Solvarmekapaciteten i den danske fjernvarmeforsyning overstiger 1 GW
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solvarmekapaciteten i den danske fjernvarmeforsyning overstiger 1 GW

Illustration: Vojens Fjernvarme

Den samlede kapacitet for solvarme i den danske fjernvarmeforsyning er nu oppe på 1,1 GW termisk effekt.

Det skriver PlanEnergi i en pressemeddelelse og kalder det for ‘en milepæl på verdensplan’.

De 1,1 GW leveres af knap 1,6 millioner kvadratmeter solfangere fordelt på 120 fjernvarmeværker og svarer til den samlede solcellekapacitet. Vindkraft står for omkring 6 GW.

Ofte er det decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, som har etableret solvarmeanlæg. Det gennemsnitlige anlæg er 9 MW fordelt på cirka 13.000 kvadratmeter solfangere, og typisk dækker solvarmen omkring 20 procent af fjernvarmeværkets varmeforsyning.

Danmark fører på verdensplan i udbredelsen af sol-fjernvarmeanlæg og var i 2016 det land i verden, hvor der blev installeret flest solfangere per indbygger.

Læs også: Verdens største solfangeranlæg i drift i Silkeborg

Ramt af stop-and-go-politik

Solvarmeanlæg er ligesom mange andre vedvarende energiteknologier en langsigtet investering.

I 2016 udløb en ordning, der gav omkring 10 procent besparelse på denne investering som en del af energiselskabernes energispareindsats.

Det betød, at der blev anlagt særligt mange anlæg i 2016, men at markedet faldt drastisk året efter.

Der fulgte en ny energispareaftale med en lignende besparelse, som udløb i juni, og derfor forventer man en tilsvarende opbremsning i markedet.

Læs også: Varmepumper og solvarmeanlæg sikres støtte i femårig energispareaftale

I samspil med naturen

Solvarmeanlæggene reducerer miljøpåvirkningen fra varmeforsyningen og kan samtidig øge biodiversiteten. Selvom vilde planter skal holdes nede, for at de ikke skygger for sollyset, så kan de vokse blandt rækkerne. Her bruger man ofte får til afgræsning.

Anlæggene kan placeres på hidtil dyrket landbrugsjord og kombineres med dyrkning af afgrøder mellem solfangerne. Dette er ikke udbredt endnu.

I udlandet er der de senere år kommet en stigende interesse, og her kigger man ofte mod danske produkter og know-how.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Prøvede engang at regne på et anlæg ude i havet - ud fra København som var 10-20 meter dybt og på 2 km2. Det var isoleret og ellers bygget i beton. På toppen af reservoiret var der solvarmepaneler og der kunne pumpes varme ned i reservoiret når solen skinnede.
Anlæg kostede skønsmæssigt 10 milliarder at etablere, og man kunne høste 60-85 grader fjernvarme hele året, for hele Københavnsområdet.
Så vidt jeg husker var der også en fornuftig økonomi i anlægget hvis der kunne afregnes til alm. fjernvarmepriser.
Så den dag hvor EL-produktion ikke kræver samtidig afbrænding af kul/biomasse så kunne det blive en måde at forsyne København med varme.

  • 6
  • 8

I følge artikler produceres 9 MW for 13.000 m2.
For 2 km2 anlæg må det svare til 4E16 J/år - som svarer til 140% af Københavns forbrug (10 TWh). Så med 30% tab så passer 2 km2 meget godt med Købehavns forbrug.

  • 3
  • 0

Med en rente på under 0,5% (Kommunekredit), tillagt lidt provision til kommunen, så koster varme fra et solvarmeanlæg i stor størrelse:
- pr m2 at etablere kr. 1.500,- inkl. jord, el, styring etc.
- hver m2 yder 0,5 MWh/år.
- dvs. at med en samlet investering på 3.000,- fås leveret 1 MWh varme ved den ønskede temperatur hvert år.

Levetiden er med sikkerhed 30 år, hvilket giver en årlig afskrivning på 100,- / MWh varme. Dertil op mod 30,- kr /MWh i rente og 5,- - 10,- kr til el, vedligehold mv.

Totalt set ikke over 140,- kr /MWh, faldende til 110,- over de 30 år.
Intet andet brændsel, el til varmepumper eller noget som helst kan levere til den pris.
den lave pris, den høje kvalitet og fravær af tilskud har været nøglefaktorer i dene udvikling, som her gjort Danmark til verdens førende land mht. solvarme i stor skala.

  • 11
  • 1

Det virker som om det mere er de mindre byer rundt omkring der har solvarme? Hvis det er rigtigt, hvorfor er de større byer så ikke kommet med endnu? Er det er jordpris-afstandsproblem?

  • 4
  • 1

Det virker som om det mere er de mindre byer rundt omkring der har solvarme? Hvis det er rigtigt, hvorfor er de større byer så ikke kommet med endnu? Er det er jordpris-afstandsproblem?

Ole.

Som det er nu er behovet for varme om sommeren som oftest dækket af varme fra affaldsforbrænding i de større byer.
Varme derfra har prioritet fremfor solvarme, da der under alle omstændigheder skal ske bortskaffelse af affald.
I fremtiden vil vi nok se at affaldsforbrænding reduceres og at det skaber plads til i første omgang overskudsvarme fra industri, køling af bygninger mv. i disse byer.
Der arbejdes også med store varmelagre til de større byer, hvor solvarme på et tidpsunkt kan vise sig aktuelt.
Og ja, pris på jord spiller også ind.

  • 9
  • 0

Al det der økonomi, og hvad kan betale sig ?
Når / hvis nu det bliver forbudt af brænde af - alt muligt - så er det ligegyldigt hvad alternativet koster, det er måske de eneste mulige.

Jeg se det som en reel risiko, at der i den civilicerede verden, hvor der er myndighedskontrol, vil komme drastiske indgreb i løbet af 10-20 år.

  • 3
  • 1

Al det der økonomi, og hvad kan betale sig ?
Når / hvis nu det bliver forbudt af brænde af - alt muligt - så er det ligegyldigt hvad alternativet koster, det er måske de eneste mulige.Jeg se det som en reel risiko, at der i den civilicerede verden, hvor der er myndighedskontrol, vil komme drastiske indgreb i løbet af 10-20 år.

Jan.

Når der skal alokeres store ressourcer til omlægning mv. så er det yderst vigtigt at det gøres emd omtanke, herunder ikke mindst hvor langt vi kan komme for hvor få penge.
Om der kommer indreb. Måske. Vi får ret sikkert en indikation fra den nuværende regering, hvor ambitionsniveauet da ikke fejler noget.

  • 5
  • 0

Som det er nu er behovet for varme om sommeren som oftest dækket af varme fra affaldsforbrænding i de større byer.
Varme derfra har prioritet fremfor solvarme, da der under alle omstændigheder skal ske bortskaffelse af affald.
I fremtiden vil vi nok se at affaldsforbrænding reduceres og at det skaber plads til i første omgang overskudsvarme fra industri, køling af bygninger mv. i disse byer.
Der arbejdes også med store varmelagre til de større byer, hvor solvarme på et tidpsunkt kan vise sig aktuelt.
Og ja, pris på jord spiller også ind.

@Flemming
På trods af mange gode intentioner, så siger Miljøstyrelsens fremskrivninger faktisk at affaldsmængderne stiger
https://dakofa.dk/element/ny-prognosemodel...
Og da jordpriserne omkring de større byer typisk er relativt høje, så er det ikke lige om hjørnet med solvarmeanlæg de steder.
Men større varmlagre er uden tvivl relevant i større og større omfang.

  • 3
  • 3

Med vejrdata på den aktuelle lokalitet.
Driftsdata fra eksisterende drift, samt en strategi for drift af solvarmeanlægget.


Tak for svaret. Vi har vist krydset klinger før om dette emne uden at jeg er blevet meget klogere.
Som et ekstremt eksempel kan vi tage et vandlager med is på. De første 80kWh bruges til at tø en kubikmeter is uden at vandet er blevet varmere. Og 0 grader varmt vand kan ikke bruges i fjernvarmen.
Det jeg egentlig efterlyste var, om man tager hensyn til temperaturen på afgangsvandet fra solfangere, når man ser på kapacitet.

  • 4
  • 5

Måske kan man i stedet opsamle solvarmen på tagfladerne i de store byer. Den enkelte ejendom kan så - afhængigt af produktionen i ejendommens solfangeranlæg - være selvforsynende i lange perioder og endda sende overskudsvarme retur i ledningerne. Der skal naturligvis være varmelager i bygningen, hvorfra man så via varmepumpe kan forlænge lagerets leverancer indtil man må supplere via fjernvarmeleverancer.
Altså helt parallelt med solceller og el.
Så når vi frem til hybridsolenergien - solceller med underliggende solfangere, så den enkelte ejendom bliver energiproducent i et ikke uvæsentligt omfang.
Hvornår kommer vi så vidt, at solenergi bliver et krav ved opførelse af nye bygninger - og ved tagrenovering på gamle?

  • 2
  • 5

Måske kan man i stedet opsamle solvarmen på tagfladerne i de store byer

Finn.
Teknisk set ja. Som beskerevet lidt højere oppe, så er solvarme i de større byer med affaldsforbrænding ikke relevant endnu.
Slutteligt så bliver anlæg, som du beskriver det, 2 - 5 gange så dyre som de centrale, og kan derved ikke konkurere på prisen for varmen.
Og slutteligt - slutteligt, så taber lokal lagring af varme altid til central fælles lagring af varme. Både på effektivitet og på pris.

  • 6
  • 2

Jakob

Se varighedskurven bilag 3 for et større fjernvarmeværk som Ringkøbing som afsætter 125.000 MWh/år og har et tab på 20 %. https://www.rksk.dk/Edoc/Dagsordenspublice...

Dvs. der tabes 25.000 MWh eller 2,8 MW i gennemsnit over året.
Ifølge varighedskurven er den mindste effekt der sendes ud i byen om sommeren omkring 4,8 MW som vil sige tabet er 59 % i Ringkøbing i sommermånderne hvor forbruget er mindst og det er et af landets større værker.

  • 2
  • 4

Se varighedskurven bilag 3 for et større fjernvarmeværk som Ringkøbing som afsætter 125.000 MWh/år og har et tab på 20 %. https://www.rksk.dk/Edoc/Dagsordenspublice.... der tabes 25.000 MWh eller 2,8 MW i gennemsnit over året.
Ifølge varighedskurven er den mindste effekt der sendes ud i byen om sommeren omkring 4,8 MW som vil sige tabet er 59 % i Ringkøbing i sommermånderne hvor forbruget er mindst og det er et af landets større værker.

@MagnusNiels
Det er som altid uden mening at debattere med en af dine personligheder.
Der skiftes bare emne alt efter hvilken vej vinden blæser.
Men til andres oplysning. Ringkøbing er IKKE et af de 9 største selskaber i Danmark. De er faktisk ikke en gang blandt de 20 største mht. varmeleverance.

  • 3
  • 2

Og slutteligt - slutteligt, så taber lokal lagring af varme altid til central fælles lagring af varme. Både på effektivitet og på pris.


Lokal opsamling af energi bruges lokalt og har derfor ikke transmissionstab, hvorfor opsamlingsbehovet bliver mindre.

Desuden er prisen på jord 0 kr. når anlæg installeres lokalt, hvilket er en vigtig parameter i større byer, ifølge dig selv Flemming.

Konstaterer at jeg har tallene.
Du tager fejl - igen


Jamen, så kom da med tallene, hvad venter du på?
Kan vi ikke blive fri for disse jeg-alene-vide indlæg, der ikke bakkes op af referencer til noget som helst, Jakob?
Eller her:

Antagelser, formodninger etc.

Hvorefter du selv kommer med noget, der til forveksling ligner:

Men det kan jo være at der kan findes et par mindre selskaber med måske 2-3% af landets fjernvarmforsyning, hvor udtalelsen kan tilpasses


Hvis du ved noget om emnet så kom med det, Jakob!

  • 4
  • 4
  • 2
  • 5

Hvis du ved noget om emnet så kom med det, Jakob!

@Preben
Ja, selvfølgelig det fremgår såmænd af en årlig benchmark.
Men jeg orker faktisk ikke at fremlægge det for MagnusNiels. Som du sikkert har bemærket gennem årene, så er det fuldkommen ligegyldig hvilken dokumentation der fremlægges. MagnusNiels ved bedre - er det ikke bedre bare at lade det ligge og lade ham blive i troen ?
Så er der da håb om en debat i tråden.

  • 3
  • 3

@preben rose
Hvordan kommer du frem til at udgiften på jord er 0 kr hvis et varmelager installeres lokalt? Et hus i de større byer har en m2 pris på 25000-50000kr det er ikke gratis. Hvis lagret installeres udendørs har det et meget stort tab. Og jord er heller ikke gratis. Oplægning af solfangere eller solceller koster også. Jeg vil tro at et stort lager med solceller eller solvarme vil koste mindst 150000kr. Dertil skal anskaffes en varmepumpe. Den koster 50000kr oveni. Pladsforbruget er vel 4m2 så det er 100000-20000kr oveni. Jeg ville helt sikkert vælge fjernvarme.

  • 4
  • 1

Det er ret vigtig at man får tilrettet projektbekendtørelsen så disse tåbelige solanlæg ikke etableres.

For det første så er der meget kraftværksproduceret strøm som pågår netop når solfangerne yder fjernvarme og spildenegien fra kraftværkerne kan så bortventileres når solfangerne yder varme.. Eller Ringkøbing fjernvarmes gasmotorer står stille når fjernvarmeværkets solfangere yder varme og et andet kraftværk kan så producere strøm og spildvarmen tabes.

Men nok allermest vigtigt, så udhulder solvarmen varmepumpernes økonomi. Hvis et fjernvarmeværk har etableret solvarme som producerer i 1000 timer, så vil disse 1000 timer reducere varmepumpens årlige antal produktionstimer, og dermed varmepumpens afskrivningsgrundlag. Hvis varmepumpen er etableret og den f.eks. i sommerhalvåret virker ved en cop 5 når luft køles så er den samfunds økonomiske værdi langt under solfangernes produktionspris, netop fordi varmepumpen er etableret og derfor har solvarme en dårlig samfundsøkonomi sammen med etablering af varmepumper fordi solvarmen udhuler varmepumpens produktionstimer.

  • 2
  • 5

Til sammenligning så koster Varme fra en varmepumpe ca 290 kr/MWh. Fordelt med 100 til finansiering og 190 til alle driftsudgifter.

Biomasse ca det samme.

Det betyder at solvarme er billigere TOTALT set, end blot driftsudgifter til disse to alternativer.
Det efterlader masser af plads til afskrivning på enten varmepumpe eller bio kedel anlægget.

  • 3
  • 1

Magnus - efter udelukkelsesmetoden: El - da opvarmningen er LUFT/LUFT

Tror de unge studerende får et chok den dag de finder ud af hvad AC koster - det er normalt ikke for studenter

Karsten

Er det en elpatron så er det jo perfekt, var ellers bange for at det var fjernvarme, da det er fjernvarmeområde.

Sarah er ellers meget tilfreds trods Jakobs spydige bemærkning.

"- Jeg er sindssygt glad for det her område. Her er stille og roligt. Så det er rigtig dejligt. "

Det geniale er, at der er sammenfald mellem solcellernes max produktion og sparsom anvendelse af AC, så der kommer ikke nogen ekstraregning.

  • 0
  • 6

Fra https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...

Det er de samfundsøkonomiske el-priser se

Og når varmepumpen i Sommerhalvåret kun kører lidt og kun når strømmen er billig skal el-priserne korrigeres efter disse forholdstal se

Og hvis en varmepumpe køler luft og den af gode grunde er varm om sommeren så er cop høj og hvis varmepumpen kører f.eks. 10 % af tiden om sommeren hvor el-priserne er lave så ender den samfundsøkonmiske el-pris med at være noget nær gratis.

Solfangerne har stadig en stor kapitaludgift som skal forrentes.

  • 2
  • 4

"- Jeg er sindssygt glad for det her område. Her er stille og roligt. Så det er rigtig dejligt. "

Man må da håbe, at der ikke er brug for varmepumpen, når man ønsker at være på terrassen.
Uddrag af lokalplanen

11.2. Mekaniske udendørs anlæg i forbindelse med ventilation og energi/varme skal placeres og udformes så de ikke medfører væsentlige støjgener i området.

  • 5
  • 6

Er det en elpatron så er det jo perfekt, var ellers bange for at det var fjernvarme, da det er fjernvarmeområde.

Og denne bemærk var jo så også forkert, da området IKKE er udlagt til fjernvarme.
J.f. tidligere nævnte 11.2 i lokalplanen..

  • 3
  • 6

Nej et kreativt og åbent sind som tænker brugbare tanker, og ikke minimalistiske, styrotype, navlebeskuende, tvangstanker gående på vand i rør.

Niels

Læs : https://sbi.dk/Assets/BOLIG-energineutrale...

Der er 10 lejligheder i boligblokken, se side 45 figur 5,5, forbrug 47,3 MWh.

Om man valgte at bruge uderliggende solfangere, så kunne man redusere opvarmingsbehov til ca 15-20 MWh og de skulle så fås tilveje i vintermånederne.

På kurven ses at der forbruges ca 7 MWh i januar måned => 9,7 kW i snit for alle 10 boligerne ialt.

På kurven ses også at varmt brugsvand står for ca 1,3 MWh om måneden i snit til alle 10 boligerne => 0,18 kW går til varmt vand pr bolig i snit.

Hvordan i alverden kan man regne samfundsøkonomi ind i tabstung fjernvarme, at forsyne kvalitetsbyg, sammen med solfangeranlæg derude hvor kragerne vender og for det ikke skal være løgn " damlager " oveni.

Næ man skal selvfølgelig gøre brug af den tunge konstruktion i boligblokken der kan gemme 500-1000 kWh foruden et varmtvandlager i kælderen til varmt brugsvand.

Boligblokken skal selvfølgelig have varmepumpe, så der også kan ydes lidt komfortkøl i sommerheden.

Energirigtigt byggeri, solceller + solfanger, udnyttelse af naturligt solindfald, varmepumpe og varmtvandslager, så kan man forsynes af overskudsel fra møllerne i vinterkulden, så kan man sagtens klare opvarmingsbehov uden kosttung fjernvarme.

  • 1
  • 3

Der skal naturligvis være varmelager i bygningen, hvorfra man så via varmepumpe kan forlænge lagerets leverancer indtil man må supplere via fjernvarmeleverancer.

Det er en meget dyr løsning. Du bør reelt tage kvadratmeterprisen af boligerne i byen med, når du beregner omkostningerne ved sådan en løsning, specielt mht lager.

Som Flemming er inde på, og Niels figur fra Odense viser, så er der allerede bunden FV produktion i byerne i sommermånederne, og derfor ikke meget brug for varmen på det tidspunkt, hvor de giver mest.

Solvarme er rigtig godt, bare ikke lige godt alle steder.

Det er genialt til opvarmning af badevand i de solbeskinnede egne. Og det er rigtig godt i landsbyer, hvor man ikke har affaldsfyrede værker og i øvrigt plads til et stort varmelager (undskyld at jeg næsten kom til at kalde Silkeborg en landsby...)

  • 5
  • 0

Solvarme er rigtig godt, bare ikke lige godt alle steder.

Det kan ikke etableres nogle steder overhovedet ved kraftvarmeværker.

Når kraftværket kan insættes til el-produktion når strøm er samfundsøkonomisk bekostelig så kan det samfundsøkonomsik ikke betale sig at etablere solfangere, når alternativet er en varmepumpe som kan kører hele året når strømmen samfundsøkonomisk er billig.

Der kan med andre ord ikke godkendes flere anlæg, under de regler der virker i dag for kollektiv varmeforsyning.

  • 0
  • 5

Energirigtigt byggeri, solceller + solfanger, udnyttelse af naturligt solindfald, varmepumpe og varmtvandslager, så kan man forsynes af overskudsel fra møllerne i vinterkulden, så kan man sagtens klare opvarmingsbehov uden kosttung fjernvarme.

Magnus

Og det er så det strøm i samfundsøkonomisk henseende som er meget billig du aftage i korte perioder i vinterhalvåret og gemmer i husets akkumuleringssystemer når strømmen forekommer til overflod se

  • 0
  • 3

Med en rente på under 0,5% (Kommunekredit), tillagt lidt provision til kommunen, så koster varme fra et solvarmeanlæg i stor størrelse:
- pr m2 at etablere kr. 1.500,- inkl. jord, el, styring etc.
- hver m2 yder 0,5 MWh/år.
- dvs. at med en samlet investering på 3.000,- fås leveret 1 MWh varme ved den ønskede temperatur hvert år.

Levetiden er med sikkerhed 30 år, hvilket giver en årlig afskrivning på 100,- / MWh varme. Dertil op mod 30,- kr /MWh i rente og 5,- - 10,- kr til el, vedligehold mv.

Totalt set ikke over 140,- kr /MWh, faldende til 110,- over de 30 år.
Intet andet brændsel, el til varmepumper eller noget som helst kan levere til den pris.
den lave pris, den høje kvalitet og fravær af tilskud har været nøglefaktorer i dene udvikling, som her gjort Danmark til verdens førende land mht. solvarme i stor skala.

Mange af de byer som har solvarme har også et kraftvarmeanlæg.

El-priser i 2 sommermåneder for Vest i 2019 se

Et kraftvarmeanlæg som køber gas til 190 kr/MWh og varmen fra gasmotoren skal afgiftsbelægges med 205 kr/MWh og ganges med en kraftvarmefaktor 0,8 ville i de 2 mdr. yde varme til 140 kr/MWh i 97 timer i de 2 måneder ved en gennemsnits el-pris på 450 kr/MWh og ved en el-virkning på 45 % og en varmevirkning på 50 %.

Men vigtigst der er ingen sikkerhed for at solen skinner og dermed at solanlægget producerer varme, hvorfor alternativet mange gange vil være dyr gaskedel.

  • 0
  • 4

Det lader til at man på Bornholm har fat i den rigtige ende se:http://tidende.dk/?Id=96742&fbclid=IwAR0kn...

MT - jeg undres over at man bare kan sætte AC-delen til? " Det har været rigtigt varmt her til sommer, men nu er det bedre, efter de har været forbi og sætte køling til, sagde den 22-årige bornholmer, der studerer til sygeplejerske. Sovepladserne i lejlighederne er på en hems, som man har adgang til via en stige fra stuen. Oppe under loftet kan det blive særdeles varmt, og i de første måneder var der ikke installeret køling i varmepumperne, så temperaturen indenfor var ifølge Sarah Zawada 28 grader."

I fald det var hensigten at AC'en skulle kunne bruges, skulle den vel have været inkluderet i boligens energiramme?

  • 1
  • 0

Når solen skinner leverer både solvarme og solceller energi.
Derfor har vi ikke brug for el fra brændsel hvor der er installeret solvarme.
Lidt populært så hindrer solvarme at der produceres ubrugelig el.
Elprisen et konsekvent lav når solydelsen er høj.

  • 7
  • 0

I sommermånederne leverer solcellerne i 20 % af timerne og i resten af sommerens timer skal kraftværker yde strøm og med sikkerhed hver nat, og der er spildvarme som kan tilflyde fjernvarmenettet, hvorfor det ikke giver mening at have solvarme

  • 1
  • 5

Jeg kan ikke finde noget, så det er bare et gæt, at AC har været indregnet

I Be18 er der et fast loft på modregning af lokalt produceret strøm på 25 kWh/m2 pr. år, regnet som primær energi. Det betyder at en bygning der opfylder BR15 maksimalt kan indregne 25/2,5 (primær energifaktor for el i 2015) = 10 kWh/m2 pr. år. I en bygning der opfylder BR2020 kan der maksimalt indregnes 25/1,8 (primærenergifaktor for el i 2020) = 13,9 kWh/m2 pr år.
Kølebehovet skal medregnes, men når varmepumpeinstallationen først omstilles til køling efterfølgende så er det næppe medregnet fra start

  • 2
  • 2

Hvad med varmen som AC'en afsætter på matriklen skal den ikke medregnes i Energirammen

Forkert spørgsmål. Hvorfor kan energi produceret på matriklen modregnes ?
Hvorfor kan naboen ikke modregne i sit regnskab eller hvorfor kan man ikke dele genboens strøm fra hans vindmølle.
Nå jo andelsbevægelsen eksisterer i Danmark. Vi har fundet ud af at sammen er vi stærkere.
Men hvorfor kan energi produceret på matriklen så modregnes ?
Husets energiforbrug bliver jo ikke anderledes eller ?

  • 1
  • 2

Forkert spørgsmål. Hvorfor kan energi produceret på matriklen modregnes ?

Hvis boligen vælger fjernvarme så regnes tabet i vejen jo reelt med inden for boligens energiramme når der ganges med beregningsfaktoren 0,8. Så var det vel også på sin plads at spildvarmen som tabes vedr. en installation som bruger strøm som skal pålægges en beregnigsfaktor 2,5 for den forbrugte strøm, at denne spildvarme som ved fjernvarmesystemets nettab regnes med under energirammen.

  • 0
  • 3

Når solen skinner leverer både solvarme og solceller energi.
Derfor har vi ikke brug for el fra brændsel hvor der er installeret solvarme.
Lidt populært så hindrer solvarme at der produceres ubrugelig el.
Elprisen et konsekvent lav når solydelsen er høj.


@Flemming
Solceller kan erstatte både solvarmepaneler og hindre der produceres strøm fra bål.
Dertil har de en bedre ydelsesfordeling hen over året og der er dagligt store forskelle, hvor solcellerne leverer flere gange mere energi end solvarme.

Solceller kan bruges til både lunkent vant såvel som elbiler og alle andre forbrugstyper.

Installeres der nok solceller så vi også har overskud strøm på næsten daglig basis om sommeren, kan denne bruges til at drive varmepumper hvormed disse flere drifttimer end hvis hvis de kun skulle forlade sig på vindmølle strøm om vinteren og så stille om sommeren fordi sortlakerede radiatorer på land jorden forhindrer dem i at opnå rentabilitet.

Dertil kan solceller placerer på hustage i stedet for denne konstante og unødige tilplastring af jord arealer.

Er det gået FV folket helt forbi at der er stigende folkelig modstand mod solenergi på jord arealer?

  • 3
  • 2

Installeres der nok solceller så vi også har overskud strøm på næsten daglig basis om sommeren, kan denne bruges til at drive varmepumper hvormed disse flere drifttimer end hvis hvis de kun skulle forlade sig på vindmølle strøm om vinteren og så stille om sommeren fordi sortlakerede radiatorer på land jorden forhindrer dem i at opnå rentabilitet.

Michael
Fint med varmepumper på fjernvarmeværkerne.
Du væver lidt rundt i det ned vind og/ eller solceller til at drive vp.
Det er der ingen grund til.
De kan drives af el fra nettet uanset hvor den rl er produceret. Dom, vind, importeret Hydro, bio, akraft you name it.
I det store spil vil al langt ud i fremtiden medføre en vis CO2 udledning. Måske ikke i DK men forårsaget af vores import af el.
Dvs en vp løsning vil give anledning til en vis CO2 udledning.
Det gør solvarme ikke.
Som påvist længere oppe er solvarme noget billigere end vp.
Derfor vil en kombineret løsning med solvarme og vp være mindre CO2 udledende og ikke dyrere end en vp løsning uden solvarme.
Og som Jakob nævner er der ikke modstand mod solvarme

  • 2
  • 2

I det store spil vil al langt ud i fremtiden medføre en vis CO2 udledning. Måske ikke i DK men forårsaget af vores import af el.
Dvs en vp løsning vil give anledning til en vis CO2 udledning.
Det gør solvarme ikke.

En aldeles grusom opfattelse..

Med mere og mere varierende el-produktion fra sol og vind herunder at Hydro i mange timer i sommerhalvåret skal yde produktion når alternativet er at vandmagasinerne løber over.
Netop i den situation er det med at have en aftager til denne el-produktion som kan skabe værdi af strømmen når alternativet ville være at smide den væk.

  • 2
  • 2

En aldeles grusom opfattelse..

Med mere og mere varierende el-produktion fra sol og vind herunder at Hydro i mange timer i sommerhalvåret skal yde produktion når alternativet er at vandmagasinerne løber over.
Netop i den situation er det med at have en aftager til denne el-produktion som kan skabe værdi af strømmen når alternativet ville være at smide den væk.

Ak ja. Der er så nogen der endnu ikke. har forstået at samkøring af nordisk vandkraft med nabosystemer såsom vind- og solenergi vil resultere i en mere fleksibel kapacitet på tværs af landegrænser, samt forbedret forsyningssikkerhed og markedsstabilitet,

  • 1
  • 3

Ak ja. Der er så nogen der endnu ikke. har forstået at samkøring af nordisk vandkraft med nabosystemer såsom vind- og solenergi vil resultere i en mere fleksibel kapacitet på tværs af landegrænser, samt forbedret forsyningssikkerhed og markedsstabilitet,

JA og det er netop en af grundene til at det er nødvendig at investere 20 mia. i Viking Link så man kan have den luksus at investere i solvarme i stedet for varmepumper som i sommerhalvåret kunne aftage ubrugelig strøm.

  • 2
  • 3

JA og det er netop en af grundene til at det er nødvendig at investere 20 mia. i Viking Link så man kan have den luksus at investere i solvarme i stedet for varmepumper som i sommerhalvåret kunne aftage ubrugelig strøm.

Det har ingen væsentlig relevans til opgaven.
En af de vigtige pointer ved vandkraft er, at det er en fremragende løsning til håndtering af større mængder svingende produktion af vedvarende energi i både Danmark, Tyskland og Storbritannien. På tidspunkter med lav produktion af vedvarende energi på kontinentet og i Storbritannien kan nordisk vandkraft blive eksporteret og dermed reducere afhængigheden af fleksible fossile brændsler på disse markeder. På tidspunkter med overskydende produktion af vedvarende energi på kontinentet og i Storbritannien kan flowet vendes, så deres produktion bliver brugt på det nordiske marked, og situationer med overkapacitet udjævnes.

Vandkraftværker kan både bruges til at producere grundlast-el og balancekraft.
Fleksibel vandkraft kan tilbyde sine enorme reservoirer med lagret vand som et gigantisk "grønt" batteri både i Norden og Europa. Vandreservoirer i Norden tegner sig for 50 % af den samlede vandlagringsvolumen i Europa og leverer en unik fleksibilitet i alle nødvendige tidsintervaller – fra sekunder til måneder – og sørger derudover for stabilitet i elnettet i Norden.

  • 1
  • 1

En termisk solfanger kan yde 20 % af årsforbruget i et fjernvarmenet. En solcelle og en varmepumpe kan leverer varme når solen skinner og varmepumpen kan leverer hele året når strømmen forefindes og i øvrigt kan varmepumpen i sommerhalvåret gøre brug af strøm når den er billig i nettet se

  • 2
  • 2

Vandkraftværker kan både bruges til at producere grundlast-el og balancekraft.
Fleksibel vandkraft kan tilbyde sine enorme reservoirer med lagret vand som et gigantisk "grønt" batteri både i Norden og Europa. Vandreservoirer i Norden tegner sig for 50 % af den samlede vandlagringsvolumen i Europa og leverer en unik fleksibilitet i alle nødvendige tidsintervaller – fra sekunder til måneder – og sørger derudover for stabilitet i elnettet i Norden.

Jeg har altid holdt på " hvor der er liv er der håb "og at det ikke skulle gå som i Københavns Rådhus i 1883 hvor professor Julius Thomsen var varm fortaler for tran / gasbelysning i forhold til el-belysning: http://www.e-pages.dk/ingarkiv/8484/12

Så det er en udsøgt fornøjelse at erfare, at en af fjernvarmens tunge drenge er ved at indse el-ens overlegenhed i fleksibilitet, lagring og transport mulighed endda mellem landegrænser. :-)

  • 1
  • 2

Så det er en udsøgt fornøjelse at erfare, at en af fjernvarmens tunge drenge er ved at indse el-ens overlegenhed i fleksibilitet, lagring og transport mulighed endda mellem landegrænser. :-)

@MagnusNiels
Du har været med de sidste 12-15 år i debatterne. Det forekommer utroligt, at du ikke skulle have opdaget det før nu.

  • 5
  • 3

Det har fjernvarmen vidst lige fra starten med affaldsforbrænding og kraftvarme.
At du ikke har set det før nu, kan nok undre
Bedre sent end aldrig.

JA det er i særdeleshed en sørgelig historie.
Se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...

I 2017 aftog fjernvarmenettet 135 Pj varme og affald stod for 27 Pj reel spildvarme. Men kraftværkerne producerede kun 55 Pj el som følge af møllerne og stor import. Kræftværker som producerer maksimal el af de forbrugte brændsler ville maksimalt have produceret 35 - 40 Pj reel spildvarme som fjernvarme af de 55 Pj el.

Så er der en ubetydelig mængde spildvarme fra industrien, solvarme og varmepumper.

Men resten af varmen til fjernvarmenettet kommer ved at brænde noget af direkte eller ved at reducere el-værkernes virkningsgrad så de yder mere varme og mindre strøm og forbruger herved mere brændsel til den producerede strøm.

Og set i de sammenhæng at der samlet tabes 28 Pj i fjernvarmenettet så er det et helt igennem stort overforbrug af ressourcer for at yde 107 Pj varme i boligerne med fjernvarme

  • 3
  • 4

107 Pj som fjernvarmesystemet afsætter i boligmassen ville kræve 30 Pj el via indiviuelle varmepumper og ville dels gøre at kraftværksproduceret strøm kun produceres når møller, og udlandet ikke kan levere strømmen. Altså møller skal ikke stoppes.

Nye møller som leverer 30 Pj el hvoraf de 15 Pj går til at reducere kraftværkernes nuværende årlige produktion fra 55 til 40 Pj vedr. det direkte forbrug i nettet.
Og den anden halvdel af de 30 Pj som møllerne ikke leverede til varmepumperne, skal nu komme fra kraftværker som reelt betyder at kraftværkerne producerer den samme strømmængde eller de 55 Pj.

Men nu er det effektive kraftværker, som ikke skal yde fjernvarme og værkerne bruger 110 Pj eller mere end en halvering af brændselsforbruget.

  • 3
  • 1

Fint med varmepumper på fjernvarmeværkerne.
Du væver lidt rundt i det ned vind og/ eller solceller til at drive vp.
Det er der ingen grund til.
De kan drives af el fra nettet uanset hvor den rl er produceret. Dom, vind, importeret Hydro, bio, akraft you name it.
I det store spil vil al langt ud i fremtiden medføre en vis CO2 udledning. Måske ikke i DK men forårsaget af vores import af el.
Dvs en vp løsning vil give anledning til en vis CO2 udledning.
Det gør solvarme ikke.


@Flemming.
Hvor meget af de 0,5MW fra solfangerne var det der endte ude hos forbrugerne?

Jeg har længe sagt at fjernvarmens varmepumper skulle drives af strøm fra sol/vind.
Også tydeligt indikeret, synes jeg selv, at det skal være når strømmen fra disse overstiger normalt elforbrug.
Med sol og vind nok, så kan fjernvarmen opnå lidt over 50% drifttid på deres VP/elpatroner og så lagre varmen i damlagre til næste gang der kommer noget sol/vind forbi.

Dermed vil varmepumper i fjernvarmen ikke resultere i større udledning af Co2 end fra solvarme paneler, snarere tvært imod, da i nu ikke længere skal holde bålfest for at supplere sofangerne!

Kan/vil fjernvarmen ikke sikre 100% varmeforsyning med 'overskudsstrøm' fra sol/vind, men forlade sig på bålfest & importeret strøm, hvad skal vi så bruge fjernvarmen til?

Individuelle løsninger kan levere 1,1GW sommervarme direkte hos forbrugerne med kun 350MW solceller og en varmepumpe. Disse skal også suppleres op med importeret strøm ganske ligesom det du beskriver fjernvarmenvil gøre, og/eller slå over på bålfest også ganske ligesom fjernvarmen.

Fordelen er at solceller kan lade vores elbiler op når akkumulerings tankene er fyldt.
Og så er der jo husstandsbatterier som må forventes at blive instaleret i stadigt større mængder i takt med de løbende prisfald.

Individuelle forbrugere med solceller på taget har bevist at 'fru Jensen' godt kan finde ud af deltage fleksibelt elforbrug, endda helt uden specielle og avancerede kontrol systemer.

  • 2
  • 3

De eksempler jeg har set på folkelig modstand er ved kommercielle aktørers etablering af solcelleparker.
Ved solvarme er det drevet af et folkeligt ønske fra de forbrugere som både er ejere og dem som får gavn af anlæggene


@Jakob.
Er det ikke sjovt som løfter om personlig profit optimering kan få folk til at acceptere hvad som helst og vende det blinde øje til et grundlæggende forkert brug af jord arealer?

Og for at sikre os mod biodiversitet, kan vi jo bare sætte nogle dyr ud mellem radiatorerne, så der udledes lidt metan som en ekstra bonus.......!

Solenergi hører ikke til på jorden !

  • 2
  • 4

Kan/vil fjernvarmen ikke sikre 100% varmeforsyning med 'overskudsstrøm' fra sol/vind, men forlade sig på bålfest & importeret strøm, hvad skal vi så bruge fjernvarmen til?

Det vi har set de sidste 50 år. Er der noget spildvarme fra f.eks. fra affaldafbrænding så skal det nyttiggøres i fjernvarmesystemer. Så lægges fjernvarmerør ud til mange millioner og så kan spildvarmen end ikke dække tabet i fjernvarmenettet og der brændes brændsler for resten af varmebehovet.

Hvor meget af de 0,5MW fra solfangerne var det der endte ude hos forbrugerne?

I de varme perioder er nettabet over 50 % ved alle de værker som har solvarme.

  • 2
  • 5

@Niels Hansen

I de varme perioder er nettabet over 50 % ved alle de værker som har solvarme.


Nu har du adskillige gange kommet med lignende udsagn og har ikke dokumenteret det og dine moddebattører har heller ikke dokumenteret at det er mindre end 50%

Kan du dokumentere at alle de værker, som har solvarme, de har over 50% nettab?
Bemærk at dokumentere for et enkelt værk er på ingen måde dokumentation for din påstand.
Yderligere har du skrevet nettab, så det må være nettabet du kan dokumentere.

@Jacob Rasmussen

Det er så 3. version af det indlæg fra din side.


Hvad mener du nettabet er i de varme perioder og kan du dokumentere det?

Det er lidt enerverende at sådanne påstande fremkommer i utallige tråde (mange gange tråde, som ikke har relation til sol/fjern-varme)
Fælles for påstandene er at det er lidt børnehaveagtigt:
Det er sådan det er
Nej det er det i hvert tilfælde ikke
Jo for det har min mor sagt.
Ja men min mor har mere skæg end din osv

  • 3
  • 2

Nu har du adskillige gange kommet med lignende udsagn og har ikke dokumenteret det og dine moddebattører har heller ikke dokumenteret at det er mindre end 50%

Kan du dokumentere at alle de værker, som har solvarme, de har over 50% nettab?
Bemærk at dokumentere for et enkelt værk er på ingen måde dokumentation for din påstand.
Yderligere har du skrevet nettab, så det må være nettabet du kan dokumentere.

Jim

Et relativt større fjernvarmeværk Ringkøbing som har solvarme og som afsætter 125.000 MWh årligt og der tabes 20 % i fjernvarmenettet

Fra http://www.energyweb.dk/rfvv/

Så sendes der i gennemsnit 5 MW ud i byen de 4 sommerdage i Ringkøbing.

20 % af 125.000 MWh er 25.000 MWh som tabes i årets 8760 timer eller 2,85 MW i timen. Dvs. at tabet i sommermånederne er 57 %, af den tilførte varme fra fjernvarmeværket.

  • 2
  • 2

@Jacob Rasmussen

Det er så 3. version af det indlæg fra din side.

Hvad mener du nettabet er i de varme perioder og kan du dokumentere det?

@Jim
Det er ikke et spørgsmål om hvad jeg mener. Det er fakta af hvad jeg ser der måles måned for måned.
Men det vil være fuldstændig spild af tid, at forklare og dokumentere overfor MagnusNiels.
Selv det sidste udsagn om at alle værker med solvarme har mere end 50% tab hører ingen steder hjemme, når jeg hver måned får opgørelse fra det lokale værk der siger under 35% i sommermånederne for et mindre værk med solvarme
http://solvarmedata.dk/

  • 1
  • 3

@Jim
Det er ikke et spørgsmål om hvad jeg mener. Det er fakta af hvad jeg ser der måles måned for måned.
Men det vil være fuldstændig spild af tid, at forklare og dokumentere overfor MagnusNiels.
Selv det sidste udsagn om at alle værker med solvarme har mere end 50% tab hører ingen steder hjemme, når jeg hver måned får opgørelse fra det lokale værk der siger under 35% i sommermånederne for et mindre værk med solvarme
http://solvarmedata.dk/

Når varmeforbruget svinger som her hen over året se

Så skal det årlige nettab være meget begrænset for at varmetabet i sommermånederne kan være 35 % hvor forbruget er mindst men nettabet er det samme som i vintermånederne.

Eller 35 % nettab i et mindre varmeværks net hvor det årlige nettab er større end 20 % er umulig.

  • 1
  • 3

Det er faktisk ret ligegyldigt hvad du anser for umuligt. Du har allerede igen foretaget en forkert antagelse ved at angive, at det årlige nettab er større end 20%. Det er det i det konkrete tilfælde ikke. Og dine forudsætninger holder igen ikke.

Det kan da ikke afvises at der skulle være et enkelt 'særtilfælde'. Men tabet vedr. de middelstore og mindre varmeværker er 50 - 90 % af den tilførte varme i de varme sommermåneder hvor solvarme yder effekt.

  • 3
  • 3

Michael.

@Flemming.
Hvor meget af de 0,5MW fra solfangerne var det der endte ude hos forbrugerne?

De 0,5 MWh er ydelsen ud af solvarmeanlægget.
Hvor det bruges og hvor det tabes er en diskusion jeg ikke gider bruge tid på.
I sidste ende er alt tabt. Fra produktion, lagring, distribution, varmetab fra bygninger, tab af lunkent spildevand.
Alle disse tab skal forsøges reduceret mest muligt, under skyldigt hensyn til prisen og ressourceforbrug dertil.
Du må fordele tab, som du selv synes er bedst.

Jeg har længe sagt at fjernvarmens varmepumper skulle drives af strøm fra sol/vind.
Også tydeligt indikeret, synes jeg selv, at det skal være når strømmen fra disse overstiger normalt elforbrug.

Det er forstået.
Det er bare ikke sådan verden er indrettet. Når først varmepumpen er installeret, så skal elpriser og afgiter ekstremt højt op (1.500 - 2.000 kr/MWh el), før det ikke kan betale sig at køre med varmepumperne. Det næste er at årlige timetal under 4.000 - 5.000 timer gør et varmepumpeprojekt mindre interessant.
Vi skal huske at vort elnet er koblet internationalt. Derfor vil overskud af el fra sol og vind i DK mange år ud i fremtiden betyde besparelser på fossilt brændsel et eller andet sted hos vore nabolande.
Ifølge Miljødeklarationen for el, så er vi nu lidt under 200 g CO2/kWh el, som vi bruger i DK. Ifølge Energistyrelsen, så må vi regne med det nievau langt ud i fremtiden.
Det er de tal jeg henholder mig til.

Dermed vil varmepumper i fjernvarmen ikke resultere i større udledning af Co2 end fra solvarme paneler, snarere tvært imod, da i nu ikke længere skal holde bålfest for at supplere sofangerne!

Den præmis køber jeg slet ikke. Behovet som solvarme ikke dækker kan udemærket dækkes af varmepumper, overskudsvarme fra kv anlæg etc. Ingen fyringsanlæg her.

  • 2
  • 2

Vi skal huske at vort elnet er koblet internationalt. Derfor vil overskud af el fra sol og vind i DK mange år ud i fremtiden betyde besparelser på fossilt brændsel et eller andet sted hos vore nabolande.
Ifølge Miljødeklarationen for el, så er vi nu lidt under 200 g CO2/kWh el, som vi bruger i DK. Ifølge Energistyrelsen, så må vi regne med det nievau langt ud i fremtiden.
Det er de tal jeg henholder mig til.


Her er det vigtig at huske på at solvarme kan ikke yde mere end 20 % af behovet i fjernvarmenettet. Varmepumpen kan i realiteten yde 100 %. HVis ikke varmepumpen er der så er alternativet brændsler og co2-belastende brændsler til at supplere solvarme hvis ellers ikke varmebrugerne skal fryse.

  • 3
  • 5

Nej det er klart for det er ikke usædvanlig at 70 % af den varme der produceres fra sol når der af gode grunde ikke er varmebehov i byen at netop den varme tabes.

Hold nu op MagnusNiels !
Du er kommet med 3 eksempler og 3 gange blevet tilbagevist.
Vi er trods alt nogen der næsten dagligt ser tallene, og ved at du - igen - ikke har ret.
Sådan har det været utallige gange gennem årene. Uanset hviken dokumentation der fremlægges fra f.eks. rådgivende firmaer, ministerier, universiteter, styrelser, EU etc. etc., så ved MagnusNiels bedre.

  • 4
  • 4

når jeg hver måned får opgørelse fra det lokale værk der siger under 35% i sommermånederne for et mindre værk med solvarme
http://solvarmedata.dk/


@Jakob
For at tabet kan opgøres så nøjagtigt kræver det at alle forbrugere i aktuelle varmeværk har time/døgn aflæste målere, uden undtagelse.
For at du kan henvise til solvarmedate som dokumentation for din påstand må du meget gerne fortælle hvilket værk vi skal kigge på?
Dem jeg har kigget på inkluderer ikke time aktuel forbrugsmåler afsætning !

Men solvarmedate og energinet dokumenterer i skrivende stund 3/9 kl 9:40 at solceller yder 141 MW og solvarme 5MW
Det svarer til 28x bedre ydelse fra solceller, det trods solvarme har større instaleret kapacitet end solceller.

Sættes en varmepumpe på med disse udetemperaturer vi også har i dag, kunne solceller+VP levere omkring 400MW, dvs 80x så meget varme !

  • 2
  • 2

Jakob

Oksbøl fjernvarme leverede i 2017, 28.300 MWh varme til nettet og der tabes 23 % i følge statistik fra Dansk Fjernvarme. Og 5400 MWh kom fra sol.

Med den effektprofil varmeværker har hvor forbruget er stort om vinteren og lille om sommeren og det forholdsvis store nettab så vil omkring 70 % af varmen fra solfangerne tabes i Oksbøl når forbruget er minimalt netop når der er varmt og der er ingen varmeforbrug ud over brugsvand.

  • 3
  • 2

For at tabet kan opgøres så nøjagtigt kræver det at alle forbrugere i aktuelle varmeværk har time/døgn aflæste målere, uden undtagelse.
For at du kan henvise til solvarmedate som dokumentation for din påstand må du meget gerne fortælle hvilket værk vi skal kigge på?
Dem jeg har kigget på inkluderer ikke time aktuel forbrugsmåler afsætning !

@Michael
Du kan af gode grunde ikke få bedre grundlag end de data der er til rådighed.
Det er endnu ikke alle fjernvarmeselskaber der har timeaflæsning på forbrugernes målere. (og det er heller ikke alle kunder der efterspørger det). Men for at opgøre tabet er det heller ikke nødvendigt med mere end dagsaflæsninger eller måske endda ikke det.
Solvarmedata er for Tommerup.

  • 1
  • 3
  • 3
  • 2

Det er sagen fuldstændig urelevant, hvad du mener er sandsynligt. Der er beskrevet de faktiske forhold i det konkrete tilfælde.

Jakob

NU kan jeg jo underbygge mine påstande.

Du slynger som sædvanlig bare løse og uunderbyggede påstande rundt.

Hvis det skal dokumenteres, hvad nettabet er i sommermånderne, når solvarme yder effekt, så skal vi vide, hvad er det årlige nettab for hele forsyningsområdet og hvor meget effekt afsættes fra varmeværket til byen de varme sommerdage.

Alternativ hvis der er dag- eller timemålere i boligerne og det samme på varmeværket så kan det også afgøres hvad nettabet er de varme dage.

Og hvis ikke du kan vise dette, så er det igen en af dinne uunderbyggede påstande.

  • 4
  • 2

Og hvis ikke du kan vise dette, så er det igen en af dinne uunderbyggede påstande.

@MagnusNiels
Nu er det jo ikke gået så godt for dig med at underbygge dine påstande indtil videre.
Og jeg sidder og kigger på tallene næsten ugentligt f.eks. som jeg nævnte tidligere 35% for en sommer måned.
Og fra tidligere ved vi jo, at selv om du får dokumentation, så vil du alligevel hævde, at du ved bedre. Så hvorfor ikke stoppe her.

  • 1
  • 3

hvorfor ikke stoppe her.

Nu kunne det jo være at der var andre debatører som var interesseret i mere dokumentation end dette fuld og helt ubrugelige http://solvarmedata.dk/ til at fastslå nettabet en solrig sommerdag ved et dansk varmeværk.

Ud fra et større varmeværks statistiske oplysninger til Dansk Fjernvarme (125.000 MWh/år produktion og nettab 20 %) og online regeristereringer http://www.energyweb.dk/rfvv/ af effektforburget til byen i sommermånederne, kan det fastslås at nettabet er over 50 %, så er det som sagt urealistisk at et mindre værk på fyn har 35 % i tab.

  • 1
  • 2

Men det tilbageværende spørgsmål er stadig, hvorfor lukker man ikke fjernvarmenettet helt i sommerhalvåret i stedet for at investere i disse bekostelige solvarmeanlæg hvor hele produktionen tabes, i nettet.

Forslag i Hou se http://nhsoft.dk/work/FG22/Nov/Varmepumpet...

Installation af vandvarmere og luft/luft varmepumper og så nedlukning af fjernvarmenettet i 8 mdr. vil skabe meget samfundsøkonomi.

  • 1
  • 2

Hvor det bruges og hvor det tabes er en diskusion jeg ikke gider bruge tid på.


@Flemming
Der er tale om faktuelle tal.
X kwh -Y kwh = Z kwh , hvilket så svarer til Tprocent tab.

X kwh er solfanger produktion + varmeværkets elforbrug + brændværdien af evt brændsel.

Y kwh er aflæste målere hos forbrugerene

Selv oplysninger med målinger på uge basis vil jeg betragte som godt nok.

Kom ud af busken og frem med tallene !

  • 1
  • 2

I 2014 tilførtes 45.000 Gj til fjernvarmenettet i Tommerup se side 38 http://www.energiplanfyn.dk/wp-content/upl...

Når der tabes 8550 Gj (2375 MWh) så er det 0,27 MW i løbende over året i 2014 og der tilføres løbende 0,5 MW til nettet som givet et gennemsnitlig tab 55 %. Men det er vel at mærke alle sommermånederne. Når det er virklig varmt når solen skinner i Tommerup så er nettabet større når forbruget er mindre.

  • 1
  • 2

Varmeforbrug i juli måned står til ca 2%, se:https://www.nfs.as/varme/varmeforbrug-og-b... der kun 20% tab i net, så passer det fint med at der er ca 50% tab i net i juli måned.

I tager fejl !

Tabet er noget mindre i sommermånederne end i vintermånederne.
Jorden omkring rørene er noget varmere.
Vandet i rørene er noget koldere og endeligt er der en del af stikkene som ligger stille en del af tiden om sommeren, nemligt når folk er ude at rejse og / eller deres varmtvandsbeholder er ladet helt op.
Kun målinger kan sætte de rigtige tal på.
Alt andet er gætterier.

  • 2
  • 0

KAn det virkelig være rigtig, at alle fjernvarmeoraklerne ikke kan tilvejebringe data for et fjernvarmeværks tilført energimængde til et fjernvarmenet og hvor meget der er solgt ude ved modtagerne for en sommermåned?? Så altså nettabet kan fastslås, for denne måned..

  • 2
  • 2

Nej tabet er noget større i sommermånederne når temperaturen i mange fjernvarmenet må øges for at der opnås en tilfredstillende temperatur ude ved brugerne.

@MagnusNiels
Nej, det er det naturligvis ikke. Du skal bare holde styr på hvad der er nominelt og hvad der er procentvis tab.

KAn det virkelig være rigtig, at alle fjernvarmeoraklerne ikke kan tilvejebringe data for et fjernvarmeværks tilført energimængde til et fjernvarmenet og hvor meget der er solgt ude ved modtagerne for en sommermåned?? Så altså nettabet kan fastslås, for denne måned..

Selvfølgelig. Jeg har tallene måned for måned. Men det giver ingen mening at give dem til dig. For du vil lige som utallige gange før hævde, at du ved bedre 😖

  • 1
  • 2

Prøv at sætte dig lidt ind i hvad er foregår på det danske fjernvarmeområde.

@MagnusNiels
Det er rystende, så uvidende man kan være og så alligevel mene at man har "patent" på sandheden i alle forhold. Hvis du nu læste - og forstod - hvad Flemming skrev til dig, så ville du nu vide at:
Det absolutte tab (i GJ eller MWh) er om sommeren kun godt det halve af om vinteren !
Det procentvise tab udviser den modsat rettede funktion over året.

Jeg vil tillade mig at hælde til den konklussion at du som altid ikke ved hvad du taler om!

Stort set alle SRO- og afregningssystemer vil med de ovenfor nævnte forudsætninger kunne hjælpe dig med forståelsen.

  • 2
  • 1

Med flere og flere omløbere ude i nettet for at holde temperaturen i nettet om sommeren varmes returen. Flere og flere gennemstrømningsbrugsvandvarmere gør at at fjernvarmevandet løbende står og 'siver' som trækker forbruget op, og endelig så gør fjernvarmeværkerne at de øger temperaturen for at have en tilfredstillende tempertur ude ved kunderne, altså det gør at varmetabet stiger om sommeren og det halveres ikke

Dit indlæg illustrerer på glimrende vis dit vidensniveau.
Alle teknikere vil vide hvad de skal tænke om det

  • 0
  • 1

@MagnusNiels
Det er rystende, så uvidende man kan være og så alligevel mene at man har "patent" på sandheden i alle forhold. Hvis du nu læste - og forstod - hvad Flemming skrev til dig, så ville du nu vide at:
Det absolutte tab (i GJ eller MWh) er om sommeren kun godt det halve af om vinteren !
Det procentvise tab udviser den modsat rettede funktion over året.


Med flere og flere omløbere ude i nettet for at holde temperaturen i nettet om sommeren, så varmes fjernvarmereturen. Flere og flere gennemstrømningsbrugsvandvarmere gør at at fjernvarmevandet løbende står og 'siver' som trækker forbruget op, og endelig så gør fjernvarmeværkerne at de øger temperaturen for at have en tilfredstillende tempertur ude ved kunderne, altså det gør at varmetabet stiger om sommeren og det falder ikke.

  • 1
  • 3

Jakob

Du kan jo prøve at downloade den sidste tilgængelige statistik fra 2017 http://nhsoft.dk/a2018/work1/%c5rsstatisti... som Dansk Fjernvarme har offentlig gjort og så se på de oplyste frem og returtemperaturer for sommer og vinter.

Nogle værker har højere frem og retur i sommerhalvåret, som øger nettabet i sommerhalvåret.

Men den fleste værker har lavere frem i sommerhalvåret men har så ofte højere returtemperatur som kan tilskrives de nye bypassesystemer og nye vandvarmere som står og 'siver' for at holde brugsvandet varmt, når der er ikke er forbrug.

Det virker til lavere tab at fremløb reduceres med det modvirkes så af højere returtemperatur

  • 1
  • 3

Der er målere på begge "strenge" fra solfangeranlægget.
Alle forbrugere har fjernaflæste målere


@Jakob, tal for oplysningen den giver dog nogle tillægs spørgsmål.
Gælder de 35% for begge strenge?
Hvor stort er tabet fra udgangen at solfangerene, via akkumuleringstank og diverse rør til disse to målere?
Begge varmeværker har hver især deres egne traditionelle kedler, jeg tænker du kan bekræfte at disse kedler har været fuldstændigt slukket i perioden, ligesom jeg tænker du kan bekræfte at der ikke er leveret overskudsvarme ind i systemet nogle steder fra også ?

Jeg tænker at solvarmedata viser hvormange Kwh der er målt på udgagnen af solfangerne?
Hvor meget strøm bruges der til at drive hele solvarmeanlæget?
Hvor meget strøm bruger hvert fjernvarme på at drive deres systemer?
Ved strømforbrug tænker jeg det skal dække alt! dvs pumper, computere, selv lys på toiletterne.

Når alle tal kommer på banen så ved vi hvor meget energi X kwh der skal til i de varme måneder, for at kunne levere Y kwh fjernvarme til forbrugerne i dette lille hjørne af Danmark og tabet Tprocent kan beregnes.

Er dette lille hjørne repræsentativt for landets samlede fjervnvarme? og hvordan ser det ud de steder der har de store damlagre?

  • 0
  • 2

Michael.
Det tal som er mest interessant er det primære ressourceforbrug i forhold til den leverede mængde Varme hos forbrugerne.
X er således brændsel. Y er kWh modtaget. Z er den primære ressoursefaktor. X/Y. .

  • 2
  • 0

Michael.
Det tal som er mest interessant er det primære ressourceforbrug i forhold til den leverede mængde Varme hos forbrugerne.
X er således brændsel. Y er kWh modtaget. Z er den primære ressoursefaktor. X/Y. .

Og det overodende samlede øgede ressourceforbrug for hele landet for at producere varme i boligmassen med fjernvarme er skræmende.

Men i en situation hvor branchen opstiller solanlæg som nu yder 1,1 GW og som i 2017 afsatte 1730 Tj som fjernvarme, så afsatte el-patroner det samme år 961 Tj overskudsstrøm fra møllerne og anden VE som ikke kunne afsættes i el-nettet, denne energi blev omsat til fjernvarme i el-patroner. Men yderligere så stoppede møllerne i lange perioder når el-sektoren ikke kan aftage strømmen fra møllerne.

i stedet for solvarme skulle værkerne selvsagt have investeret i anlæg som dette se

Som kunne yde strøm til nettet, aftage strøm til varmepumpen eller omsætte brændsler via kraftværket som driver varmepumpen.

Dette sammenholdt med at disse kraftværker i sommerhalvåret kan yde strøm til meget høje el-priser i perioder se

Men kraftvarmeværker med solvarme kan ikke producere denne strøm når sol yder varme.

1,1 GW er noget med 1,5 mio. m2 solfanger og fjernvarmesektoren har tabt noget med 2,5 mia. på denne luftkastel.

  • 1
  • 2

Nedregulering via el-patroner et år tilbage se

som repræsenterer intet mindre end 1340 Tj som i varmepumper kunne omsættes til 4000 Tj fjernvarme. Og derfor giver det særdeles go mening ikke at investere anlæg som disse se

Men i stedet investere flere milliarder i solfangersystemer som producerer lunken vand.

  • 1
  • 2

Gælder de 35% for begge strenge?

@Michael
Det jeg lige så på var kun for den ene streng. Som altså også afspejler den reelle (målte) andel. De 2 tilsluttede områder er forøvrigt næsten lige store.

Hvor stort er tabet fra udgangen at solfangerene, via akkumuleringstank og diverse rør til disse to målere?

Der sidder målere flere steder. Men i dette tilfælde ved indgang akkumuleringstank (som ligger lige op af solfangeranlægget)

Begge varmeværker har hver især deres egne traditionelle kedler, jeg tænker du kan bekræfte at disse kedler har været fuldstændigt slukket i perioden, ligesom jeg tænker du kan bekræfte at der ikke er leveret overskudsvarme ind i systemet nogle steder fra også ?

Kedler normalt altid slukket i sommerperioden. Og der er ikke nogen andre "overskudsvarme" leverandører.

Jeg tænker at solvarmedata viser hvormange Kwh der er målt på udgagnen af solfangerne?
Hvor meget strøm bruges der til at drive hele solvarmeanlæget?
Hvor meget strøm bruger hvert fjernvarme på at drive deres systemer?
Ved strømforbrug tænker jeg det skal dække alt! dvs pumper, computere, selv lys på toiletterne.

Jeg kan ikke lige her splitte tallene, men kun se at det samlede strømforbrug udgør omkring 6 kWh/MWh i snit.

Er dette lille hjørne repræsentativt for landets samlede fjervnvarme? og hvordan ser det ud de steder der har de store damlagre?

Det er nok repræsentativt for fjernvarmeselskaber med solvarme, men lidt dårligere end større centrale fjernvarmeområder.

  • 1
  • 0

Den faltuelle effekt afsat til Ringkøbing en augustdag i 2017 hvor solvarme varetager hele forsyningen se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....
Og byen aftager i gennemsnit 5 MW.

Data for byens tilførte varmemængde og temperaturer sommer og vinter i 2017 se http://xqw.dk/a2019/Work/Jan/dd.htm

Sommer: 65 C frem og 39 C retur.
Vinter: 66 C frem og 35 C retur.

Pga. den høje returtemperatur om sommeren er nettabet størst om sommeren.

Byen aftager 118.370 MWh i 2017 og taber 22.490 MWh eller i gennemsnit en effekt på 2,56 MW

Og tabet den konkrete solskinsdag i Ringkøbing var altså 51 %.

MIndre fjernvarmebyer vil have et betydelig større nettab en sommerdag.

  • 1
  • 2

Dokumentation!

Det kan ikke herske tvivl om at effektiviteten om sommeren er miserable og det undrer ikke at fjernvarmefolket vælger at holde driftsdata dulgt som mandsmord.

Omgivelsestemperaturen omkring rørene er højere om sommeren, som sikrer at der ikke kan afsættes så stor effekt til omgivelserne som om vinteren.

At redusere fremløbstemperatur for at hjælpe på elendigheden, er lidt af et gamble, da man derved risikerer at luge for meget ud i især den ældre kundeskare.
Problemet er også, at man er nødt til at sikre at en vis mængde løber rundt i systemet og returtemperaturen derved blivere højere.

Alt i alt er fjernvarmerør ikke effektivt som energibærer ved lav last i forhold til el hvor tabet daler drastigt ved lav last.

  • 2
  • 2

Det kan ikke herske tvivl om at effektiviteten om sommeren er miserable og det undrer ikke at fjernvarmefolket vælger at holde driftsdata dulgt som mandsmord.

@MagnusNiels
Det kan have noget, at gøre med, at når en enkelt debattør har brug for 2 profiler for at holde gang i debatten og ikke en gang kender de fysiske forudsætninger og er i stand til at regne procentregning, så bliver niveauet for lavt til at det er værd at spilde sin tid på.

  • 1
  • 1

Det er nok repræsentativt for fjernvarmeselskaber med solvarme, men lidt dårligere end større centrale fjernvarmeområder.


@Jakob, tak for dine svar.
Jeg fandt en opgørrelse fra det ene af værkerne fra før solfanger anlæget blev opsat.
Der fremgik et samlet års tab på 12% uden at øvrig energi til drift af værket indgår.

Med de 35% du fremlægger så er sommertabet 3x års gennemsnit.

12% tab er i den helt lave ende af fjernvarmeystemerne.
De fleste er mellem 15 og 20% og en mindre del over 20%.
Med et sommertab på 3x årsgennemsnit, ender vi med at tabet hen over sommeren for det fleste værker er mellem 45-60%.
Som generalisering kan udtrykket; 50% sommertab, derfor godt benyttes.

I hvertfald indtil der foreligger behørig dokumentation for andet, dvs døgn/uge målinger på alt.

  • 1
  • 2

Michael.
Det tal som er mest interessant er det primære ressourceforbrug i forhold til den leverede mængde Varme hos forbrugerne.
X er således brændsel. Y er kWh modtaget. Z er den primære ressoursefaktor. X/Y. .


@Flemming måske for dig der lever af at rådgive andre om at tilplastre den danske jord med sortlarkerede radiatorer.
For andre kan ting som biodiversitet, Co2 opsamling, energieffektivitet mv. være det mest interessante.

Men eftersom hverken varmepumper, solceller, solvarme og vindmøller ikke bruger brændsel så er det tal 0 for dem alle!

Derfor er det andre parametre der skal vægtes !
Med 50% tab for at lave varmt badevand om sommeren fra systemer der spolerer biodiversiteten, forhindrer opsamling af Co2, samt reducerer timetallet på varmepumpedrift, så det bliver for lavt til at VP kan gøres rentable!
Ja, så skal man nok kigge efter noget der er smartere !

Solceller på hustage og havvindmøller kan til sammen godt sikre strøm nok til 4-5.000 timers varmepumpe drift, men med solfangere mistes der op mod 1000 drift timer.
Solfangere står dermed i vejen for at få slukket de sidste bål !

  • 1
  • 3

Som generalisering kan udtrykket; 50% sommertab, derfor godt benyttes.I hvertfald indtil der foreligger behørig dokumentation for andet, dvs døgn/uge målinger på alt.

@Michael
Du - eller andre - kan selvfølgelig bruge det.
Dem som har branchekendskab ved at det ikke er rigtig.
De har forøvrigt også detaljerede målinger fra SRO anlæggene, men det er jo ikke sikkert, at de i en konkurrenceudsat branche har nogen interesse i at dele dem i et fora, hvor der i hvert fald er mindst en debattør, som er "helt væk fra vinduet"

  • 1
  • 3

NH - ved godt det er for jordvarme - men om det vender den rigtige eller forkerte vej for fjernvarmerør må jeg finde ud af!

JOrden er varmt op hele vinteren af f.eks. 25 w/m og så bliver det sommer og fjernvarmerøret yder stardig 25 w og jorden er langt varmeren end solen ovenfra på nogen måde kan varme jorden til, så effekten fra solen påvirker ikke forholdene omkring fjernvarmerøret. OG alt vand er fordampet pga. den meget varme så tabet er det samme for de samme temperaturer sommer vinter

  • 0
  • 4

Med 50% tab for at lave varmt badevand om sommeren fra systemer der spolerer biodiversiteten,


@Michael

Når alle tab skal med både de der er på solfangergrunden i akkumuleringstanken, og rør inden varmen løber ud i byens fjernvarmenet.

Når forskellige selskaber som VEKS sælger varme til fjernvarmeværker så skal begge selskabers ledningstab lægges sammen. Når fjernvarmeselskaber sælger varme til boligselskaber så skal boligselskabernes varmetab internt på boligselskabets grunde lægges til det samlde fjernvarmetab inden 'varmeleverancen' afsættes i fru Jensens husstand.

Og så er tabet langt større!

  • 0
  • 4

da NH rundede 10.000 indlæg her på ing.dk

Dagens opgave (der er en præmie på højkant):

Find 5, der giver mening ;o)

F.eks at fastslå det egentlige tab fra fjernvarmekedlen, via akkumuleringstanken, samt via forsklleige selskaber og boligforeningers fjernvarmeledninger til modtagerens husstanden så det reelle tab kan opgøres, og ikke kun det sædvandlige bogholderital eller cherry picking fra fjernvarmes ypperste fortaler fra Odense.

  • 4
  • 3

Ifølge Tommerup Fjernvarmes hjemmeside skal de til at skifte gamle fjernvarmerør som har et stort tab.I 2014 var tabet 20 % se http://www.energiplanfyn.dk/wp-content/upl... man i dag skulle have et tabet på 12 % som skulle være faldet fra 20 % på 5 år set i den sammenhæng at en del af byens fjernvarmennet er gammelt og utætte det er meget fantastiskt.

Det er da heller ikke nemt med alle de indlæg og hvilken profil man skal skrive under nu.
Men der er ikke noget fjernvarmeselskab der hedder Tommerup Fjernvarme.
Der er www.tommerupbysfjernvarme.dk og www.tommerupfjernvarme.nu det fælles selskab hedder Tommerrup Fjernvarme I/S og for at relatere til denne trå omkring solvarmeanlæg, så begyndte man først på solvarmeanlægget i nov. 2015. Altså efter det link der vises fra 2014.
Svært eller bare den sædvanlige roden rundt i forudsætninger og antagelser fra MagnusNiels ?

  • 1
  • 4

Det er da heller ikke nemt med alle de indlæg og hvilken profil man skal skrive under nu.
Men der er ikke noget fjernvarmeselskab der hedder Tommerup Fjernvarme.
Der er www.tommerupbysfjernvarme.dk og www.tommerupfjernvarme.nu det fælles selskab hedder Tommerrup Fjernvarme I/S og for at relatere til denne trå omkring solvarmeanlæg, så begyndte man først på solvarmeanlægget i nov. 2015. Altså efter det link der vises fra 2014.
Svært eller bare den sædvanlige roden rundt i forudsætninger og antagelser fra MagnusNiels ?

Er det en særlig form for vand fra solanlægget som resolut ændre nettabet i byens fjernvarmenet når der installeres solvarme. Eller er det navnet på fjernvarmeselskabet som påvirker nettabet som følge af navneøndring. Eller med solvarmens indførsel har man så også skiftet alle rør i byen eller hvorfor dette drastiske fald i nettabet fra Energiplans opgørelse i 2014 til i dag,

  • 3
  • 5

Fra Starpipes beregningsprogram

Jamen jamen jamen 😖. Er du stadig ikke blevet klogere.
Du kan ikke sætte en fast temperatur over året, så får du selvfølgelig en (næsten) fast varmeafgivelse.
Vi prøver en gang til
Varmetabet (i absolutte tal og f.eks. i GJ eller MWh) i fjernvarmenet er normalt lavere om sommeren end om vinteren.
Lige den modsatte situation ses hvis man opgør det procentvise tab.
Dette bl.a. fordi fremløbstemperaturen er højere om vinteren (hvis der kan holdes samme fremløbstemperatur, så har fjernvarmeselskabet for store rørdimensioner)
Returtemperaturen varierer ikke nær så meget, og får heller ikke samme indflydelse idet den jo er lavere.
Tilsvarende varierer jordtemperaturen men bidraget herfra er ligeledes mindre.
De fleste fjernvarmeselskaber er ret præcist i stand til at opgøre tabet f.eks. pr. dag, pr. uge eller pr. måned, afhængig af datakvaliteten og hjemtagningsfrekvensen fra målerne hos forbrugerne og ved produktionen.
Har du ikke de konkrete målinger (som f.eks.jeg har) så kan du simulere sommer/vinterdrift i dette program
https://www.logstor.com/dk/service-support...

  • 2
  • 1

Du kan ikke sætte en fast temperatur over året, så får du selvfølgelig en (næsten) fast varmeafgivelse.
Vi prøver en gang til

Det ændre jo ikke ved at det er dybt godnat at vise denne

Som argument for at temeparaturen omkring fjernvarmerøret varierer over året. Den dominerende faktor vedr. temperatur nær fjernvarmerøret er ikke solens energi som afsættes eller ikke afsættes på overfladen men derimod effekten fra fjernvarmerøret.

Mht. Starpipe programmet så gir' det en meget fin fornemmelse af hvilke faktorer der påvirker varmeafgivelsen fra fjernvarmerøret.

Hvis man tager Ringkøbing' 66 frem og 35 C retur vinter og 65 frem og 39 C retur sommer så øges energiafsætningen markant om sommeren pga. den højere returtemperatur. Hvorimod temperaturen omkring røret og varmeledningen ikke vægter særlige meget.

  • 0
  • 4

Hvis man tager Ringkøbing' 66 frem og 35 C retur vinter og 65 frem og 39 C retur sommer så øges energiafsætningen markant om sommeren pga. den højere returtemperatur. Hvorimod temperaturen omkring røret og varmeledningen ikke vægter særlige meget

@MagnusNiels
Det er for det første ikke korrekt og for det andet passer dine talangivelser ikke med seneste statistik.
“Hvis” er således nok det rigtige ord for din antagelse.

  • 1
  • 0

@MagnusNiels
Det er for det første ikke korrekt og for det andet passer dine talangivelser ikke med seneste statistik.
“Hvis” er således nok det rigtige ord for din antagelse.

Den sidste tilgængelige statistik er fra 2017 for Ringkøbing og her var frem 65 C sommer og 66 C vinter og retur var 39 C og 35 C.

Men iøvrigt en tendens med højere og højere retur som følge af et vigende forbrug i bygningsmassen som gør at disse omløb skal monteres ude i enderne af fjernvarmeledninger for at holde en tilfredsstillende temperatur i fremløbet.

Så det må antages at være blever værre i det Vestjyske.

  • 1
  • 3

Men iøvrigt en tendens med højere og højere retur som følge af et vigende forbrug i bygningsmassen som gør at disse omløb skal monteres ude i enderne af fjernvarmeledninger for at holde en tilfredsstillende temperatur i fremløbe

@MagnusNiels
Tværtimod ! Samme statistik fra 2017 viser, at returtemperaturen over de sidste 5 år i sommerperioden er faldet 1,4 grad i gennemsnit og i vinterperioden 1,2 gr
Endnu et udokumenteret indlæg fra din side.

  • 1
  • 0

@MagnusNiels
Tværtimod ! Samme statistik fra 2017 viser, at returtemperaturen over de sidste 5 år i sommerperioden er faldet 1,4 grad i gennemsnit og i vinterperioden 1,2 gr
Endnu et udokumenteret indlæg fra din side.

Det er da vist kun unikummet fra Odense der kan tolke dette ud af omtalte talmateriale!!

Og iøvrigt hvis industriens bogholderitiltag vedr. at varme der tabes på fjernvarmeværkets område ikke mere skal medtages til nettab, hvis dette bogholderitiltag tilbagerulles så er der reelt sket en betydelige stigning i nettabet fra de danske fjernvarmerør.

Så mon ikke også omtalte reduktionen af disse omtalte temperaturer reelt er et fatamorgana!!

  • 1
  • 2

Som argument for at temeparaturen omkring fjernvarmerøret varierer over året. Den dominerende faktor vedr. temperatur nær fjernvarmerøret er ikke solens energi som afsættes eller ikke afsættes på overfladen men derimod effekten fra fjernvarmerøret.

NH - du aner IKKE hvad du skriver om - hvornår er varmetabet størst fra et par fjernvarmerør med Y-temperatur i x-antal mtr fra centerlinje af rørparret?

Når jordtemperaturen er 8 gr. eller når den er 20 gr. alt andet lige?

Men du kan jo prøve at sætte begge temperaturer ind i Starpipes forældede program

  • 0
  • 0

Helt sort .....


Når man køler på jorden om vinteren med en jordslange til en varmepumpe så bliver jorden klodere.
Kunne man måske have nogle overvejelser om hvad der så mon sker med jorden når man varmer på den om vinteren med et fjernvarmerør.

  • 1
  • 4

@MagnusNiels
Man kunne overveje om jordvarmeslangen netop skal overføre/optage “energi” fra omgivelserne og fjernvarmerør netop er designet til i mindst mulig omfang at overføre energi til omgivelserne.
Du kan ikke komme uden om fysikken love.
Isolering baserer sig på termodynamikkens 2 love og er 3 delt
Varmeledning er overførsel af energi ved tilfældige stød mellem de atomare partikler i materialet. Partiklerne bevæger sig ikke gennem materialet, så varmeoverførslen sker uden stoftransport
Konvektion er varmeoverførsel, der bevæger sig mellem et varmt og et koldt legeme. Her overføres varmen altså ved stoftransport igennem en gas eller væske.
Varmestråling er overførsel af varme ved elektromagnetisk stråling.

Dit indlæg er “helt sort”
Ligesom din afvisning af dokumentationen for faldende returtemperatur.

  • 1
  • 1

Man kunne overveje om jordvarmeslangen netop skal overføre/optage “energi” fra omgivelserne og fjernvarmerør netop er designet til i mindst mulig omfang at overføre energi til omgivelserne.


@Jakob
Det er helt de samme fysiske mekanismer der gør sig gældende!
Forskellen er kun isolering og temperatur forskelle.

Jordvarmeslange ingen isolering og få graders forskel på jord/brine
Fjernvarmerør, f.eks 150mm isolering og 60 graders forskel på jord/vand.

@Niels.
Jord har en varmeledningsevne på ca 1,5 wmk (lidt jordtype forskelle) så det betyder faktisk noget at overflade jorden er 20 grader varmere om sommeren end om vinteren.
Det sagt så gider jeg ikke regne på forskellen, for den passer nok meget godt med at det mynter sig ud i de 2-3 grader varmere jord omkring fjernvarmerørene som Karsten nævner.

Jeg ved godt det står 2-3 gange i hans indlæg, men det betragter jeg som en skrive fejl og at han mente grader ??

  • 0
  • 1

NH - ved godt det er for jordvarme - men om det vender den rigtige eller forkerte vej for fjernvarmerør må jeg finde ud af!


@Karsten
For mange år siden kiggede jeg på jordvarme og så en tilsvarende graf, men lidt anderledes alligevel.
Den skulle demonstrere et jordvarmeanlæg hvor der var tilslutte en energifanger monteret på et hegn.
Når energifangeren så var varmere end jorden ville en pumpe flytte varmen ned i jorden og dermed hæve temperaturen, ideen var at øge COP på varmepumpen, og som jeg husker det skulle jord temperaturen primo marts være omkring 2 grader højere end uden energifanger.
Konceptet så spændende ud, men min have er ikke til jordvarme, så jeg gik ikke så dybt i detaljerne.

Ved godt det er lidt off-topic, men det er der så meget der er når trådene passerer 50 indlæg.

