Hvad så med vandbaseret gulvlak til trægulve???
Det kan være sundhedsskadeligt for spædbørn at kravle rundt på vinylgulve.
Svensk forskning viser, at spædbørn i boliger med vinylgulve i enten børneværelse eller forældrenes soveværelse har næsten dobbelt så høj koncentration i urinen af et hormonforstyrrende stof, som børn fra hjem uden vinylgulve.
Forskere fra universitetet i Karlstad målte indholdet af en række hormonforstyrrende stoffer i urinen hos 83 børn på mellem to og seks måneder.
Den gennemsnitlige koncentration af stoffet MBzP, et nedbrydningsprodukt fra plastblødgøreren butylbenzylphthalat (BBzP), var 10,3 eller 10,5 nanogram pr. milligram creatinin hos børn, hvor børnenes eget eller forældrenes soveværelse havde vinyl på gulvet. Til sammenligning var koncentrationen 6,0 hos børn fra hjem uden vinylgulve.
Desuden viser målingerne, at jo større børnene er, desto mere af den hormonforstyrrende plastblødgører fra vinylgulvene har de i sig. Det kan muligvis skyldes, at blødgøreren ikke blot kommer ind i kroppen med støvet på gulvet, men at den også optages direkte gennem huden, skriver forskerne i deres artikel i det videnskabelige tidsskrift Indoor Air.
De hormonforstyrrende stoffer, også kaldet phthalater, blødgør den PVC-plast, som vinylgulvene er fremstillet af. De kan give en række helbredsskader og er blandt de hovedmistænkte for at være skyld i mænds lave sædkvalitet.
Fire phthalater, herunder BBP, er forbudt i legetøj i EU. Der er derfor ingen logik i, at stofferne er tilladt i vinylgulve, mener biolog Gunnar Toft, Aarhus Universitet, der forsker i effekterne af miljøfremmede stoffer.
»Små børn mere sårbare end voksne. De får også de store mængder af blødgørere, når de kravler rundt på gulvene, så deres indtag er større end voksnes,« siger han.
Gunnar Toft mener ikke, at den svenske undersøgelse giver anledning til at tro, at følgerne af at vokse op i et hjem med vinylgulve er direkte katastrofale. Det skyldes, at nedbrydningsprodukterne fra andre plastblødgørere end BBP findes i højere koncentrationer i alle børnenes urin, uanset om der er vinyl på gulvene i deres hjem eller ej.
Det er dog sparsomt, hvor meget forskerne ved om hvert enkelt stofs virkning, understreger han.
Voksne har generelt ikke noget at frygte fra vinylgulvene, mener hverken Gunnar Toft eller kemikaliemedarbejder og biolog Eline Aggerholm Kristensen fra Det Økologiske Råd. Sidstnævnte opfordrer alligevel forældre til at rive eventuelle vinylgulve i hjemmet op og erstatte dem med en anden belægning.
»I Danmark har der siden 1999 været et totalt forbud mod phthalater i legetøj og småbørnsartikler for børn i alderen fra nul til tre år. Hvad nytter det, når babyer og børn optager store mængder af stofferne ved blot at færdes på deres eget gulv derhjemme?« spørger Eline Aggerholm Kristensen.
Hun opfordrer til strengere lovgivning, så phthalaterne bliver helt forbudt. Danmark forsøger allerede at overbevise EU-Kommissionen om, at den skal forbyde fire phthalater i produkter til indendørs brug. Et af dem er netop BBzP.
Forslaget om forbuddet er begrundet med den såkaldte cocktaileffekt, altså at grænseværdier for hvert enkelt af stofferne er utilstrækkelige, fordi stofferne forstærker hinandens skadelige virkning.
Men selv ikke det danske forslag er ifølge Det Økologiske Råd tilstrækkeligt.
»Vi ser gerne et forbud mod alle phthalater med henvisning til forsigtighedsprincippet,« siger Eline Aggerholm Kristensen.
