Spænding før energiplan: Tør regeringen lave simpel rente-ændring?

Hvis regeringens Klimastrategi 2050 - som offentliggøres torsdag - ikke indeholder et forslag til at sænke den såkaldte kalkulationsrente på samfundsøkonomiske beregninger på energiprojekter - kan det hele være lige meget.

Så skarpt udtrykker direktør for Dansk Fjernvarme, Jørgen G. Jørgensen, sig forud for lanceringen af regeringens plan for, hvordan Danmark kan blive uafhængigt af fossile brændsler inden 2050.

»Med en fortsat høj kalkulationsrente vil mange investeringer i solvarme, geotermi, varmepumper og vindmøller aldrig blive samfundsøkonomisk rentable og derfor aldrig blive realiseret - selvom projektet er en god forretning for fjernvarmeværket eller selskabet bag projektet,« siger han.

Udbredelse af store solvarmeanlæg vil bremses, selvom der er fin økonomi i projekterne for fjernvarmeselskaber. Det sker, hvis ikke regeringens nye energiplan vil sænke den såkaldte kalkulationsrente. Illustration: NØRGAARD SØRENSEN JESPER/POLFOTO

En kalkulationsrente er den rentefod, man vælger at kalkulere med i en given investeringsberegning, og i Danmark har finansministeriet sat den til seks procent ved beregning af samfundsøkonomi i energiprojekter - og der har den ligget i mange år.

Modsat vores nabolande som Tyskland, Sverige og Norge, som allerede har sænket den til henholdsvis 2, 3 og 3,5 procent.

Investeringstunge projekter falder

Da vedvarende energiprojekter ofte er meget investeringstunge - men billige i drift - vil en høj kalkulationsrente give meget lange tilbagebetalingstider.

Og da biomasse og vind samtidig vil erstatte brændsler, som ellers ville skæppe i statskassen, ligger det tungt med at få samfundsøkonomi i disse projekter, som derfor får nej fra myndighederne.

Projekterne må nemlig kun realiseres, hvis der er en positiv samfundsøkonomi.

»Vi - og mange andre - har påpeget dette problem igennem  mange år, men jeg har desværre ikke set tegn i medierne på, at en sænkning af kalkulationsrenten er med i regeringens plan. Forhåbentligt tager jeg fejl,« siger Jørgen G. Jørgensen.

Så sent som i april i år skrev Dansk Fjernvarme og Vindmølleindustrien til Klima- og energiministeren for at gøre opmærksom på problemet, og også Ingeniørforeningen har tilbage i 2007 kritiseret den høje kalkulationsrente for at være dræbende for udbygningen med vedvarende energi.

Løkke lovede ændring i 2009

Faktisk har statsminister Lars Løkke Rasmussen selv - da han var finansminister tilbage i 2008 - erklæret sig enig i, at kalkulationsrenten skal sættes ned og lovede dengang at revidere kalkulationsrenten i 'starten af næste år' - som altså var 2009.

Det fremgår af et svar til det radikale medlem af finansudvalget, Morten Helveg Petersen, som havde stillet skeptiske spørgsmål til den ministerielt vurderede nutidsværdi af langsigtede energiinvesteringer i eksempelvis vindmøller.

Men der omlægges jo allerede nu til vedvarende energi - er det så så vigtigt med den kalkulationsrente?

»Ja for det er vigtigt for tempoet, og hvis vi mener noget med, at Danmark skal omstilles til vedvarende energi,« mener Jørgen G. Jørgensen fra Dansk Fjernvarme.

»Det er vores klare fornemmelse, at rigtig, rigtig mange fjernvarmeværker er meget interesserede i at investere i solvarme, biomasse, geotermi, elpatroner og store varmepumper. Men de investerer jo ikke, hvis de på forhånd kan se, at projekterne ikke kan godkendes på grund af en dårlig samfundsøkonomi,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Enig

"..må nemlig kun realiseres, hvis der er en positiv samfundsøkonomi.."

"..selvom projektet er en god forretning for fjernvarmeværket eller selskabet bag projektet,« siger han..."

"..Det er vores klare fornemmelse er, at rigtig, rigtig mange fjernvarmeværker er meget interesserede.."

  • 0
  • 0

Der er faktisk en del solvarmeprojekter, der i dag indklages til Energikalgenævnet netop fordi de ikke helt opfylder dagens rente på 6%. det er f. eks Vejby - Tisvilde.

Der er også andre hvor samfundsøkonomisk rente er 6% eller bedre. Disse går det noget lettere med at få godkendt, så det har da nogen betydning om renten er høj eller lav.

  • 0
  • 0

Der er nævnt en kalkulationsrente på 6 %.

Et solvarme- eller varmepumpeanlæg har sandsynligvis en levetid på omkring 20 år og giver hvert år en besparelse.

Hvis man har en sum penge, kan man i dag fx få 3,5 % i rente i et pengeinstitut.

Hvordan skal man lige sammenligne henholdsvis '6 %' og '3,5 %' eller kan man ikke det? Jeg tænker over eventuelle ulemper (for forbrugeren af VE energi) ved at sætte kalkulationsrenten ned fra de nævnte 6 %.

Hilsen Christian Drivsholm

  • 0
  • 0

Hej Christian.

Selvfølgelgit skal vi være opmærksomme på om der kan være negative konsekvenser.

Dynamikken i en høj ctr. en lav kalkulationsrente er jo den at en høj rente animerer til at etablere anlæg med lave etabelringsomkostninger mod at der i anlæggets levetid indkøbes brændsel.

Modsat ved en lav rente, hvor incitamentet er til større investeringer mod et mindre forbrug efterfølgende.

De ting vi skal i gang med at invetere i er jo alle ting som ikke kræver ressourcer eller ihvertfald med et absolut minimum af ressourceforbrug. Så ud fra den betragtning kan jeg ikke få øje på nogen VE teknologi, der skulle komme i klemme ved en lavere rente.

Om det vil forringe selskabsøkonomien er nok ikke sdåant lige at svare på.

Jeg ser fra tid til anden projekter, hvor selskabsøkonomien er god, men samfundsøkonomien er dårlig, hvilket gør at en VE forbruger går glip af en lavere energiregning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten