Space Fence skal beskytte astronauter og satellitter mod rumskrot
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Space Fence skal beskytte astronauter og satellitter mod rumskrot

Space Fence foretager 1,5 millioner observationer i døgnet, i en radius på over 1.900 kilometer. Illustration: Lockheed Martin

Det amerikanske flyvevåbens radarprogram Space Fence har nu bestået sit såkaldte critical design review, og designet er dermed erklæret modent til test og produktion.

Producenten, den amerikanske forsvarsgigant Lockheed Martin, er nu begyndt at bygge en jordstation på Marshalløerne og forventer, at Space Fence kan begynde at opspore satellitter og rumskrot i et testprogram i begyndelsen af 2016.

»Afslutning på critical design review markerer afslutningen på designfasen og dermed starten på radarproduktion og anlægskonstruktion for Space Fence,« skriver Lockheed Martin i en pressemeddelelse.

Rumskrot er stigende problem

Space Fence skal levere data til det amerikanske forsvars Joint Space Operations Center, JSpOC, der står for at overvåge rumtrafikken og udsende kollisionsvarsler til satellitoperatører, som så kan navigere satellitter og rumfartøjer ud af farezonen.

Det nye system kan registrere objekter på størrelse med en tennisbold og monitorere over 200.000 ødelagte satellitter, raketdele og andre vragrester i rummet samtidig. De eksisterende radarer og optiske sensorer kan til sammenligning registrere objekter på størrelse med en basketball og følge omkring 23.000 objekter samtidig.

Designtesten for det nye Space Fence falder sammen med det europæiske rumagentur ESA's nylige forudsigelse om, at den formodede raketdel WT1190F vil ramme Jordens atmosfære og styrte ned i Det Indiske Ocean 13. november.

WT1190F udgør ifølge ESA ikke nogen trussel mod mennesker på Jorden, men vragrester i rummet udgør et stigende problem. Forbedringerne af Space Fence skal således hjælpe med at afværge trusler mod astronauter på Den Internationale Rumstation, ISS, eller vigtige kommunikations- og overvågningssatellitter.

Rumovervågning generation 2

Space Fence er anden generation af det amerikanske flyvevåbens rumovervågningsprogram. Space Fence erstatter VHF-radarnetværket Air Force Space Surveillance System (AFSSS), som blev lukket ned i september 2013, efter at planer om at opgradere systemet blev droppet. AFSSS har været operationelt siden 1961 og leverede ifølge det amerikanske forsvar unøjagtige data.

Space Fence består af S-båndsradarer, der virker i frekvensområdet 2-4 GHz. Systemet vil foretage 1,5 millioner observationer i døgnet, i en radius på over 1.900 kilometer fra Jorden.

General William L. Shelton fra Air Force Space Command udtalte derfor i 2013, at sammenligningen mellem AFSSS og det nye Space Fence er som at sammenligne æbler og bananer. Radarer på Cavalier Air Force Base og Eglin Air Force Base har siden nedlæggelsen af AFSSS varetaget opgaven med at monitorere satellitter og rumskrot.

Det nye Space Fence-program har en pris på godt 1,6 milliarder dollars, svarende til 10,6 milliarder kroner. Lockheed Martin vandt kontrakten på udvikling og produktion af Space Fence i 2014, i konkurrence med amerikanske Raytheon.

Kontrakten med Lockheed Martin omfatter opførelsen af jordstationen på Kwajalein i Marshalløerne samt en option på endnu en jordstation i Australien.

Stationen på Kwajalein skal stå klar i 2018. Space Fence ventes at være fuldt operationelt i 2019.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil formode at forekomstfordelingen af rumskrot over størrelse har en singularitet nede mode størrelse 0. En tennisbold er en hel del større i udstrækning end et riffelprojektil, og hvis rumskrot i riffelprojektilstørrelse er ganske skadeligt i 10 km/s, samt forekommer med 100 gange frekvensen af skrot i tennisboldstørrelse, har man ikke i det store og hele vundet så meget ved at kunne se tennisbolde. Så hvad er baggrunden? Er der aldrig problemer med skrot i riffelprojektilstørrelse? Eller forekommer det sjældnere end med skrot i tennisboldstørrelse? Selvfølgelig er det en stærk forbedring at gå fra basketbold- til tennisboldstørrelse.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten