SpaceX dropper flybårne rumopsendelser

Det private firma SpaceX har forladt det ambitiøse Stratolaunch Systems, der skal udvikle flybårne rumopsendelser fra et megafly. De erstattes formodentlig nu af et andet privat rumfirma, Orbital Sciences Corp.

Den legendariske flykonstruktør Burt Rutan gik sidste år sammen med software-milliardæren Paul Allen om at udvikle verdens største fly, der skal benyttes til at sende raketter ud i rummet fra højt oppe i stratosfæren. Raketterne skal med tiden udrustes med bemandede kapsler. Med sig i projektet havde de Elon Musks private rumfirma, SpaceX.

Moderflyet 'Stratolaunch' bliver på størrelse med to 747-jumbojetter tilsammen og får et vingefang på 117 meter. Det skal drives af seks flymotorer svarende til dem på jumbojetter. Stratolaunch skulle have løftet en 36 meter lang raket udviklet af SpaceX med flydende brændstof op i 9-10 kilometers højde, hvorfra den skulle frigives og flyve ud i kredsløb om Jorden.

Raket bliver for dyr at producere

I november forlod SpaceX imidlertid projektet, da det viste sig, at firmaet for at bygge den nye raket skulle ændre for mange ting i sin produktionslinje til Falcon 9-raketten. Falcon 9 benytter ni af firmaets Merlin-1C-motorer, mens raketten til Stratolaunch kun skulle have fire eller fem motorer.

Samtidig skulle der tilføjes væsentlige strukturforstærkninger og finner på Stratolaunch-raketten. Disse store ændringer i produktionslinjen ville ødelægge firmaets forretningsmodel for Falcon-raketterne.

I sin jagt efter en anden leverandør af den nødvendige raket har Stratolaunch ifølge direktøren, Gary Wentz, i de seneste måneder været i forhandlinger med Orbital Sciences Corp. Han forventer en endelig aftale med firmaet i februar næste år. Dermed vil man stadig kunne holde tidsplanen med den første prøveflyvning i 2017.

Hverken Stratolaunch eller Orbital Sciences Corp. vil dog oplyse, hvad den endelige konfiguration af projektet bliver. SpaceX's raket var baseret på flydende brændstof, mens Orbital Sciences Corps er baseret på fastbrændstof.

Orbital Sciences Corp. har tidligere haft sin eget flybårne raket til rumopsendelser, Pegasus, som siden er blevet skrinlagt. Den nye raket til Stratolaunch skal dog være meget kraftigere, end Pegasus var.

Kan lette fra Kennedy-rumcenteret

Stratolaunchs samlede startvægt bliver på omkring 600 ton. Flyet kan starte fra f.eks. landingsbanen på Kennedy-rumcenteret i Florida, og dets aktionsradius ud til opsendelsespunktet for raketten er 2.400 kilometer fra startbanen.

Pointen med opsendelser fra stratosfæren er, at man ikke som på Jorden er underlagt begrænsninger af, hvilke kredsløb der kan opsendes til. Ved jordbaserede opsendelser undgår man f.eks. at sende raketterne hen over beboede områder.

Dokumentation

Artikel på Space.com

Emner : Raketter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så han skal bare sættes helt udenfor beslutningsprocessen.

Men a simpel vinge med motorer på til at bære en raket tror jeg godt kunne give økonomisk mening. Måske endda rigtigt meget fordi det er i starten hvor den skal løfte al sin vægt og det næsten kun er værdiløs hover at en raket virkeligt koster penge. At kunne komme 10-20km op med 1000km/t 'gratis' må reducere raketstørrelsen ganske dramatisk.

og forresten, aerodynamisk tab ved høj hastighed igennem tyk atmosfære er heller ikke billigt.

  • 0
  • 0

Bert er gået på pension. Han var kun med ved præsentationen for at "vise ansigt".

Men du kan jo lave lidt matematik for at finde ud af fordelen ved airlaunch. Det er ikke meget, vel en cirka 10 %.

Og Pegasus, som Orbital lavede, blev droppet fordi det var for dyrt - selv når man ser på de specielle behov militæret har.

Men flyet er da stort og flot...

  • 0
  • 0

At kunne komme 10-20km op med 1000km/t 'gratis' må reducere raketstørrelsen ganske dramatisk.

Jeg så på et tidspunkt en "Rule of 666" citeret (held og lykke med google, jeg har aldrig fundet den igen). Hvis du kan nå Mach 6 i 60.000 fod (~20 km) med et fly, så har du sparet 6% af energien til at gå orbitalt. Mach 1 i 10 km må være omkring 0,5% hvis besparelsen er lineær, men jeg kan ikke lige vurdere hvad vej effekten af den aftagende atmosfære vender.

Men der er forholdsvis langt til en dramatisk reduktion.

  • 0
  • 0

Det er værd at forstå at en raket ikke tilfører energien linært. Brændstofforbruget i starten er meget dramatisk selvom der tilføres meget lidt at kredsløbsenergien. Hvis vi blot skulle betale for energien der tilføres payload så var det ganske trivielt. Så havde vi noget af det de besøgende fra rummet bruger.

  • 0
  • 0

Det er værd at forstå at en raket ikke tilfører energien linært. Brændstofforbruget i starten er meget dramatisk selvom der tilføres meget lidt at kredsløbsenergien. Hvis vi blot skulle betale for energien der tilføres payload så var det ganske trivielt. Så havde vi noget af det de besøgende fra rummet bruger.

