Space Needle beklædes med glas: Garanti for højdeskræk

29. maj 2018 kl. 12:123
Space Needle beklædes med glas: Garanti for højdeskræk
Space Needle i Seattle er ved at blive restaureret, og mængden af glas i konstruktionen øges betragteligt. Illustration: Schmidt/Hammer/Lassen.
I glastårnet skal selv bænkene være gennemsigtige.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det 184 meter høje udsigtstårn Space Needle i Seattle skal være endnu mere spektakulært, end det har været i de 56 år, det foreløbig har eksisteret. Efter en ombygning til omkring 650 millioner kroner skal selve udsigtsplateauet på toppen, som ligner en flyvende tallerken, udstyres med et roterende gulv af glas. Dermed vil ingenting stå i vejen for udsigten over byen – heller ikke den, der befinder sig under dine fødder.

Hvis du ikke er besvimet bare ved tanken, kan du bevæge dig uden for glasvæggene og nyde udsigten under åben himmel. Hvis behovet for at sætte sig skulle trænge sig på, kan du slå dig ned på en af de 24 bænke, som er blevet stillet op efter restaureringen. Også de er lavet af glas, selvfølgelig. Tanken er, at du skal få følelsen af at svæve – selv om du har begge ben solidt plantet på et massivt glasgulv, som vil veje 37 ton, når det er færdigt. Alt i alt har man beregnet, at der vil være 196 procent mere glas i det nye tårn.

Tåler en orkan

Da det blev bygget til verdensudstillingen i 1962, var Space Needle den højeste bygning i Seattle. I dag er den overgået af fem eller seks skyskrabere. Ikke desto mindre er tårnet med sin særegne form stadig det mest iøjnefaldende i byens skyline.

Tallerkenen på toppen måler 42 meter i diameter og holdes oppe af tre ben, som bliver smallere på midten. For at sikre tårnet mod jordskælv er der bygget et 10 meter dybt og 40 meter bredt fundament i armeret beton i bunden. Vægten af fundamentet gør, at tårnets tyngdepunkt ligger bare halvanden meter over jordhøjden. Det skulle ifølge Wikipedia medføre, at den tilsyneladende ‘tyndbenede’ konstruktion kan modstå vindstød på op til 320 km/t og jordskælv på op til 9,1 på richterskalaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter 56 år var udsigtstårnet modent til en restaurering. Illustration: Space Needle.

80 procent færdigt

Tårnet huser også en restaurant i ‘knæhøjde’ (30 meter over jorden) med plads til 300 gæster. Også restauranten roterer, med en hastighed på 47 minutter pr. omdrejning. Dermed undgår man at skændes om at få pladsen ved bordet med bedste udsigt.

På Space Needles hjemmeside kan du følge fremskridtene i ombygningen dag for dag. I skrivende stund er omtrent 80 procent af arbejdet fædiggjort, og ejerne af tårnet har allerede haft de første publikummer til snigpremiere.

Her kan du se virksomhedernes egen præsentation af projektet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Remote video URL

Artiklen er fra tu.no

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
29. maj 2018 kl. 16:07

CN tower i Toronto har ogsaa en glasbund, men man faar mere hoejdeskraek ved at vaere ude i fri luft, Hvis i kommer til Toronto skulle i proeve. Et par minutter inde i denne video kan i se en med hoejdeskraekhttps://www.youtube.com/watch?v=3KkK35y8MAA

2
29. maj 2018 kl. 14:41

Eiffeltårnet har et ikke helt gennemsigtigt gulv i 57 meters højde. Selv det træder man altså lige et par skridt tilbage for.

Så jeg tror gerne på garantien for højdeskræk!