Solvarmen siver ud af nye fjernvarmelagre
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solvarmen siver ud af nye fjernvarmelagre

Da Vojens Fjernvarme indviede verdens største damvarmelager i 2015, blev teknologien hyldet som fjernvarmens nye håb. Men i dag, hvor der er bygget fem sådanne lagre i Danmark, har fire af dem problemer med utætheder og våd isolering, så varmen forsvinder ud i den blå luft.

Læs også: Verdens største damvarmelager indviet i Vojens

På lageret i Vojens dækker et isolerende låg 203.000 kubikmeter vand, der varmes op til 90 grader af sommerens solstråler ved hjælp af solfangere. Om vinteren sendes varmen ud på fjernvarmenettet til forbrugerne, indtil vandtemperaturen når under 40 grader omkring januar.

Fire af de fem såkaldte damvarmelagre, der er i drift i Danmark, har problemer med utætheder i isoleringen. Den består af to plastmembraner, der omslutter et 40-80 cm tykt lag af isolering. Når plastmembranen lækker, bliver isoleringen våd, og varmen fordufter. Illustration: MI Grafik

I alt 540 mio. kr. har Vojens Fjernvarme og fire andre fjernvarme­selskaber investeret i denne måde at lagre den fossilfrie og fluktuerende solvarme på. Men i Vojens og flere andre steder er der gået hul på lagrenes isolerende låg, og det har kostet fjernvarmeselskaberne et årligt varmetab på 35-45 procent.

70 procent højere varmepris

Mens solvarmen bliver lukket ud til fuglene, har selskaberne måttet købe anden energi for at holde kunderne varme – hvilket er hoved­årsagen til, at varmeprisen hos f.eks. Gram Fjernvarme er steget 70 procent fra 2017 til april i år.

En kortlægning foretaget af Inge­niøren viser, at kun ét af de fem damvarmelagre lever op til rådgivernes løfter om et billigt varmelager. På de tre anlæg, som Rambøll har været rådgiver på, suger lågene vand, men ingen ved, hvor hullerne er. Det har resulteret i, at fjernvarme­selskaberne i Gram og Vojens ligger i voldgiftssager med leverandør og rådgiver.

Læs også: Fjernvarmelager for fuglene: Utætheder sender solvarmen og pengene op i det blå

Brancheorganisationen Dansk Fjernvarme har bakket op om damvarmelagrene, fordi det i teorien er langt billigere at gemme sommerens varme dér end i ståltanke. Men problemerne har fået troen på løsningen til at vakle:

»Hvis ikke der kommer nye løsninger på bordet, så kan vi ikke anbefale vores medlemmer at skrive under på nye kontrakter. Så enkelt er det. Det er mange millioner, og det er forbrugernes penge, der bliver investeret,« siger vicedirektør Kim Behnke.

Han forventer, at mange fjernvarmeselskaber vil begynde at investere mere i lagring for at dække en større del af varmeforbruget med sol.

»Men hvis leverandørerne ikke er i stand til at forbedre de eksisterende anlæg, så bliver damvarmeanlæg fravalgt. Så bliver teknologien bare et komma i historien,« siger Kim Behnke.

Huller i plastmembranen

Årsagen til problemerne gemmer sig i låget, hvor der går hul på de to plastmembraner, der ligger omkring 40-80 cm isolering. Hos Rambøll anerkender de problemerne med materialet, men ser processen som en modning af teknologien.

»Det er gennemgående for alle fem lagre, at lineren (plastmembranen, red.) er den samme. Det er de små huller i lineren, der skaber problemet, hvor låget bliver vådt,« siger seniorrådgiver Flemming Ulbjerg fra Rambøll, der har været rådgiver på tre kommercielle anlæg i Sønderjylland.

De første tre damvarmelagre i fuld skala blev opført i Marstal og Dronninglund med støtte fra EUDP og med Planenergi som rådgiver. Et af dem, et 10.000 m3 stort testanlæg fra 2003 i Marstal, er ikke længere i drift. De nyeste tre lagre i Sønderjylland, der også er de største, er projekteret af rådgiveren Rambøll som kommercielle anlæg uden støtte. Illustration: MI Grafik

I Vojens og Gram mener de, at hullerne i låget er menneskeskabte; at der ved et uheld er prikket hul på membranen. Men i Toftlund og Marstal, hvor de også har haft problemer med fugt og vand i isoleringen, mener de, at årsagen ligger i det overordnede design.

Tidligere tests på Teknologisk Institut har vist, at plastmembranerne kun har en levetid på 3-4 år ved 90 grader. På lagrene i Gram og Vojens er der blevet brugt en nyere liner fra leverandøren GSE, som garanterer 20 års levetid, men den er endnu ikke færdigtestet.

»Når plasten ikke længere dur, så bliver den sprød. Plasten mister sin fleksibilitet, og derfor kan der gå hul på lineren. Det er typisk det, der sker, når materialet fejler,« siger Frederik R. Steenstrup, der er faglig leder på afdelingen for plast og emballage på Teknologisk Institut.

Teknologi fra 1980

Teknologien bag damvarmelagrene blev udviklet af forskere på DTU i 1980 og er siden videreudviklet i et forsøgsanlæg på Ærø.

Alfred Heller var i 1990’erne og frem til 2004 som adjunkt på Institut for Varmeisolering, der i dag hører under DTU Byg, med til at udvikle membraner og isolering, som også dengang var problematiske:

»Vi samarbejdede med BASF og var ved kilden til de allerbedste materialer. Men selvom du tager det fineste af det fineste materiale, så er varmt vand et helt ekstremt miljø at arbejde i,« siger han i dag.

Alternativer som at erstatte plastlåget med metal vil blive så dyre at etablere og drive, at der ikke vil være økonomi i et damvarmelager.

Fjernvarmeselskab: Vi har intet alternativ

I Gram venter bestyrelsen nu på at få afsluttet voldgiftssagerne, så de efter flere års ventetid kan komme i gang med at tørre den våde isolering i låget. Men hvis de kunne gøre beslutningen om, ville de stadig investere i et damvarmelager.

»Hvad er alternativet? Vi må ikke bruge flis, da vi er et kraftvarmeværk, og med udsigten til stigende gaspriser og faldende elpriser er vi låst. Vi bliver også ramt rigtig hårdt af, at vi mister grundbeløbet i 2019. Som bestyrelse har vi ikke kunnet lave et alternativt træk,« siger Johannes Schmidt, der er bestyrelsesformand i Gram Fjernvarme.

Har man arbejdet med liners, så ved man at de aldrig bliver 100% tætte. Selv det bedste håndværk og QA og materialer - der vil altid være huller. Og vand er taknemmeligt.

  • 9
  • 0

I nogle plast poser indsætter man en tynd metal folie eller en art alu folie, fordi plast laget i posen i sig selv ikke er helt tæt mod vand. Det er vist en laminat process mellem de to materiale typer.

Måske en liner med en art alu folie lamineret ind, vil kunne give en mere tæt konstruktion.

Vi må håbe de finder en god løsning for det er jo i bund og grund nogle gode anlæg. Pøj pøj fremover. :-)

  • 1
  • 0

Hvorfor er lågene ikke lavet af PUR skum eller andet tilsvarende isolering, der er vandtæt i sig selv og ikke behøver liner? Et andet forslag kunne være kork.

  • 6
  • 1