Sortænder vælter havmølleplaner i Sejerøbugten

Hensynet til en eventuel påvirkning af sortandebestanden i Sejrøbugten har nu fået forligskredsen bag Energiaftalen fra 2012 til helt at droppe planerne om en havmøllepark i Sejrøbugten.

Sejrøbugten var ellers ét af de seks områder, der var udset til at kunne rumme såkaldt kystnære havmølleparker, og hvor tre prækvalificerede selskaber allerede er i gang med at udarbejde bud.

Illustration: MI Grafik

Læs også: Tre selskaber prækvalificeret til at bygge kystmøller

Dermed reduceres de oprindelige seks udpegede områder altså til fem, hvor der tilsammen kan opføres op til 350 MW kystnære havvindmøller.

Samtidig udskydes budfristen fra oprindeligt 4. april, senere 4. maj til nu 1. september af hensyn til de tre prækvalificerede bydere - Wpd Hofor Danish Offshore Consortium, European Energy Nearshore Consortium og Vattenfall Vindkraft A/S - der skal kunne revurdere deres bud.

Læs også: Ministeren udsætter udbud af 350 MW kystnære havmøller

Tidsplan uden svinkeærinder

Oprindelig ville Energistyrelsen have valgt leverandører kort efter 4. april, men nu sker det altså først til efteråret. Vindmøllerne skal være i drift i 2020.

Adm, direktør for Vindmølleindustrien Jan Hylleberg finder beslutningen i orden, men mener også, at det bør være slut med ændringer i udbudsprocessen.

Læs også: Uro om PSO-afgift sætter energiforlig på højkant

Til Energiwatch siger han, at han gerne vil forsikres af klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) om, at tidsplanen nu kører uden svinkeærinder.

Det kystnære havvindmølleudbud har nemlig levet en omtumlet tilværelse - dels på grund af sortænderne, og dels fordi parkerne er blevet nævnt i forbindelse med kritik af en stigende PSO-regning.

Læs også: Kommuner skal nu have indflydelse på kystnære vindmøller

»Jeg går ud fra, at ministeren kan mane enhver yderligere diskussion af aflysning af de kystnære projekter i jorden, og at disse ikke længere indgår i de aktuelle drøftelser om eventuelle PSO-besparelser. Alt andet vil være uacceptabelt og bizart,« siger han til netmediet.

Bud skal ligge under 70 øre

Ideen med at bygge kystnære havmølleparker, defineret som afstand til kysten på mere end 4 kilometer, er, at de kan blive billigere end de ’rigtige’ havmølleparker.

Ifølge energiaftalen skulle man bygge 500 MW kystnære havmøller, men det blev barberet ned til 350 MW ved Vækstaftalen i 2014, hvor man skulle spare på PSO-pengene.

Samtidig besluttede forligskredsen - Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten - at buddene skulle ligge under 70 øre pr. kWh for at blive accepteret.

Læs også: Discount-udbud af 350 MW havmøller skudt i gang

Selskaberne skal byde ind med en pris pr. kWh ved 50.000 fuldlasttimer, og staten vælger så den billigste.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyser i en pressemeddelelse i forbindelse med beslutningen, at en sortand er en meget sky vandfugleart, som i høj grad fortrænges fra områder, hvor der opstilles havvindmøller.

Fuglene flytter sig til andre områder, der opstår øget konkurrence om bl.a. føde, og den samlede bestand falder.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Dermed reduceres de oprindelige seks udpegede områder altså til fem, hvor der tilsammen kan opføres op til 350 MW kystnære havvindmøller."

Burde det ikke være 850 MW, som der er mulig at opføre?

  • 0
  • 0

Vindmøller kan ikke påvirke miljøet på nogen alvorlig negativ måde og de løser flere og vigtigere miljøproblemer end de på nogen måde kan skabe (så som en smule støj og skygge). Det er ren fantasi i hovedet på de mental forstyrrede og småt begavede mennesker der virkelig tror på at vindmøller er miljøskadelige for noget eller nogen. For andre mennesker med en økonomisk interesse i at fortsætte produktionen af strøm med beviseligt skadelige fossile brændsler er miljøgodkendelserne et kynisk middel til at stoppe vindenergien så de kan fortsætte med de fossile brændsler. Miljøundersøgelser af vindmøller er mest til grin og bruges helt klart af andre som et politisk instrument til at sabotere en omstilling til en bæredygtig fremtid for os alle. Men de vindmøller skal nok komme op. Man skal bare blive ved og ved med at søge om tilladelse til den en dag kommer. Og så skal der være flere der blogger og protestere hver gang den ikke kommer så det kan blive rigtig ubehageligt for de menneske der går imod fornuften og det moralsk rigtige.

  • 2
  • 13

Når denne havmøllepark ikke bliver til noget bliver det officielt "de stakkels sortænders" skyld. Naturligvis er det en and. Næh befolkningen i nærheden gider ikke at se på en vindmøllepark, hvor der før var åben 'vandskab'. Udsigten til en vindmøllepark kan sidestilles med en vandland/feriecenter bygget ned til stranden. Mens Danmarks Naturfredningsforening spytter økologisk blod af bar' arrigskab over vandland/fericentre, så er de mere ambivalente over tilsvarende installationer i lige så kystnære steder. Til gengæld tager ornitologer over hvor DN 'svigter'.

Jeg bor heldigvis ikke nær en vindmølle, og jeg tror ikke at det er særlig muntert at opleve vingernes skyggevirkning og den monotone lyd af susende vinger i eget hus. Sjældent at møde sammenfald af fortalere og beboere tæt ved møllerne.

Møllerne bør stå ude på havet!

  • 3
  • 2

Baade for aenderne og for folk der bor i omraadet ! Havmoeller boer vaere ude til havs og ikke til gene for folk og fae. Og saa er 150 MW mindre altsaa ikke ligefrem noget saerlig man gaar glip af.

Jesper

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten