Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

I sommer var den igen helt gal med ilten på bunden af de danske fjorde

Vand helt uden ilt, svovlbrinter og døde bunddyr var atter en gang et normalt syn på bunden af nogle af de danske fjorde.

Af 36

De danske fjorde og indre farvande har denne sommer atter en gang været præget af udbredte iltsvind. De har dækket et område på 1.650 km2, da de var mest udbredt. Det er lidt mindre end Lolland og Falster tilsammen.

I de værst ramte områder har vandet været helt uden ilt, hvilket igen har ført til en lugt af svovlbrinter, og at bunddyrene har taget skade.

Læs også: Banket ti år tilbage: Kvælstof-overskud stiger efter landbrugspakken

Det første iltsvind blev målt allerede i starten af maj. Det var i juli ikke lige så udbredt som under den rekordvarme juli sidste år, men i august spredte det sig yderligere og nåede samme udbredelse som sidste år.

»Iltsvindet udviklede sig ret markant, idet det hurtigt bredte sig og blev stadig mere intenst med iltfrie eller tæt på iltfrie forhold ved bunden i mange områder. Det betød, at der i nogle områder blev registreret frigivelse af giftig svovlbrinte fra bunden, og i enkelte områder blev der observeret døde bunddyr og fisk,« lyder det i opsummeringen fra Aarhus Universitet, som fire gange årligt rapporterer om iltsvind til Miljøstyrelsen.

»Iltkoncentrationen i rapporteringsperioden var kritisk for bundlevende dyr, planter og fisk i en del områder, og iltsvindssituationen kan forværres i den kommende tid – også i de lavvandede områder,« advarer de.

Læs også: Vandmiljø-rapport: Alle andre faktorer end kvælstof har kun minimal betydning

Midt i august begyndte det at blæse så meget, at der blev blandet ilt i vandet i de lavvandede områder, bl.a. Limfjorden. Men der var dog ikke tale om langvarige storme, som skal til, hvis ilten skal nå helt ned på de dybe områder.

Et eksempel er området ‘Dybet’ i Mariaager Fjord, som ofte bliver ramt af iltsvind. Hele sommeren har det været stort set uden ilt på bunden på 30 meters dybde. I starten af august strakte det iltfri vand sig 21 meter over bunden, mens blæsevejret gjorde, at det i slutningen af august var begrænset til 18 meter.

Illustration: Aarhus Universitet

Haderslev Fjord er som de øvrige sønderjyske fjorde, som sædvanligt mellem de hårdest ramte af iltsvind, hvor der ofte slet ikke er noget ilt ved bunden. Også i år blev der rapporteret om døde fisk i fjorden.

Læs hele Ingeniørens fokus om vandmiljøet, der er under pres

Men også i den kraftigere strøm i Lillebælt forsvandt ilten helt fra nogle af områder ved bunden, da iltsvindet var værst.

For mange næringsstoffer, i de danske farvande først og fremmest kvælstof, er en forudsætning for iltsvind. Den fører til, at algerne blomstrer op, og når de dør, falder de til bunds og bliver omsat af iltforbrugende bakterier.

Læs også: Kritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring

Trods vandmiljøplaner og krav fra EU er udvaskningen af kvælstof, som for over 90 pct. vedkommende stammer fra landbruget, imidlertid stort set ikke faldet i 15 år. Om noget har der de seneste år været tale om en svag stigning, som blev kamuflereret af en udbredt analysefejl.

»Det er på høje tid vi får gjort noget ved problemet. Udledningen af kvælstof skal reduceres dramatisk i de kommende år hvis vi skal reducere risikoen for voldsom iltsvind og fiskedød,« siger præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, i en pressemeddelelse.

Den har organisationen udsendt for at skaffe støtte til en kampagne for at nedsætte udvaskningen af kvælstof fra landbruget fra de nuværende ca. 60.000 ton til de ca. 40.000 ton, som ifølge forskerne er maksimum, hvis vores farvande skal have god økologisk tilstand.

Læs også: Analyse: En lille sætning i regeringspapir får kæmpe konsekvenser for danske landmænd

Det kræver EU inden 2027, men i øjeblikket kan højst en håndfuld af de 119 vandområder leve op til kravet.

Læs også: Professorer: Esben Lunde talte usandt på samråd om analysefejl

Mere om Miljø
Menneskabte rystelser i Jordens skorpe: Stort jordskælv udløst af boringer efter råolieMenneskabte rystelser i Jordens skorpe: Stort jordskælv udløst af boringer efter råolie
Inden ny Limfjordsforbindelse: Bunden af fjorden undersøges for asbest fra eternitplader PLUS.Inden ny Limfjordsforbindelse: Bunden af fjorden undersøges for asbest fra eternitplader
Ingen affaldsindsamling: Strejkende skraldemænd blokerede indkørslen til ARCPRO.Ingen affaldsindsamling: Strejkende skraldemænd blokerede indkørslen til ARCFor abonnenter på wastetech.
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater

Russerne leverer gigantisk magnet: Verdens største fusionsreaktor uberørt af krigen

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Forsøg er i gang og transportministeren ikke i tvivl: 'Der kommer roadpricing i Danmark'

Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035

Nej - 'Oumuamua var ikke rumskrot fremstillet af en fjern civilisation

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efter kortet, er der kun målt i det sydlige lillebælt og det nordlige Tyskland. Viser det, at vi mangler prøvetagning i Danske farvande? Er det tyskerne der måler i nærheden af de Tyske farvande i de syddanske?

På tide at kigge på fosfor og udløb af organsk materiale. For, efter kortet, vil det være omsonst med reduktioner på dansk landbrug. De målestationer, der er markeret på kortet, giver kun udslag ved udløb fra byerne og andre tilfældige steder. Udlandets udledninger kan vi intet gøre ved. Overløb fra byernes renseanlæg og rensningen af klapningsmaterielet, bør kunne gøres bedre.

Typisk at DN's betonkommunister at fortsætte skytset mod landbruget i Danmark. Måske for at fremme deres ønske om konfiskation af landbrugsarealer?

  • 7
  • 22

Viser det, at vi mangler prøvetagning i Danske farvande? Er det tyskerne der måler i nærheden af de Tyske farvande i de syddanske?

På tide at kigge på fosfor og udløb af organsk materiale.

Jan C - mon ikke du glemmer branden på Fredericia Havn og en kolapset tank med gødning. Dengang forventede man at det ville kunne ses over hele Lillebælt 5-10 år frem.

Iøvrigt udgør overløb og dårlig rensning kun 7% af den totale fosfor udledning

  • 12
  • 2

Når en række sydøstjyske fjorde - her især Haderslev Fjord, men også Mariager Fjord - ofte er ramt af iltsvind, er det jo netop på grund af den store andel af spildevand fra afløbssystemer, der løber ud i disse fjorde, fordi landområderne afvander mod vest. Derved falder N:P ratio. Omvendt ses færre problemer i landbrugsprægede fjorde som f.eks. Randers Fjord, der gennem Gudenåen afvander store landbrugsarealer.

Det er ikke så indviklet.

  • 8
  • 15

Hovedårsagen til de årlige iltsvind i Mariager Fjord skyldes næppe landbrugets brug af kvælstof

Det er ganske frimodigt af forskere, redaktør Bredsdorff og Ingeniøren, at de henregner de årlige iltsvind på bunden af dybet i Mariager Fjord til et resultat af landbrugspakken og landbrugets brug af kvælstof.

I Fladbjerg - ud for den dybe del af Mariager Fjord – er der stort set hver sommer en stank af svovlbrinte på grund af iltsvind i dybet. Det var der også i de år, hvor dansk landbrugs forbrug af kvælstof var tvunget længst ned – med dårlige udbytter og meget lave proteinprocenter i kornet til følge.

Mariager Fjord er i det hele taget ikke meget præget af landbrug, da vandskellet ligger inden for 10 km på hver side af fjorden.

Men ”fortidens synder” er efter al sandsynlighed den væsentligste årsag til de årlige iltsvind i fjorden.

I 1971 blev der fra industrivirksomheder i Hobro - især fra De Danske Spritfabrikker - udledt 3.129.700 kg BI5 (nedbrydelige organiske forbindelser) til fjorden. Det svarer til udledning fra 143.000 personer – altså en ganske stor by. Der blev udledt 338.980 kg BI5 med husspildevand. Det fremgår af en rapport om vandkvaliteten i Mariager Fjord, som F.L.Smidth & Co. A/S udarbejdede i 1972.

Der er vel ingen, som véd, hvor mange meter slam, der ligger på bunden af den dybe del af Mariager Fjord som resultat af fortidens udledninger.

Jeg er ikke i tvivl om, at fosfor i det slam er den væsentligste årsag til de årlige iltsvind i fjorden.

Derfor er der vel også en stor risiko for, at disse iltsvind vil fortsætte, selv om alt spildevand fra kommunen nu bliver ledt uden om fjorden til et fælles rensningsanlæg i Hadsund og herfra et pænt stykke ud i Kattegat.

  • 9
  • 12

Jan C - mon ikke du glemmer branden på Fredericia Havn og en kolapset tank med gødning. Dengang forventede man at det ville kunne ses over hele Lillebælt 5-10 år frem.

Sært det ikke fremgår af kortet. Så måske er kortet slet ikke relateret til noget aktuelt? Eller har det ikke haft den effekt, der blev udbasuneret?