Pressemeddelelse om undersøgelsen fra universitetet i Karlstad
Resumé af den videnskabelige artikel
Hvad så med vandbaseret gulvlak til trægulve???
Ja, det er interessant, de burde komme med et bud på hvilket gulv der er mindst skadeligt frem for blot at sige at "fjern vinyl". Hvad nytter det hvis man erstatter det med noget der er lige så skadeligt.
Bedste bud fra min side: Sæbebehandlede trægulve? Linoleum?
Endnu en gang skræmmende konsekvenser fra brugen af phthalater i platiskprodukter. Hvorfor pokker får vi ikke snart forbudt det stof?
Nogle der ved noget om der findes alternativer til blødgøring af plastik?
Bedste bud fra min side: Sæbebehandlede trægulve? Linoleum?
Linoleum er også mistænkt, så det vil muligvis være et dårligt bytte...
Linoleum er også mistænkt, ..
Mere præcist, fyldstofferne: http://de.wikipedia.org/wiki/Linoleum
Hørolien eller fernis på hørolie er ikke noget unaturligt.
Der er ikke kommet noget fornuftigt fra dette selvbestaltede råd.
De er støttet af private interesser, jeg behøver vel bare nævne Ryan.
De prøver at retfærdiggøre deres tilskud fra private velgørere.
De har 1000 medlemmer, det er en forening, der kun har til opgave at sikre sig penge fra naive folk, der tror, at det er en statsautoriseret institution, som sikrer borgernes vel, men det er det ikke, det er en privat forening, som sikrer sig store beløb på at bekymre borgerne.
Og så er der dem der går efter bolden ....
Jeg ved ikke hvem Ryan er - men jeg er selv en af de "naive" som støtter rådet.
Du ved udmærket, hvem han er, lad nu være med at spille dum!!!
NEJ - det ved jeg ikke ! Muligvis ER jeg dum, men jeg aner ikke hvilken Ryan du henviser til ! Men du er åbenbart alvidende, så kunne du ikke forklare mig hvad du mener med: "De er støttet af private interesser, jeg behøver vel bare nævne Ryan." Skal det forstås således, at du synes at foreninger som støttes af "private interesser" (f.eks. mig som privatperson) burde forbydes ?
Bortset fra det handler artiklen om phthalater ("bolden"), og det benytter du så til at gå i flæsket på Det Økologiske Råd ("manden") ... Den slags argumentation plejer jeg at kalde demagogi.
Jeg har i en årrække "samlet" på ting, der øger risikoen for astma. Det startede, da den såkaldte "hygiejne teori" kom frem. Jeg havde meget svært ved at finde den forøgede hygiejne bortset fra at folk bader hyppigere.
Første fundne risiko (svensk kilde, mindst 15 år siden): vinylgulve
Klor i svømmehaller fordobler risikoen for astma hos folk, som i forvejen er arveligt disponeret.
Brug af sprayflasker
Med venlig hilsen
Anni Kjeldgård
Jo, du gør, for nu har du vel Googlet, f....
Google giver: "Ca. 728.000.000 resultater"
Så kan jeg selv vælge ... Er det hvad DU forstår ved et værdigt debatsvar ? jeg undres ... mvh søren
Endnu en gang skræmmende konsekvenser fra brugen af phthalater i platiskprodukter. Hvorfor pokker får vi ikke snart forbudt det stof?
Der er ikke tale om et stof, men en hel række stoffer. Og der er stor forskel på farligheden af dem. Derfor får jeg røde knopper, når stofferne omtales samlet, som var de sidestillede. De kortkædede, methyl og ethylptalat har jeg endnu ikke set nogle faresignaler for.
Google giver: "Ca. 728.000.000 resultater"
Så kan jeg selv vælge ... Er det hvad DU forstår ved et værdigt debatsvar ? jeg undres ... mvh søren
Du kan føle dig nogenlunde sikker på at ca 727.999.000 af googles hits er totalt værdiløse.
M
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard