Sønderjyder udvikler verdens første kunstige vindue

Sønderjyder udvikler verdens første kunstige vindue

Solen står op om morgenen og går ned om aftenen, og går du rundt om vinduet, ændrer skovsøens perspektiv sig. Men det er ren trylleri fra Servodan, som ved hjælp af lysdioder har frembragt et kunstigt vindue med troværdig 3D-effekt. Selv blomsterne i vindueskarmen ser ægte ud.

Verdens første kunstige vindue, der effektivt og realistisk simulerer dagslys, kommer i næste måned på markedet. Vinduet er spækket med elektronik fra Servodan i Sønderborg.

Den første prototype er sat op i mødelokalets mørkeste hjørne. Lyset strømmer ud af det gedigne vindue, der både har aluprofiler, håndtag og persienner. For at gøre illusionen fuldkommen, har vinduet en patenteret 3D-effekt, der i princippet minder om de vippebilleder, man kender fra for eksempel havregrynspakker. De giver en troværdig udsigt over en skovsø.

I den virtuelle vindueskarm står en kurv med blomster og en skål med valnødder, der skifter fremtoning, når man bevæger hovedet.

Det kunstige dagslys strømmer ind ad vinduet, der både har aluprofiler håndtag og persienner. For at gøre illusionen fuldkommen har vinduet en patenteret 3D-effekt, fortæller Leif Petersen, chef for Servodans forretningsudvikling. (Foto: Lars Bertelsen) Foto: LARS BERTELSEN

Lyset skifter dagen igennem

Mens chefen for Servodans forretningsudvikling, Leif Petersen, skænker kaffe, skifter vinduet gradvist fra en varm farvenuance over i et mere blåligt skær. Samtidig bliver lyset også kraftigere. I demo-mode kører vinduet en hel dagscyklus igennem på et par minutter, så man tydeligt kan se, hvad vinduet er i stand til.

Som den første udenforstående har Ingeniørens reporter fået lov at åbne vinduet. I prototypen stråler række på række af dioder med få centimeters mellemrum. Halvdelen af rækkerne er hvide dioder, den anden halvdel er røde, grønne og blå.

»Lige nu trækker de mange dioder i den back-lightede prototype omkring 75 W. Men i næste version kan vi nøjes med blot 56 dioder, der lyser fra siden ind i en matteret akrylplade,« siger Leif Petersen.

Saft, kraft og tårer

Ifølge forretningschefen har det kostet "saft, kraft og tårer" at slås med LED-teknologien til det særlige belysningsformål.

»LED'er har masser af gode egenskaber i form af energieffektivitet og lyskvalitet, men der er bestemt også ulemper. Hvis ikke man ser sig for, skaber variationer i dioderne store problemer, og den afgivne varme skaber også udfordringer. Endelig skal man tage højde for ændring i lyskvaliteten over tid,« siger Leif Petersen.

Det er ikke første gang, en virksomhed forsøger sig med at imitere dagslysets skiften hen over døgnet. Blandt andet har Philips udviklet lysstofrør-baserede loftarmaturer, der kan variere lysets farvetemperatur og intensitet efter dagslyset. Men ifølge direktøren for Dansk Center for Lys, Kenneth Munck, har Servodan og producenten af selve vinduet, franske Windauga, fat i den lange ende.

»Intet, heller ikke de bedste lysdioder, kan erstatte dagslys. Men når det er sagt, så har de bestemt et interessant produkt, der langt hen ad vejen løser udfordringen om det kunstige vindue,« siger Kenneth Munck.

Servodan har udviklet en controller, der styrer luminans og farvetemperatur. Variationerne afspejler lysets skiften gennem et døgn, både de brede tendenser fra morgen over middag til aften, men også de små skift i lyset, når for eksempel en sky glider forbi.

»Med et tryk på en knap kan man vælge, om man er i humør til en solskinsdag, en regnvejrsdag eller måske en gang dansk sommervejr med lidt af det hele,« fortæller Leif Petersen.

Naturlig variation fremmer trivsel

De bagvedliggende data for, hvordan et typisk døgn rent lysmæssigt ser ud, er opsamlet gennem seks år af den franske professor Mark Fontoynont fra universitetet i Lyon. Hans og andres forskningsresultater peger på, at menneskers trivsel ikke blot er afhængig af en god lyskvalitet, men også af lysets naturlige variation hen over døgnet.

Controlleren er udviklet til at spille trådløst sammen med Servodans øvrige række af sensorer og controllere til bygningsinstallationer, der blandt andet tæller skumringsrelæer, bevægelsesmeldere og tilstedeværelsesmeldere.

Satser på Zigbee-standard

Servodan har valgt den trådløse standard Zigbee som primær kommunikationskanal mellem enhederne og controlleren. Dertil kommer den ekstremt strømbesparende Enocean-standard, som er indbygget i sensorer.

»Vores udgangspunkt er, at alt det, der ikke er koblet på lysnettet, skal kunne klare sig uden batterier. Vores bevægelsesmeldere er udstyret med solceller og en god kondensator, og de piezoelektriske elementer i vores trådløse kontakter leverer uden problemer de milliampere, som Enocean behøver for at sende et tænd- eller sluksignal,« siger Leif Petersen.

Han lægger vægt bag ved filosofien ved at henvise til de op mod 1.000 sensorer og kontakter i for eksempel Alsion-bygningen eller Nykredit-hovedkontoret, som teknikere ellers kunne bruge uger på at udskifte batterier i.

Stor vækst i vente

Servodan har investeret tæt på otte millioner kroner i konceptet, hvilket er en ordentlig mundfuld for en virksomhed af den størrelse. Men kombinationen af at have taget LED-belysning til nye højder og bundet det op på et trådløst koncept har givet den familieejede virksomhed vokseværk.

Leif Petersen forventer, at de 50 medarbejdere vil få yderligere mellem 100 og 150 kolleger de kommende år. Med en sådan vækstrate har Servodan indset, at virksomheden er nødt til at finde en partner, der kan hjælpe med at løfte opgaven, og både europæiske og oversøiske virksomheder er i spil.

»Vi er godt klar over, at vi sidder på noget stort. Markedet for kvalitetslys er væsentligt større, end vi havde drømt om. Ud over hele OEM-markedet er der for eksempel en kæmpe helsesektor, hvor vores LED-koncept er efterspurgt,« siger Leif Petersen.

Servodan har fået stor opbakning fra Center for Software Innovation (CSI), der har sikret "proof of concept" og har hjulpet med at teste konceptet igennem og gennemspille de mulige scenarier.

»Konklusionen var, at vi kan mestre denne niche, netop fordi vi ser det hele fra et installationsteknisk synspunkt,« lyder det fra Leif Petersen.

Kommentarer (11)

Teknologisk kitch i det 21 århundrede, som de kunstige blomster var for det 20. århundrede..

:)

  • 0
  • 0

Dette produkt må da være noget, som landets fængsler kunne drage nytte af. Nu kan tremmevinduerne erstattes af et ønsket landskab fra den indsatte, hvilket nødvendigvis må skabe mere positivitet i hverdagen ;-)

  • 0
  • 0