Som at slippe en bulldog løs: 4 gode grunde til at købe missiler af typen SM-6

Fra Kalinigrad er der 300 km til Bornholm, og 500 km til Møn. Med droner og krydsermissiler må det betragtes som kystområde.

For det første kan Kalinigrad ikke forsvares i en krig. Det er den første til at falde. For det andet kan russerne ikke mætte noget forsvarssystem med små droner på 300 km afstand. 300 km i Ukraine er nok til at broen til Krim stadig står. Det er ikke en triviel afstand.

Vel mest hvis man er russer. Du forventer vel ikke at russerne står på NATO kyster og beskyder NATO skibe?

Vanddybden er ikke størrer end at en U-båd kan ligge sig på bunden.

Og Østersøen er i den forbindelse kystområde !

Vel mest hvis man er russer. Du forventer vel ikke at russerne står på NATO kyster og beskyder NATO skibe?

For en lille, selvstyrende raket med sprængstof i næsen?😳 Nogle tjener virkelig fedt på krigen i Ukraine.

Heldigvis ser det ud til, at ukrainerne selv finder på billigere metoder.

F.eks. https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-07-ukrainske-bedstefaedre-jager-putins-flyvende-knallerter-med-simpel-loesning

På skibe anvendes disse:

Drone: an unmanned aircraft or ship that can navigate autonomously, without human control or beyond line of sight.

A (ballistic) missile has a guidance system — after it is launched, its trajectory and impact point can be controlled inflight. A rocket, on the other hand, is directed based upon how much propellant is available and the elevation of the rocket launcher.

Et krydser misil er en drone/unmanned-aircraft, et ballistisk missil er ikke (Er ikke båret op af aerodynamik).

De Iranske missiler vi hører om i Ukraine virker ikke som om de er ekstremt hurtig og højtflyvende. Er det i virkeligheden langsomme droner der tøffer over vand og land?

Det er meger dumt at anvende et 30 milioner kroner dyrt våben imod en Shahed 136 til 50-100kkr.

På skibe anvendes disse:

• https://en.wikipedia.org/wiki/Phalanx_CIWS
• https://en.wikipedia.org/wiki/Rheinmetall_Oerlikon_Millennium_Gun

På land er der afløseren til Flakpanzer Gepard:

• https://en.wikipedia.org/wiki/Skyranger_30

Kan ballistiske missiler styres til at ramme bestemte geografiske koordinater, eller er de bare som dummies når de er afskudt. Tilsvarende de interkontinentale ballistiske raketter, som ingen ved hvad rammer.

De kan være styret af koridinater som HIMARS.

Et stinger missile bruger infarød sensor til at finde flyet.

SM-6 bruger som nævnt i artiklen 'semi-active homing and active homing guidance', og kan programmeres til at flyve ud i et område, og aktivere radaren. Forskellen mellem semi-active og active homing, er om det er misillet der udsender radar signalet, eller der er skibet der gør det.

Jeg vil på ingen måde forsvare den politiske proces eller de beslutninger som er truffet. Retfærdigvis skal de rejste spørgsmål OGSÅ ses i et tidsperspektiv. Beslutningerne om f.eks. fregatternes radar og armering er truffet for mere end 15-20 år siden (byggeperioden var 2008-11), hvor situationen i verden var en helt anden.

Så det gode spørgsmål kan være: hvornår indså de militær-faglige myndigheder, at ballistiske missiler var en del af det danske trusselsbillede ?

Det kan være svært at acceptere, men hvis man lægger en simpel projektplan til grund: 5 år til krav og beslutning, 5 år til bygning, levering og udrustning og 20+år til aktiv tjeneste, så er det meget svært at følge med.

Efter krigens udbrud og nye konkrete erfaringer, så kan man lægge 1/7/2022 fast som den milepæl, der forankre den fremtidige udvikling. Som bekendt er der ikke sket meget, andet end 7 mia kr. er væltet ned i et eksisterende økonomisk hul hos Forsvaret m.fl. Der er ikke leveret en eneste patrol, granat, missil eller lignende - mig bekendt.

Derfor ser jeg udrustningen med SM-2 ringtig, politisk mulig, på tidspunktet (før 2010). Den nye trussel burde så have medsført en straks-ordre på SM-6 med tilhørende radar. Mon det sættes i ordre i 2023 ? Jeg har mine tvivl.

Og de af os som har veneration for Søværnet husker naturligvis: "Næst efter Gud den almægtiges nådige forsyn hviler Kongerigets velfærd, sikkerhed og styrke på Flåden". Citat Rigsråd Anders Bille, 1645.

PS: Ovenstående er så hverken forklaring eller undskyldning for, at Hæren mangler fungerende materiel (PMVer, Kampvogne) eller kapaciteter (luftforsvar). Den "sag" må siges at være solidt forankret i Forsvarsministeriet og mindst 3 forsvarsministre.

Lidt ærgerligt at det er amerikanske missiler. Ville være bedre at støtte europæisk forsvarsindustri

Men er de et problem på havet - eller en trussel mod en fregat?

Hvad er behovet ?

Fregatterne er ikke bygget til operation i Østersøen, de er bygget for at være en del at NATO's flåde i Nordatlanten.

I en "varm" situation vil man næppe opererer i Østersøen med en fregat. Så stort et skib, som vi kun har tre af, er alt for sårbart i snævert farvand. Skulle man gøre det aligevel, vil de blive trukket ud når første skib bliver ramt. Affyre man tilstrækkeligt mange skud, så er der mindst et det kommer igennem, og en træffer er nok til at gøre skibet ukampdyktigt.

Fregatterne har kun plads til 32 SM6-missiler, så affyre man 33 ballistiske missiler, så der fri bane for det sidste. I praksis vil man nok affyre en blanding af billige droner, falske mål, cruisermissiler og ballistiske missiler, indtil luftforsvaret er "mættet". Det var formentlig det der skete med "Moskva" i Sortehavet.

Ellers ligger der bare en U-båd på bunden, og venter på det gyldne øjeblik. Der er mange U-bådsfolk der kan berette om, hvordan de har "sænket" hangarskibe med små kystubåde, under Nato-øvelser.

I 00'erne satsede man alt på "kolonikrige", så alt hvad Søværnet har til forsvar af hjemlandet er bevæbnet med 12,7'er, og minerydningskapaciteten kan opererer i indre farvande, skal man længere væk kræver det et moderskib.

Så den mest påtrængende nyanskaffelse til søværnet, er nok en Standard Flex erstatning !

De Iranske missiler vi hører om i Ukraine virker ikke som om de er ekstremt hurtig og højtflyvende. Er det i virkeligheden langsomme droner der tøffer over vand og land? Ukrainerne skyder dem ned regelmæssigt/dagligt.

Kan ballistiske missiler styres til at ramme bestemte geografiske koordinater, eller er de bare som dummies når de er afskudt. Tilsvarende de interkontinentale ballistiske raketter, som ingen ved hvad rammer.

Erfaringerne fra Ukraine viser også, at der stadig er behov for simple og billige luftforsvarssystemer. At anvende et SM6-missil mod en Iransk plæneklipperdrone vil være at skyde gråspurve med kanoner.

Lidt ærgerligt at det er amerikanske missiler. Ville være bedre at støtte europæisk forsvarsindustri - men ellers skal vi jo bruge pengene på noget....

Erfaringerne fra Ukraine viser også, at der stadig er behov for simple og billige luftforsvarssystemer. At anvende et SM6-missil mod en Iransk plæneklipperdrone vil være at skyde gråspurve med kanoner.

Politikerne vidste godt, da de indgik forsvarsforliget for 2018-2023, at indkøbet af SM-2-missiler til danske fregatter ikke var tilstrækkeligt til at gøre Nato glad.

Hvad blev der mon af

Rettidig omhu

Mon det døde med Gl. Mærsk?