Kan vi stole på moniteringen af fosfor? Målinger af spildevand fra overfaldsbygværk? Mål opstrøms og nedstrøms spildevandsanlæg. Er der forskel, øges den ved høj belastning.

Klapningsmaterialet bliver ikke renere af at materialet vaskes ud i vandet undervejs til klappladser. Det der dumpes overholder måske grænseværdier, men de uønskede stoffer lander et sted imellem. Prøv at tælle havne i områderne.

  • 5
  • 11

Det er kun Nitrogen ej Phosfor. Det står i : Vandløb : Kapitel 5 Hav : Kapitel 7

Desuden bør Kapitel 8 også læses, idet det omhandler afstrømningen af kvælstof.

I spildevandet fra renseanlæg, bør det bemærkes at der er tale om organisk bundet. Dvs. det frigives i vandmiljøet ved nedbrydning. (Overfaldsbygværk -> betyder minimal renset til urenset spildevand)

  • 5
  • 9

Det er stadigt ikke meget i forhold til afstrømningen fra landbrugsarealerne. De kendte punktbelastninger, rensningsanlæg, fritliggende ejendomme mv. ligger på ca. 10%. Resten er fra landbrugsarealer mv.

Virkeligheden er den, at det i stor skala mest belastede vand fra landbruget udledes via drænsrør til vandmiljøet. Der er målt at drænsvand er mere rent end grundvandet, og det skyldes at via ladning fra fotosyntesen giver planterødder elektrokemisk optag eller rensning af næringsstoffer fra vandet, derfor er drænsvand så rent som kildevand. Men brugbart kildevand er idag en sjældenhed, og grundvand er ofte forurenet via nedsivning fra kloakker og kirkegårde.

Antagelsen at belastningen fra rensningsanlæg kun udgør 10% er forkert, og beror bl.a. på at målinger af spildevandets N-indhold er forsimplet, i forhold til hvor mange forskellige N-forbindelser der findes.

Branchen forekommer defensiv, istedet objektiv ved at de afviser at svare på om der eksempelvis kan leve fisk i renset spildevand.

Når at miljøbelastningen fra spildevand helt kan fjernes ved at der opføres biogasanlæg dertil, og rensningsanlæggene fortsat benyttes til rensning af gummipartikler fra vejenes regnvand, så er det sært at biologerne fortsat er subjektive, som om at det er en partipolitisk sag.

  • 3
  • 11

Ifølge de dokumenter og bøger jeg har set, benyttes elektrofilter kun, men overalt til røgrensning på kraftværker, og det fungerer stabilt og hensigtsmæssigt.

Fra utallige laboratorieforsøg ved vi at urent vand leder elektrisk strøm, det kaldes elektrolyse, og rent demineraliseret vand leder ikke elektrisk strøm.

Det er vel et oplæg til om spildevand efter den almindelige bundfældning, teknisk kan renses elektrokemisk ved opsamling af dampe, bortledning af koncentrat, sekundær bundfældning eller eller belægninger fra elektrodepladerne?

Det kan også være i kombination med biogasanlæg idet vandindholdet i spildevand er betydeligt.

  • 1
  • 8

Med den skrevne tekst er det åbenbart svært i dagens danmark at forklare tingenes rette sammenhæng - ikke mindst journalister. Derfor vil jeg prøve med en video. Udledning af spildevandsslam til Guldborgsund

Det har aldrig som i aldrig været landbrugets udledning af (nitrat)kvælstof, der har været årsag til iltsvindsproblemer i indre danske farvande. Forklaringen skal findes i en katastrofal fejlagtig måde at håndtere vores spildevand på.

Eksempel: 1 tons landbrugsgylle kørers ud på markerne, bliver omsat af bakterier og mikroorganismer til nye uorganiske næringsstoffer, som optages i planterne til ny biomasse. Spildevand er på samme måde et affaldsstof, blot iblandet mere vand end gylle. Sålænge vi ikke ser på spildevand på samme måde som bønderne ser på og håndterer gylle, vil problemerne forblive uløst. Spildevand er "vand med næringstoffer" og ikke affald der skal fjernes med højteknologisk ingeniørviden hvor slutresultatet er et forurenet havmiljø og misbrug af fossile brændstoffer til pumper og beluftning og endelig unødig brug af diverse kemikaler.

  • 7
  • 8

Flemming. Når jeg spørger, hvad det er for 10%, du taler om, kunne det eksempelvis være afstrømning, fosfor eller kvælstof. Det viser sig så, at du taler om kvælstof. Men du henviser til NOVANA-rapportens gennemsnitebetragtning, som ikke gælder for de sydøstjyske fjorde. Haderslev Fjord indeholder meget større andel af spildevand end den omtalte gennemsnitsbetragtning.

Derfor er min kortfattede konklusion stadig, at kloakvand giver iltsvind.

  • 4
  • 6

Fortidens synder kræver indgriben Det indså man i Hald sø ved Viborg Trods kontrol og reetablering af tilløb fortsatte iltsvindet hvert år Tilførsel af tonsvis af ren ilt i 30 meters dybde gav straks klart vand og masser af fisk Efter 20 år stoppede man tilførslen af ren ilt, hvorefter søen igen led af iltsvind Næringsstofferne kvæler stadig søen... Så nu iltes der igen og fiskene har det godt! Derfor finder jeg det underligt at Aarhus Universitet har held med at forbyde brintfabrikken i Hobro at ilte Mariager fjord. Brint elektrolyse vil blive almindeligt ved store havvindmølleprojektet Iltning af havvand vil derfor være et kærkomment miljøtiltag Alle indre farvande er overgødet.

  • 10
  • 2

Jan - nok fordi Lillebælt modtager frisk vand fra Kattegat, og kan holde iltprocenten oppe

Og vand løber op ad åen? Skulle vi hoppe på den limpind?

Klik på mit link til miljøstyrelsen og klik videre til et aktuelt kort over iltsvind. Det var dog utroligt at et link til fakta overhovedet kan give nedvendte tomler. Det er øjensynligt lettere at give en tommel ned end selv at søge fakta. Jeg leverede noget fakta omkring emnet "iltsvind", så værsgod at levere noget anden fakta der anskueliggører iltsvind.

Søg f.eks. på Hypoxie. HELCOM, cyanobakterier. Her fra nature: https://www.nature.com/articles/486463a

  • 3
  • 7

Flemming. Hvis du ser bort fra de lidt propagandisdiske meldeinger fra enkelte personer, så siger Aarhus Universitets officielle udmeldinger, at udledningen af kvælstof er faldet over en længere årrække. Der er grænser for, hvor langt, den kan falde. Og lempelserne i Landbrugspakken kan ikke aflæses i udledningen. Variationerne ligger inden for usikkerheden. Men i avisspalterne har nogle travlt med at dreje tingene.

  • 5
  • 7

Karsten Henneberg Det er jo nok fordi de har fundet ud af at modelberegningerne ikke passer. Landbrugets udledning er ikke målt tilstrækkeligt, men indgår kun i den "Diffuse" udledning, som ingen tydeligt måler. Så dit link fra august 2018 giver ikke meget værdi, når den kun er baseret på modelberegninger. Hvis dette svar var tilstrækkeligt, var der ikke behov for nye overskrifter om overløb.

Og hvad er det for en kommentar om Bæredygtigt Landbrug! Jeg har intet med Bæredygtigt Landbrug, at gøre! Så er det ligeså lødigt at skrive, at du er er en del af Jehovas Vidne, som heller ikke tror på naturvidenskaben.

  • 4
  • 7

Landbrugets udledning er ikke målt tilstrækkeligt, men indgår kun i den "Diffuse" udledning, som ingen tydeligt måler. Så dit link fra august 2018 giver ikke meget værdi, når den kun er baseret på modelberegninger. Hvis dette svar var tilstrækkeligt, var der ikke behov for nye overskrifter om overløb.

Jacob - eller vi har en ny regering, der har travlt med at offentliggøre deres "kasseeftersyn/ due dilligence" alle steder

Men jeg synes du sætter kikkerten for det forkerte øje - måske har AU ramt overløbene er 100% galt! Så bliver tallene bare 2,4% kvælstof og 13,8% fosfor - det efterlader så 97,6% kvælstof og 86,2% fosfor til landbruget.

Og overløbene vil aldrig blive målt - man kan kun lave beregninger/ simuleringer af hvad et skybrud har forårsaget af overløb.

Undskyld kommentaren med Bæredygtig Landbrug - det lignede bare en automat reaktion fra deres side, når Magnus skriver en landbrugskritisk artikel.

  • 4
  • 2

Udbredelsen af iltsvind kan stradig følges på miljøstyrelsen Der er de aktuelle målinger og tidligere målinger, uge for uge. Der mangler sammenhørrende kemiske målinger af nærringsstoffer, der kan sammenholdes med iltsvindsmålinger. Der mangler kemiske målinger i vandløbene, der er krævet til at opfylde EU's direktiver. Der er fastlagt miljøtilstand og ønsket miljøtilstand på et mangelfuldt grundlag. Manglende data giver os manglende eller ubrugelige løsninger.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Miljø

Nordsjællandsk virksomhed har Teflon som hovedprodukt: Aldrig undersøgt for PFAS-forurening

PLUS.
13 Kommentarer

Vind, mad og miljø i skøn forening: Havfarm skal dyrke tang og muslinger på Kriegers Flak

PLUS.
66 Kommentarer

'Plaststen' skyller op på vulkansk ø og viser menneskers påvirkning af bjergarter

PLUS.
0 Kommentarer