Spansk entreprenør afkræves 625 mio. kr. for fejl i Niels Bohr Bygningen
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spansk entreprenør afkræves 625 mio. kr. for fejl i Niels Bohr Bygningen

Foto: Bjørn Godske

Et krav om at betale 625 millioner kroner var formentlig ikke den julegave, som den spanske entreprenørkoncern Inabensa havde håbet på. Det var ikke desto mindre det, virksomheden fik fra Bygningsstyrelsen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra styrelsen.

Inabensa vandt i sin tid opgaven med at installere VVS, køl, varme, CTS, kloak, konstruktioner, sprinkler og gas i Niels Bohr Bygningen – et gigaprojekt med et budget på 1,6 milliarder kroner, der skal rumme Københavns Universitets fysiske, kemiske, datalogiske, naturfagsdidaktiske og matematiske discipliner. Den estimerede værdi af entreprisen var 190-210 mio. kr.

Men ifølge Bygningsstyrelsen levede Inabensa ikke op til kontraktens krav. Der var ifølge styrelsen tale om »ekstraordinære svigt i kvaliteten af det udførte arbejde samt store forsinkelser«.

Røgtest afslørede utætheder

Derefter ophævede styrelsen i februar 2017 kontrakten med Inabensa og satte gang i en staderegistrering og syn-og-skøn af Inabensas arbejder. Ifølge Bygningsstyrelsens pressemeddelelse har ekstraordinære tæthedstest og røntgenfotografering afsløret kvalitetssvigt, der var umulige at konstatere med det blotte øje.

Foto: Bygningsstyrelsen

Læs også: Niels Bohr Bygningen bliver mindst 160 mio. kr. dyrere end planlagt

Røgtest af ventilationssystemerne viste således, at de specificerede tæthedskrav ikke blev overholdt i hele byggeriet, fortæller projektchef Jørn-Orla Bornhardt fra Vejdirektoratet, som efter nytår har overtaget projektet fra Bygningsstyrelsen.

»Det er en bygning, hvor der skal arbejdes med kemi og fysik og derfor er der høje krav til tætheden af ventilationssystemerne og syns- og skønsmandens test viste, at vi i nogle tilfælde lå temmelig langt fra de specificerede værdier.«

Læs også: Niels Bohr Bygningen: 2,5 km rør skal udskiftes - kan koste op mod én milliard ekstra

De mange fejl fik Bygningsstyrelsen til at vælge at fjerne en stor del af de installationer, som Inabensa havde monteret. I stedet har entreprenørerne Bravida Danmark og Per Aarsleff, der i forvejen arbejdede på byggeriet, fået udvidet deres kontrakter, så de skal færdiggøre Inabensas entreprise.

625 mio. kr er forsigtigt skøn

Syns- og skønsmanden har afleveret foreløbige rapporter – men endnu ikke de endelige. Samtidig har Bygningsstyrelsen sammen med Kammeradvokaten regnet på, hvad fejl, mangler, forsinkelser, forstyrrelser og færdiggørelse vil komme til at koste. Ifølge Jørn-Orla Bornhardt er 625 millioner kroner lige nu »et forsigtigt skøn« på bygherrens ekstraomkostninger.

»Vi kender ikke den endelige omkostning, før vi er færdige med reetablere den del af Inabensas installationer, som vi har været nødt til at pille ned, så beløbet kan ændre sig. Men det er vores bud i dag,« fortæller han.

Inabensa kræver to-cifret millionbeløb

Inabensa har tidligere meldt ud, at virksomheden ville have erstatning for uberettiget ophævelse af kontrakt. Ifølge Ingeniørens oplysninger har virksomheden krævet et to-cifret millionbeløb af Bygningsstyrelsen.

Læs også: Forsker om Niels Bohr Bygningen: »Det er fuldstændig uhørt«

Hvornår sagen kommer på Voldgiftsrettens bord er endnu ikke fastlagt. Derfor vides det endnu heller ikke, hvad de danske skatteydere kommer til at betale for byggeriet. I november vurderede revisionsfirmaet Ernst & Young i en kritisk rapport, at Bygningsstyrelsen havde håndteret byggeriet alt for dårligt, at og budgettet skulle forhøjes med 1,3 milliarder kroner til 2,9 milliarder kroner. I starten af december godkendte Folketingets finansudvalg så en forhøjelse af budgettet, men aktstykket er fortroligt, så det eksakte beløb kendes ikke i offentligheden.

Læs også: Revisorer: Derfor kørte Niels Bohr Bygningen helt af sporet

Det samme gælder spørgsmålet om, hvornår Københavns Universitets (KU) tusindvis af studerende og forskere kan rykke ind i prestigebyggeriet.

»Entreprenørerne afleverer byggeriet til os (AB92-aflevering, red.) primo 2019. Derefter vil der gå en periode, hvor de fejl og mangler, der vil være i sådan et stort byggeri, udbedres. Perioden skal aftales med KU, men vi har endnu ikke indgået den aftale,« fortæller Jørn-Orla Bornhardt.

Ingen krav mod danske selskaber

Ingeniøren har kontaktet Inabensa, men virksomheden er ikke vendt tilbage inden Ingeniørens deadline.

Læs også: Ekspert: Rambøll har et ansvar for skandalen om Niels Bohr Bygningen

Virksomheden har imidlertid tidligere afvist ansvar for fejlene på Niels Bohr Bygningen. Fejlene og forsinkelserne skyldes ifølge virksomheden, at projektmaterielet indeholdt talrige fejl.

Ernst & Youngs rapport rummede også kritik af rådgiverne, men ifølge Jørn-Orla Bornhardt er der ikke rejst sager mod andre end Inabensa.

Hvorfor bruger man alle mulige italienske og spanske firmaer, når man ved at de ikke altid er fine i kanten ?

Hvor mange italienske firmaer har forbindelser til mafiaen ?

Hvor mange spanske ?

  • 6
  • 3

Det er jo ligemeget, EU udbud.
Og tilbudene er jo så gode at vi ikke kan sige nej, for hvem vil ikke gøre en god handel? Problemerne med elendigt håndværk, forkerte/dårlige materialer, vanvittige ekstraregninger, underbetalte håndværkere osv, viser sig jo først efter kontrakterne er underskrevet og så kan det jo ikke stoppes, og tilbudsgiver har som regel bedre/smartere advokater end vi har, og så er det jo bare at betale ved kasse 1.

Danmark, EU’s lille, men sikre, malkeko.

  • 11
  • 3

Hvem bestemmer og hvorfor?
Jeg ser bare resultatet, som en overskrift og kan intet stille op, som menig mand. Men jeg mener selv at jeg forsøger at købe og investere i ting, ud fra et overordnet værdigrundlag, med hensyn til miljø, økonomi, fremtid, spild osv - og ikke kun ud fra prisen.
Hvis man altid bare siger ja til det billigste, hvad er så pointen med de andre tilbud, til at begynde med? Hvor er det objektive og fornuftige?

  • 5
  • 0