Gaaaaab Dan - kan du ikke skrive et eneste indlæg i en rumrelateret blog uden at lufte din ET religion?

  • 0
  • 0

Prøv at tænk over hvor du er Flemming. Du er ikke i vild med dans Danmark. Du er på en planet der kredser om en stjerne i et gigantisk ocean sammen med 100000000000000000000000 andre stjernesystemer. Det er ret så mange selvom du kun kan se dit hamsterbur.

Mit synspunkt er baseret på ganske megen evidens og intelligent analyse deraf. Erich von Däniken spiller ingen rolle. Hvad er dit baseret på.

  • 0
  • 0

Prøv at tænk over hvor du er Flemming. Du er ikke i vild med dans Danmark. Du er på en planet der kredser om en stjerne i et gigantisk ocean sammen med 100000000000000000000000 andre stjernesystemer. Det er ret så mange selvom du kun kan se dit hamsterbur.

Mit synspunkt er baseret på ganske megen evidens og intelligent analyse deraf. Erich von Däniken spiller ingen rolle.

Hvad er dit baseret på.

Du misforstår (som sædvanligt) pointen Dan - dette er ikke en (religiøs) debat pro/contra ET, men en debat om den besparelsen i launch vehicle masse/pris man kan opnå, hvis man kan starte med 1000 km/h i 10.000 meters højde contra en stående start på jorden.

Så: Med mindre du kan fortælle os, hvordan dine "venner" implementerer interstellar propulsion, har det sådan set ingen berettigelse i denne debat - men er blot irrelevant støj - - -

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Flemming, jeg misforstår intet. Det var en simpel relevant kontekstuel pointe at vi ikke har teknologien til at direkte tilføre energi til et objekt og opnå kredsløb på den måde. Det var en lille biting men din allergi overfor begavelse fik dig til at kritisere. Jeg skiftede ikke emnet som du uærligt forsøger at sige. Og du bruger da også ordet religion i et irrationelt forsøg på at farve emnet.

Du forsøger at intimidere et emne væk fordi det ikke passer ind i dit smålige verdensbillede. Istedet for blot at være uenig så forsøger du at brænde det på bålet. Det er meget lidt imponerende.

  • 0
  • 0

Flemming, jeg misforstår intet.

Den lader vi lige stå lidt ;o)

Det var en simpel relevant kontekstuel pointe at vi ikke har teknologien til at direkte tilføre energi til et objekt og opnå kredsløb på den måde.

[b]Nej[/b] - det var en nøje plantet bemærkning om din religiøse holdning til ET - hvis vi snakker religion: Du missionerer ;o)

Det var en lille biting men din allergi overfor begavelse fik dig til at kritisere. Jeg skiftede ikke emnet som du uærligt forsøger at sige. Og du bruger da også ordet religion i et irrationelt forsøg på at farve emnet.

Ja - jeg bruger ordet religion - for det er eksakt, hvad det er er. Du (og ligesindede) tror på tilstedeværelsen af ekstra terrestriale væsener på jorden - fuldstændig uden "hard evidence" fuldstændigt lige Jehovas Vidner tror på, at jorden er skabt af en hvidhåret mand for 6000 år siden. Og nej - jeg er ikke allergisk overfor begavelse - tværtimod - hver eneste gang (og det sker) at jeg bliver bevist fejl i en tese, tager jeg sandheden til mig

Du forsøger at intimidere et emne væk fordi det ikke passer ind i dit smålige verdensbillede. Istedet for blot at være uenig så forsøger du at brænde det på bålet. Det er meget lidt imponerende.

Lige så lidt imponerende som det er, at du skal bruge enhver mulig (og umulig) lejlighed til at lufte din kæphest. Igen: Så længe du ikke kan komme med noget substantielt om alternative propulsion muligheder, hvorfor så hive ET kortet ?.

Jeg forsøger [b]ikke[/b] at "brænde" ET på bålet - jeg synes blot ikke, han har nogen som helst berettigelse i et videnskabeligt forum, så længe han hviler på så spinkelt et grundlag.

Prøv at løsne skyklapperne en anelse og se objektivt på dine egne inputs - men det er måske lige så svært for dig, som for en JH'er at acceptere Darwin ??

Kan du have en god weekend Dan.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Flemming, det er kun i dit lille univers at der ikke er evidens. Der er så rigeligt til at være sikker på at vi bliver besøgt. Du har ironisk nok blind tro på at der ikke er noget om det. Jeg kan fint forsyne dig med en masse vidner af høj troværdighed men det er yderst tvivlsomt at du med din uvidenskabelige tankegang vil være i stand til at vurdere det objektivt. Du fik disse videoer så sent som 1. december.

Her er astronaut Gordon Cooper http://www.youtube.com/watch?v=EgCfKMG8sWI http://www.youtube.com/watch?v=524nIXfN6_c

En sød sag fra 1954 i England http://www.youtube.com/watch?v=IQSJo-czXUM

En solid sag fra 1994 I Zimbabwe http://www.youtube.com/watch?v=bgZE8s0hBRQ

Her er et par oversigtsdokumentarer http://www.youtube.com/watch?v=PIeGeE0uDJg http://www.youtube.com/watch?v=cYPCKIL7oVw http://www.youtube.com/watch?v=vq2_55OImfg

Ikke at du vil have den mentale ro til overhovedet at overveje det. Du vil skøjte forbi og igen senere bebrejde mig for at have det samme synspunkt uden begrundelse. Så kan jeg prøve igen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten