, og man er igen begyndt at lede her på egnen.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Selvom det næppe betyder det store ved kabler der ikke er belastet ret meget, så vil et tyndt kabel blive varmere end det tykkere kabel og derved få højere modstand. Om det betyder noget i det store regnskab ved jeg ikke.

Mht at spildvarme tæller positivt i bygningens energiregnskab....... Næppe i de fleste nyere kontorbyggerier med aircondition.

Og det er nok efterhånden en mindre del af effektforbruget der bruges af glødepærer, og din pc's hastighed kan ikke reguleres med en lysdæmper.

Men ja. Det ville være rart at se forudsætninger, mellemregninger og resultatet samlet.

  • 0
  • 0

Tab, tab tab... Er der kun tyndstrømmere her? Er der slet ingen, der tænker over, at det såkaldte varmetab ikke er et tab? Hvis ledningerne varmer mindre, så skal gasfyret jo varme mere. Det skal da medregnes i den økonomiske opstilling.

  • 0
  • 1

Jeg mener at Henrik er inde på noget meget væsentligt.

Den ekstra spænding, og dermed energi får lamperne eller det tilsluttede apparat til at afgive højere energi, eller lyse lidt kraftigere.

Men husk, at indregne CO forskellen, mellem det tykke kabel og det tynde.

Situationen er ikke sådan lige ud af "landevejen".

Mvh Benny

  • 0
  • 0

[...]men er det rigtigt, ud fra PHK's beregning, at energitabet pga modstand i 300 km 1,5mm2 kabel i forhold til 2,5mm2 er ca 3% af de samlede elforbrug (460000*100/15000000=3,07%)?

Godt spørgsmål, det er en en af de antagelser jeg bruger (5% spændingsfald) der fører til dette resultat.

Der skal mange flere oplysninger om installationen til, før vi kan afgøre om det er en realistisk udregning.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Hvis ledningerne varmer mindre, så skal gasfyret jo varme mere. Det skal da medregnes i den økonomiske opstilling.

Det er så i dette tilfælde et jordvarmeanlæg og du glemmer at den typiske kontorbygning har brug for at blive kølet ned om sommeren, så der koster ledningstabet yderligere penge til at flytte varmen udenfor.

Poul-Henning

  • 2
  • 0

Thomas - 1,5 kvadrant og 2,5 kvadrant kabel betyder at de er henholdsvis 1,5 og 2,5 mm2 og det er ikke en radius opgivelse som du bruger i din beregning, så lad os lige få slået fast at forholdet både hvad angår kobbermængde og ledeevne er 1,666667 og ikke 2,8.

Mvh
Ole

  • 2
  • 1

En almindelig kontorbygning bruger omkring 60 kWh/m2/år, hvilket giver 1680 MWh for en 28000 m2 bygning som Vestas skal bygge.
At man skulle kunne spare 460 MWh eller omkring 30% ved at forstærke ledningsnettet lyder "far out".

Så lad nu COWI redegøre for beregningerne. COWI har vel ikke ganget 230 V med 2000 driftstimer/år og sat enheden kWh bagved?

  • 0
  • 0

"Besparelsen" på 460.000 kWh selv i et kontorhus med 28.000 kvm2 er urealistisk. Det svarer til 16,4 kWh pr kvm2!!
Og så ser det ikke ud til at man har medtaget alle disse faktorer i såvel positiv som negativ retning:

1:Øget udgift/forbrug ved produktion af de tykkere kabler.

2: Længere monteringstid

3: "Varme"afgivelsen fra de tyndere kabler bidrager til opvarmning af huset i ca. 9 af årets måneder.

4: Modsat skal der fratrækkes extra udgift ´til køling i ca. 3 måneder.

Så man skulle næsten tro at idag var d. 1. april.

  • 0
  • 0

Det er nu ikke mange dage siden jeg har haft diverse lightkabler mellem fingrene, men et 3G1,5 bliver jo også tyndere...

Spændende diskussion... Er der nogen med gode forbindelser til COWI som kan skaffe nogle mellemregninger og forudsætninger :)

  • 0
  • 0

jeg tror det er en varm luft, jeg kan ikke se at der er noget at spare der, for mig se er det ud til det bare er for at sælge mere kobber og de kan sikkert tjæne lidt fler penge på 2,5mm en at sælge 1,5mm

  • 0
  • 0

Helt ærligt, jeg tror ikke en meter på den konklusion. Hvis der skal være en besparelse ved at bruge tykkere ledninger, sker det kun når der er et strømforbrug af en vis størrelse.

Nej da, det store forbrug skal du kun regne på når du vil se om installationen kan holde til det(er lovlig), artiklen taler om minimering af tab.

Hvis du vil regne på tabet, så skal du anvende års-gennemsnittet fra hvert enkelt strømudtag, du burde faktisk mærke alle dine udtag med det procentvise tab, her får de fjernest liggende udtag de højeste procent satser, måske kunne man gå endnu længere og måle helt ude i lampefatningen efter et langt tyndt kabel, husk et 36Watt lysstofrør der er tændt 10-12timer i døgnet har større overført effekt end en 2200watt kaffemaskine.

Et gennemsnitlig husstand har ifølge Energistyrelsens statistik 2008 et samlet elforbrug på 3.532 kWh..

Godt så, 3532kWh a 200øre = 7064kr.
Forudsat et ledningstab på 5%, så smider vi for 353,20kr. strøm væk.
Nu trækker vi nye kraftigere kabler med ledningstab på 2,5%, og sparer 175kr. om året.

Når jeg tænker nærmere over det så dukker et nyt spørgsmål op, hvis vi forestillede os at alle kabler skiftes til til nye kraftigere med lavere tab, så ville spændingen på udtaget stige, en glødelampe ville give mere lys og øge sit forbrug, en kogeplade ville bruge en anelse mere i en anelse kortere tid inden termostaten ville sikre samme forbrug som før, så hvilke forbrugsartikler ville med de nye kraftigere kabler sænke øge eller bevare deres forbrug, og måske undergrave den beregnede besparelse?

  • 0
  • 0

Jeps, kvadrat og ikke kvadrant.

Korrekt med kvadrat, men et installationskabel mærket/klassificeret som et 1,5 mm2 kabel har ikke nødvendigvis et tværsnit på 1,5 mm2.

  • 0
  • 0

3: "Varme"afgivelsen fra de tyndere kabler bidrager til opvarmning af huset i ca. 9 af årets måneder.

Er der ingen der har læst den oprindelige artikel?

Vestas nye hus skal køles dobbelt så meget som det skal varmes.

Alt ufrivilligt opvarmning som spares kommer altså dobbelt igen!

  • 0
  • 0

Hvis Cowi er kommet frem til "Besparelsen" på 460.000 kWh. pr. år, er det da let at sige; hvis der er 460.000 husstande i DK, kan de hver spare 1 kwh. og jeg er sikker på at der er en del flere. Enten kan Cowi ikke regne, eller der er en anden fejl, det er da logik for perlehøns, eller er jeg helt afsporet.

  • 0
  • 0

Sammenligningen mellem besparelsen og udgiften til kabler er skævvredet. Den energi der bruges til at fremstille kobberet er jo ikke belagt med de vanvittige afgifter som elforbruget i bygningen er.

I betragtning af hvor begrænset en resource kobber er - og hvor miljøuvenligt det produceres - er forslaget ikke bæredygtigt.

Endnu et eksempel på hvordan politikere og ingeniører i symbiose vildleder befolkningen i miljøspørgsmål. Lidt ligesom diesel der fremmes fordi det er miljøvenligt medens børn ånder dieselpartikler en masse. Eller vindenergi som dumpes til lave priser men stadig figurerer som % på linie med kraftværkernes produktion. Eller myten om elbilen der altid herinde er lige om hjørnet.

  • 0
  • 0

En anden lille beregning: Kobber koster ca $7 pr kg (scrap copper) og vejer 8.94 kg/l. En km ledning (kun kobberet) vejer

1 (1.5mm): 42 kg
2 (2.5mm): 70 kg

Det er 28 kg pr km forskel eller $196 hvad der er ca 1200 kr pr km. 300 km koster så 360000 kr. Og det er bare prisen på kobber. Hvis der er nogen der kender prisen på en km kobber kabel, så tilføj endelig.
Men 360000 kr engangs udgift for en besparelse på 460000 kwh årligt lyder umiddelbart som en god forretning. Også selvom spildvarmen kan bruges til opvarmning, men måske kan den ekstra energi bruges på nedkøling i stedet?!

  • 0
  • 0

Det ligger jo lige til højrebenet at foreslå det samme til Energinet, som har alle vores højspændingskabler herhjemme. Sikken en besparelse. Vestager letter sikkert ligefrem fra jorden. :)

  • 0
  • 0

Også selvom spildvarmen kan bruges til opvarmning, men måske kan den ekstra energi bruges på nedkøling i stedet?!

Det koster dobbelt så meget energi at slippe af med overskydende varme, 1kWh tab i kablerne koster 2kWh at bortlede med airkondition anlæget, så i kontorbygninger skal der ganges med 3.

Besparelsen i nye kontorbygninger vil være selvforstærkende.

  • 0
  • 0

Inden det hele går i selvsving omkring varmeafgivelse i elkabler, bør man nok have sig for øje at så godt som alt el der bruges indendørs, i sidste ende ender som varme, så de ganske få % der afgives i kablerne er for intet at regne i forhold til den varmeafgivelse der finder sted fra slutbrugerne, hvadenten det er lamper eller computere. Så i forhold til aircondition har spørgsmålet ingen relevans.

  • 0
  • 1

Så i forhold til aircondition har spørgsmålet ingen relevans.

Hvis Cowi har ret, og der virkelig er tale om 287.5 kW og hvis bygningen som omtalt i den tidligere artikel skal køles dobbelt så meget som den skal varmes, så kunne man godt mene at det har en relevans i forhold til aircondition...

Poul-Henning

  • 1
  • 0

Et mindre spændingsfald i kablerne vil føre til forhøjet forbrug på brugsstedet = mere varme. så er vi lige vidt.

Nej, som jeg skrev tidligere er langt den overvejende del af belastningen i et kontormiljø ikke en ohmsk belastning, f.eks har alt elektronik switchmode forsyninger nu om dage, de tilpasser sig spændingen med konstant effekt.

Poul-Henning

  • 1
  • 0

En almindelig kontorbygning bruger omkring 60 kWh/m2/år, hvilket giver 1680 MWh for en 28000 m2 bygning som Vestas skal bygge.
At man skulle kunne spare 460 MWh eller omkring 30% ved at forstærke ledningsnettet lyder "far out".

Hvis det tal holder stik, så vil jeg mene, baseret på min anden antagelse af besparelsen i procent ovenfor, at COWI's forudsigelse er 15x overdrevet.

Omvendt hvis 460 MWh udgør 2% af forbruget som så må være ca. 23 GWh / 28000 m2 = 821 kWh pr m2 pr. år, altså 15 x så meget som gennemsnittet i et dansk kontorlandskab iht. Uffe og energiguiden.dk. Ja så skulle man synes der var lidt mere 'lavt hængende' besparelser at tage i betragtning end kabeltykkelsen. Elsparepærer?? ;-)

  • 0
  • 0

Hvad er besparelsen ved drift af en 11w pære 2 timer om dagen?
Hvad koster den eksta kobber, den skal graves ud, beabejdes og transporteres. Er der ikke meget mere at hente ved at koncentrere sig om det der sker på 'ydersiden' af stikkontakten. F.eks. de meget tynde netledninger meger øst-elektronik er forsynet med.

  • 0
  • 0

PH: Du har ret, en smps har et konstant effektforbrug uanset spændingen (ca.) men hvis spændingen falder, så stiger strømmen jo, og dermed stiger tabet i kablet.
Jeg tror det var det Mogens var inde på.

UPS, det er jo lige omvendt .. Strømmen falder, og dermed falder tabet i kablet, selvom effektforbruget er konstant på forbrugsstedet.

  • 1
  • 1

I et firma vil en overvejende del af belastningen være switch-mode forsyninger, hvor spændingsvariationer ikke har indflydelse på den forbrugte effekt.

Poul-Henning

Helt korrekt men nu skal man jo huske det er veksel strøm og switch-mode forsyninger kan give en helt skæv cos phi.
de vil dermed have et stort S forbrug (volt*ampere).
Og man skal også huske den induktive reaktans.

JEG TROR HELLER IKKE PÅ DERES TAL men der er ikke rigtig nogen der tager med at det er veksel strøm der er tale om.

  • 0
  • 0

Helt korrekt men nu skal man jo huske det er veksel strøm og switch-mode forsyninger kan give en helt skæv cos phi.

Det er egentlig ikke et problem mere. EU har i flere år stillet krav til fasekompensering som betingelse for CE mærke.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Hvis du skal strømføde en enhed med et automatisk konstant effektforbrug, såsom computer og lign. elektronik, indenfor det forventede spændingssving, så vil selve enhedens effektforbrug være konstant uanset tilledningers egenskaber - selvfølgelig.

Hvis tilledningerne er ideelle uden tab, så vil der ikke afsættes effekt i disse.

Desto mindre ideelle tilledningerne er, desto mere effekt vil der afsættes i disse, mens den forbrugende enheds forbrug som nævnt vil være upåvirket.

Altså, givet forbrugsenheder med automatisk konstant effektforbrug, vil det samlede effektforbrug, stige som funktion af stigende modstand i kablerne.

For ohmske enheder, såsom pærer, vil tyndere ledninger omvendt sænke effektforbruget.

I et hus hvor strømmen hovedsageligt bruges af computere, vil ringere ledninger således føre til højere 'strømforbrug'.

Skal huset ovenikøbet køles, og kræves der dobbelt så meget effekt til køling, så 'koster' hver spildt watt 3 gange sin pris.

Jeg forstår mig ikke nok på implikationerne af faseforskydning.

Er det ellers nogenlunde rigtigt sammenfatet?

  • 0
  • 0

Derudover er det vel oplagt at så længe der kun tabes få procent af det samlede forbrug i kablerne, og computere bruger enorme mængder strøm, at der ville være langt større gevinster at hente, ved at optimere computernes strømforbrug.
Og det kan sikkert optimeres på mange måder.

  • 0
  • 0

Det er dejligt at se at energi/CO2 regnestykket efterlyses!
Data fra en Engelsk database viser følgende for kobber:
Embodied energy 40 -55 MJ/Kg
CO2 fodaftryk 3,18 - 4,38 Kg CO2/Kg.
Så mangler vi bare enighed om at CO2 fodaftrykket indgår i regnestykket for CO2 neutralt byggeri!!
For f.eks. Green Lighthouse, "Danmarks første CO2-neutrale erhvervsbyggeri" på Københavns Uni er det ikke medregnet.

På konferencen IDA inviterer til 16 juni er det ikke nævnt.

http://www.arkitektforeningen.dk/DetSker/2...

  • 0
  • 0

@Hans Dollerup

Du har vel ikke lige et co2-aftryk for 400 mm isolering eller et co2-aftryk for produktion af en M^2 nul-energibolig samlet alt inkl.

  • 0
  • 0

Jeg har ingen anelse om hvordan besparelsen bør beregnes men almindelig sund fornuft peger i retning af at det simpelthen ikke kan være rigtigt!

en besparelse på ca. 16kWh/m2 er simpelthen alt for stort ift. det elforbrug der faktisk vil være i en sådan bygning, hvoraf en del vel også forsynes med større kabeldimensioner??

Og hvis besparelsen er så stor må tabet ved tynde kabler jo være endnu større...

Det hænger simpelthen ikke sammen - der må være en fejl i beregningerne eller i tallene i artiklen.

/Morten

  • 0
  • 0

I denne debat er det underligt, at COWI ikke har regnet på, hvor meget man kunne spare ved at bruge sølv i kablerne i stedet for kobber...

Man kunne eventuelt holde dem konstant nedkølede til nogle få Kelvin for at sænke tabet yderligere...

En ting er i hvert fald sikkert:
Margrethe Vestager har i al tydelighed aldrig prøvet at montere Fuga-materiel i en grøn dåse, hvori der er samlet op til flere 2,5 mm2 PVIK-kabler...

/Rasmus

  • 0
  • 0

Margrethe Vestager har i al tydelighed aldrig prøvet at montere Fuga-materiel i en grøn dåse, hvori der er samlet op til flere 2,5 mm2 PVIK-kabler...

Nu er det jo til kontormilijø, så det er forhåbentlig begrænset hvor mange indmuringsdåser der skal mere end 2 kabler i...

Og som de fleste (elektriker og Ingeniøre) ved må der jo KUN monteres 2*2 leder bag i fuga-materielet...

...At det så er dagligt sker at den smarte "tegner/udregner" absolut skal have flere kabler ind bagved, som derved kræver x antal samlemuffer i en dåse der ikke er bygget til det, er jo sådan set ikke Margrethe Vestagers problem ;-)

  • 0
  • 0

Henrik Schultz skrev:

[...] Ud fra en CO2 mæssig betragtning er jeg slet ikke sikker på at regnestykket holder længere... og da slet ikke hvis man indregner den varmeeffekt jeg nævnte tidligere i dette indlæg.

Ja, prøv så lige at overvej at en kWh varme typisk koster under det halve af en kWh el. Hvad siger du til at prøve at indregne dette? Og igen sammenholdt med at der om sommeren skal flyttes varme med aircondition.

Nicolai Møller-Andersen skrev:

Tab, tab tab... Er der kun tyndstrømmere her? Er der slet ingen, der tænker over, at det såkaldte varmetab ikke er et tab? Hvis ledningerne varmer mindre, så skal gasfyret jo varme mere. Det skal da medregnes i den økonomiske opstilling.

Jeg refererer til det jeg skrev til Henrik Schultz. En kWh varme er billigere end en kWh el. Medtag du det i din økonomiske opstilling, og så vil du se at det ER tab.

Jeg synes det er pinligt at der kommer så uigennemtænkte indlæg om noget så simpelt. Derudover synes jeg også det er beskæmmende at se så mange der ikke forstår at en udgift til forbedring tjener sig ind i det lange løb. Men det er nok de samme mennesker der ikke kunne drømme om at efterisolere deres 70'er-huse fordi "det jo er meget dyrt i materialer".

  • 0
  • 0

Huset er opgivet til at være på 28000 m2.
Besparelsen pr år påstås at blive 460.000 kwh.
Da beaparelsen efter min mening højst kan udgøre 1 % af det totale elforbrug. svarer det til at man har regnet med et årsforbrug på 46.000.000 kwh.
Det svarer igen til 1642 kwh pr m2.
Jeg tror at Cowi har sat en erhvervspraktikant til at udregne denne "besparelse" og at der undervejs er blevet lavet nogle ombytninger mellem W og KW.
Om igen.

  • 0
  • 0

[/quote]
Ja sådan nogenlunde forudsat at der kun er 1time i et år, i virkeligheden er der 24timer i et døgn og der går adskillige døgn på et år.[/quote]
Jamen så tager vi den derfra:
Der er 8760 timer på et år.
Det giver så en besparelse på 87600 W eller 87,6 kwh pr m2.
Det er mere end hvad man kan forvente i totalt elforbrug.
De opgivne tal stritter simpelthen ud i alle retninger.

  • 0
  • 0

Mon ikke følgende kan konkluderes ud fra ovenstående:

1) COWIs udregninger holder ikke vand. Den beregnede besparelse er alt for stor

2) Varmeudvikling fra elinstallationer ER stort set rent spild eftersom:
- Det er dyrere at anvende varme op med direkte elvarme (1:1) end elvarme i en varmepumpe (ca. 1:3,5) eller fjernvarme der typisk koster mindre end de halve
- Det er miljømæssigt noget griseri da fx CO2-udledningen også er 3-4 gange større pr. kWh fra direkte elvarme frem for fjernvarme eller varmepumper
- I kontorbygninger, og især i en velisoleret lavenergibygning, har man oftere brug for køling end opvarmning og elvarmen er derfor dobbelt skidt da den ofte også koster ekstra energi til køling

3)At snakke forbi hinanden er en kunst der i særlig grad udøves på dette site ;-)
(PHK: 10W/m2 x 8 timer/dag x 200 dage/år = 16kWh/m2/år )

/Morten

  • 0
  • 0

[quote]
(PHK: 10W/m2 x 8 timer/dag x 200 dage/år = 16kWh/m2/år )

@Morten:

16 kWh/m²/år != 16 kWh/m²

:-)

Poul-Henning[/quote]

Øhh Hvad er budskabet ?

  • 0
  • 0

det er da en utrolig argumentation, når modstanden falder med 37%, så falder energitabet også med 37%, den afsatte efffekt i kablet bliver til varme, og svarer til et forbrug, på normal vis. Uanset at det bliver småt i 1 husinstalllation, så vil den nationaleog globale totale besparelse bliveMEGA MANGE GANGE STOR , at påstå, at regenstykkket udlignes ved at der opnåes en tilsvarende besparele i varme, holder ikke en meter, de fleste kabler ligger jo uden for, husets isolering. man kan antage mange betragtninger, men procentsatsen lyver ikke, hvis danmarks samlede forbrug er kendt, er beregningen, jo ren købmand.

  • 0
  • 0

vrøvl varmen afsætttes jo i ledningen, der liggger udenfor husets isolering, so regel da.
en flertrådet leder, med de enkelte corer isolerede fra hinanden, har en større oveflade, men da strømfortrængningen, er meget lav ved 50 hz vil elektronerne bevæge sig i selve kobberkernen, ved høje frekvenser, vil elektronerne bevæge sig ud på overfladen af en leder.

  • 0
  • 0

@Niels Hansen

Jeg har da ikke lige et co2-aftryk for 400 mm isolering af forskellig fabrikat, samt for produktion af en alm. bolig. For "M^2 nul-energibolig samlet alt inkl" må du selv regne. Der findes flere anvendelige programmer. Har skrevet flere artikler om emnet i bladet "Vedvarende Energi".

  • 0
  • 0

[quote][quote]
(PHK: 10W/m2 x 8 timer/dag x 200 dage/år = 16kWh/m2/år )

@Morten:

16 kWh/m²/år != 16 kWh/m²

:-)

Poul-Henning[/quote]

Øhh Hvad er budskabet ?[/quote]

!= betyder "not equal to", ihvertfald i et par enkelte sprog.

Så hvad han siger, er at kWh/m²/år bestemt ikke er lig 16 kWh/m².

  • 0
  • 0

For det første bliver varmen som afsættes i kablerne ikke til spild, men til varme i bygningen.
For det andet mener jeg at der i forvejen er anbefalinger om ikke at bruge længere/tyndere kabler, end at spændingen falder maks. 4 % på den yderste gren af ledningsnettet. Det kan foregå ved at have gruppeafbryderen tættere på tappestedet.
Hvis nogen tror de lige har opfundet ohms lov, må de nok tro om. Den gælder stadig, og har gjort det længe.

  • 0
  • 0

Du har ret. Hvis spændingsfaldet kun er 1 volt over kabellængden, afsættes kun 1/230 af energien i kablet. Og ved fuld belastning ønskes i forvejen kun et spændingsfald på maks. 4% (9,2 Volt). Og du har ret i, at det er ved fuld belastning af kablet, på den sidste gren af ledningsnettet.

  • 0
  • 0

På denne historie.
Jeg håber bestemt Cowi kommer ud med beregningsgrundlaget for deres sensationelle forslag om at forbyde de mest anvendte elkabler.
En meget stor del af debattørerne her i denne debat deler min skepsis overfor påstanden, og da det fremgår ret tydeligt at de beregninger vi har set i artiklen absolut ikke holder vand, kunne det jo også tænkes at Kent Krøyer har refereret fejlagtige tal. Til Margrethe Westager som udtrykker stor begejstring for forslaget vil jeg sige at det ikke altid er den fulde sandhed der kommer fra fagfolk.
Jeg formoder at Cowi har sat en krisestab i gang og udstyret denne med en regnemaskine så vi snarest kan få den endelige sandhed om kabeldimensioner.

  • 0
  • 0

Vi er egentlig allesammen enige at nyheden er noget vås! På ingen måde kan der bespares så meget.
Hvis vi snakker alm husstande er det åbenlyst ondsvagt at bruge 2,5 kvadrat! I den alm bolig smider man ofte kabler udenfor skærmen, mens i industrien/kontormiljøer bruger man kabelbakker/kanaler hvor der er mange mange kabler der ligger op af hinanden. Regnestykket er umuligt at regne på da der er så mange faktorer at tage stilling til. Det er da muligt at det er økonomisk rentabel/co2 rigtigt hvis vi laver regnestykket over de næste 50 år.
Artiklen er så åbenlys fuld af fejl så det gør ondt i øjnene. Desuden tror jeg ikke på at vi har kraftfulde computere som arbejdsstationer om et årti. Der vil vi gå over til clouding hvor vi bare skal have en energirigtig computer til at operere på "E-ink + atom processor alike computere". Når vi kommer dertil, så vil 2,5 kvadraten være en merudgift. Desuden vil vi i år 2050 være carbon free :P

Jeg tror også på at det er praktikanten som har leget med nogle tal, men har kommet til at flytte rundt på et komma, ca. 3 cifre til højre :P

  • 0
  • 0

Som jeg ser det handler det om transmissionstab, og 2,5 kvadrat kablet har altså mindre tab.

At 2,5 kvadrat kablet kan tåle en større belastning end vi vil udsætte det for er en egenskab vi får med, det kan kun genere dem der mener at alting skal belastes 100%.

At forbrug og tab i bygninger er uden betydning, for vi vil omstille os til fossil frit samfund inden år 2050, er en selvmodsigelse, en stor del af omstillingen handler jo om at opnå samme funktionalitet med lavere forbrug.

  • 1
  • 0

En betydelig del af den energi der vil komme til at flyde i de tykke kabler i Vestas nye hus, vil garanteret blive brugt i et hav af komputere, der kører alle døgnets 24 timer, alle ugens dage, skønt den enkelte medarbejder bag hver PC kun er til stede ca. 20% af tiden. (Ferier og fridage medregnet.)
Disse mange PC'er er af hensyn til støj og køling anbragt i afsides liggende serverrum, hvor de menige medarbejdere ikke har adgang. Så uanset hvor "grøn" man måtte ønske at opføre sig, kan man ikke slukke for sin PC ved fyraften, da man ikke har mulighed for at tænde den igen...
(Indrømmet: Jeg extrapolerer ud fra forholdene på min egen IT-tunge arbejdsplads på Amager...)
Hvornår er der en smart fyr, der opfinder (eller bare konstuerer) et system, så man kan fjerntænde sin PC f. eks. via en kode sendt som SMS?
Så kunne Vestas spare 80% af energien til de personlige PC'er, frem for de meget beskedne og tvivlsomme procentsatser nogle lidt tykkere kabler giver.

  • 0
  • 0

Disse mange PC'er er af hensyn til støj og køling anbragt i afsides liggende serverrum, hvor de menige medarbejdere ikke har adgang.

Det tror jeg simpelthen ikke på. Det kan rent teknisk godt lade sig gøre at placere PC'er et sted og så føre tastatur, mus og skærmkabel hen til et andet sted, men det benyttes stort set ikke til desktops.

Måske forveksler du det med tynde klienter og virtualiserede desktops? I så fald er der 1 server til måske 30 medarbejdere, og den kan den enkelte medarbejder naturligvis ikke slukke. Moderne servere er dog blevet bedre til power saving, så de er nok nede på under 100W om natten. 3W standby pr medarbejder er vel til at overleve.

  • 0
  • 0

Disse mange PC'er er af hensyn til støj og køling anbragt i afsides liggende serverrum, hvor de menige medarbejdere ikke har adgang.

Det tror jeg simpelthen ikke på. Det kan rent teknisk godt lade sig gøre at placere PC'er et sted og så føre tastatur, mus og skærmkabel hen til et andet sted, men det benyttes stort set ikke til desktops.

Det benyttes i visse banker, men kun til specielle afdelinger, f.eks handel med valuta eller værdipapirer, når alle desktop PCérne står støvfrit tørt og koldt i racksystemer i kælderen, så får brugeren kun varmeafgivelsen fra sine 3-4 skærme, og der bliver også helt støjfrit.

Det er ikke sandsynligt at Vestas bruger ekstra penge på en intelligent bygning, for derefter at bruge bygningen på en uintelligent måde.

Personalet vil pille blomsterne så hurtigt at der aldrig vil udvikles lavthængende frugter, alene displaysystemet der sladrer om hver afdelings forbrug vil jo flytte håneretten, så er det pinligt at ligge i den dårlige ende uden at kunne bortforklare hvorfor.

  • 1
  • 0

Jeg kan reproducere Cowi's besparelse under følgende forudsætninger.
Alle 300 km kabel er 3-leder 1,5 kvadrat som er belastet med 10 A i hele arbejdstiden, dvs. 1600 timer om året.

Udregning:
1,5 mm2 har en modstand på 12.1 Ohm/km.
2,5 mm2 har en modstand på 7.4 Ohm/km.

Det giver en sparet modstand på 2x(12.1-7,4)=9,6 Ohm/km.
Den afsatte effekt er P=RxI2:
Med 10A : 960 w/km.
300 km og 1600 timer om året giver: 460.800 kWh/år.

Der mangler så bare diverse korrektioner:
- Fradrag af kabler til undertavler/komfurer og andre kraftudtag som allerede er i større dimension.
- en del kabler går til udtag som ikke aktuelt bruges, for et nyt kontorhus er det nok 30%
- Langt de fleste kredse vil ikke være fuldt belastede med 10A, i snit nok snarere 5A, dvs. tabet reduceres til 1/4.

Bare med disse hurtige korrektioner reduceres den mulige besparelse til 75.000 kWh, og jeg er sikker på at en mere detailieret korrektion vil reducere den yderligere.
75.000 kWh er selvfølge stadig er stor besparelsesmulighed, men vil kun give en besparelse på ca. 20 øre/m/år til at dække merprisen på kablet.

  • 1
  • 0

Den bedste løsning er kortere til slutbrugeren og derved kortere kabel. Dette skal tænkes ind i designet af selve bygningen. Derved opnåes besparelse på både kabel og varmetab!

En kugle med kraftudtag fra center er den bedste løsning. Hvor praktisk den er som kontor er en anden sag...

/Peter

  • 0
  • 0

Det kunne se ud som om der er overvejende stemning for at COWI må tilbage på skolebænken og tage en test om :-)

Bare det ikke bliver en net-baseret test.... så varer det længe inden COWI kan komme i gang med at tjene penge igen ;-)

De bedste hilsner
Peter Kamp

  • 0
  • 0

Egon Jensen:

Det må stadigvæk gælde for boliginstallationer, at når den samlede modstand i tilledning + brugsgenstand falder og tilgangsspændingen fastholdes, så øges spændingen på brugsgenstanden, og forbruget øges i 2. potens.
Mere lys i lampen, men ikke i kortere tid.
Altså tykkere ledningere forårsager større forbrug.

  • 0
  • 2

Altså tykkere ledningere forårsager større forbrug.

Ja ved et 'ohmsk' modstand men ikke i elektronik hvor der sidder spændingsregulatorer så den interne forsyning til elektronikken er konstant.

  • 1
  • 0

At Cowi lancerede det det epokegørende forslag om at anvende 2,5mm2 kabler i nybyggeri i stedet for det sædvanligt anvendte 1,5mm2.

Indtil nu har jeg kun hørt en larmende tavshed fra de involverede parter om hvorvidt forslaget er blevet implementeret og i så fald hvilke erfaringer man har gjort sig.

Min egen hypotese er at en medarbejder hos Cowi der havde lært noget om elektriske beregninger har genberegnede forslaget og fundet ud af at man havde forvekslet watt med kilowatt og således havde fået et resultat der var 1000 gange større end virkeligheden.
Men det havde været klædeligt om Cowi som ellers havde fået en minister til at hoppe med på vognen til at erkende et de havde lavet et eklatant fejlskud og vildledt en masse mennesker på grund af en fejlberegning.

Hvis forslaget mod min overbevisning alligevel er blevet implementeret hos Vestas, vil jeg meget gerne vide hvad elektrikerne har syntes om at montere Fuga materiel med 2,5mm2 kabler.

Der må da være nogen der ved noget?

  • 2
  • 0

Tror ikke at du har noget kendskab til elinstallation når du kan komme med en sådan bemærkning

Jeg har intet kendskab til elinstallation. Hvorfor kan man ikke file lidt af enden af ledningen?

  • 0
  • 3

Jeg har intet kendskab til elinstallation. Hvorfor kan man ikke file lidt af enden af ledningen?


Fordi det vil svække metallet så lederen let knækker... Desuden så vil det også tage meget lang tid når nu elektrikeren skal stå og file ledningsenderne på 6-10 ledninger (2 stk. 3x2,5 eller 2 stk. 5x2,5) før han monterer en dåse... Og derefter så er der ikke for meget plads i en dåse, så han skal stå og presse (og evt. knække lederne) for at få de tykkere ledninger ind i dåsen så komponenten ligeledes kan være der... Alt i alt en dårlig løsning...

  • 1
  • 0

Desuden så vil det også tage meget lang tid når nu elektrikeren skal stå og file ledningsenderne på 6-10 ledninger (2 stk. 3x2,5 eller 2 stk. 5x2,5)

Med et specialværktøj kan det vel ikke tage lang tid. Ved nye installationer maa der bruges nydesignet materiel. Jeg tror ikke selv paa ideen med større dimensioner. Hvor meget sparer man paa elekticitetsregnngen før den forøgede pris paa kobber er tjent hjem.

  • 0
  • 1

Med et specialværktøj kan det vel ikke tage lang tid. Ved nye installationer maa der bruges nydesignet materiel. Jeg tror ikke selv paa ideen med større dimensioner. Hvor meget sparer man paa elekticitetsregnngen før den forøgede pris paa kobber er tjent hjem.

Problemet er ikke at få ledningerne tilsluttet, men at de er så stive og pladsen så trang at det bliver vanskeligt at få kontakterne på plads i en almindelig indmuringsdåse.

Men tilbage til sagen: Er der nogen der ved hvad der rent faktisk skete med forslaget hos Vestas?

  • 1
  • 0

Problemet er ikke at få ledningerne tilsluttet, men at de er så stive og pladsen så trang at det bliver vanskeligt at få kontakterne på plads i en almindelig indmuringsdåse

Det gælder jo ikke ved nyinstallationer, hvor man anvender egnet materiel.

  • 0
  • 2

Tror ikke at du har noget kendskab til elinstallation når du kan komme med en sådan bemærkning.

Nu var det et spørgsmål (heraf spørgsmålstegnet) ikke en bemærkning.

Her hvor jeg bor, er det almindeligt at trække kabler i både 2,5mm², 6mm² og endda 10mm², uden at det giver nævneværdige problemer med pladsen.
(Den enkelte kontakt, mellemledninger, etc. forbindes med 1.5mm²)

Normalt er der nemlig kun tilsluttet én fase til en privat ejendom, hvorfor strømmene er noget kraftigere end hvad man ville tilslutte en dansk
sikringsgruppe.

Jeg har også trukket kabler i min lejlighed i Danmark, og fået det godkendt; men kan ikke huske de nærmere omstændigheder, da det er omkring 30 år siden, hvorfor jeg altså spørger!?
(Jeg kan godt huske, at pladsen var kneben)

Og hvis vi så ellers ser bort fra støjen, så har Mogens helt ret, hvad endte sagen op i?

Ja hvad endte det med?

  • 0
  • 0

Hvis ikke man aner en tøddel om elinstallationer burde man lade være med at udstille sin uvidenhed!

En tosse kan spørge om mere end ti vise kan svare paa. Hvorfor tossen ikke maa spørge, gaar over min forstand. Heldigvis har Preben Rose givet en udmærket forklaring.

  • 0
  • 0