Spændte biologer: Snart ved vi om muslinger kan stoppe iltsvind

En særlig type musling - miljømuslingen - for lille til at spise, men stor nok til at rense farvandene for kvælstof - testdyrkes frem til 2012 i Limfjorden ved Skive. Tesen er, at dyrkning af muslinger som supplement til indsatsen med vandområder og vandløb kan hjælpe naturen til hurtigere at opnå den attråede gode økologiske tilstand.

»Muslingerne vokser op på de næringsstoffer, der allerede er kommet ud i miljøet. De fjerner altså ikke kvælstoffet på samme måde som vådområder eller efterafgrøder. Til gengæld ved vi fra undersøgelser i Mariager Fjord, at der kan gå op til 20 år, fra at næringsstofferne bliver udvasket fra rodzonen, til at de havner i fjordene, og her kan opdrætsanlæggene være med til at sikre, at næringsstofferne hurtigere kommer væk fra naturen,« forklarer havbiolog i Naturstyrelsen, Finn Andersen.

En middelstor blåmusling kan på en time filtrere fem liter vand for alger og dermed næringssalte. Muslingerne dyrkes i de områder, hvor de allerede trives naturligt - primært Limfjorden, Roskilde Fjord, Isserød samt flere østjyske fjorde. Hvor man tidligere lod dem formere sig naturligt og siden høstede dem fra havets bund, spænder Dansk Skaldyrcenter, som styrer forsøget, 90 kilometer nylonreb ud, som muslingelarver selv sætter sig fast på.

Et anlæg koster 1,3 millioner kroner i etablering og producerer gennemsnitligt 1.000 ton muslinger - eller hvad der svarer til 10 ton kvælstof.

Biolog og projektleder i Dansk Skaldyrcenter, Carsten Fomsgaard, regner først med at have endelige resultater vedrørende påvirkningen af vandmiljøet klar i slutningen af 2012. Men allerede til april kommer resultatet af den næste høst.

Læs hele historien:

Teknologisk Indsigt // Energi og Miljø i kommunerneer Ingeniørens nye specialnyhedsbrev, som er målrettet beslutningstagere i kommuner og andre offentlige institutioner samt deres rådgivere. Nyhedsbrevet udkom første gang tirsdag d. 3. august.
Få gratis prøveabonnement på nyhedsbrevet her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Hvor man tidligere lod dem formere sig naturligt og siden høstede dem fra havets bund" Høstede er en smuk omskrivning for de skader muslingeskrab påfører havmiljøet i fjorderne, dels fjernes store mængder muslinger som i naturen er nødvendige for filtrering af vandet og for omsætning af næringsstoffer, dels er føde for fisk og vandfugle, dels blotlægger man hele bunden og fjerner ålegræs og alle opragende elementer som tang kan fæste sig på - resultat en gold ørken hvor intet gror og hvor død bund er resultatet. Muslinger inklusive blåmuslinger og østers skal i fremtiden udelukkende dyrkes (endda i de samme farvande) - på den måde er det naturlige miljø intakt uden at det koster noget andet end en omstilling af erhvervet.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke finde - eller udvikle! - en musling der kan spises også. Hvis ikke man tager muslingen med samt niutrogen/protein indholdet deri , vil det gå tilbage og bedrage til overgødskning/iltsvind , bare på længere sigt.

  • 0
  • 0

Enig, men det efterlader mange ar der burde retableres med udlægning af "kunstige" stenrev. Dog burde focus være på hvor meget fosfor muslinge-dyrkning kan fjerne, hvis vi skal se resultater.

  • 0
  • 0

Endelig forskning med et stort potentiale.

Sørg for at målrette forskningen, så produktions mængden og kvaliteten af muslinger gør en kommerciel udnyttelse attraktiv. Så bliver kvælstoffjernelse m.m. (miljøfordelene) positive og delvist gratis bi gevinster. Husk at tilknytte en ekspert på havstrømme, specielt lagdeling af vand i fjorde, ellers kan I få nogle ubehagelige overraskelser.

  • 0
  • 0

Har jeg forstået det rigtigt? Det er vel naturligt at tilvæksten i muslingerne "lagrer" nærringsstofferne i bl.a. protein. Om de er spiselige afgøres af hvor "rent" vandet er for gift og kim, hvis det var det du mente?

  • 0
  • 0

Sørg for at målrette forskningen, så produktions mængden og kvaliteten af muslinger gør en kommerciel udnyttelse attraktiv.

Så bliver kvælstoffjernelse m.m. (miljøfordelene) positive og delvist gratis bi gevinster.

  • enig i at muslinger er gode til at rense vandet, men ikke i at det væsentlige er at få fjernet kvælstoffet. Det afgasser af sig selv i løbet af få måneder - tilbage er så det kontinuerligt nedfald fra atmosfærens NOx-forbindelser fra forbrændingsprocesser incl. transport. Når kvælstoffet fjernes falder N:P forholdet fra det optimale for grønalger - 17:1 hurtigt i retning af 7:1, som er det optimale for blågrønalger, der samler kvælstof fra luften - en god opskrift på at ødelægge miljøtilstanden i fjorden! Døde blågrønalger bruger ilt til sin omsætning, grønalger leverer ilt til vandmiljøet inden de spises af andre organismer.

Hvis man havde sørger for i tide at man forbød fiskeri med bundtrawl, så havde man bevaret bundplanterne, der tilførte ilt til vandmiljøet. Nu har vi kun grønalgerne tilbage til denne opgave, og den vil biologerne nu bekæmpe! Ikke sært det står dårligt til med vandmiljøet.

  • 0
  • 0

Hvis man havde sørger for i tide at man forbød fiskeri med bundtrawl, så havde man bevaret bundplanterne, der tilførte ilt til vandmiljøet.

Det er sært at der ingen debat er omkring fiskeri. Lad os forbyde bundtrawl.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke lade være med lige at poste Greenpeace underskriftindsamling for en fuld beskyttelse af de marine Natura 2000 områder: http://www.greenpeace.org/denmark/Hvad-du-...

Vi arbejder netop for at trawl forbydes i de "beskyttede" områder. Underskrifterne afleveres til Karen Elleman 6. april!

Det er ikke nok, men en forstyrrelse der må fjernes hvis man vil gøre sig nogen som helst forhåbninger om at vende udviklingen.

Iforhold til muslingerne så kunne man forestille sig at proteinet kunne bruges fx. til fiskefoder så presset på de marine bestande kunne mindskes.

  • 0
  • 0

.......hvor Greenpease stiller op som politisk parti så man kan se hvor stort de ville tabe ved et valg....antifundamentalister i alle lande, forene eder, så vi kan få dæmmet op for tåbelige udenomsparlementaristiske religiøse missionærer der tror at de har patent på sandheden.

  • 0
  • 0

Muslinger kan også bruges til husdyrfoder. Der mangles faktisk protein af økologisk oprindelse til fjerkræ og svin, her kunne vi godt bruge muslinger.

  • 0
  • 0

Når kvælstoffet fjernes falder N:P forholdet fra det optimale for grønalger - 17:1 hurtigt i retning af 7:1, som er det optimale for blågrønalger, der samler kvælstof fra luften - en god opskrift på at ødelægge miljøtilstanden i fjorden!

Døde blågrønalger bruger ilt til sin omsætning, grønalger leverer ilt til vandmiljøet inden de spises af andre organismer.

INteressante oplysninger, som vi må håbe forskerne har med i betragtningerne vedr. "muslingerensningen".

I hvilken grad optager muslinger fosfor under væksten? Fosfor plejer jo at være ret nødvendig i tilvæksten af grise mv. Forskyder muslingeprojekter i stor skale virkelig N:P balancen?

  • 0
  • 0

@Karsten , jeg er enig når der blot tages hensyn til forbehold.

Selvfølgelig skal man satse på muslinger til føde for enten mennesker el. dyr. Men kan det ikke lade sig gøre, kunne man evt. bruge de i artiklen nævnte "miljømuslinger" fra det mere beskidte vand til at forbedre Ethanol el. biogasproduktionen

  • 0
  • 0

Teoretisk, kan det kun være et problem hvis muslinger optager mere kvælstof end fosfor. Problemet er de fladbundede indre fjorde og nor der er kilden til problemerne. Bælthavet er sikkert ikke noget problem.

  • 0
  • 0

Det er fint, at der efterhånden er ved at danne sig et billede af, at vores vande er så forurenede med næringsstoffer, at det er nødvendigt at gøre noget. Om det på sigt er en god løsning at symptombehandle ved at etablere biologisk rensning derude kan diskuteres.

Men ved at gendanne de stenrev, som naturlige muslinger ofte kræver for at vokse og ved at forbyde muslingeskrab, får man yderligere den ekstragevinst, at der genskabes opvækstområder for fisk.

Døde blågrønalger bruger ilt til sin omsætning, grønalger leverer ilt til vandmiljøet inden de spises af andre organismer.

Og døde grønalger bruger ilt til deres omsætning, blågrønalger leverer ilt til vandmiljøet inden de spises af andre organismer.

  • 0
  • 0

@Niels peter,

INteressante oplysninger, som vi må håbe forskerne har med i betragtningerne vedr. "muslingerensningen".

I hvilken grad optager muslinger fosfor under væksten? Fosfor plejer jo at være ret nødvendig i tilvæksten af grise mv. Forskyder muslingeprojekter i stor skale virkelig N:P balancen?

  • sikkert ikke, det ser ud til at dansk biologiundervisning ikke tager "Redfield-konstanten" alvorligt - heller ikke miljøbevægelserne - selv om det er en gammel og anerkendt teori. http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj...?

Lidt fra Schindlers forskning:

http://www.pnas.org/content/105/32/11254.f...

Hvis Schindler har ret så er danske miljøtiltag unyttige eller måske skadelige - med god hjælp fra de sikkert velmenende miljøbevægelser. Der mangler dokumentation for grundlaget for vandmiljøplanerne for kvælstoffets vedkommende. Fosfor har man derimod haft succes med at rense fra spildevandet - og stoppe en del punktkilder.

Indirekte styres muslingevæksten vel af produktionen af plankton. Fosfor er der nok af, dels genbruges det i miljøet, det forsvinder ikke, dels så er der en ret så stor brinkerosion, hvor der tilføres fosfor til miljøet. Man burde have stoppet bundtrawlene for 20 år siden, men bedre sent end aldrig. Det tager mange år at genetablere bundvegetationen.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Jeg er selv vokset op lidt nord for Skive ved Limfjorden, og har i over 25 år fulgt tilstanden i fjorden. I 80'erne kunne man stadig fiske skrubber og ål. Ud for strandene voksede der solide bælter af ålegræs og muslingebanker.

I samme periode oplevede jeg hyppigt (ulovligt) muslingeskraberi helt ind på en meters vand langs strandene, men det så umiddelbart ud som om muslingebankerne overlevede det.

I slutningen af 80'erne startede de første 'store' bundvendinger - ikke bare lokalt iltsvind men total ødelæggelse fra af Skive Fjord op til Hvalpsund, hele Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Fjordbunden blev dækket af bruntsort, ildelugtende mudder, og det eneste der overlevede var krabberne, hundestejlerne og blåmuslingerne (jeg vælger ikke at tælle udsætningen af havørrederne med).

Gennem 90'erne var tilstanden i fjorden stabilt dårlig, men trods ødelæggelserne fortsatte muslingeskraberiet, og selv muslingebankerne langs strandende svandt ind til smalle striber og pletter. Ålegræsset forsvandt helt. I starten af 0'erne blev omfanget af muslingefiskeriet kraftigt reduceret - blandt andet fordi muslingerne var giftige om sommeren.

Først i slutningen af 0'erne har jeg set tegn på forbedring; muslingebankerne langs strandene er vendt tilbage, der er kommet spredte pletter med ålegræs, og sidste sommer så jeg for første gang i 20 år en ål bugte sig hen over blåmuslingerne. Men tilstanden er skrøbelig; der er stadig hyppige iltsvind om sommeren hvor store områder dør.

Gennem hele perioden har der været en række parallelle tiltag, som gør det svært at afkode årsag og virkning. Både kvælstof- og fosforudledningen er reduceret men problemet i fjorden om sommeren er stadig de voldsomme alge-opblomstringer - og en fjord, hvor økosystemet er så skrøbeligt, at det har svært ved at håndtere presset.

Muslingeskrabet er stadig på et reduceret niveau, men fiskerne presser på for større kvoter efter mange år, hvor muslingebankerne har haft ro til at vokse. Efter min subjektive mening er muslingefiskeriet ikke direkte årsag til iltsvindet, men bidrager negativt. Skrabet hvirvler store mængder bundslam op i vandsøjlen, og skyerne af slam bliver i stille vejr hængende i dagevis og breder sig over mange kvadratkilometer. Her skygger det for alger og vegetation på middeldybt vand (ingen iltproduktion) og samtidig giver de frigjorte næringsstoffer grobund for en voldsom algevækst i den øverste meter vand. Samtidig ødelægger muslingeskrabet selvsagt muslingebankerne, vis evne til at fungere som algefilter reduceres væsentligt. Ligeledes pløjes de sårbare pletter af ålegræs i stykker, og endnu et af fjordens stabiliserende elementer ødelægges. Resultatet er, at fjorden samlet set gøres mere sårbar over for påvirkningen af næringsstoffer fra byer og landbrug.

Det samlede pres på fjordens økosystem skal altså reduceres, og den skal have ro til at genetablere sig. Her nytter det ikke bevidstløst at pege fingre eller forsvare "sit eget" erhverv: landbruget, fiskerne og byerne(turismen) omkring fjorden har et fælles ansvar. Det klæder ingen af parterne, når de hver især egoistisk påberåber sig retten til maksimal profit i deres eget erhverv.

  • 0
  • 0

@Tommy,

I slutningen af 80'erne startede de første 'store' bundvendinger - ikke bare lokalt iltsvind men total ødelæggelse fra af Skive Fjord op til Hvalpsund, hele Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Fjordbunden blev dækket af bruntsort, ildelugtende mudder, og det eneste der overlevede var krabberne, hundestejlerne og blåmuslingerne (jeg vælger ikke at tælle udsætningen af havørrederne med).

tak for et fortrinligt og tankevækkende indlæg. Et par af brikkerne vedrørende vandmiljøet som du beskriver er velkendte, en stigende temperatur gennem 90-erne udløste en stribe af iltsvindsforekomster, som også DMU nu peget på som årsag. Den kan vi ikke gøre noget ved - ligesom den sygdom, der fik ålegræsset til at dø nok skal helbredes af sig selv. Men en del andre faktorer kan vi gøre noget ved - begrænsninger af muslingefiskeriet og forstsæt bestræbelserne med at begrænse diverse skadelige udledninger at stoffer, der hober sig op i miljøet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten