Spansk entreprenør afkræves 625 mio. kr. for fejl i Niels Bohr Bygningen
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Spansk entreprenør afkræves 625 mio. kr. for fejl i Niels Bohr Bygningen

Illustration: Bjørn Godske

Et krav om at betale 625 millioner kroner var formentlig ikke den julegave, som den spanske entreprenørkoncern Inabensa havde håbet på. Det var ikke desto mindre det, virksomheden fik fra Bygningsstyrelsen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra styrelsen.

Inabensa vandt i sin tid opgaven med at installere VVS, køl, varme, CTS, kloak, konstruktioner, sprinkler og gas i Niels Bohr Bygningen – et gigaprojekt med et budget på 1,6 milliarder kroner, der skal rumme Københavns Universitets fysiske, kemiske, datalogiske, naturfagsdidaktiske og matematiske discipliner. Den estimerede værdi af entreprisen var 190-210 mio. kr.

Men ifølge Bygningsstyrelsen levede Inabensa ikke op til kontraktens krav. Der var ifølge styrelsen tale om »ekstraordinære svigt i kvaliteten af det udførte arbejde samt store forsinkelser«.

Røgtest afslørede utætheder

Derefter ophævede styrelsen i februar 2017 kontrakten med Inabensa og satte gang i en staderegistrering og syn-og-skøn af Inabensas arbejder. Ifølge Bygningsstyrelsens pressemeddelelse har ekstraordinære tæthedstest og røntgenfotografering afsløret kvalitetssvigt, der var umulige at konstatere med det blotte øje.

Illustration: Bygningsstyrelsen

Læs også: Niels Bohr Bygningen bliver mindst 160 mio. kr. dyrere end planlagt

Røgtest af ventilationssystemerne viste således, at de specificerede tæthedskrav ikke blev overholdt i hele byggeriet, fortæller projektchef Jørn-Orla Bornhardt fra Vejdirektoratet, som efter nytår har overtaget projektet fra Bygningsstyrelsen.

»Det er en bygning, hvor der skal arbejdes med kemi og fysik og derfor er der høje krav til tætheden af ventilationssystemerne og syns- og skønsmandens test viste, at vi i nogle tilfælde lå temmelig langt fra de specificerede værdier.«

Læs også: Niels Bohr Bygningen: 2,5 km rør skal udskiftes - kan koste op mod én milliard ekstra

De mange fejl fik Bygningsstyrelsen til at vælge at fjerne en stor del af de installationer, som Inabensa havde monteret. I stedet har entreprenørerne Bravida Danmark og Per Aarsleff, der i forvejen arbejdede på byggeriet, fået udvidet deres kontrakter, så de skal færdiggøre Inabensas entreprise.

625 mio. kr er forsigtigt skøn

Syns- og skønsmanden har afleveret foreløbige rapporter – men endnu ikke de endelige. Samtidig har Bygningsstyrelsen sammen med Kammeradvokaten regnet på, hvad fejl, mangler, forsinkelser, forstyrrelser og færdiggørelse vil komme til at koste. Ifølge Jørn-Orla Bornhardt er 625 millioner kroner lige nu »et forsigtigt skøn« på bygherrens ekstraomkostninger.

»Vi kender ikke den endelige omkostning, før vi er færdige med reetablere den del af Inabensas installationer, som vi har været nødt til at pille ned, så beløbet kan ændre sig. Men det er vores bud i dag,« fortæller han.

Inabensa kræver to-cifret millionbeløb

Inabensa har tidligere meldt ud, at virksomheden ville have erstatning for uberettiget ophævelse af kontrakt. Ifølge Ingeniørens oplysninger har virksomheden krævet et to-cifret millionbeløb af Bygningsstyrelsen.

Læs også: Forsker om Niels Bohr Bygningen: »Det er fuldstændig uhørt«

Hvornår sagen kommer på Voldgiftsrettens bord er endnu ikke fastlagt. Derfor vides det endnu heller ikke, hvad de danske skatteydere kommer til at betale for byggeriet. I november vurderede revisionsfirmaet Ernst & Young i en kritisk rapport, at Bygningsstyrelsen havde håndteret byggeriet alt for dårligt, at og budgettet skulle forhøjes med 1,3 milliarder kroner til 2,9 milliarder kroner. I starten af december godkendte Folketingets finansudvalg så en forhøjelse af budgettet, men aktstykket er fortroligt, så det eksakte beløb kendes ikke i offentligheden.

Læs også: Revisorer: Derfor kørte Niels Bohr Bygningen helt af sporet

Det samme gælder spørgsmålet om, hvornår Københavns Universitets (KU) tusindvis af studerende og forskere kan rykke ind i prestigebyggeriet.

»Entreprenørerne afleverer byggeriet til os (AB92-aflevering, red.) primo 2019. Derefter vil der gå en periode, hvor de fejl og mangler, der vil være i sådan et stort byggeri, udbedres. Perioden skal aftales med KU, men vi har endnu ikke indgået den aftale,« fortæller Jørn-Orla Bornhardt.

Ingen krav mod danske selskaber

Ingeniøren har kontaktet Inabensa, men virksomheden er ikke vendt tilbage inden Ingeniørens deadline.

Læs også: Ekspert: Rambøll har et ansvar for skandalen om Niels Bohr Bygningen

Virksomheden har imidlertid tidligere afvist ansvar for fejlene på Niels Bohr Bygningen. Fejlene og forsinkelserne skyldes ifølge virksomheden, at projektmaterielet indeholdt talrige fejl.

Ernst & Youngs rapport rummede også kritik af rådgiverne, men ifølge Jørn-Orla Bornhardt er der ikke rejst sager mod andre end Inabensa.

Hvorfor bruger man alle mulige italienske og spanske firmaer, når man ved at de ikke altid er fine i kanten ?

Hvor mange italienske firmaer har forbindelser til mafiaen ?

Hvor mange spanske ?

  • 6
  • 3

Det er jo ligemeget, EU udbud.
Og tilbudene er jo så gode at vi ikke kan sige nej, for hvem vil ikke gøre en god handel? Problemerne med elendigt håndværk, forkerte/dårlige materialer, vanvittige ekstraregninger, underbetalte håndværkere osv, viser sig jo først efter kontrakterne er underskrevet og så kan det jo ikke stoppes, og tilbudsgiver har som regel bedre/smartere advokater end vi har, og så er det jo bare at betale ved kasse 1.

Danmark, EU’s lille, men sikre, malkeko.

  • 11
  • 3

Hvem bestemmer og hvorfor?
Jeg ser bare resultatet, som en overskrift og kan intet stille op, som menig mand. Men jeg mener selv at jeg forsøger at købe og investere i ting, ud fra et overordnet værdigrundlag, med hensyn til miljø, økonomi, fremtid, spild osv - og ikke kun ud fra prisen.
Hvis man altid bare siger ja til det billigste, hvad er så pointen med de andre tilbud, til at begynde med? Hvor er det objektive og fornuftige?

  • 5
  • 0

Jeg er også en af dem som stiller spørgsmålstegn ved at store anlægsprojekter i det offentlige Danmark tilsyneladende tilfalder entreprenører fra EU's sydlige del pga. laveste bud for så efterfølgende at blive noget mere omkostningsfuldt via ekstraregninger og forsinkelser.

Mon ikke danske virksomheder kunne tilbyde et mere gunstigt tilbud når ALLE omkostninger er regnet med.....

Disclaimer,
Jeg baserer udelukkende ovenstående udsagn på artikler i den danske dagspresse og indrømmer blankt at jeg ikke bryder mig om EU i dens nuværende form.

Det er ikke utænkeligt at det er hovedentrepenøren som er "besværlig" og dermed medskyldig i budgetoverskridelser.

Når man har arbejdet i den sydlige del af EU, har man også opdaget en anden tilgang til projektafvikling (igen personlig erfaring), som oftest er NOGET forskellig fra den skandinaviske mentalitet.

/Peter

  • 4
  • 1

Man skal heller ikke lukke øjnene for, at der altid vil være en naturlig tilbøjelighed til ikke at opføre sig helt så ansvarligt, når man indkøber for andres penge, end hvis man køber for egne.

I Danmark har vi generelt meget stor (i mine øjne alt for stor) tillid til, at "det offentlige system" vil behandle vores penge ordentligt.

  • 6
  • 1

Inabensas ejer er ved at gå konkurs. Så et krav til en ligegyldig nordisk myndighed ender nok bagerst i køen.

  • 3
  • 0

EU's erklærede mål er "frihandel" med varer og tjenesteydelser.
For at imødegå protektionisme og favorisering af nationale virksomheder er der lavet regler om udbud af større offentlige projekter og indkøb (med enkelte undtagelser, blandt andet forsvarets).
Dette giver danske virksomheder muligheder i udlandet, hvilket vi vel synes er rigtig godt, og naturligvis udenlandske virksomheder muligheder i Danmark. I princippet burde det fremme konkurrencen.

Citatet ovenfor om "lowest compliant bid", som sandsynligvis er korrekt citeret, angiver eet af flere rimelige kriterier og vedrører pris og indhold. Tidsplan er nok separat.
I Danmark har Kammeradvokaten vist været overordentligt fikseret på ordet "lowest", og derfor er der kun få, hvis overhovedet nogen, eksempler på, at andet end laveste bydende er blevet valgt.

På samme måde som danske virksomheder ikke bryder sig om diskrimination i udlandet, så er det ekstremt svært at diskriminere udenlandske virksomheder i tilbud i Danmark.

I den konkrete sag er der vist ikke noget som kunne have stoppet den fejlagtige udførelse. Jeg ved ikke om der kan findes byggeentrepriser udført af danske virksomheder, som har lignende fejl ? ihvertfald kan man IKKE forestille sig skærpet kontrol - bare fordi entreprenøren er udenlandsk.

Men derude, blandt læserne, må der bel være entreprise-kyndige som har forslag ?
Forslagene skal være rimelige overfor bygherre og entreprenør, de skal sikre bygherren får den kontraherede leverance, de skal sikre entreprenøren rimelige og fair vilkår OG de skal sikre parternes økonomi (e.g. at entreprenøren ikke bare "lukker selskabet" og dermed unddrager sig erstatningskrav OG at bygherren (Staten) ikke unddrager sig betaling gennem langtrukne retssager mv.).

Hvem har forslag ?

  • 8
  • 0

Besynderligt som man helt overser bygherrens ansvar for at følge op på byggeriet det der er bestilt. Så graverende fejl som forkerte materialer til procesventilationsudsugningen er jo ikke noget der har været skjult i et hjørne eller gemt væk under arbejdsbordet.

Da skandalen her jo ikke er Bygningsstyrelsens første, heller ikke anden, men blot den sidste i rækken, er den naturlige konklusion vel at lukke det foretagende og lade statens institutioner selv stå for byggerierne, eller selv vælge sine bygherrerådgivere til at hjælpe sig.

Den bygherre der som Bygningsstyrelsen tror at det alt sammen "er de andres skyld" har fejlet jf. de almindelige bestemmelser.

  • 7
  • 0

Jeg spurgte ovenfor: hvad skal ændres ?

Og idag, dagen efter, kan vi læse om en tvist på Rigshospitalet vedrørende kr.200 mio.

Der er noget galt .............

P.S.: Og så nævner jeg ingen it-projekter i samme åndedrag.....

  • 1
  • 0

Det er nemt at skyde skylden på EUs udbudsregler, men som jeg har forstået referater i bl.a. Politikens dækning, så har Bygningstyrelsen nærmest en økonomisk fordel af at projektet bliver dyrere, da det får en procentdel af den samlede byggesum. Det virker ikke specielt gennemtænkt at opstille en konstruktion hvor bygherren ikke har nogen økonomisk motivation til at sikre at budgettet holder, nærmest tværtimod.
Bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå nu hvor Vejdirektoratet overtager

  • 1
  • 0