Søvnteori: Vi er kun vågne, når det er en fordel for organismen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Søvnteori: Vi er kun vågne, når det er en fordel for organismen

Den simpleste forklaring på, hvorfor vi sover, er, at vi så ikke behøver at være vågne.

Eller videnskabeligt formuleret: Søvn er en tilstand af adaptiv inaktivitet. Dens evolutionære funktion er at sikre, at vi kun er aktive, når det er til fordel for organismen, dvs. når der skal jages og spises, eller når det er tid til sex.

Det koster energi at bevæge sig, og søvn er derfor ligesom en pauseskærm, som slår til, når der ikke er vigtigt arbejde, der skal udføres.

sover kun fem timer i døgnet, fordi de skal være på vagt over for rovdyr. Illustration: Picasa 3.0

Søvnforskerne Chiara Cirelli og Giulio Tononi fra University of Wisconsin i Madison har kaldt denne forklaring for søvnteoriernes 'nul-hypotese'. Den er blevet formuleret med fornyet kraft af psykolog Jerry Siegel fra UCLA i en artikel i fagbladet Nature Reviews Neuroscience, og har kastet en masse diskussioner af sig.

Selvsagt er de fleste kolleger uenige med Siegel, fordi de fremherskende søvnteorier alle går ud fra, at vi har brug for at sove; at søvn har en regenerativ funktion, der skal reparere og genoplade kroppen.

Genopbygning og genoplevelse

Den drømmende REM-søvn, som får vores øjne til at flakke under øjenlågene, er for eksempel blevet koblet til genopbygning af hjernens neurotransmittere og til proteinsyntesen.

Andre søvnteorier, helt tilbage til Freud, peger på, at man i søvnen genoplever dagens hændelser og gennemspiller dem igen for at huske dem.

I en ny artikel i Nature Neuroscience peger professor György Buzsaki og hans kolleger fra Collège de France således på, at der findes et helt råbekor af små hjernebølger i hippocampus kaldet "sharp wave ripples", som under fase-3 søvn sender informationer til storhjernen, som er det sted, hvor langtids-hukommelsen bliver lagret og konsolideret.

Stadig andre teorier mener, at søvnens vigtigste funktion er en opdatering og reparation af immunsystemet. Når vi er svage eller syge, sover vi mere end normalt. Og det viser sig i forsøg med rotter, at søvnmangel fører til tab af hvide blodlegemer, hvilket har stor indflydelse på immunsystemets evne til at holde sygdomme væk fra kroppen.

At sove eller ikke at sove

Siegel har dog en pointe. En løve sover 15 timer i døgnet, fordi det ikke tager så lang tid at jage, mens en giraf kun sover fem timer i døgnet, fordi det er vigtigt at være på vagt.

Det er også nogenlunde oplagt, at bjørnen og pindsvinet går i dvale, når der ikke er mere at spise, og det varme vinterhi kalder. For hvad skulle de ellers gøre? Det er også helt o.k., at løvsangeren ikke sover i flere dage, når den skal tilbagelægge flere tusinde kilometer fra Sahel til Skåne.

Siegels hypotese ville være bekræftet, hvis der fandtes dyr, som slet ikke sover, fordi de har brug for at være vågne hele tiden. Og det er, hvad han ser hos visse havpattedyr. Migrerende dræberhvaler kan strejfe rundt i flere uger ad gangen, uden at de på noget tidspunkt bliver trætte.

Hvalrosser har vist sig at være vågne i flere dage i træk, selvom de er mætte og ikke har noget at tage sig til, og delfiner har altid mindst den ene halvdel af hjernen tændt, for, som han skriver, blandt andet at "undgå at svømme ind i ting".

Men hvad der er et halvtomt glas for nogle, er et halvfyldt glas for andre. Ifølge Cirelli og Tononi er delfinernes specialiserede evne til at koble den ene hjernehalvdel fra netop et bevis på, at søvn er essentiel og ikke kan fjernes helt. Men der er også andre modeksempler.

Visse travle gnavere og trækfugle snupper sig gerne en hurtig korttidsdvale (kaldt torpor) med nedsat metabolisme, når de kan få plads til det i kalenderen. Det tyder mere på, at søvn er en livsvigtig funktion, og søges kompenseret for, selvom betingelserne ikke måtte være til det.

De faglige diskussioner om søvnens betydning er meget mere tekniske og komplicerede, end det er beskrevet med disse få anekdoter. Men de fortæller i hvert fald, at diversiteten af søvnadfærd er meget stor blandt pattedyr, og at søvnens adaptive fordele kan være meget forskellige fra art til art.

Hvad den dybere mening med søvnen så egentlig er, står stadig i det uvisse. Måske er de mange teorier blot forskellige aspekter af en og samme sag. Måske er sandheden en kombination af dem alle, og velbeskrevet i ordsproget om, at arbejde gør søvnen sød.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Migrerende dræberhvaler ....

