Fem vindmøller på i alt 11,5 MW og et vandkraftværk med seks pelton-turbiner. Det skal gøre den mindste af de kanariske øer, El Hierro, til verdens første ø, der er 100 procent selvforsynende med vedvarende energi.
Allerede om cirka et halvt år skal vindmøller og pumpestation stå klar og i 2015 er planen, at øen skal være 100 procent CO2-neutral. Men lige nu ser virkeligheden mindre grøn ud: El Hierro ligger 1.200 kilometer fra det spanske fastland, og øens undergrund gemmer ikke på nogen råstoffer, man kan producere energi af. Indtil nu har de godt 10.000 indbyggere taget til takke med strøm fra et dieselkraftværk, som får sine brændstofleverancer fra ugentligt indtræffende tankskibe.
Det hostende gamle værk har et årligt CO2-udslip på godt 18.000 ton. Det har efterhånden svært ved at dække indbyggernes elforbrug, og således har øen i flere år været ramt af gentagne strømsvigt. Men det har fået øboerne til at tænke i nye baner, og således bygges der nu ivrigt på El Hierros energimæssige fremtid:
Læs også: Sådan vil spansk ø lagre vindmøllestrøm
Hvis vindmøller, der skal placeres på øens vindrige nordøst-side, producerer mere strøm, end indbyggerne aftager, ledes energien fra møllerne ned i en pumpestation ved øens kyst. Derved pumpes afsaltet vand fra et 150.000 m3 stort reservoir tre kilometer op ad en bjergside. I godt 700 meters højde samler det sig i et 550.000 m3 stort reservoir i et udslukt vulkansk krater.
Er vindene for svage til at drive møllerne, eller er indbyggernes elforbrug for stort, åbnes det øverste reservoir. Vandet løber i så fald ned i det nederste, idet det passerer igennem et vandkraftværket, der har en samlet ydelse på godt 11,3 MW.
Det udførende ingeniørfirma Gorona del Viento forventer, at systemet kan dække 80 procent af øboernes forbrug, når det tages i brug i slutningen af 2011. Senest i år 2015 skal det dække 100 procent. Udvidelsen skal bl.a. ske ved en implementering af solcelleanlæg.
Det 484 mio. kr. dyre projekt støttes af den spanske stat og af EU. 30 procent af ejerskabet ligger hos det spanske energiselskab Endesa, 10 procent hos Canary Institute of Technology. De sidste 60 procent ligger hos El Hierros ø-styre.
»Først handlede projektet bare om at blive mere selvforsynende,« fortæller El Hierros guvernør Tomas Padrón til nyhedsmagasinet Time.
»Men i lyset af de globale energi- og klimaproblemer, har vi indset, at det, vi har gang i, rummer langt større perspektiver.«
Således satser El Hierro nu på at blive verdens mest bæredygtige, moderne samfund. Der er bl.a. planer om at skifte øens bilpark ud med elbiler. Økologisk landbrug og turisme er på hurtig fremmarch.
Tiltagene trækker international opmærksomhed: Den græske ø Ikaria er ved at kopiere konceptet. Også på Kreta og det græske fastland overvejer man at etablere lignende vind- og vandkraft-kombinationer. Det samme gælder for Madeira.
I en artikel i New York Times fortæller Eduard Sala de Vedruna, formand for IHS Emerging Energy Research i Barcelona:
»El Hierro vil i første omgang blive kopieret af andre øer. Men idet systemet forbedres, vil det også blive brugt i andre og større sammenhænge.«
Således holder store energiselskaber fra bl.a. Kina og USA angiveligt et vagtsomt øje med udviklingen på den lille kanariske ø.
Ikke ligefrem nogen nyhed her på ing.dk http://ing.dk/artikel/101509 http://ing.dk/artikel/101471 I mellemtiden er det nedre reservoir er dog skrumpet fra 200.000 m³ til 150.000 m³, vindmølleparken er vokset fra 9,35MW til 11.5MW, og der er tilføjet solceller.
Og at det er et projekt de længe har haft i tankerne, vidner denne artikel om http://ing.dk/artikel/18691
Jeg har tidliger spurgt til forskellen i de 2 reservoirer, men ikke fået noget svar.
Hvor effektivt er "gem ubrugt el" anlæget? Hvor mange watt kræver det at pumpe vandet op til øvre reservoir og hvor mange watt kan man udvinde ved at lade vandet løbe den modsatte vej?
Har fra et eksempel i tjekiet en virkningsgrad fra el til el på ca. 0,7
Hvor effektivt er "gem ubrugt el" anlæget? Hvor mange watt kræver det at pumpe vandet op til øvre reservoir og hvor mange watt kan man udvinde ved at lade vandet løbe den modsatte vej?
Det er faktisk ret ligegyldigt hvad effektiviteten måtte være.
Hvis de ikke havde pumpet noget vand op, ville de være tvunget til at skrue ned for produktionen og de pågældende Joule ville ikke have existeret til at begynde med.
Det ville være noget helt andet hvis det var electricitet produceret på et værk der anvender lagerbart brændsel (kul, gas, atom osv). Her ville man kunne producere (nogle af) de pågældende Joule senere.
Poul-Henning
Har fra et eksempel i tjekiet en virkningsgrad fra el til el på ca. 0,7
Tak for info. 0,7 er da egentligt iorden. Kunne godt være bedre men istedet for at smide god energi væk er det jo super.
Det er faktisk ret ligegyldigt hvad effektiviteten måtte være.
Det var da heldigt!
Ved at pumpe det op 3km til et 700m fald får man sagtens 20% effektivitet.
Såå-eh, 0.7*20% er stort set lig med 14%.
Det er faktisk ret ligegyldigt hvad effektiviteten måtte være.
Det er vel ikke ligegyldigt for sådan et anlægs CoE, om der kan genvindes 25 MWh eller 20 MWh af en opladning - uanset om den overskydende strøm fra møllerne så var gratis ?!
Jeg kan regne ud at der med 150.000m3 * 700m faldhøjde er en teoretisk kapacitet på 28,5 MWh.
Med 90% virkningsgrad på turbinegeneratoren, vil der dermed kunne genvindes 25,6 MWh, og med 90% virkningsgrad på pumpen, skal der 31,7 MWh overskydende vindmøllestrøm til at lade magasinet op. Altså 81% ialt.
90% virkningsgrader synes at være normen for moderne pumpe/turbineteknik.
Tak for info. 0,7 er da egentligt iorden. Kunne godt være bedre men istedet for at smide god energi væk er det jo super
http://electricitystorage.org/tech/technol...
Bemærk bla.:
Pumped storage plants are characterized by long construction times and high capital expenditure
Ved at pumpe det op 3km til et 700m fald får man sagtens 20% effektivitet.
Såå-eh, 0.7*20% er stort set lig med 14%.
Hvor kommer de 3km ind i billedet ??
Fra dette link kan man linke videre til det meste indenfor pumped hydro... http://www.uspowerpartners.org/Topics/SECT...
Her et anlæg med 78% effiktivitet, der efter en upgrade skal igangsættes 2011 http://www.mwhglobal.com/MWH/projects/Rock... mvh/Anders
Hvor kommer de 3km ind i billedet ??
Fjerde paragraf fjerde linie.
PHK:
Det er faktisk ret ligegyldigt hvad effektiviteten måtte være
Det er helt korrekt - så lang tid "subjektive" værdier som CO2-udslip ved produktionen er nul.
Det, som er afgørende, er ligninger, hvor prisen på øget effektivitet ballanceres med prisen for øget kapacitet på vindmøller/solceller.
Her ser det ud til, at der er et forholdsvis langt trykrør mellem turbine og reservoir, og da den er dyr - især i den nederste del med højt tryk - vil det ikke kunne betale sig at dimensionere optimalt i forhold til minimalt strømningstab. - En ekstra mølle eller et ekstra solpanel vil hurtigt konkurrere i pris. Det vil også kunne begrænse behovet for tillægsstrøm fra peltonturbinen, hvilket hæver effektiviteten pga. lavere strømningstab. (Derfor er det også vanskeligt på forhånd at nævne en specifik virkningsgrad, da den afhænger af belastningen til enhver tid.)
Mvh Peder Wirstad
Det er vel ikke ligegyldigt for sådan et anlægs CoE, om der kan genvindes 25 MWh eller 20 MWh af en opladning - uanset om den overskydende strøm fra møllerne så var gratis ?!
Så længe effektiviteten ikke kommer ned hvor investering, slid og vedligehold koster mere end det elektricitet der kan sælges, er den numeriske effektivitet sådan set ikke vigtig når den oplagrede energi er gratis marginalenergi.
Men jo bedre effektivtet, jo bedre forretning, det siger sig selv.
Grunden til at jeg påpeger dette, er at vi her i debatten har en tendens til at fokusere utroligt meget på alle former for energispild.
F.eks er der flere nærmest apoplektiske reaktioner hver gang nogen nævner de utroligt sjældne "vindmølleoverløb".
Denne, nærmest refleksagtige, overfølsomhed over for energispild, skyldes at vi siden 1973 har fået banket ind i hovedet at energi er noget frygtelig dyrt noget som man for alt i verden ikke må spilde.
Men vind & sol er gratis når først man har installeret udstyret og det koster det ikke noget at stoppe anlægget nogle timer i ny og næ.
Men det vil altid være en bedre forretning hvis man kan finde en måde at lagre og senere anvende blot 10% af den gratis energi.
Poul-Henning
[quote]Det er faktisk ret ligegyldigt hvad effektiviteten måtte være.
Det var da heldigt!
Ved at pumpe det op 3km til et 700m fald får man sagtens 20% effektivitet.
Såå-eh, 0.7*20% er stort set lig med 14%.[/quote]
At rørets stigningsgrad er ca. 20% reflekteres vel ikke direkte i effektiviteten. Jeg antager at det tab der skyldes rørets længde må være indregnet i de 0.7.
Her ser det ud til, at der er et forholdsvis langt trykrør mellem turbine og reservoir,
Som jeg forstår grafikken, så er der tale om to forskellige linier. Måske det er for vandskeligt at få Peltonen til at pumpe. Men linien over bjergene er lidt af en nej-nej. Vacuumet på nedturene betyder der skal kraftigt overdimensioneres. Vacuum fra 3km til 700m lyder mere som vandhammer.
At rørets stigningsgrad er ca. 20% reflekteres vel ikke direkte i effektiviteten. Jeg antager at det tab der skyldes rørets længde må være indregnet i de 0.7.
Måske. Grafikken viser anderledes.
Som jeg forstår grafikken, så er der tale om to forskellige linier.
Er det i det hele taget givet at det er vand fra bunden der pumpes op ? Man kunne sagtens forestille sig at der var naturlige vandløb eller søer "halvvejs oppe" som det bedre kunne betale sig at pumpe fra.
Poul-Henning
Så længe effektiviteten ikke kommer ned hvor investering, slid og vedligehold koster mere end det elektricitet der kan sælges, er den numeriske effektivitet sådan set ikke vigtig når den oplagrede energi er gratis marginalenergi.
Det dyre er anlægningen af magasinerne og rørforbindelsen mellem dem.
Også selvom de slipper "billigt" ved at have et højtliggende vulkanrater, der sikkert egner sig fint som magasin, med relativt små modifikationer.
Dertil kommer, at sådanne naturlige faciliteter hænger ikke på træerne (I DK er vi nødt til at købe os ind på naboernes), og skal derfor naturligvis udnyttes bedst muligt.
Så selvfølgelig investerer de da i de mest mulige effektive pumper og turbiner, for at kunne levere mest muligt strøm for de penge der skal investeres i hele anlægget i øvrigt.
M.a.o., selvfølgelig er virkningsgraden da vigtig!
Så selvfølgelig investerer de da i de mest mulige effektive pumper og turbiner, [...]
Perfekt eksempel på 1973-psykosen :-)
Jeg er sikker på at de investerer i de mest økonomiske pumper og turbiner.
Se Peders indlæg ovenfor.
Poul-Henning
[quote]At rørets stigningsgrad er ca. 20% reflekteres vel ikke direkte i effektiviteten. Jeg antager at det tab der skyldes rørets længde må være indregnet i de 0.7.
Måske. Grafikken viser anderledes.[/quote] Infografikken viser et resevoir der ligger 700m lodret og 3000m vandret forskudt fra pumpestationen? Hvori er der problemer med dette? Der er jo tale om et ganske "almindeligt" pumped storage anlæg? Der er velkendte virkningsgrader for sådanne anlæg, som ligge godt i procenterne.
Om der er et eller to rør er mindre relevant, så længe der er rørkapacitet nok til maksimal produktion/forbrug. Om der er tale om en enhed der både pumper og genererer, eller to forskellige, er udelukkende et spørgsmål om økonomisk optimering.
Jeg er sikker på at de investerer i de mest økonomiske pumper og turbiner.
Ja, naturligvis - men vil du dermed afvise at virkningsgraden er en vigtig del af økonomien ???
I så fald har du da en noget alternativt forståelse af CoE !
Nu er det nok begrænset hvad der vokser i det krater, men har man taget klimapåvirkningen fra metanudslip ved vandkraft i troperne?
http://www.bu.dk/pages/669.asp
Og er de 484 mio. kr. for hele systemet eller kun for energilageret? Og hvor stor en del af beløbet er finansieret af EU?
Er der et estimat for hvad prisen bliver per kWh inkl. afskrivninger? Hvad jeg selv lige kan sjusse mig frem til ligger det i omegnen af 1,30 kr/kWh, hvilket må siges at være okay for en ø uden andre muligheder for energiforsyning, selvom solceller formentlig over tid kan gøre det noget billigere.
[quote]Hvor kommer de 3km ind i billedet ??
Fjerde paragraf fjerde linie.[/quote] Forstået. Men der er jo ikke tale om "3 km op". Højdeforskellen er stadig kun 700m (både op og ned), hvilket giver et tryk på 70 bar ved turbine/pumpe.
Effekten kommer jo som bekendt af tryk*flow.
Der er naturligvis også et tab ved at pumpe vandet igennem det 3 km lange rør, men er røret blot nogenlunde fornuftigt dimensioneret, er det er typisk under 1%.
Man kan så på basis af en CoE beregning overveje om det kan svare sig at ofre 1% mere på at spare lidt på rørtykkelsen, men det tror jeg næppe kan svare sig, når man tænker på hvor meget værdien af 1% energi gennem anlæggets levetid er.
Ja, naturligvis - men vil du dermed afvise at virkningsgraden er en vigtig del af økonomien ???
Afhængig af driftsforholdene kan den være nærmest ligegyldig...
Det kan f.eks være vigtigere at anlægget ikke koster for meget i vedligehold, hvis det kun skal køre 17 timer om året...
Se Peders indlæg ovenfor...
Poul-Henning
Jeg har tidliger spurgt til forskellen i de 2 reservoirer, men ikke fået noget svar.
Og jeg har i den tråd du selv linker til svaret at forskellen skyldes afsaltningsanlægget.
Når de godt 11.500 fastboende og de ca 60.000 turister bruger mere energi end der kommer ind fra deres EV energihøstere, så er første løsning at drosle ned på det stærkt energiforbrugende afsaltningsanlæg, da vand og el bruges løbende skal øverste reservoir have en størrelse der kan fylde det nederste nogle gange.
Når der igen høstes mere energi end der efterspørges så afsaltes der igen vand, og når det nederste reservoir er ved at være fyldt pumpes vandet de 530 meter op til det øverste reservoir osv osv.
Der bruges ikke mere energi ved at lagre i afsaltningsprocessen, men det må naturligvis koste penge at bygge en kapacitet der er 3 gange så stor som man ellers kunne klare sig med.
"Jeg kan regne ud at der med 150.000m3 * 700m faldhøjde er en teoretisk kapacitet på 28,5 MWh."
Er kapaciteten ikke 10* højere? 150E69,81700/3,6E6 = 286 MWh.
Egenligt er 286 MWh resovoir ikke særlig stor i forhold til den installerede mølleeffekt på 11,5 MW. Hvis el-selvskabet skal garanter strøm i stikkontakterne 24/7 så må vinden være nogelunde konstant (eller også står der et par disel generatorer i en nærliggende lagerhal).
-Eivind
-Eivind
Derude i Atlanten er der sjældent mangel på vind. Om sommeren opleves ofte meget stille morgener, hvorefter det langsomt blæser op til kulingstyrke om eftermiddagen, der holder sig til ud på aftenen, hvilket jo passer godt med elforbrugsprofilen.
Alternativet til VE på "ø-riger" som de Kanariske, Korsika, m.m. er jo (så vidt jeg kunne konstatere) skibstransport af LNG og fuelolie til de eksisterende elværker.
@Eivind Triel
"Egenligt er 286 MWh resovoir ikke særlig stor i forhold til den installerede mølleeffekt på 11,5 MW. Hvis el-selvskabet skal garanter strøm i stikkontakterne 24/7 så må vinden være nogelunde konstant
Hvis vi regner med en kapacitets faktor på 30% for vindmøllerne leverer de 3.45MW i gennemsnit. Så med din kapacitets beregning på 286MWh er det altså 83 timer fuld last uden vind som reservoir kan levere.
Rest faktisk må øens effektforbrug være noget lavere end 3.45MW for vindmøllerne leverer jo under normale omstændigheder både strøm til forbrugere samt noget til pumpelageret. Mit gæt er at forbruget nok topper ved ca. 2.5MW, så reservoir kan måske levere ca. 114 timer = 4.5 dag.
(eller også står der et par disel generatorer i en nærliggende lagerhal).
I videoen (2m58s) som Benny Olsen henviser til, fortælles det at de som back-up stadig har de diesel generatorerne som har været det gamle kraftværk. Disse vil kun så blive brugt i exceptionelle tilfælde.
Afhængig af driftsforholdene kan den være nærmest ligegyldig...
Det kan f.eks være vigtigere at anlægget ikke koster for meget i vedligehold, hvis det kun skal køre 17 timer om året...
Ja, klart - men det er da også et noget fortænkt scenarium. Jeg tror næppe man ville overveje at installere et anlæg til 484 mio kr, hvis tanken er at det skal omsætte for 75.000 kr strøm om året - kommercielt eller ikke!
Lad mig udtrykke det på en anden måde; med en MW-pris på højeffektive PM-motor/generatorer, på ca 1 mio kr/MW (ca 15% af en hel 1MW vindmølle), og en samlet anlægspris på 484 mio, så udgør motor/generatorer kun 2,4% af anlægsomkostningerne.
Ved at anvende en billigere motorteknologi, kan man i bedste fald spare 1-1,5% af anlægsomkostningerne. Eller i runde tal 400.000 kr/år inkl renter, fordelt på bare 25 års levetid, om man vil.
Anlægget skal altså blot levere ca 114 kW ekstra i snit, for at dække det beløb! (Husk, et vandmagasin leverer altid strøm til høj markedsværdi.)
Selve turbinerne er ikke dyrere, fordi de er optimeret i effektivitet på basis af aktuel viden. Det er blot et spørgsmål om at dimensionere korrekt.
Så kan vi have hvert sit synspunkt på hvad vi kalder "vigtigt". Virkningsgraden er i hvert et fald tåbeligt sted at spare!
I øvrigt er reservoiret på 550.000 m3. Størrelsen på det nederste reservoir (er det rent drikkevand, eller hvad?) kan vel ikke være en begrænsning. Ellers har de et endnu større reservoir 150m længere nede... ;-)
Tryktabet i en rørledning med et givent flow er proportionalt med diameteren i potensen -4,8. Så den optimale diameter findes ret let. Med et så langt rør er det klart, at materialeforbruget har stor betydning. Og vægtykkelsen på røret er proportional med rørets diameter, plus et korrosionstillæg. Husk også, at tryktabet kun kan ses, når systemet leverer maktimal effekt, hvilket må formodes at ske for sjældent til at retfærdiggøre en investering i et større rør. Som Peder siger, er det billigere at installere en vindmølle mere.
Jeg synes det er et meget elegang anlæg, som måske ikke tjener sig selv hjem lige med det samme, men nok har en lav omkostning i kr/tCO2 sparet.
At udvide anlægget med solceller ligger lige til højrebenet. De Kanariske Øer har god stabil solindstråling, og som regel en side, der næsten aldrig har skyer.
"Jeg kan regne ud at der med 150.000m3 * 700m faldhøjde er en teoretisk kapacitet på 28,5 MWh."
Er kapaciteten ikke 10* højere? 150E69,81700/3,6E6 = 286 MWh.
Jo, der smuttede vist et tryk på nultasten undervejs! Beklager ;-)
Jo, der smuttede vist et tryk på nultasten undervejs! Beklager ;-)
Det er jo ret ligegyldigt når du bruger de forkerte tal !!!
Det øvre reservoir er på 556.333 m3 og kan fyldes til der står 16 meter vand, da vil vandoverfladen stå 713 meter over havet, der er 530 meter ned til det nedre reservoir.
Faldhøjden er 530 meter, ikke 700 meter Reservoir er på 556.333 m3, ikke 150.000 m3
At det nedre reservoir kun er på 150.000 m3 betyder mindre, der er hele tiden forbrug, og nyt vand skal enten komme fra afsaltnings anlægget eller fra det øvre reservoir.
At udvide anlægget med solceller ligger lige til højrebenet. De Kanariske Øer har god stabil solindstråling, og som regel en side, der næsten aldrig har skyer.
Det er skam med i projektet, der kommer 500m2 termiske solfangere, og 50kWp photovolt paneler, mon ikke de termiske solfangere skal sidde nede ved afsaltningsanlæget hvor der altid er varmt, og photovolt panelerne i de kolde vinde nær toppen.
Der spares 6.000 tons dieselolie, og der stadig € 4.000.000 i kassen for salg af elektricitet, heraf får øen 60%, elselskabet 30% og teknikselskabet 10%, pengene skal reinvesteres på at gøre øen fossilfri så der om 5 år kun el-biler på øen.
Det er jo ret ligegyldigt når du bruger de forkerte tal !!!
Ja, det har du bestemt ret i, men det havde jo været ønskværdigt hvis Michael Reiter og Martin Kirschgässner havde gjort sig den smule ulejlighed at få disse få liniers elementære oplysninger med du her nævner - eksempelvis hvor højt det nederste magasin ligger over havet, og at det afsaltede vand forbruges - i stedet for al den flotte grafik, der vist ikke har meget med virkeligheden at gøre.
Jeg antog (åbenbart fejlagtigt) at vulkankrateret i forvejen udgør en ferskvandssø, hvor de 150.000 m3 svarer til regulerehøjden, hvilket det nederste magasin er dimensioneret efter, og hvor vandet blot skal afsaltes af hensyn til vandmiljøet i den øverste sø.
Jeg havde jo ikke forestillet mig at man både vil tømme vulkankrateret helt for vand og bruge samme vand som drikkevand !?
Det fremgår heller ikke hverken af teksten, info-linket eller videoen, og der er ingen eksterne links.
Men det er vel et spørgsmål om at holde traditionen i hævd, - altså den der går ud på at formidle lige præcis så mange oplysninger, at læseren højest kan forsøge at gætte sig til en konklusion om det allermest elementære - nemlig hvor stor lagerkapacitet de får for pengene.
Jeg fatter ikke hvorfor vi Ingeniøren nærmest pr sædvane udelader de data, der er nødvendige for at dem de oplyser har nogen som helst relevans.
Hvad glæde har man af at få at vide at en mælkekarton er 10 cm lang og 5 cm bred, hvis vi ikke får at vide hvor høj den er eller hvor meget mælk den indeholder?
Nå, men det skal du jo ikke høre mere vrøvl for ;-)
Kan vi, for den manglende oplysnings skyld, slå fast at kapaciteten er 5309,81556.333/3.600 = 803,5 MWh ?
484 mio kr for et vindanlæg med back-up og en nominel kapacitet på 11,5 MW. Med vindstille, tab i pumper og turbiner mv. ender vi vel med en reel middelydelse på 6 MW.
Det giver en investering på 80 mio kr/MW.
Olkiluoto vil formentlig ende med en specifik investering på 25 mio kr/MW.
Ikke underligt at Spanien er ved at gå bankerot.
Det giver en investering på 80 mio kr/MW.
Olkiluoto vil formentlig ende med en specifik investering på 25 mio kr/MW.
Ikke underligt at Spanien er ved at gå bankerot.
Kan ikke sammenlignes. Her er tale om en lille ø, der ikke engang har forbindelse til naboøerne, og laver el med gamle nedslidte dieselmotorer. Lav hellere et regnestykke, der viser hvad det vil koste, at køre videre med det gamle anlæg (incl. investeringer til at erstatte gammelt materiel). Lidt økoturisme kan de også godt regne med i nogle år fremover. Et a-kraftværk har intet at gøre i så lille og isoleret samfund. Havde det været i fastlandseuropa derimod, var det en helt anden situation.
Jeg havde jo ikke forestillet mig at man både vil tømme vulkankrateret helt for vand og bruge samme vand som drikkevand !?
Jeg vil nok nøjes med at kalde det husholdningsvand, altså fint til at vande haven, tøjvask, toiletskyl, badevand, og til at koge kartofler, eller lave kaffe på kogt vand, men ikke til at skylle salatblade isterninger eller drikkevand, jeg vil forvente at du stadig kan smage saltet, og at lokalt kildevand på dunke kan fås til overkommelige priser.
20% af alt energiforbrug på de canariske øer bruges til afsaltning af havvand, der går 1 kg diesel til at afsalte 1 m3 vand, der ligger betydelig regulering i at skrue op eller ned for processen, man kan altid bruge mere vand, 1,5% af økonomien stammer fra gartneri og landbrug, og turisterne bruger også lidt.
Og så kan man regulere med el-biler:
Javier realized quickly that his quest to buy 6,000 cars turned him into the biggest single buyer of an electric car fleet in the world - coming from a remote island with only just over 10,000 inhabitants, that was a major surprise.
http://www.blueeconomy.de/fileadmin/user_u...
Der er potentiale for 40-80 MW hvis man når teknikken er moden vælger at udnytte bølgernes kraft mod de stejle klipper.
Henning Sørensen har selvfølgelig ret i, at man ikke vil bygge et KK værk på en lille fjernt beliggende ø. Med mindre man måske kunne være så heldig at købe en fra en udrangeret amerikansk u-båd. Disse reaktorer har nu fungeret uden problemer i omtrent 60år - så vidt vi ved.
Til gengæld har Mainland Spain ofret mange penge på vind, sol og andet, hvor man nok hellere burde have fortsat udbygning af deres udmærket fungerende kernekraft.
I det amerikanske tidsskrift Power har der i hvert fald været nogle artikler, der har påstået, at vindenergi koster arbejdspladser i medfør af vindenergiens høje pris.
De spanske solkrafteksperimenter har næppe heller været positive for den betrængte spanske økonomi.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
