Sønderjysk færge tester motor med biodiesel fra døde dyr

Som den første færge i Nordeuropa har 'Bitten Clausen', der årligt fragter 160.000 biler frem og tilbage mellem fastlandet og Nordals, erstattet en fjerdedel af sit brændstofforbrug med biodiesel.

I en uge er motoren i et af færgens to maskinrum blevet drevet frem af 25 procent bioolie, baseret på døde dyr og andet affald fra slagteriet i Hedensted.

Skibets anden motor kører på traditionel dieseldrift og fungerer som referencemotor.

Indtil videre er det et forsøg, der betyder, at der bliver skåret 50.000 liter dieselolie, hvilket svarer til 133 tons CO2 af Sønderområdets årlige CO2-regnskab.

Nedsat flammepunkt

Kurt Prehn, der er maritim chef i Sønderborg Kommune, venter ikke, at der opstår tekniske problemer med Scandias motor, fordi der bliver hældt bioolie på tanken:

»Det er en relativt ny motor, og Scania står inde for, at de kan køre på ren bioolie. Vi har nu valgt en 25 procents løsning, fordi bioolie parafinerer, når det bliver lidt køligt. Den risiko løber vi ikke, når vi blander det,« forklarer han.

En anden udfordring ved at blande konventionel diesel med biodiesel er, at brændstoffets flammepunkt bliver ændret. Konsekvensen kan blive, at man må nedsætte biobrændstoffets andel til 22 eller 23 procent:

»Hvis flammepunktet falder til under 60 grader C, skifter brændstoffet, ifølge søfartsreglerne, karakter til farligt gods. Selvom Søfartsstyrelsen har sagt, at de ikke håndhæver den regel, medmindre flammepunktet falder drastisk, så kan vi på længere sig blive nødt til at vælge en B22 eller B23,« siger Kurt Prehn.

Aggressivt brændstof

Om det ændrer på motorens holdbarhed at blive drevet frem af døde dyr, er et af de parametre, der bliver undersøgt.

»Motorfabriekanten siger nej. Da vi ved, at biofuel er lidt aggressivt, skiftede vi dog for en sikkerheds skyld fuelfilter hver 20. time de første tre døgn. Men vi har ingen problemer,« fastslår Kurt Prehn.

Det eneste problem er af æstetisk karakter:

»Hvis der er en lækage, kan man altså lugte de døde dyr. Men det er ikke et arbejdsmiljøproblem,« forsikrer han.

Emissionerne lugter ikke, tværtimod er røggassen blevet lidt klarere. En undersøgelse af, hvad der egentlig sker med emissionerne, er en del af forsøget.

»Bortset fra et fald i CO2-udslip forventer vi faldende sodtal, CO og NOx,« siger Kurt Prehn, der kun kan finde en enkelt negativ omstændighed ved bioolien, nemlig prisen. Det er dyrere at tanke døde dyr.

Men indtil videre betales de ekstra omkostninger af et knapt 300.000 kroner stort EU-tilskud. Forsøget med bioolien kører frem til marts 2011, hvor Bitten Clausen bliver dokket for periodisk syn og tjek af forskelle i belægning på topstykker, slitage på stempler og andre påvirkninger, som kan få indflydelse på motorernes levetid.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor ikke el-drift på de små færger. De ligger ofte i tomgang i færgelejet over halvdelen af dagen. længere ture på værft og lignende kunne stadig foretages med et par passende generatorer på dækket

  • 0
  • 0

Vil du så have, at færgen skal tilsluttes et elkabel? Størrelsen på et batteri med sovs nok til at erstatte mange hundrede liter diesel tør jeg ikke tænke på. Jeg synes i hvert fald det lyder urealistisk. Desuden ved jeg ikke færger du tænker på, når du siger at de ligger i tomgang i færgelejet over halvdelen af dagen. De mindre færger jeg var været med, Aalborg-Egholm, Hals-Egense, Aarø-Aarøsund og Ballebro-Hardeshøj, som nævnes i artiklen, ligger langt fra halvdelen af tiden i færgelejet, og jeg mindes, at alle tilmed slukkede deres motor når de så endelig lå et færgelejet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten