Solvarmeanlæg deler ud af sine erfaringer

»Bæææh.« Fårene kigger efter Leo Holm, da han går ned mellem solfangere på marken, hvor fårene er sat i sving som græsslåmaskiner. Række efter række står de store solfangere i sort og metal og venter på, at Solen bryder gennem regnvejrsskyerne.

Leo Holm er varmemester på Marstal Fjernvarme, som ejer verdens største solvarmeanlæg. I anledning af den store udvidelse, som anlægget står over for, viser han Ingeniøren rundt på anlægget.

Ude ved solfangerne vidner en række små informationstavler om interessen for værket. Hver uge kommer der som regel et hold på 20-30 gæster, som vil se anlægget. Især teknikere er velkomne til at trække på Marstal Fjernvarmes erfaringer.

»Man kan godt komme ned og pille ved anlægget i et par dage Vores besøgende bliver overrasket over, hvor lidt der er at lave, og hvor nemt det er,« fortæller Leo Holm.

Som regel bliver de besøgende overrasket over, hvor hurtigt anlægget omstiller sig til vejret. Vandet kører igennem solfangerne med en varierende kraft. Så det kan hurtigt gå fra 1 MW til 5-10 MW, og så løber der pludselig 200-400 kubikmeter vand igennem i timen.

Titlen som verdens største solfangeranlæg giver også opmærksomhed ude i verden. For eksempel ringede en østrigsk rådgiver for at spørge om råd til et stort solprojekt i Riyadh i Saudi Arabien.

Varmeprisen kan sænkes

Udvidelsen af solvarmeanlægget kommer efter flere års erfaringer med solvarme, hvor der har været børnesygdomme, men klart flest gevinster med satsningen på solvarme. Varmepriserne har været stabile trods stigende olie- og gaspriser. Med udvidelsen kan varmeprisen endda blive sænket på sigt.

Siden 1994 har Marstal Fjernvarme arbejdet med solfangere. Og de mange års erfaring giver ballast til at undgå problemer, når verdens største solvarmeanlæg skal gå fra cirka 18.300 til 33.300 kvadratmeter.

Leo Holm nærmer sig en af erfaringerne, da han træder ud på dampvarmelageret. Det grå underlag føles som en kæmpe vandseng, der kan gemme fjernvarme til en måneds forbrug på Ærø. Her kan Marstal Fjernvarme gemme 10.000 kubikmeter vand, som Solen har varmet til over 72 grader, så det kan sendes ud i øboernes radiatorer.

Han træder op på en forhøjning på en halv meters penge og tramper forsigtigt for at demonstrere, hvor let det giver efter. Det er en luftboble i isoleringen.

»Det er nogle af de børnesygdomme, vi håber på at kunne undgå. Det er godt, at vi har erfaringerne fra det første lager,« siger Leo Holm.

Luftboblerne kommer fra vandet. Solfangerne varmer vandet i lageret op til cirka 80 grader, og så udskiller vandet luft, som bliver til bobler, fordi vandet holder dårligere på luften, når temperaturen stiger.

Mandehullet volder også problemer i isoleringen. Det blev lavet med nogle forkerte materialer, så svejsningen ikke holdt og gav utætheder, hvor der løb vand ind i det isolerende materiale. Fejlen er repareret, men der, hvor vandet skyllede igennem, er varmetabet større, end det burde være. Resultatet er en ujævn isolering, der holder dårligere på den varme, som skal lune de ærøske hjem på kolde dage.

Trykket af vand varierer

Erfaringen fra det gamle lager skal hjælpe med at undgå et lignende problem på det nye lager, hvor problemet ville være endnu større. Det nye lagers isolering kommer til at bestå af leca-kugler. Kommer der luftbobler i det nye lager, vil kuglerne trille rundt og dermed flytte isoleringen. Det fortæller Niels From fra Planenergi, der er rådgiver på projektet.

»Vi vil aflufte vandet, men det kan vi ikke gøre fuldstændigt, så vi lægger slanger ind under låget, der kan suge luften ud,« forklarer han.

Det er nemlig vigtigt for fjernvarmeselskabet, at vandet har en bestemt temperatur. Det er også derfor, at trykket af vand gennem anlægget varierer så meget. Tidligere var det normalt at få en varierende temperatur og så med et stabilt vandflow. Marstal Fjernvarme valgte at gøre det anderledes.

»Det var der ikke nogen, der vidste, at man kunne, dengang vi startede med det,« siger Leo Holm.

Men det varierede flow igennem solfangerne har en fordel. Når vandet har en fast temperatur, kan det sendes direkte ud til kunderne, og så behøver Marstal Fjernvarme ikke at tænde op i oliekedlen for at eftervarme vandet.

»Der er ikke noget bedre end at vide, at du ikke forurener. Den støjer ikke, den lugter ikke, og den reflekterer ikke lyset. Hvor mange energikilder kan du sige det om,« spørger han. På vej tilbage mod kontoret kører han en tur rundt om de nærliggende marker. Marstal Fjernvarme har investeret i jord til de nye solfangere, for der skal bruges 2,5 kvadratmeter jord til 1 kvadratmeter solfangere.

Da vi er tilbage ved kontoret, træder Leo Holm ud i en stor vandpyt for derefter at tørre skoene i græsset.

»Vi har fandme ikke haft sol de sidste par dage. Bare regn, regn, regn. Men filosofien er stadig at få kedlen til at køre så lidt som muligt.«

I det mindste er der brug for vandpytterne, når fårelorten skal af skoene.