Spansk entreprenør afkræves 625 mio. kr. for fejl i Niels Bohr Bygningen
Et krav om at betale 625 millioner kroner var formentlig ikke den julegave, som den spanske entreprenørkoncern Inabensa havde håbet på. Det var ikke desto mindre det, virksomheden fik fra Bygningsstyrelsen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra styrelsen.
Inabensa vandt i sin tid opgaven med at installere VVS, køl, varme, CTS, kloak, konstruktioner, sprinkler og gas i Niels Bohr Bygningen – et gigaprojekt med et budget på 1,6 milliarder kroner, der skal rumme Københavns Universitets fysiske, kemiske, datalogiske, naturfagsdidaktiske og matematiske discipliner. Den estimerede værdi af entreprisen var 190-210 mio. kr.
Men ifølge Bygningsstyrelsen levede Inabensa ikke op til kontraktens krav. Der var ifølge styrelsen tale om »ekstraordinære svigt i kvaliteten af det udførte arbejde samt store forsinkelser«.
Røgtest afslørede utætheder
Derefter ophævede styrelsen i februar 2017 kontrakten med Inabensa og satte gang i en staderegistrering og syn-og-skøn af Inabensas arbejder. Ifølge Bygningsstyrelsens pressemeddelelse har ekstraordinære tæthedstest og røntgenfotografering afsløret kvalitetssvigt, der var umulige at konstatere med det blotte øje.
Københavns Universitets fysiske, kemiske, datalogiske, naturfagsdidaktiske og matematiske discipliner får nye rammer for forskning, formidling og uddannelse. De nye bygninger kommer til at huse:Niels Bohr Bygningen
3.000-4.000 studerende
800 undervisningsaktive forskere
260 ph.d.-studerende
200 tekniske og administrative medarbejdere
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen A/S, Christensen & Co Arkitekter A/S
Landskabsarkitekt: GHB Landskabsarkitekter A/S
Ingeniør: Rambøll DK/Ramboll UK/Rambøll SE, Colin Gordon & Associates USA
Oprindeligt budget: 1,6 mia. kr.
Budget i dag:Ukendt
Areal: 52.000 m2
Byggestart: januar 2015
I brug: 2019
Kilder: Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet
Læs også: Niels Bohr Bygningen bliver mindst 160 mio. kr. dyrere end planlagt
Røgtest af ventilationssystemerne viste således, at de specificerede tæthedskrav ikke blev overholdt i hele byggeriet, fortæller projektchef Jørn-Orla Bornhardt fra Vejdirektoratet, som efter nytår har overtaget projektet fra Bygningsstyrelsen.
»Det er en bygning, hvor der skal arbejdes med kemi og fysik og derfor er der høje krav til tætheden af ventilationssystemerne og syns- og skønsmandens test viste, at vi i nogle tilfælde lå temmelig langt fra de specificerede værdier.«
Læs også: Niels Bohr Bygningen: 2,5 km rør skal udskiftes - kan koste op mod én milliard ekstra
De mange fejl fik Bygningsstyrelsen til at vælge at fjerne en stor del af de installationer, som Inabensa havde monteret. I stedet har entreprenørerne Bravida Danmark og Per Aarsleff, der i forvejen arbejdede på byggeriet, fået udvidet deres kontrakter, så de skal færdiggøre Inabensas entreprise.
625 mio. kr er forsigtigt skøn
Syns- og skønsmanden har afleveret foreløbige rapporter – men endnu ikke de endelige. Samtidig har Bygningsstyrelsen sammen med Kammeradvokaten regnet på, hvad fejl, mangler, forsinkelser, forstyrrelser og færdiggørelse vil komme til at koste. Ifølge Jørn-Orla Bornhardt er 625 millioner kroner lige nu »et forsigtigt skøn« på bygherrens ekstraomkostninger.
»Vi kender ikke den endelige omkostning, før vi er færdige med reetablere den del af Inabensas installationer, som vi har været nødt til at pille ned, så beløbet kan ændre sig. Men det er vores bud i dag,« fortæller han.
Inabensa kræver to-cifret millionbeløb
Inabensa har tidligere meldt ud, at virksomheden ville have erstatning for uberettiget ophævelse af kontrakt. Ifølge Ingeniørens oplysninger har virksomheden krævet et to-cifret millionbeløb af Bygningsstyrelsen.
Læs også: Forsker om Niels Bohr Bygningen: »Det er fuldstændig uhørt«
Hvornår sagen kommer på Voldgiftsrettens bord er endnu ikke fastlagt. Derfor vides det endnu heller ikke, hvad de danske skatteydere kommer til at betale for byggeriet. I november vurderede revisionsfirmaet Ernst & Young i en kritisk rapport, at Bygningsstyrelsen havde håndteret byggeriet alt for dårligt, at og budgettet skulle forhøjes med 1,3 milliarder kroner til 2,9 milliarder kroner. I starten af december godkendte Folketingets finansudvalg så en forhøjelse af budgettet, men aktstykket er fortroligt, så det eksakte beløb kendes ikke i offentligheden.
Læs også: Revisorer: Derfor kørte Niels Bohr Bygningen helt af sporet
Det samme gælder spørgsmålet om, hvornår Københavns Universitets (KU) tusindvis af studerende og forskere kan rykke ind i prestigebyggeriet.
»Entreprenørerne afleverer byggeriet til os (AB92-aflevering, red.) primo 2019. Derefter vil der gå en periode, hvor de fejl og mangler, der vil være i sådan et stort byggeri, udbedres. Perioden skal aftales med KU, men vi har endnu ikke indgået den aftale,« fortæller Jørn-Orla Bornhardt.
Ingen krav mod danske selskaber
Ingeniøren har kontaktet Inabensa, men virksomheden er ikke vendt tilbage inden Ingeniørens deadline.
Læs også: Ekspert: Rambøll har et ansvar for skandalen om Niels Bohr Bygningen
Virksomheden har imidlertid tidligere afvist ansvar for fejlene på Niels Bohr Bygningen. Fejlene og forsinkelserne skyldes ifølge virksomheden, at projektmaterielet indeholdt talrige fejl.
Ernst & Youngs rapport rummede også kritik af rådgiverne, men ifølge Jørn-Orla Bornhardt er der ikke rejst sager mod andre end Inabensa.