En dræberhval? = Killer Whale = Spækhugger på dansk - går jeg ud fra.

Bortset fra det, så er der vel en tendens til, at "sovende dyr" = løven lever længere end "ikke sovende dyr" = giraffer, antiloper mv.

Ganske uvidenskabelige betragtninger, men er der ikke noget om det?

  • 0
  • 0

Så vidt jeg lige med en hurtig google kunne se lever giraffer ca. 25 år i det fri og løver lever ca. 15.

Der plejer at være ret god sammenhæng mellem størrelse af en given art og livslængde. Mennesket er naturligvis en undtagelse fordi vi ikke lever 'i det fri' på samme måde.

Det giver vel fra et evolutionært perspektiv også meget god mening at større arter lever længere, da de er længere tid om at opnå fuld størrelse.

Desuden er der vist nok også noget med en meget højere metabolisme hos mindre (patte)dyr.

  • 0
  • 0

Der er ingen grund til at tro at der kun er en enkelt årsag til søvnen.
Det lyder sandsynligt at vi sover fordi det optimerer resourceforbruget. Men hvis der er nødvendige processer der med fordel kan udføres når vi alligevel kører tomgang, så vil det utvivlsomt ske, og jeg tror det er det vi iagttager.
:-)

  • 0
  • 0

Der er ingen grund til at tro at der kun er en enkelt årsag til søvnen.

Det fremsatte hypotese forekommer også mig ufatteligt naiv, i sin spektakulære enkelhed.
Når vi nu ved, hvordan evolutionen stort set hele tiden opfinder nye funktioner for eksisterende fysiologiske/anatomiske egenskaber, så synes det aldeles urimeligt at antage, at søvn skulle tjene kun en og samme funktion i alle de ekstremt forskelligeartede dyrearter der sover.
Det er da muligt at søvn er en god måde for nogle dyr at nedsætte metabolismen på på visse tidspunkter. Men om dette er tilfældet eller om det overhovedet en den oprindelige funktion af søvn er vist ikke sådan lige til at sige. Hvis det skal forestille at være en videnskabelig teori, så kunne jeg også godt tænke mig at vide hvordan den er falsificerbar.

Hvordan forestiller nogle mennesker sig, at man kan synes at foreslaget skulle være genialt eller originalt.
Hvis man gav mig (eller vel stort set enhver anden) 5 minutter til at sætte sig ned og skrive en liste over umiddelbare foreslag over årsagen til søvn, så ville det foreslag jo være med på listen. Foreslaget er banalt. Mon ikke en litteratursøgning vil vise, at det allerede har været fremsat adskellige gange.

  • 0
  • 0

Biologer/fysiologer/psykiatere o.a. er, med Darwin i ryggen, ganske optaget af en posetivist ledetråd om overlevelse, fordele, evolutionær fremskridt, og forsøger at tvinge biologien ind i denne ramme; der er også noget om snakken med henvisning til mange eks. Andre genstridige eks. der ikke rigtig kan indarbejdes i ledetråden, i alt fald kun yderst krampagtigt, må man så nedtone, og henvise til forklaring når vi er blevet klogere.
Men netop modsætninger er naturens yndlingsprincip (sammen med natur-symmetri), det ses overalt, og forskerne må pænt inddrage dette i forskningen, for ikke at ende ud i bavl; når søvnforskning foretages på et "neutralt", både positivistisk og negativistisk grundlag, tror jeg på gennembrud i dette stadig så spekulative område.

  • 0
  • 0

den forventede livslængde hænger ikke sammen med om dyret er jaget eller den jagede (giraf / løve eksemplet). Derimod er der god sammenhæng med metabolisme og hjertefrekvensen (slag/minut). Antager vi for menneskets tilfælde en frekvens på 60 /min og en levealder på 75 år er det ca. 2 mia. slag. Dette stemmer overraskende også for mange mindre pattedyr som fx. mus der har en langt højere frekvens - dvs. en kortere forventet levetid.

  • 0
  • 0

kommentar til mig eget indlæg: Det er derfor motion er godt! Det nedsætter hvilefrekvensen.

  • 0
  • 0

Vi lever/oplever seks dage i døgnet, dagen oplever Vi gennem det fysiske legeme, de fem 'nat-lige' dage opleves om natten, gennem overfysiske legemer, af den konventionelle videnskab indtil videre identificeret som dybsøvns-perioder.
Virke og hvile er en evig rytme, men Vi har aldrig 'sovet' ligesom Vi aldrig har været 'døde'.
'Døden' er ikke længere væk end natten, Vi er der bare i længere tid.
Venlig hilsen, Holger

  • 0
  • 0

En kort belastning af hjertet (120 under træning) er bedre end en konstant (kronisk) høj hvilepuls.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten