Spændende rammer for uddeling af Produktprisen 2012
For få år siden blev der sprøjtet nye produkter ud i massevis. Nu skal Nokias tidligere udviklingsafdeling i Københavns sydhavn danne ramme for kåringen af dette års fremmeste produkter på det teknologiske felt.
Produktprisen 2012 bliver den 7. november uddelt på en storstilet konference i de flotte bygninger, der netop er blevet overtaget af Aalborg Universitet. Det er Ingeniøren, der afholder konferencen i tæt partnerskab med Aalborg Universitet:
»Vi er glade for at kunne afholde uddelingen af Produktprisen i vores nye Aalborg Universitets campus på havnefronten i København SV; her vil der fra 1.september 2012 komme til at være studiemiljø for i alt 2.500 bachelor-, kandidat-og PhD-studerende. Uddeling af produktprisen passer godt ind i vores Campusmiljø, hvor læring, forskning og innovation går op i en højere enhed. For os som universitet, giver uddelingen af Produktprisen også en mulighed for at vise de studerende, hvad der sker lige nu mht produktudvikling inden for mange industrigrene på en gang; og så oven i købet i en festlig ramme som en prisuddeling jo er,« siger professor Lene Lange, der er forskningsdirektør på AAU og campusleder for AAU-Cph; og jurimedlem til netop Ingeniørens Produktpris.
De 2.500 studerende starter deres studier allerede i næste uge. Hermed har Aalborg Universitet fået samlet alle sine aktiviteter i København ét sted. Tidligere havde universitetet afdelinger i både Ballerup, Hørsholm og Frederiksberg. Aalborg Universitet vil som vært og medlem af juryen også være medarrangør af uddelingen af Produktprisen.
Det er stadig muligt at indstille nye produkter til Produktprisen. Sidste frist er 4. oktober men jo før man tilmelder sig, jo større er chancen for at høste point i konkurrencen om Læsernes Pris, hvor de indstillede produkter med Likes dyster om at være de mest populære.
Tidligere har kandidater til produktprisen dystet inden for fagdiscipliner som Byggeri, Produktion eller Biotek, men i år er kategorierne mere indholdsorienterede, så produkter fra forskellige anvendelsesområder dyster om eksempelvis Globaliseringsprisen, Designprisen eller Velfærdsprisen.
Sidste frist 4. oktober
De vigtigste krav til deltagelse i konkurrencen er, at produktet er lanceret på markedet i tidsrummet august 2011 til august 2012, og at den væsentligste del af produktudviklingen er foregået i Danmark.
Der er sidste frist for indstillinger af produkter 4. oktober kl. 12, men allerede nu er der indstillet mange spændende produkter, du kan læse om på Ingeniøren online. Læs mere om Produktprisen 2012 her, hvor der også er henvisning til den hjemmeside, der bruges til indstilling af produkter.
- november uddeles de otte priser efter en spændende dag med et konferenceprogram, der byder på mange forskellige vinkler på produktudvikling. Konferenceprogrammet offentliggøres i løbet af september.
Ingeniørens Produktprisen 2012 - kom og vær med
[Læs alt om Produktprisen her](https://ing.dk/produktprisen)
Et væld af produkter er indstillet til Produktprisen 2012, og dommerne går nu i gang med at
vurdere hver og et.
I år har der været så stor interesse for arrangementet, at vi har besluttet at udvide det til en hel dag med et skarpt konferencespor - alt sammen om produktudvikling. Det bliver afholdt hos Aalborg Universitet i Nokias gamle bygninger i København.
Her vil man eksempelvis høre om trends inden for produktudvikling som 3D-print og brugerdrevet innovation, og man har mulighed for at få praktiske råd om patentering og finansiering.
Uddelingen af priserne sker ved et arrangement den 7. november.
[Se programmet og tilmeld dig her](https://ing.dk/modules/fsArticle/index.php?articleid=132903)
Dokumentation
