Sorte udsigter for transporten: CO2-udslippet fortsætter i vejret
Det går den forkerte vej med udslippet af drivhusgasser fra de biler og fly, som danskerne transporterer sig rundt i. Det viser et notat fra Energistyrelsen.
Ifølge notatet vil transportsektorens CO2-udslip stige svagt de næste ti år. Dermed går transporten den modsatte vej af vores produktion af strøm og opvarmning af bygninger.
Det betyder, at den andel af vores drivhusgasser, som stammer fra biler og fly, bliver mere end fordoblet på 30 år. I 1990 stod transporten kun for 14 procent af vores udslip, mens den i 2020 vil tegne sig for 29 procent, forudser Energistyrelsen i sin såkaldte basisfremskrivning.
Ferier forurener
Energistyrelsens beregninger viser, at vores ferier og forretningsrejser til udlandet trækker mest i den forkerte retning. Energiforbruget, som notatet opgør i stedet for CO2-udslippet, fra udenrigsluftfarten vokser med otte procent frem til 2020 målt i forhold til i år. Stigningen fortsætter også de yderligere fem år, som notatet dækker, og vil i 2025 ligge 12 procent over i dag.
Heldigvis for klimaet bliver flyene mere effektive, for antallet af passagerer vokser langt hurtigere, med 2,7 eller 2,8 procent om året.
Samtidig opskriver Energistyrelsen sine forventninger til væksten på vejene væsentligt. Trafikken er indtil videre steget 2,9 procent i år, og bilsalget sætter rekord. Samtidig ventes ny rekord næste år, fordi finansloven sænker registreringsafgiften.
Hvor styrelsen sidste år forventede, at trafikken ville stige med gennemsnitligt 1,0 procent om året i dette årti, så er det nu opskrevet til 1,86 procent. Endnu mere markant er forventningerne til væksten i biltrafikken efter 2020, som er næsten firedoblet fra 0,41 procent til 1,58 procent.
Bedre brændstoføkonomi hos bilerne
De flere kilometer, som vi kommer til at køre med biler og lastbiler, bliver dog stadig lige akkurat opvejet af, at bilerne bliver mere brændstoføkonomiske. Dermed vil vi stort set brænde lige så meget energi af i benzin- og dieselmotorer i 2020 og i 2025 som i dag. Vejtransporten står for tre fjerdedele af udslippet fra transportsektoren.
Samlet betyder det, at CO2-udslippet fra transporten stiger knap to procent de næste fem år, forudser Energistyrelsen, og derefter kun en knivspids ekstra frem til 2025.
Trods stigningen inden for transport viser styrelsens beregninger, at Danmarks C02-udslip falder 40 procent i 2020 sammenlignet med 1990. Det skyldes hovedsageligt, at vi brænder mere biomasse og mindre kul og naturgas af.
Derimod har transportforskere her flere gange advaret om, at det nuværende bilsalg gør det så godt som umuligt at nedbringe udslippet fra vejene de næste 15 år.
Samtidig er det stadig ikke lykkedes at få en international aftale, som begrænser udslippet fra de stadig flere flyrejser, heller ikke på det netop overstået klimatopmøde COP21 i Paris.
Transportens udslip stiger lidt, men andelen stiger meget fordi øvrig udslip falder: "Danmarks C02-udslip falder 40 procent i 2020 sammenlignet med 1990. Det skyldes hovedsageligt, at vi brænder mere biomasse og mindre kul og naturgas af." El-sektoren er en lavere hængende frugt end transport, og vi kan fortsat mindske (de 40% af el som kom fra) kul ved fx at bruge varmepumper i fjernvarmen.
Regering og Folketing kan påvirke udviklingen - hvis de vil : http://ing.dk/artikel/regeringen-dropper-m... http://ing.dk/artikel/elbiler-kan-blive-en...
Desværre har Folketinget en slingrekurs for el-biler; først nul afgift, så skæv afgift http://ing.dk/artikel/saa-dyre-bliver-elbi...
, så lige afgift http://ing.dk/artikel/eu-saetter-foden-ned... men stadig meget skadeligt for salget - begge dele uden hensyn til markedet. Det tager årtier at indføre en ny teknologi, og udviklingen støttes bedst med forudsigelige vilkår som ændres langsomt. Det kan gøres med begrænset påvirkning af statskassen hvis en markedsbestemt kvoteordning anvendes.
Statskassen mister 350mio kr på dyre fossilbiler http://ing.dk/artikel/finanslov-registreri... men elbiler ønskes åbenbart ikke.
Det er næppe muligt at stoppe vores person- og godstransport, hverken nationalt eller globalt.
Men hvad gør vi så (globalt set)?
Svar: At brændslet ultimativt er baseret på bæredygtig energi, dvs. typisk noget med en elmotor eller biogas. Og vi er vel som artiklen skriver på vej med mere effektive motorer, og spirende brug af elbiler og gas-lastbiler til f.eks. renovation mv.
Politikerne kan bidrage med at stramme reglerne for bytrafik løbende. F.eks. er det jo muligt at indføre krav om nul/meget lav udledning af CO2 i byerne med brug af dualfuel-biler på alle nye personbiler i EU. Er der behov for særlige hensyn i den forbindelse?
Det er klart at der må ligge en basal forudsætning om et afgørende gennembrud på energilagring, herunder at anvendelsen af såkaldte sjældne jordarter minimeres, da brug af disse i stor stil vel heller ikke er bæredygtigt - selvom det måske ikke er et direkte klimaanliggende.
Skal jeg tilbage i offentlig transport skal:
1: Rejsekortet afskaffes
2: IC tog være med 6-8 mandskupeer.
3: IC4 skrottes
4: billetpriserne ned. For det koster det samme for 2 personer, at køre i bil esbjerg-københavn, som med toget.
@ Thomas Gade
Det er befolkningen som afgør om de gerne vil have en el-bil, ikke politikerne. Der er faktisk noget som er folks eget ansvar, og som ikke nødvendigvis skal betales af naboen.
@ Jørgen Rasmussen
Så skal du betale mere i skat, da kollektiv trafik så skal have mere statsstøtte. I sidste ende bliver det så nøjagtigt det samme. Hvorfor er det statens ansvar at gøre noget for miljøet, hvorfor kan folk ikke gribe i egen barm?
Hvis befolkningen ønsker at gøre noget for miljøet, må de betale det ekstra for en el-bil, vejnettet skal jo anlægges og vedligeholdes uanset hvilken drivmiddel som anvendes. Og fravælge flyturen til fordel for en cykeltur. Det er ikke altsammen politikernes ansvar. Vi behøver ikke altid en mor til at fortælle os hvordan vi skal opføre os. Vi har alle et ansvar.
Mit forslag: drop ulandsbistanden. Så var der penge nok til det, skatteyderen har fortjent: et moderne tognet. Med IC3 komfort og internet.
Vi kan ikke redde Verden, det er vigtigere at vi udvikler Danmark.
Hvis politikerne kan lægge en afgift på noget så jeg ikke har råd til at anskaffe dette 'noget', så er det da i allerhøjeste grad politikerne som afgør om jeg 'må' købe det eller ej.
Og lad så venligst være med at påstå at 'naboen' betaler hvis jeg køber en elbil uden afgift.
'Naboen' betaler ikke noget som helst, han får noget hvis jeg køber en dieselbil.
Køber jeg en elbil uden afgifter, så får han bare ikke noget.
Det er egentlig dét vi har staten til: At sørge for at det ansvar der er, bliver løftet.
Og det er jo fint nok med gode hensigter, men jeg har ikke en bunke penge gravet ned i baghaven.
Jeg skal bruge en bil for at komme på arbejde. Hvis jeg skal løfte mit ansvar og betale 250.000 DKK for en elbil, så har jeg ikke råd.
Altså må jeg købe en benzinbil til 89.000 DKK. Men du vil måske gerne tage din del af ansvaret, og så lige betale differencen? Så skal jeg gerne købe en elbil.
Men du mener måske, at dit ansvar kun ligger hos dig...?
Statens brug af afgifter er for længst røget helt af sporet. Afgifter er tænkt som adfærdsregulering. Når man lægger en afgift på noget, så går forbruget af dette 'noget' ned.
Når staten så begynder at bruge afgifter som indtægtskilde, så går det i sagens natur galt.
Og nu står staten ved Gud og siger: Vi er nødt til at lægge voldsomme afgifter på elbiler, men vil I ikke nok være søde at købe dem alligevel? Vi skal have reduceret CO2-udledningen!
Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde...!
Reference: Ulandsbistanden er 16 mia. om året.
Man kan gøre noget, der er meget lettere uden at ødelægge vore relationer til udlandet yderligere:
Sæt umiddelbart én krone afgift på benzin og diesel. Det er 5 mia. kroner lige ned i statskassen. Benzin og diesel-priser ligger på et niveau, hvor de kan tåle en stigning, uden at det betyder ret meget mindsket salg, da folk jo skal på arbejde. Senere kan afgiften sætte en krone mere i vejret.
Det er 100% nødvendigt at beskatte brændstoffet for at komme videre.
Den forkerte antagelse her er at privatbilisme er lig med mere CO2 udledning. Problem er derimod af vi politisk ikke vil acceptere brændstoffer/ energi om udleder mindre CO2, fordi der så mangler afgifts kr. i statskassen. F.eks. har min den gamle miljøbil nu i 10 år ikke har måttet bruge alternative brændstoffer, som kan give en 85% CO2 reduktion. Derimod kan man få 2 år i spjællet for skatteundtagelse.
Om man så sætter 1000 tog på skinner så hjælper det intet, da det f.eks. for mig tager ca. 5 gange så lang tid. Der løbe af gode grunde ikke skinner over alt - men der er veje!
Det forudsætter at der er rigeligt 2G ethanol på verdensmarkedet, det er der trods sikkerhed for afsætning stadig ikke, så længe der er benzin biler og tvungen iblanding så er efterspørgslen sikret
Hvis vi ønsker lavere CO2 så er det bedre at spæde lidt mere ethanol i alt benzin, og undgå den dyre løsning med at distribuere forskellige blandingsforhold, og oprette flere tanke og specielle standere på alle tankstationer.
Hvis vi skal pålægge olie selskaberne dyrere tankanlæg, så skal det ikke være til flere blandingsforhold af ethanol, men derimod til Metan, hvis skraldebiler busser og distributions lastbiler kommer over på den platform, så får vi renere luft i byerne, lavere CO2 udslip, og større forsyningssikkerhed.
https://en.wikipedia.org/wiki/Tragedy_of_t...
Det koster energi, at blive transporteret. Vi kan selvfølgelig arbejde hen på, at oprette så mange hjemmearbejdspladser som mulig. Vi behøver ikke, at tage på flyverejse til fjerne destinationer to gange om året - og derved reducere turistindtægterne på de eftertragtede feriemål.
Øget udslip betyder øget aktivitet. Det burde øge velfærden.
Hvis Danmark ikke var så atomkraftforskrækket pga. politikernes skræmmekampagner, ville vi i dag være tættere på (lavstrålings)reaktorer, der ikke kun producerer el, men også kunne bruges som små enheder i skibsfarten.
Vi vil gerne holde liv i landsbyerne, men det betyder, at beboerne bliver nødt til, at transportere sig til og fra arbejdspladserne i de større bysamfund.
Vi kan ikke have alting på een gang, men vi skal dog passe på, at forurene så lidt som mulig.
Fra artiklen:
Jo hvert år rekord, det har stået på nogle år nu, det der sælger bedst er mikrobiler på benzin, og bilerne kører mere, det som udgår er ældre dieselbiler, de mange nye benzinbiler der kører længere fylder op på vejene, men det samlede benzin forbrug falder fortsat, privatbilernes CO2 udslip er pænt faldende, men artiklen taler om samlet stigning fra biler uden at tydeliggøre at det er lastbilernes øgede forbrug af diesel der mere end opvejer personbilernes faldende forbrug.
Heldigvis for det. Svineriet med andengenerations-biobrændsler kan ikke stoppes for hurtigt.
Lige nu bidrager den nye ID kontrol i lufthavnen sikkert til at flytte folk fra togene (og flytter flygtninge fra Sverige til Danmak, men det er en anden sag)
Priser har lidt med det at gøre, men lufthavnen er et eksempel på hvad der får folk til at vælge et produkt - det kan bruges, der er ikke besværligt, og det er tilgængeligt.
Det vigtigste er at se på udviklingen siden fx 80erne - den gang kørte bussen hvert 10 min, i dag 2-3 gange i timen. Der er nu kommet en metro og konstante forandringer, men med flere skift, der har gjort turen længere (selv om ideen var det modsatte), og mere besværlig. Skiftene tager mere tid en den tid der vindes ved en hurtigere metro.
Desuden er det svageste led altid det vigtigste - metroen forsinket 2 min, og der er "kun" 59 minutter til næste bus - samlet forsinkelse 1 time, selv om metroen "kørte rettidigt".
Altså - oftere drift, og bedre forbindelser. Det er det helt primære.
Men når det så er sket, så har vi det forbandede rejsekort, som ikke er brugervenligt, men værre: man får løbende bøder for at glemme at tjekke ud, eller andre ting. Med andre ord, bøder er ikke noget der påvirker loyaliteten - tværtimod.
Et simpelt billetsystem, der virker. Fx et klippekort som et rejsekort - der regner kørte kilometer - og som kan huske de mest almindelige rejser (så man kan vælge fx 34 km - arbejde, og 12 km centrum) - dermed skal man ikke tjekke ud med mindre der er tale om en "ny" rejse (og stadigvæk kan man det hvis man synes)
Så kan de lære, at spare på brændstoffet.
Det HAR Staten allerede gjort, iogmed olieprisen er faldet, uden at forbrugeren har fået gavn af det.
Filosofien med, altid at udråbe den almindelige borger til skurk, holder ikke. Danskerne er IKKE et slæng af forbrydere. Rigtigt mange mennesker rundt om i Verden har gavn af den indflydelse, vi har som veludviklet industrination.
@Benny
Det er dog det værste vås du lukker ud der - hvis du havde ret, så vil det faktisk være kriminelt! EU har forlænget sat en stopper for din påstand. Min bil er tilmed en EU certificeret miljøbil.
Hvilket udsagn mener du ikke jeg har ret i?
Det er meget lettere at iblande lidt mere ethanol i alt benzin, end det er at blande meget i til en lille gruppe biler, det vil tilmed kræve ombygning af alle landets tankstationer, og tror du ikke disse ekstra omkostninger på den ene eller anden måde vil belaste prisen.
Prisen på ethanol svinger over og under benzinprisen, men gennemsnitligt er ethanol ca. 1kr dyrere per liter, hvor stort tror du salget bliver i de perioder hvor benzin er billigere end ethanol?
Er det kriminelt?
2/3 af energiforbruget til transport var Dieselolie i 2014 og mon ikke en betydelig del af denne olie ender i Lastbiler.
Kockums bud på lastbiltrailere på bane se http://www.kockumsindustrier.se/en-us/our-...
Animation af systemet se https://www.youtube.com/watch?v=xazVhmpqemA
Der kunne med fordel laves omladestationer hvor motorveje krydser jernbanen.
Så sæt 1-2 kroner mere på. Vi bruger 5 milliarder benzin og diesel om året, og forbruget er meget tæt koblet med hvor stærk økonomien er. Benzinpriserne er 3 kroner lavere end de var i 2012.
Skurke-retorikken kan jeg ikke rigtigt sætte mig ind i. Føler du dig personligt forurettet, at du skal betale 30-50 kr mere for en tankfuld benzin?
Jeg tror ikke du overhovedet kan mærke det ifht. de daglige udsving af brændstofprisen, for der er udsvingene mindst lige så store, endsige de udsving der findes mellem to tankstationer 100 meter fra hinanden.
Så skal I se CO2-udslippet falde som en vingeskudt krage.
Det er sørgeligt at se alle de forkrampede opskrifter på begrænsninger; for som Henrik Eriksen skriver:
"Statens brug af afgifter er for længst røget helt af sporet. Afgifter er tænkt som adfærdsregulering. Når man lægger en afgift på noget, så går forbruget af dette 'noget' ned.
Når staten så begynder at bruge afgifter som indtægtskilde, så går det i sagens natur galt."
Hvis man lagde 40 - 50% afgift på alle flyrejser, ville den form for rejse stort set blive fjernet.
Varmepumper? Hvor kommer energien, som de forbruger fra? Hvor meget energi kommer der ud af dem? Hvor meget underskud?
Elbiler? Hvordan fremstiller man energien til dém?
Biomasse? Hvad så, når alle skovene er nedlagt og lavet i træpiller og flis?
Hver gang, man omsætter energi, er der et tab. Sådan er fysikkens love, og dem er der intet menneske, der kan ændre på.
Der er OK, HVIS de penge så går til at forbedre den offentlige trafik
- vil du så advokere for afgiftsnedsættelse, når prisen atter stiger??
Jeg ville nærmere sige at de 3-4,5 kr/l som de lægger på her fra 1. januar, skal bruges til at forbedre mulighederne for udbredelse af el-biler, brint-biler og hybridbiler. Da dette jo er CO2 og NOx afgift, er det logisk at bruge pengene til disse ting.
Nej. Vi er nødt til at tage smerten, indtil overgangen til mere miljøvenlige transportmidler er finansieret.
- hvem er 'de', og på hvad lægger 'de' 3-4,5 kr/l (fra 1. januar)??
De forurettede er almindelige danskere som bare skal på arbejde eller hente børn. Og som pålægges en 'adfærdsregulerende' afgift. Og pengene sendes så til lande som har eksplosiv befolkningstilvækst og mange gange Danmarks størrelse befolkning, til klima-projekter.
Mnjae, nok mindre end du tror.
Den eneste realistiske måde er at gå til nældens rod:
Al oxidering af fossile kulstofatomer pålægges en skat, uanset hvem, uanset hvor, uanset hvorfor.
Provenuet betales ubeskåret tilbage, ligeligt fordelt til alle borgere.
Dem der udslipper mere CO2 end gennemsnittet kommer til at betale, dem der udslipper mindre tjener penge.
Skatten hæves år for år, indtil udslippet er stoppet.
Forbyd dieseltog på elektrificerede strækninger?
Umiddelbart virker det som et af de nemme, hurtige og effektive bidrag til løsningen.
Henrik Mikael - det er længere ude end langt!
Den af dig skitserede afgiftsløsning vil koste mere i øget grænsehandel end den kan bibringe med til statskassen.
Tyske brændstofpriser lægger et loft over hvor meget staten kan kræve i brændstofafgifter ...
Så længe vi i Danmark ikke engang kan finde ud af at drive et ordentligt elektrificeret tognet, så kan vi altså ikke bare beskatte yderligere, at almindelige mennesker tager på arbejde eller rejser til møde. Problemet er i en nøddeskal, at Staten sender 16 mia ud af landet, til 'udvikling' - ofte til prestigeprojekter i en kvalitet som langt overgår det, de byder deres egne skatteydere.
Ja, racisme og nationalt navlepilleri er vejen til en bedre verden. Heldigvis lever vi i en verden hvor der er flere om at bestemme. Jeg vil hellere hjælpe en tilfældig udlændinge end en dansker der tror hans navle er verdens centrum.