Sort hul er større, end Mælkevejen tillader

4. december 2007 kl. 08:0422
Sort hul er større, end Mælkevejen tillader
Illustration: arkivfoto.
End ikke den største stjerne i Mælkevejen vil kunne skabe et stellart sort hul på størrelse med et nyopdaget sort hul, der slår alle galaksens rekorder. Astronomerne mistænker en fremmed stjerne for at have været på rundtur.
Artiklen er ældre end 30 dage

I astronomiens verden holder rekorderne væsentligt kortere end i atletikkens. I slutningen af oktober fandt astronomerne det hidtil tungeste sorte hul i Mælkevejen efter en stjerne med en masse 16 gange Solens i galaksen M33.

Nu er den rekord allerede slået. Nej, ikke blot slået. Rekorden er trampet til stjernestøv med næsten faktor to.

Den nye mesterskabsindehaver er et sort hul ved en stjerne i den uanseelige irregulære IC-10-galakse 1,8 millioner lysår fra Jorden og med en masse på mellem 24 og 33 gange Solens.

Stellare sorte huller dannes, når moderstjernen eksploderer som en supernova. Herved efterlades et objekt med så kraftig tiltrækning af selv ikke lyset kan undslippe dets tiltrækning. En stor del af dens gas bliver blæst af og indfanget af det sorte huls kraftige tiltrækning. Illustration: arkivfoto.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opdagelsen er blevet offentliggjort i Atrophysical Journal Letters i en artikel med Andrea Prestwich fra Harvard-Smithsonians Center for Astrofysik som førsteforfatter.

Nyopdagelsen viser, at når de sorte huller formes fra døende stjerner, kan de blive meget større, end astronomerne hidtil har antaget.
Faktisk trodser det nye sorte hul ligefrem astronomernes videnskabelige fundats.

Stjerne med anden kemi

Computerberegninger viser, at end ikke de største stjerner i Mælkevejen vil efterlade sig huller på mere end 15 til 20 gange Solens masse.

Og selv hvis sådanne stjerner begynder med en masse på 100 gange Solens, vil de tabe det meste ved vinde og supernovaeksplosionen, der afslutter stjernen liv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Astronomerne tror, at det rekordstore sorte hul ved IC-10 måske er dannet ud fra en stjerne med en anden kemisk sammensætning end dem, vi kender i Mælkevejen.

Analyser tyder på, at hvis stjernen havde en lavere brøkdel af de elementer, der er tungere end helium og brint, så vil der blive tabt mindre masse før supernovaeksplosionen.

Baby i forhold til supermassivt sorte huller

Sådanne stjerner kan have eksisteret tidligt i Mælkevejens historie. Det betyder, at der i dag også findes sådanne tunge stellare sorte huller i vores egen galakse - vi har blot endnu ikke opdaget dem.

Selv om det stellare storte hul ved IC-10 nu har rekorden, er det dog blot en baby sammenlignet med sorte huller, der findes midt i store galakser.

De er blevet formet tidligt i universets historie ved en hidtil ukendt mekanisme og har masser på millioner eller milliarder gange Solens. De kaldes derfor også for supermassive sorte huller.

Dokumentation

Pressemeddelse fra Harward-Smithsonian

22 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
22
9. januar 2009 kl. 14:31

Er Big Bang ikke oprindeligt en religiøs belgisk præst teori?

Når noget der ligner: " i begyndelsen var mørket......og på den første dag!

Når den ellers så reaktive katolske kirke anerkender BB terien, må der være noget galt med teorien.

Enten passer den utroligt godt til "at Gud skabte verdenen" eller også kunne den være frembragt med det formål.

21
7. oktober 2008 kl. 11:14

Måske forholder det sig sådan at universet er en kugle som indgår i noget andet og endnu større...!Som da mennesket troede at jorden var flad, og at vi kunne selje ud til kanten og falde ned. Jorden ser jo også ret flad ud når vi står på den, så det var logisk på den tid, men i dag kan vi flyve ud i rummet og se på jorden ude fra, og se at det er en kugle! Jorden indgår i vores solsystem, som indgår i mælkevejen, som indgår i universet osv. osv.... Hvis vi nu kunne flyve tilstrækkeligt langt ud af vores eget solsystem og dernæst mælkevejen, mon ikke de vil have kuglelignende facon også ?-) Og kan vi overhovedet med vores viden og fatasi overhovedet forestille os hvorlang ud der er og hvad der evt. måtte være på vejen.

Hvis nu vi stod på en elektron i et atom, kunne vi så vide om vi var en del af et menneske, et træ, en sten, en bjørn eller hvad som helst...det tror jeg ikke vi kunne.

Og jo det som vi opfatter som inteligent, og som vi evt. kan nå eller kommunikere til andre med, som f.eks. rumfartøjer, radiosignaler og rumteleskoper... Har vi kun haft til rådighed i mindre end 50-100 år, af de ca. 4,5 millarder år jorden har været her. Så sansynligheden for at vi kan nå og kommunikere med nogen, med samme inteligens som os på samme tidspunkt er forsindende lille...

20
7. oktober 2008 kl. 09:47

Næ, Iver har nok ikke set efter, for så ville han vide at man, når man kommer til universets grænser, står over for en dyb, dyb afgrund befolket med drager og afgudsdyrkere i evig pine. Heldigvis er der lang vej derud, ellers var jeg faldet i for længe, længe siden, klodset som jeg er -

19
7. oktober 2008 kl. 01:27

Iver Sørensen:

ingen kan vel tro man pludselig kan stå ved "verdens" ende et sted derude i mørket , for der er ingen ende

Hmm nå? Har du da set efter???

18
6. oktober 2008 kl. 22:32

Det meget omtalte BIG BANG hentyder til det i ordets betydning --en stor eksplosion--og sådan en er ikke målrettet , men udbredende til alle sider . Hvis dette fænomen har fundet sted i centrum af den rumdel som vi har haft mulighed for at iagtage , ja så er det jo kun noget der kan sammenlignes med affyringen af en enkelt lille kineser et sted på jorden nytårsaften i forhold til rummets størrelse og antal af universer , og ingen kan vel tro man pludselig kan stå ved "verdens" ende et sted derude i mørket , for der er ingen ende .

17
23. september 2008 kl. 01:25

Nu spørger jeg måske dumt

Næ! Noget som er endelig i tid, kan ikke være uendeligt i rum!

Måske? Kan man dog sige, at Universet er to gange 13-14 mia. lysår. Altså modsatte retninger væk fra "Big Bang-singulariteten"!

16
23. september 2008 kl. 00:10

Da universet er grænseløst...
Iver

Nu spørger jeg måske dumt, men er universet ikke ca 13-14 mia lysår stort, til yderste grænse? Så vidt jeg husker er det 13-14 mia år siden universet blev født ved big bang og da intet kan bevæge sig hurtigere end lyset kan universet vel næppe være større end 13-14 mia lysår?

15
8. december 2007 kl. 02:22

Hej Iver,

Primivitive - i forhold til hvad? Vi er sandelig ikke primitive. Det jeg prøver at sige er at hele den proces om universets udvikling som vi er ved at erkende incl. supernovaer, nye grundstoffer, solens og planeternes dannelse og livets opståen og udvikling er en lang række af begivenheder som har ført frem til os. Og med skabelsen af mennesket er universet blevet intelligent forsåvidt som vi, de intelligente, er en del af universet. Dermed er universet blevet i stand til at studere sig selv.

Måske er universet uendeligt, men vi kan kun sanse en endelig del (det uendelige har ingen fysisk realitet) og det er hvad vi må forholde os til. Det gør ikke vores rolle mindre. Efter alt hvad vi ved er universet præcis som der er for at netop vi kan eksistere, var det anerledes eksisterede vi ikke og måske eksisterede universet så heller ikke. Det ville i hvert tilfælde være svært at bevise universets eksistens uden vor egen eksistens.

Mvh Søren

14
7. december 2007 kl. 14:05

Hej Søren. Med risiko for at støde religiøse opfattelser , må vi vel erkende Darvins tidsskale over menneskeheden udvikling ikke rækker ret langt fra den tid hvor vi sad i træerne og guffe bananer . Vi er meget primitive skabninger af en meget nyopstået form for liv der er meget begrænset af bestemte livsbetingelser. Jeg mindes at have læst/set der er bakteriologiske eller lignende livsformer i meget ekstreme miljøer ,f.eks. på havbunden i forbindelse med udstrømmende gasarter osv.. Men bortset fra dette er jordtiden ekstrem kort i universtid og hvis man med universudtrykket kun mener vor nærmeste for-og baghave af gallakser som vi kan registrere er det for svævert set i et rum der er uendelig -bogstaveligt talt uendelig og rummer et uendeligt antal gallakser . For der findes ingen grænser --grænser og rum er menneskeskabte opfattelser. Mange kan,eller vil ikke fatte der ikke er en given størrelse på alting for det har vi lært og i visse forhold også kunnet måle , men det er en fejlagtig opfattelse af univers-rummet ! Mvh Iver

13
5. december 2007 kl. 17:16

Alt er vel muligt. Men liv som vi kender det har den egenskab, at vi ved det er muligt. Vi ved ikke om andre livsformer (ikke kulstofbasderet liv) er mulige. Kan du beskive en form for liv som ikke er kulstofbaseret? Nej vel?

Det gør ligesom kulstofbaseret liv en del mere interessant og vi kan konkludere at kulstofbaseret liv (altså vores form for liv) afhænger af at der er sket en dannelse af tunge grundstoffer i supernovaer. Det antyder at vi repræsenterer noget af det første liv som er udviklet idet denne form for liv ikke kan dannes for der har været en vis produktion af nye stoffer - og det tager måske netop 8-10 milliarder år siden BB. Vi har jo heller ikke nogen indikation af at galaksen er blevet koloniseret idet vi ikke har fundet antydning af liv endsige intelligent liv andre steder end netop her på Jorden. Det kan derfor være at det bliver os som gennemfører galaksens kolonisering, et projekt som måske kan begynde indenfor de næste få 100 år - hvis vi overlever så længe som art. Det kræver blot at vi udvikler kunstigt liv (silicium baseret liv), altså intelligente robotter som kan overtage funktionen som intelligensbærende organisme på Jorden.

Mvh Søren

12
5. december 2007 kl. 10:30

Søren. Vort "intilligente" livsforløb her på jorden er kun et splitsekund universtid. Da universet er grænseløst . stort bogstaveligt talt, vil der gennem de uendelige tidsforløb i andre universer være kunnet opstået masser af perioder med livsbetingede tilstande under en eller anden form , eksistenser som er helt anderledes end vor fantasi kan forestille sig . Iver

11
5. december 2007 kl. 09:19

Stjernene danner ganske vist tunge grundstoffer op til jern under deres forbrænding, men det sker for små stjerners vedkommende (eks. vor sol eller mindre) stort set kun i deres "dødskrampefase" lige inden forbrændingen stopper helt.

Ahhh, der var min fejl, jeg takker!

10
4. december 2007 kl. 23:56

Nej, det mener jeg er forkert. En gammel stjerne blev dannet af gasskyer som indeholdt få tunge grundstoffer. Stjernene danner ganske vist tunge grundstoffer op til jern under deres forbrænding, men det sker for små stjerners vedkommende (eks. vor sol eller mindre) stort set kun i deres "dødskrampefase" lige inden forbrændingen stopper helt. Desuden bliver meste af det tunge stof bliver ikke frigjort til rummet fordi der ikke sker nogen stor eksplosion (stjernen ender som hvid dværg med de meste af stoffet låst fast af tyngdekraften). Kun i supernovaer (store stjerner) bliver grundstoffer tungere en jern dannet (i selve eksplosionsfasen) og blæst ud i rummet hvor de kan give anledning til sammentrækning (på grund af trykbølgen) af nærliggende gasskyer som så er blevet beriget med de tunge grundstoffer dannet af supernovaen.

I det meste af "stjernelivet" er der stort set kun produktion af lette grundstoffer, specielt helium af brint. De tunge grundstoffer som f.eks findes i vor sol (og som kan identificeres gennem spektralanalyse) stammer altså fra supernovaer som gødede den gassky som er grundlaget for solens dannelse for 5 milliarder år siden.

Det er disse supernovaer som er forudsætningen for Jordens sammensætning af tunge grundstoffer og som er nødtvendige for liv som vi kender det. Man kan overveje at forudsætningen for liv i det hele taget er at universet har nået en vis alder, dvs den alder det har nu, idet det i tidligere perioder ikke havde nået at producere tilstrækkelig med tunge grundstoffer til at kunne danne grundlag for liv. Med andre ord, Jorden er måske bærer af noget af det første liv, specielt intelligent liv, som er udviklet i universet.

Mvh Søren

9
4. december 2007 kl. 22:58

Små og ældgamle stjerner vil normalt have færre tunge grundstoffer end nyere stjerner som solen. Det samme vil gælde de tidlige store stjerner som forlængst er gået i luften som supernovaer som igen har dannet sorte huller.

Er du sikker på det? Så hudt jeg visker (jeg er 100% amatør her, så jeg husker sikkert forkert), danner stjerner tungere og tungere grundstoffer via forbrændingen igennem deres levetid. Hvis det ikke er helt ved siden af, må en gammel stjerne da have flere tunge grundstoffer end en ny?

8
4. december 2007 kl. 22:10

Nå Henrik - du har da lært at skrive. Hvem betalte din undervisning?

Mvh Søren

7
4. december 2007 kl. 19:46

Det eneste sorte hul, hvis eksistens som kan bevises 100%, ligger meget tættere på os end vi tror. Det hedder SKAT ;-)

6
4. december 2007 kl. 17:10

Ubevist,eller useriøst vil nogen påstå er det en tankegangspåstand at et "sort hul" viekelig lever op til sit navn og ER et hul der i dette tilfælde aldeles uden nogen form for partikler der kan skabe refleks. Ganske elementært hvis det er rigtigt . Iver

5
4. december 2007 kl. 17:06

Hvis hullet er gammelt så vil moderstjernen jo sikkerst have et lavt indhold af de tungere grundstoffer fordi der tidligt i mælkevejens historie endnu ikke var dannet så mange af de tunge grundstoffer. Man kan ikke tale om at mælkevejen har en bestemt kemisk sammensætning i betydningen ensartet sammensætning, men den vil variere bl.a. i forhold til hvor gamle stjerner er og hvor meget deres modergasskyer er blevet podet med rester fra bl.a. supernovaeksplosioner. Små og ældgamle stjerner vil normalt have færre tunge grundstoffer end nyere stjerner som solen. Det samme vil gælde de tidlige store stjerner som forlængst er gået i luften som supernovaer som igen har dannet sorte huller.

Det må også være sådan at sorte huller vil vokse hvis de får tilført masse. Kunne det nævnte sorte hull ikke have slugt et par sole undervejs. Er det noget man kan udelukke?

Jeg spørger fordi det umiddelbart er svært at forstå hvorfor denne opdagelse "ligefrem trodser astronomernes videnskabelige fundats". Der må da være mere i sagen en beskrevet eller måske er det blot en nyhed som er journalistisk pumpet op.

Mvh Søren

4
4. december 2007 kl. 16:49

De sorte hullers opståen vækker stadig forundring

Måske vil gåden om de sorte huller blive opklaret, efterhånden som vi får større accelleratorer, og der afsættes flere resourcer til grundforskningen.

3
4. december 2007 kl. 14:37

De sorte hullers opståen vækker stadig forundring , men jeg gissersom tidligere stadigvæk på at de er en følge af en form for centrifugerende kraft der slynger mindterlinien i en tonadolignende tilstand tomt for partiklerne.

Øhhhh,hvad er det du prøver at fortælle os,jeg tror ikke lige at der er nogen der fatter den udlægning du har der

2
4. december 2007 kl. 11:55

Men sorte huller suger jo også masse til sig gennem hele sit liv, og derved øges den samlede masse vel også. Så det er vel også et spørgsmål om, hvor har det været, og hvor længe.

1
4. december 2007 kl. 11:10

Benævnelsen sorte huller er nok mere korrekt end man egentlig mener med udtrykket--et stort partikkeltom hul hvori alle tilsendte bølgeenergier blot passerer igennem uden refleks. De sorte hullers opståen vækker stadig forundring , men jeg gissersom tidligere stadigvæk på at de er en følge af en form for centrifugerende kraft der slynger mindterlinien i en tonadolignende tilstand tomt for partiklerne.