  • 0
  • 1

@Michael
Materialers varmekonduktivitet er i større eller mindre grad afhængig af temperaturen.
For præisolerede fjernvarmerør angives den jf. DS/EN 253 ved en middeltemperatur på 50 °C som λ50.
Beregning af varmetab og isoleringsevne, dvs. varmetransmissionskoefficient (U-værdi) og varme- konduktivitet (λ-værdi) er for de gamle enkeltrørs vedkommende relativ simpel ud fra J. B. J. Furiers gamle varmeteori. Beregningen foretages i henhold til standarderne ved lineær regression ud fra måledata, og målingerne foretages ved at registrere forskellen mellem den tilførte energimængde og temperaturerne på indersiden af medierøret og på ydersiden af kapperøret (J.f. denne debat)
Ved de nyere twinrør er geometrien noget mere kompleks, og en direkte beregning lader sig ikke umiddelbart udføre. Men ved at anvende Multipol eller Finite Element metoder kan varmekonduktiviteten fastlægges ud fra en iterasiv simulering,
(Metoden er beskrevet i en snart 10 år gammel F&U rapport)

MagnusNiels indlæg er stadig “helt sort”. Ligesom hans påstand om stigende varmetab (i absolutte tal) om sommeren

  • 1
  • 0

Det sagt så gider jeg ikke regne på forskellen, for den passer nok meget godt med at det mynter sig ud i de 2-3 grader varmere jord omkring fjernvarmerørene som Karsten nævner.

Jeg ved godt det står 2-3 gange i hans indlæg, men det betragter jeg som en skrive fejl og at han mente grader ??

MH - nej det var helt bevidst

Tag T1 og T3 temperaturerne i en mtr's dybde (ca. hvor fjernvarmerørene ligger) i februar ca. 3 gr. C og i august ca. 15 gr C. Det giver en faktor på over 5 stykker, men set på sæsonbasis er det nok nærmere 2-3 gange

  • 0
  • 0

@Niels.
Jord har en varmeledningsevne på ca 1,5 wmk (lidt jordtype forskelle) så det betyder faktisk noget at overflade jorden er 20 grader varmere om sommeren end om vinteren.
Det sagt så gider jeg ikke regne på forskellen, for den passer nok meget godt med at det mynter sig ud i de 2-3 grader varmere jord omkring fjernvarmerørene som Karsten nævner.

Jeg ved godt det står 2-3 gange i hans indlæg, men det betragter jeg som en skrive fejl og at han mente grader ??

MIchael

Det helt afgørende for at fastslå temperaturforskellen i jorden mellem vinter og sommer, er hvor meget opvarmer fjernvarmerøret jordmasserne om vinteren, som har afgørende betydning for temperaturstigningen til sommer.

Hvis man leger lidt med dette starpipe regneark og varierer sommer og vintertemperaturer i nettet, øger temperaturen i jorden og reducerer varmeledningen for jorden, så kan det konstateres at der skal en helt urealistisk temperaturstigning til på jordmasserne før varmeafsætningen fra fjernvarmerøret f.eks. falder 10 % i forhold til vinterforhold.

Faktum står derfor tilbage at tabet i fjernvarmenettet en varm solskinsdag hvor solfanger yder varme og varmeforbruget er minialt at her er tabet i niveauet 50 % for større værker og tabet noget større for mindre.

35 % i tommerup er det sædvanlige talmanipulering fra fjernvarmefolket.

  • 0
  • 4

Det ville være meget lettere om I fremlagde data for en varm sommerdag for et varmeværk med solvarme: Hvor meget varme modtog boligerne i en by og hvor meget producerede varmeværket!

@MagnusNiels
Ethvert Fjernvarmeselskab har tallene. Men det ville ikke hjælpe. Du ville bare påstå, at det ikke passer.
Det har du gjort vel en 10-15 år nu, og se hvor det har bragt dig.

  • 1
  • 0

Ethvert Fjernvarmeselskab har tallene. Men det ville ikke hjælpe. Du ville bare påstå, at det ikke passer.
Det har du gjort vel en 10-15 år nu, og se hvor det har bragt dig.

Jamen det passet jo ikke, det du kommer med. Du bruger ofte Dansk Fjernavarme som referance.

Nettabet i de danske fjernvarmeledninger er faldet til 17 % i følge omtate interesseorganisation. F.eks. i Ishøj er nettabet faldet til 5 % fordi fordelingenettene er ejet af boligforeninger og ikke Ishøj fjernvarme. Og derfor skal nettabet ikke medregnes for de danske fjernvarmnet fordi bligforeningerne er ikke medlem af Dansk Fjernvarme. Yderligere så laves statistikkerne sådan at nettabet og andet tab på fjernvarmeværket er taget ud af statistikken som får nettab til at se bedre ud.

  • 0
  • 2

Jamen det passet jo ikke, det du kommer med. Du bruger ofte Dansk Fjernavarme som referance.

Nettabet i de danske fjernvarmeledninger er faldet til 17 % i følge omtate interesseorganisation. F.eks. i Ishøj er nettabet faldet til 5 % fordi fordelingenettene er ejet af boligforeninger og ikke Ishøj fjernvarme. Og derfor skal nettabet ikke medregnes for de danske fjernvarmnet fordi bligforeningerne er ikke medlem af Dansk Fjernvarme. Yderligere så laves statistikkerne sådan at nettabet og andet tab på fjernvarmeværket er taget ud af statistikken som får nettab til at se bedre ud.

@MagnusNiels
Når jeg læser dine benægtelser, så kommer jeg altid til at tænke på den nu afdøde politiker Kresten Poulsgaard, som tillægges citatet “ Hvis det er fakta, så benægter A fakta”
Men han havde sikkert ikke solvarme.

  • 1
  • 0

Her er fjernvarme Viborgs tal:

Det interesente ved grafen er at den tydeligt viser at det absolutte varmetab er mindst om sommeren.

Noget der ligner 52 MWh i aug. mod et tab i jan. på ca. 85 MWh

Ønsker man at finde nettabsprocenten skal man huske, at det er nettabet divideret med (nettab + forbrug)

Det giver for jan. giver det: 85/ (85+550) x 100% = 13,3%

For aug. giver det: 53/ (53+105) x 100% = 33,5%

Begge tal er ca. da de er aflæste ...

  • 2
  • 0

For aug. giver det: 53/ (53+105) x 100% = 33,5%

OG for juli 55/(55+100)x100%= 35,5 %.

Jeg husker ikke helt tabet i Energi Viborg' net, som Viborg fjernvarme aftager fra. Ved 3 % her er det samlede nettab altså 38,5 % for Juli måned i et af landet alderstørste fjernvarmenet med en meget høj forbrugertæthed og med et årligt forbrug på over 300.000 MWh.

Dette indikerer de 50 % i Ringkøbing er korrekt og 35 % i Tommerup tror kun Poulsgaard og ligesindede på!

  • 0
  • 2

NH - jeg står af her - når ikke en gang fakta kan få dig til at rette ind, så er det spild af tid at fortsætte.

JA det tror jeg også. Hvis du ikke kan forstå at et stort fjernvarmenet som Viborg vil have et betydelige mindre nettab en sommerdag i forhold til alle de mindre fjernvarmeværker der har solvarme.

Det hele startede med at påstanden var at fjernvarmeværker med solvarme hvade et nettab på 50 % eller mere de varme sommerdage.

Og det bekræfter din opgørelse fra Viborg da i den grad.

  • 0
  • 2

JA det tror jeg også. Hvis du ikke kan forstå at et stort fjernvarmenet som Viborg vil have et betydelige mindre nettab en sommerdag i forhold til alle de mindre fjernvarmeværker der har solvarme.

@MagnusNiels
Tilbage på skolebænken makker.
Det er ikke længden at nettet der er afgørende. Det er varmetætheden.
Men det ved du selvfølgelig heller ikke, når du bruger din tid bag skærmen i stedet for på et uddannelsested eller et relevant arbejde

  • 1
  • 0

Det var din påstand ...

Og det bekræfter din opgørelse fra Viborg da i den grad.

Hvordan det? Varmetabet i Viborg er efter din egen opgørelse maks. 35,5%

Jeg har også set fortrolige opgørelser for andre værker, der viser at sommer nettabet aldrig kommer i nærheden af 50%

Det gennemsnitlige årlige varmetab i Viborg er måske 20 % som så giver et nettab på 35 % om sommeren.

Vojens har givet et nettab omkring 30 %. Hvad vi du da forvente nettabet er i byen en varm sommermåned??

  • 0
  • 2

NH - de tal må du gerne dokumentere - så vidt jeg kan se, er nettabet 2% i f.t. DF stat 2017.

Men iøvrigt hører varmetab på akku m.m. ikke til nettab - synes dog at dit tal lyder 10-100 gange fucked up


Se

I følge statistikken fra 2017 tilføres der 326.690 MWh til Energi Viborgs net og der sælges der 320.000 MWh som giver et gennemsnitlig tab på 6690 MWh eller 2,04 %.

Iforlængelse af din tabel så giver det et forholdsmæssigt tab i juli måned på 4 %, i det Viborg Fjernvarmes gennemsnitlige tab var 18,57 % og tabet i Juli var 35,95 %.

Det samlede tab for Juli måned i fjernvarmenettet i Viborg var 40 % og det samlede tab fra produktionsapperat til bruger var i niveauet 42 % når tab på produktionsområdet og i akkumuleringstanken skal medregnes.

  • 0
  • 2

Se linje 116 http://xqw.dk/a2019/Work/Jan/Powersystem%2...

I 2017 producerer Marstal 34.307 MWh og der tabes 3858 MWh på fjernvarmeværket ved produktion af varmen, så sendes der 30.449 MWh ud i byen fjernvarmenet og der tabes så 12.449 MWh inden bruger aftager 18.000 MWh varme i boligerne.

Det er et samlet tab 16307 MWh eller 47,5 % som et årligt gennemsnit.

Og tabet i den varme sommermåned: langt over 70 %.

  • 0
  • 2

I 2017 producerer Marstal 34.307 MWh og der tabes 3858 MWh på fjernvarmeværket ved produktion af varmen, så sendes der 30.449 MWh ud i byen fjernvarmenet og der tabes så 12.449 MWh inden bruger aftager 18.000 MWh varme i boligerne.

Det er et samlet tab 16307 MWh eller 47,5 % som et årligt gennemsnit.

Og tabet i den varme sommermåned langt over 70 %.

NH - synes vi har set nok fake news fra din side - kan vi få nogle troværdige links?

Og iøvrigt er sommer nettabet lidt ligegyldig - det er årstabet der betyder noget.

Og tab ved solvarme? Måske vi også skal til at regne tab for vindmøller uanset om den tilførte energi er gratis?

  • 2
  • 0

NH - synes vi har set nok fake news fra din side - kan vi få nogle troværdige links?

Fra Dansk Fjernvarme Excel statistik for 2017 http://xqw.dk/a2019/Work/Jan/Powersystem%2...

Hvor i øvrigt alle fjernvarmeværkerne med solvarme har et exorbitant tab. F.eks. Tim fjernvarme tabes over 20 % af varmen som produceres via sol og naturgas inden varmen når fjernvarmenettet. Nu har værket så ikke opgivet et tab i nettet. Hvis vi antager 30 % fra sådan et lille værk. Så tabes altså over over halvdelen af den varme der produceres i Tim inden den når forbrugeren.

  • 0
  • 4

KH

Er det langt om længe ved at gå op for dig at landets fjernvarmeværker her har langt den overvejende del et nettab højere end 50 % når solvarme yder effekt en varm sommerdag. Eller er du lige så ortodok som Poulsgård nede i Odense..

  • 1
  • 2

NH - tvært om!
Var jeg ikke pålagt fortrolighed, og gad bruge mere tid på det, kunne jeg finde utalige eksempler at banke dig gul og blå med, der viser at varmetabet i sommerperioden er langt under 50% - også hvor der er solvarme

KH

NU har du selv lige været med til at fastslå at et varmeværk det har et gennemsnitlig tab med 20 % i Viborg med de tal du har fremlagt og byen har et nettab i Julimåned på 40 %.

Nettabet i Marstal og Vojens er 27 % i forlængelse af statistikke for 2017 fra Dansk Fjernvarme. For alle der har bare en smule realitietssans så er nettabet over 50 % ved de 2 byer i julimåned.

Vojens og Marstal har solvarme..

kunne jeg finde utalige eksempler at banke dig gul og blå med,

De byer der har dette lave tab i sommerhalvåret, kunne du så ikke bare oplyse det årlige gennemsnitlige nettab, for disse byer,

  • 1
  • 2

Når forbruget er lavere om sommeren stiger tabsprocenten !!

Niels

Nemlig.

Affaldsforbrændingen har varme i overflod om sommeren og dieselgeneratorerne kører også om sommeren da regn og vind er sparsom sommerhalvåret.

Der er 18 MW møller lige nu og de sikrer at man i store dele af vinterhalvåret kun kører med vandkraft og vind, som så betyder at der er minimalt overskudsvarme fra generatorerne til fjernvarmen.
Der er lige nu 36 MW vindmøller i udbud og det som jeg gruer mest for, er at man leverer overskudsstrømmen som nu bliver i overflod ind på fjernvarmenettet og mere end 40 % går tabt i vinterhalvåret hvor man har mest brug for varmen.

  • 1
  • 6

Magnus.
Det er da også en uhyggelig tanke. Tænk dig at andre kunne gå glæde af noget der ellers ville gå tabt.
Så hellere sætte nogle dyppekogere i havet.


Alternativ opsæt dypkogere og varmepumper i hjemmet sammen med akkumulering og brug 1/10 af det diesel som kun svines bort som backup til affald og møller ved fjernvarmeløsningen. Husk på at hver gang der modtages varmen fra en liter diesel i hjemmet skal der centralt brændes 1,7 l pga, tabet,

  • 1
  • 4

Ja det eneste der står tilbage er hvordan I har manipuleret de registrerede tal vedr. solvarme ved de omtalte byer for at få det eksplosive tal ned under 50 %.

@MagnusNiels
Der er ingen der manipulerer andet end dig.
Vi ved fra denne debat, at du ikke ved hvordan tabet fordeler sig i et fjernvarmenet.
Vi ved fra denne debat, at du ikke ved hvordan returtemperaturen har udviklet sig over de senere år.
Kort sagt så ved du ikke særlig meget om de emner du så gerne vil deltage i debatten om.

  • 3
  • 1

@MagnusNiels
Der er ingen der manipulerer andet end dig.
Vi ved fra denne debat, at du ikke ved hvordan tabet fordeler sig i et fjernvarmenet.
Vi ved fra denne debat, at du ikke ved hvordan returtemperaturen har udviklet sig over de senere år.
Kort sagt så ved du ikke særlig meget om de emner du så gerne vil deltage i debatten om.


@Poulsgård

Du har fremført nogle tal fra organationen på merkurvej 7 i Kolding som for 9 ud af 10 tilfælde er forkert. Hvad får dig til at tro at udmeldningen om nettab skulle være rigtig.

Og det er fastslået med 7 tommersøm at tabet i de danske værker med sol er over 50 % i den varmeste sommermåned.

  • 1
  • 5

Det er da også en uhyggelig tanke. Tænk dig at andre kunne gå glæde af noget der ellers ville gå tabt.
Så hellere sætte nogle dyppekogere i havet.

Flemming

Lige nu står vind for 47% og hydro 11% http://www.sev.fo/
med 18 MW møller, når nu 36 MW mere kommer ind på nettet inden for et år, så skal man selvfølgelig bruge el-nettet og levere overskudsenergien energieffektivt ude hos kunderne rundt landet og ikke ind i dyr og tabsgivende fjernvarme.

P.S Næste år vil dieselgeneratorerne ikke køre en dag som i dag og der vil ikke være nogen energi fra udstødskedlerne, så endnu en vægtig grund til ikke at udbygge med dyr og tabsgivende fjernvarme.

  • 1
  • 3

@Poulsgård

Du og Dansk Fjernvarme har ofte fremført at nettabet nu er nede på 17 %.

De værker i Dansk Fjernvarmes statistik fra 2017 se http://xqw.dk/a2019/Work/Jan/Powersystem%2... hvor der er opgjort en tabsprocent og vægter den med værkets årlige produktion, så når man et vægtet gennemsnit på 16,94 % eller det du og DF fremfører.

Det man bare lige glemmer er at VEKS der står for distribution af 40 % af alt solgt fjernvarme i Danmark har et nettab på 5 % som skal lægges til alle de varmeværkers tabsprocent som aftager varme fra VEKS og leder det ud i deres lokale fjernvarmenet.

Og det samme for TVIS, EnergiViborg, CTR osv.

Altså TVIS, CTR osv. deres tab skal lægges sammen med de varmeværkers tab som aftager fra de store distributionsselskabers net. Og nu er nettabet langt over 20 %.

Og alle de fjernvarmenet som virker ved lokale boligselskaber har også et tab der skal tillægges det samlede tab som DF ej heller medtager!!

  • 0
  • 3

Du har fremført nogle tal fra organationen på merkurvej 7 i Kolding som for 9 ud af 10 tilfælde er forkert. Hvad får dig til at tro at udmeldningen om nettab skulle være rigtig.

@MagnusNiels
Det er jo ikke kun i dette tilfælde, at du påstår alle andre tager fejl.
Tidligere har det været de rådgivende ingeniør firmaer: Cowi, Niras, Rambøll, Sweco m.fl. du påstod tig fejl. Og så var det også Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Energitilsynet, Force, EU, Klima, energi- og forsyningsministeriet etc etc etc
Det fremmer jo ikke ligefrem din troværdighed

  • 2
  • 1

MAn overvejer ikke bæredygtig bioasse sejlet ind fra verdens skove til at varetage denne lige opgave med backup til affald se https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-09-06-...

Niels

Nej ikke noget " svindel" nummer heroppe.

Ønsket om 100% grøn i 2030 er baseret på sol, hydro, vind og tidevand.
Lige efter årsskiftet skal dette anlæg prøvekøres: https://minesto.com/projects/faroe-islands
et anlæg / system som der sættes store forhåbninger til.

  • 0
  • 1

Ikke lige så fin som Viborg; men der er stadig langt til "over 50%" - Iøvrigt bemærkes at årssnittet er tæt på landsgennemsnittet

KH

Ja gennemsnittet for et at de 10 største fjernvarmnet i Danmark er tæt på Dansk Fjernvarmes mannipuleret tal for det gennemsnitlige tab i de danske fjernvarmenet. Hvor altså det reelle tab er på den gale side af de 20 %.

Og et fjernvarmenet i Viborg som har et årligt gennemsnitligt tab på 18 %, og dette fjernvarmenet har altså et tab i august på 44 %. Stadig kan debatøren ikke indse at solfjernvarmeværker som f.eks Vojens som har et gennemsnitlig årligt nettab på 27 % at her er tabet for august langt over 50 %.

  • 1
  • 3

Ønsket om 100% grøn i 2030 er baseret på sol, hydro, vind og tidevand.
Lige efter årsskiftet skal dette anlæg prøvekøres: https://minesto.com/projects/faroe-islands
et anlæg / system som der sættes store forhåbninger til.

Det vil jeg nu mene virker noget vovet. Både er det strøm der produceres (og ikke varme i lunken vand) og så fravælges systemet som virker ved præisoleret stålrør som kan udnytte tabt spildvarme.

Hvis i nu udbyggede massivt med fjernvarme sammen med møller (så der ingen spildenergi er fra dieselmotorerne) og stopper møllerne når de overproducerer. Med meget fjernvarme så stiger nettabet måske godt nok til 70 % eller mere. Men så kan jeres affald da minimum dække 15 måske 20 % af dette nettab. Ellers skulle denne spildvarme jo smides væk!!!!

  • 0
  • 3

Ja gennemsnittet for et at de 10 største fjernvarmnet i Danmark er tæt på Dansk Fjernvarmes mannipuleret tal for det gennemsnitlige tab i de danske fjernvarmenet. Hvor altså det reelle tab er på den gale side af de 20 %.

@MagnusNiels
Næstved er ikke engang blandt de 20 største fjernvarmeselskaber i Danmark.
Du ved simpelthen så lidt om det du så gerne vil blande dig i.
Ikke noget at sige til, at der ikke er nogen der gider høre på dig.

  • 1
  • 0

Næstved er ikke engang blandt de 20 største fjernvarmeselskaber i Danmark.
Du ved simpelthen så lidt om det du så gerne vil blande dig i.
Ikke noget at sige til, at der ikke er nogen der gider høre på dig.

I følge statistikken for 2017 fra DF så ligger Viborg på en tiendeplads når VEKS, TVIS, Vestforsyningen osv ikke kan medtages når det er distributionsselskaber som sælger til fjernvarmeværker se

Men stadig et stort fjernvarmenet om viborgs som er langt større end hovedparten af varmeværker med solvarme og når Viborg har 44 % tab i Augustmåned så har de mindre solvarmeværker et tab langt over 50 %

  • 0
  • 2

I følge statistikken for 2017 fra DF så ligger Viborg på en tiendeplads når VEKS, TVIS, Vestforsyningen osv ikke kan medtages når det er distributionsselskaber som sælger til fjernvarmeværker se

@MagnusNiels
Før ville du gerne skrive om tab i ledningsnet, nu vil du ikke tage fjernvarmeselskaber med store ledningsnet med, men tilsyneladende se på varmeleverance.
Kunne du evt finde ud af hvad du selv mener ?

  • 1
  • 0

Før ville du gerne skrive om tab i ledningsnet, nu vil du ikke tage fjernvarmeselskaber med store ledningsnet med, men tilsyneladende se på varmeleverance.
Kunne du evt finde ud af hvad du selv mener ?

Når Ishøj fjernvarme får fra VEKS så skal VEKS' nettab lægges sammen med Ishøj' og hertil skal lægges de boligforeningers nettab som aftager fra Ishøj Fjernvarme. Eller man må tage det samlede nettab divideret med varmeleverancen til nettet og her tæller VEKS' leverance kun med en gang.

  • 0
  • 2

Når Ishøj fjernvarme får fra VEKS så skal VEKS' nettab lægges sammen med Ishøj' og hertil skal lægges de boligforeningers nettab som aftager fra Ishøj Fjernvarme. Eller man må tage det samlede nettab divideret med varmeleverancen til nettet og her tæller VEKS' leverance kun med en gang.

@MagnusNiels
Ligesom når du kun vil medtage Energi Viborg Kraftvarme A/S, men tilsyneladende ikke gider beskæftige dig med Viborg Fjernvarme A.m.b.a. som ellers er fjernvarmeselskabet med forbrugere tilsluttet ? (Og som der tidligere er vist varmetabet for)
Din omgang med data er bemærkelsesværdig.
Forøvrigt har ingen af de nævnte solvarme, så det er lidt ligegyldigt for trådens udgangspunkt med solvarmekapaciteten ved danske fjernvarmeselskaber.
Ligesom dine indlæg er ligegyldig for energibranchen.

  • 1
  • 0

Din omgang med data er bemærkelsesværdig.

Din omgang med data er som altid flygtig og total useriøs.

Når man skal opgøre varmetabet i Viborg så er det Viborg Fjernvarmes tab som er 18 % i gennemsnit om året og så skal der her til lægges 2 % som er det overordende distributionsselskab EnergiViborgs tab.

OG For f.eks. Brøndby fjernvarme som har et nettab så skal det lægges til VEKS' nettab.

Og når Dansk Fjernvarme så laver sin statisitk og så skal EnergiViborgs nettab på 2 % ikke tælle som et selvstændigt selskab med et lavt nettab. Men EnergiViborg og Viborg Fjernvarme er et samlet selskab med et samlet nettab.

  • 0
  • 2

Det vil jeg nu mene virker noget vovet. Både er det strøm der produceres (og ikke varme i lunken vand) og så fravælges systemet som virker ved præisoleret stålrør som kan udnytte tabt spildvarme.Hvis i nu udbyggede massivt med fjernvarme sammen med møller (så der ingen spildenergi er fra dieselmotorerne) og stopper møllerne når de overproducerer. Med meget fjernvarme så stiger nettabet måske godt nok til 70 % eller mere. Men så kan jeres affald da minimum dække 15 måske 20 % af dette nettab. Ellers skulle denne spildvarme jo smides væk!!!!

Niels

Det startede fint nok med at man ønskede at spildvarmen fra forbrændingen kom til gavn.

Problemet opstår når man begynder at sprede sig ud over byen og spildvarmen ikke strækker til.
Befolkning og landspolitikere ønsker mere og mere genbrug og kommunepolitikere som varer af fjernvarmen indser, at der er ødet så mange millioner i rør at galskaben må fortsætte i naiv forventning om, at det bliver bedre med tiden.

Det er så en sølle trøst at man også i DK begår tåbeligheder, såsom at plastre markerne ind med solfangere, der yder mest når der ikke er brug for energien.

Nej Niels det giver ingen mening at udbygge med lunkent vand i rør, når jeg ser ud af vinduet så snurrer vindmøllerne lige så lystigt rundt og el i stikkontakten er p.t 57% VE.

Kom med en saglig grund til hvorfor i al verden der skal etableres en kosttung dobbeltfunktion med rør ind på matriklen ?

  • 0
  • 3

OG For f.eks. Brøndby fjernvarme som har et nettab så skal det lægges til VEKS' nettab.

Jeg havde en bedstefar, som var en værre krejler, der dårligt kunne læse, stave og regne. Han købte en ting for 1,-kr og solgte den for 2,-kr

Den ene procent mente han selv, han godt kunne leve af ....

Jeg ville ikke have noget imod at transmissionsselskabernes blev fordelt bland distributionsselskaber - det ændre jo ingenting! Det gennemsnitlige årlige varmetab er opgjort efter absolute tal for nettab og total leverance - det nettabsprocenten.

VEKS har et tab på 0,0167 MWh pr solgt MWh - har Brøndby købt 267.581 MWh hos VEKS, har jeg principielt ikke noget mod at Brøndbys varmetab hæves med 267.581 x 0,0167Mwh = 4.468 MWh

P.S. Iøvrigt indegår der nogle mærkelige parametre i DF's statistik som "Internt energitab i MWh" og "Internt energitab i procent af produktion i anlæg" - Hvad de 2 begreber m.m.dækker over, vides ikke

  • 2
  • 0

Kh

Det er altså det her du mener og sådan at man reducere varmetabet!

NU er der i fordumstid 7 fjernvarmeselskaber med deres eget fjernvarmenet og produktionsapperat f.eks. Høje tåstrup, Roskilde, Brønby osv. Og disse værker har et nettab på 17 % samlet set når deres eget fjernvarmeværket er energikilde. NU udbygges med centrale varmeværker og affaldsforbrændinger og VEKS opstår og alle værkerne nedlægger deres produktionsenheder og får alt varme fra VEKS.

VEKS' gennemsnitlige varmetab er 5 % og varmesalget stiger til det dobbelte men nu falder det gennemsnitlige tab for de nu 8 værker til omkring 10 %.

  • 0
  • 3

Tommerup varme yder 20.000 MWh/år til byen ved et nettab på 30 %.
Nu etableres Tommerup Varme Fidus A/S som ejer 1 M fjenrvarmerør og nettabet er 0,00001 % når selskabet sælger 20.000 MWh varme efter nettab som sælges til tommerup.

Nu er det gennemsnitlige varmetab i byen faldet til 15,000005 %.

  • 0
  • 2

Hvis et fjernvarmeværk forsynes med gas-fyrede varmepumper, så øges effektiviteten til det dobbelte - det giver meget mere end solfangere. 20% er jo stort set intet. Nogle små justeringer af varmepumpen, og den giver 20% ekstra. Der kan godt nås 2,5 gange så meget energi, når der bruges gasfyrede varmepumper i stedet for gas. Jeg har svært ved at se fidusen i solfangere - andet end det er kun for sjov.

  • 1
  • 3

@Jens
Fidusen er vel at der ikke bruges dyrt brændsel til solfangere. vedligehold er også minimalt. Max fremløb er dertil 90c.
Varmepumpen er sikkert fin til yderperioderne, men jeg ville nok bruge en hybrid som de gør i Ringkøbing.

  • 1
  • 0

@Jens
Fidusen er vel at der ikke bruges dyrt brændsel til solfangere. vedligehold er også minimalt. Max fremløb er dertil 90c.
Varmepumpen er sikkert fin til yderperioderne, men jeg ville nok bruge en hybrid som de gør i Ringkøbing.


En luft-vand varmepumpe kan evt. også forsynes med strøm. Spørgsmålet er, om der bruges mindre strøm til en luft-vand varmepumpe, end der gør til solvarme. Begge dele behøver strøm. Jeg tror ikke, at solvarme er så godt som luft-vand, da solvarme tager varmen fra himmelen, der normalt er koldere end luften.

  • 0
  • 3

En luft-vand varmepumpe kan evt. også forsynes med strøm. Spørgsmålet er, om der bruges mindre strøm til en luft-vand varmepumpe, end der gør til solvarme. Begge dele behøver strøm. Jeg tror ikke, at solvarme er så godt som luft-vand, da solvarme tager varmen fra himmelen, der normalt er koldere end luften.

Jens.

Kan ikke helt gennemskue om du mener det alvorligt, det du skrev ?

Luft-vand varmepumper behøver ca 360 kWh el, for hver MWh varme, som den leverer.
Solvarme kan nøjes med 3-5 kWh el for hver MWh varme, som kommer derfra.
Solvarme er således op mod 100 gange så energieffektivt som en varmepumpe.

  • 3
  • 0

KH
Ja det skal man nemlig!

Men det er da ikke det man gør i DF' statistik. Her fremstår VEKS som en leveradør med et minimalt varmetab og som om der er en forbruger som aftager varme med det lave nettab.

KH

Hvis man med udgangspunkt i Dansk Fjernvarmes statistik for 2017 tager alle de værker hvor tilført varme til nettet er opgjort og det sammen med varmesalget så opnås dette se http://xqw.dk/a2019/Work/Dok1.htm

Og der tilføres 26.600.000 MWh varme og der afleveres 22.000.000 MWh og tabet er de 17 % som DF opgør.

Når man fjerner VEKS, Energiviborg, TVIS eller alle de overordende fjernvarmeselskaber som sælger varmen videre nu falder varmesalget og tabsprocenten stiger.

Det er nærliggende at tro at DF har lavet statistikken sådan at de tager alle varmeværker både overordende og alm. varmeværker og blander det hele sammen og dermed fås et lavt gennemsnitligt tab.

  • 0
  • 2

Fra Energistyrelsens 2017 statistik for fjernvarme

135.054 Tj er 37,5 TWh som er tilført de danske fjernvarmenet ifølge energistyrelsen.

Den samlede opgørelse i Dansk Fjernvarmes excelark for 2017 er 30,4 TWh og det er fordi der mangler f.eks. CTR, Kolding fjernvarme og flere større værker.

Men det er overvejende sansynligt eller for ikke at sige helt sikkert at Energistyrelsen laver den samme bommert at tælle varme der løber gennem f.eks. VEKS' nettet med 2 gange når varmen så ender ude ved Brøndby' forbrugere.

  • 0
  • 1

Tommerup varme yder 20.000 MWh/år til byen ved et nettab på 30 %.
Nu etableres Tommerup Varme Fidus A/S som ejer 1 M fjenrvarmerør og nettabet er 0,00001 % når selskabet sælger 20.000 MWh varme efter nettab som sælges til tommerup.

Nu er det gennemsnitlige varmetab i byen faldet til 15,000005 %.

NH - med hensyn til dit ovenstående regnestykke!

Som det bliver opgivet i dag ville Tommerup Varme Fidus A/S fremadrettet blive noteret for en leverance på 20.000,0002 MWh, tab 0,002 MWh og salg 20.000 MWh

Skulle det opgøres samlet for Tommerup Fjernvarme og Tommerup Varme Fidus A/S, som jeg ikke har noget imod, ville det lyde som samlet leverance 20.000,002 MWh, tab 6.000,002 MWh og samlet procenttab 30,000007%

  • 1
  • 0

KH

Her excelarket fra DF for 2017 med alle værker som har opgjort både et varmesalg og tilført varme til brugeren (mange har kun tilført varme til nettet) og kun for egentlige varmeselskaber som har en egentlig slutforbruger se http://xqw.dk/a2019/Work/%c5rsstatisti1.xlsx her er derfor trukket TREFOR, VEKS og Energiviborg ud. Hvis disse 3 overordnede distributionsselskaber indsættes, så virker de i statistikken som alm. varmeselskaber og tabet falder til 17 %, hvor det rigtige tab er stigende. Og det er sikkert sådan Dansk Fjernvarme har lavet statistikken og derfor de offentlig medler ud af tabet nu er nede på 17 % men det er langt større..

  • 0
  • 2

Som det bliver opgivet i dag ville Tommerup Varme Fidus A/S fremadrettet blive noteret for en leverance på 20.000,0002 MWh, tab 0,002 MWh og salg 20.000 MWh

Skulle det opgøres samlet for Tommerup Fjernvarme og Tommerup Varme Fidus A/S, som jeg ikke har noget imod, ville det lyde som samlet leverance 20.000,002 MWh, tab 6.000,002 MWh og samlet procenttab 30,000007%

Den er den rigtige måde!

Men Energistyrelsen og Dansk Fjernvarme opgør det sådan at der er 2 selvstændige selskaber. OG det ene har varmetilfærsel med 20.000 MWh og et salg på 14.000 MWh og et tab på 30 %.

Det andet selskab tilfører nettet 20.000,002 MWH og sælger 20.000 MWh

Der er nu samlet solgt 40.000.002 MWh i tommerup og det samlede tab er 6000,002 MWh og et samlet tab på 15.0002 %

Og hvis man vil længere ned i tab i byen så laves et selskab mere som driver 1 M rør i Tommerup, og varmesalget stiger til 60.000, 004 og tabet falder til lidt over 10 %.

  • 0
  • 2

NH - for tiende gang - det er en midlertidig statistik, der er fyldt af huller! Du kan omdømme den nok så mange gange - det bliver den hverken nyere eller mere komplet af


Nej det er rigtig! MEn Dansk Fjernvarme har jo nærmest lukket for alt reel talmatriale siden 2017.

Men det kan under alle omstænidgheder fastslå, at der er med sikkerhed ikke er tilført de danske fjernvarmerør 135.000 Tj uden at varmen 'genbruges' når den først er gennemløbet et overordnet distributionsnet og derefter et lokalt fjernvarmenet.

Denne er forkert fra Energistyrelsen

  • 0
  • 2

Luft-vand varmepumper behøver ca 360 kWh el, for hver MWh varme, som den leverer.
Solvarme kan nøjes med 3-5 kWh el for hver MWh varme, som kommer derfra.
Solvarme er således op mod 100 gange så energieffektivt som en varmepumpe.


Regnstykket er måske korrekt når solen skinner - og der ikke bruges meget varme. Men solvarmen skal jo opbevares og gemmes, og der må være en del tab i forbindelse med det. Sandsynligvis er nødvendigt at øge temperaturen med en varmepumpe. Inklusiv investeringerne, vil jeg tro at solvarme er en dyr løsning. En luft-vand varmepumpe kan derimod opvarme, når der er brug for det.

Under alle omstændigheder bør alle fjernvarmeværker ændres til kraft-varmeværker. Ellers smides over halvdelen af energien bort. Ved et kraft-varmeværk kan anvendes op til 50% af energien til strøm, og på grund af strøms høje energikvalitet, svarer denne energi til 4-6 gange så meget varmemæssigt, afhængigt af den varmepumpe som energien anvendes i. Ved en gas dreven varmepumpe opnås ca. 2-2.5 gange så meget varme, som der gøres ved ren opvarmning.
Den største miljøfiasko, er altid at smide energi af høj kvalitet bort, for den har en utrolig høj værdi, og kan give mange gange mere varme end den energi der er tilført.

  • 0
  • 2

Regnstykket er måske korrekt når solen skinner - og der ikke bruges meget varme. Men solvarmen skal jo opbevares og gemmes, og der må være en del tab i forbindelse med det. Sandsynligvis er nødvendigt at øge temperaturen med en varmepumpe. Inklusiv investeringerne, vil jeg tro at solvarme er en dyr løsning. En luft-vand varmepumpe kan derimod opvarme, når der er brug for det.

Jens

Sæt pengene på luft-vand varmepumpen = sikker vinder! :-)

I Silkeborg har man brugt 250 millioner kr til solfangere som kan yde til 4400 parcelhuse = ca 57.000 kr/bruger.https://ing.dk/artikel/verdens-stoerste-so...
Om solfangerne skal komme til gavn når vinterkulden sætter ind, så skal der også sæsonlager indover og forsyningen ud til brugeren er dyre tabsgivende rør.

Så fjernvarmeløsningen løber rask op i 150 - 200.000 kr / bruger.

  • 1
  • 3

I Silkeborg har man brugt 250 millioner kr til solfangere som kan yde til 4400 parcelhuse = ca 57.000 kr/bruger.https://ing.dk/artikel/verdens-stoerste-so...

bla. bla.

Så fjernvarmeløsningen løber rask op i 150 - 200.000 kr / bruger.

MT - en af os er forvirret! Først skriver 57.000 kr/bruger - siden skriver du: "150 - 200.000 kr / bruger

Hvad mener du?

Hvordan er det nu det er? Plejer ting at billigere eller dyrere, jo flere forbrugere der er? Sidste solvarmeanlæg jeg var projektleder på, kostede maks. 25.000,- kr/ forbruger, og dækker 23% af årsforbruget

  • 0
  • 0

Sæt pengene på luft-vand varmepumpen = sikker vinder! :-)


Årsagen til jeg syntes en luft-vand varmepumpe er en god løsning, er ikke kun økonomi. Jeg tror økonomien er god, men hvis der også fremstilles elektricitet, eller kan laves varme med elektricitet, så kan det også fungere til at fylde huller i vindmøllestrømmen. Derfor er ikke kun økonomiske argumenter for det. Solvarme kan sandsynligvis give lidt, men skal der også investeres i en luft-vand varmepumpe løsning samtidigt, så er jeg ikke sikker på, at økonomien i et solanlæg samtidigt hænger sammen. Investeres kun i solanlæg, og ikke luft-vand varmepumpe, og produceres ikke strøm, så giver det meget dårlig udnyttelse af brændslet, og værket indgår ikke i en løsning, der kan fungere som backupbatteri for vindmøllestrøm. Tages med i regnstykket, at strøm der produceres kan anvendes til en luft-luft varmepumpe i hjemmene, så er det også med til at øge energieffektiviteten for et anlæg bestående af kraft-varmeværk.

  • 0
  • 2

MT - Silkeborg har min. 12.000 målerinstallationer!Hvad med at stoppe med dine løgne?Dermed passer nøgletallet på 20-25.000 kr/ forbruger igen for solvarmeinstallation

Karsten

156.694 m2 solfangere kan yde 100 % til 4.400 parcelhuse og koster 250 millioner kr i følge: https://ing.dk/artikel/verdens-stoerste-so...

Læg så oveni alt andet gøjl for at der skal være varme i Jensens parcelhus, så 150 - 200.000 kr er med al sansynlighed alt for lavt sat.

  • 0
  • 3

NH - en til på listen af kilder du IKKE accepterer

KH

Fra Energistyrelsens statistik for 2017

135.000 Tj som er tilført de danske fjernvarmenet i 2017 er 37,5 TWh.

De overordnede net som VEKS, CTR, TVIS, Energiviborg leverede noget med 7 TWh i 2017 til lokale fjernvarmeværker som havde salget til slutkunderne, hvor altså disse værker var 'mellemdistributører', og deres salg skal ikke tælles med, men det skal deres nettab.

Selv om statistikken i Excelarket for 2017 fra Dansk Fjernvarme er fejlbehæftet så kan det fastslås at de overordende netselskaber er talt med som distributør af varme til en slutkunder og de er ikke regnet som 'mellemdistributører', som de skal da de bare flytter varme.

  • 0
  • 2

Selv om statistikken i Excelarket for 2017 fra Dansk Fjernvarme er fejlbehæftet så kan det fastslås at de overordende netselskaber er talt med som distributør af varme til en slutkunder og de er ikke regnet som 'mellemdistributører', som de skal da de bare flytter varme.

NH - her er det måske på tide at udvide din viden?
Tidligere var der flere helt rene "Transmissionsselskaber" - dem er der få af i dag!

Mange af dem har fået en dobbeltrolle som VEKS, der er distributionsselskab i både Køge og Glostrup m.fl,

  • 1
  • 0

MT - Silkeborg har min. 12.000 målerinstallationer!

Hvad med at stoppe med dine løgne?

Dermed passer nøgletallet på 20-25.000 kr/ forbruger igen for solvarmeinstallation


De skriver på hjemmesiden, at de havde 10.000 fjernvarmekunder i 2011, og det er blevet udvidet en del siden - så mindst 12.000 passer sikkert.

Her kan ses hvor meget energi der produceres via solfangerne:
http://www.solvarmedata.dk/

Lige nu står den på -7 kW i Hejnsvig.

  • 2
  • 1

Re: Solenergi kontra varmepumper

Til sammenligning bruger jeg 2000 kr. om året samlet i naturgas og strøm til min luft-luft varmepumpe. For 57.000 kr. kan jeg varme huset op i over 25 år.  

Jens - dine tal er baseret på løgne og vildledning


Retter vi det til 25.000 kr. per husstand, og er anlægets levetid ca. 25 år, så er det ca. 1000 kr. per år til solvarmeanlæget. Antages, at det leverer 20% af varmen, så skal gennemsnitsforbruget være ca. 5.000 kr. om året, for at det økonomisk betaler sig. Kombineret med en el-producerende løsning, er det ikke dårligt. Desudover er sikkert vedligeholdelse.
Den store fordel ved fjernvarme, er at det kan bruges som kølning til et kraftværk.
Jeg har svært ved at se fidusen, hvis der ikke produceres strøm samtidigt.

  • 1
  • 2

Den store fordel ved fjernvarme, er at det kan bruges som kølning til et kraftværk.
Jeg har svært ved at se fidusen, hvis der ikke produceres strøm samtidigt.

Jens

Hvordan har du tænkt dig at afkøle kraftværk gennem sommeren hvor der er solfangere der yder 100% i 4-5 mdr om året i følge Karsten H ?

I følge Flemming U & Karsten H er solfangere langt den billigste opvarmingsform og når 20 % koster i omegn 25.000kr hvor meget koster så de manglende 80% ? og læg så rør og alt andet isenkram oveni.

Der bliver rigeligt med penge til luft-vand varmepumpe og et sådan hybridanlæg oveni: https://dualsun.com/en/product/panels/

  • 0
  • 2

Hvordan har du tænkt dig at afkøle kraftværk gennem sommeren hvor der er solfangere der yder 100% i 4-5 mdr om året i følge Karsten H ?

Magnus - havde du fulgt med i timen, ville du vide at solfangere IKKE bliver etableret hvor der er et kølebehov i forvejen f.eks. fra affaldsforbrænding.

Gasmotordrevne kraftvarme kan solfanger let konkurrere med - ingen grund til ay konkurrere - kun vente på at kraftvarmeværket lukker.

Er du i tvivl, så find energipriserne fra kraftvarme fjernvarmeanlæg ....

  • 0
  • 0

Hvordan har du tænkt dig at afkøle kraftværk gennem sommeren hvor der er solfangere der yder 100% i 4-5 mdr om året i følge Karsten H ?


Netop derfor, er jeg lidt betænkelig ved solfangere. De giver mening, hvis vi ikke skal producere energi, eller producere meget lidt energi. Er der masser af vind, så har vi ikke brug for at producere energi, og solfangerne kan lave varme. Men, det går ud over effektiviteten, at vi reelt ikke kan bruge solvarmen, når vi producerer energi, fordi at elnettet behøver strøm. Solvarme kan ikke stå alene, og det giver ingen mening, uden at have et kraftværk. Så er bedre med luft-luft varmepumper hos forbrugeren. En ren naturgasfyret løsning til at supplere solvarme, er spild af naturresourcer, og det tjener ingen formål, da det ganske enkelt er mere miljøvenligt at opstille en varmepumpe - helst hos forbrugeren. Måske kan man lave en løsning med en strømdrevet varmepumpe kombineret med solfangere, hvis tabet i ledningsnettet er lavt. Udgiftsmæssigt, tror jeg her at en lokal løsning med varmepumpe hos kunden er mere billig. Skal fjernvarme give mening, så skal der laves strøm på en miljøvenlig måde.

  • 1
  • 1

I flg. bedstefar - så ja!


KH

Den sidste Benchmark opgørelse fra 2015 fra Dansk Fjernvarme se http://xqw.dk/a2019/Work/Benchmarking%2020...
Her er det samlede input til fjernvarmenet 31.270.000 MWh når CTR og enkelte små værker ikke er med. Og tabet er 5.230.000 MWh som giver en tabsprocent på 16,7 %. Men hvis man piller TVIS, VEKS og EnergiViborg ud som bare flytter varmen så afsættes der 27.500.000 MWh og der tabes nu stadig 5.230.000 MWh eller 19 %, når man bevarer tabet i VEKS, TVIS og ENnergiViborg nettene.

I følge Energistyrelsen er der afsat 137.500 Tj eller 37.500.000 MWh varme i 2017 til de danske fjernvarmerør.

Selv om enkelte små værker ikke er med i opgørelsen fra 2015 og CTR ej heller er med så kan varmeforbruget kun komme så højt op som ENS opgør det til i 2017 hvis varmen via VEKS, EnergiViborgs, CTR' net osv. tælles med 2 gange når den efterfølgende løber ud i underliggende net og her tælles den også med.

Altså Bedstefarregning udført af Dansk Fjernvarme og ENS.

  • 0
  • 1

Fra Dansk Fjernvarmes Benchmark 2015 hvor nettabet i 2014 opgøres til

til 17,4 % som så i 2015 er faldet yderligere til 16,7 % og det er kun mulig i forlængelse af tallene i Benchmark opgørelsen at nå en så lave tabsprocent når f.eks. varmen i Viborg først løber gennem et selvstændig fjernvarmeselskab EnergiViborg og der tabes 2 % og så videre til næste selskab hvor tabet så er 18 % hos Viborg Fjernvarme.

I øvrigt var det samlede afsætte varmemængde i 2015, 130.000 Tj eller 36.000.000 MWh

  • 0
  • 1

KH

De tale Energistyrelsen opgør for varmeforbrug og de tab Dansk Fjernvarme opgør vedr. nettet er kun mulige når man regner de overordnede distributionsselskaber som et selvstændigt varmeselskab som sælger varme også selv om det er den samme varme som videregår til fjernvarmeværker som har de egentlige kunder.

Eller det sædvandlige talmaipulation fra branchen

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten