Solvarme til vinterbrug gemmes under passivhus på KU
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solvarme til vinterbrug gemmes under passivhus på KU

Overskudsvarmen fra solvarmeanlægget i en ny CO2-neutral bygning på Københavns Universitet skal gemmes som vinterforråd under bygningen på Tagensvej.

Ifølge gruppeleder Reto Hummelshøj fra Cowi ser det ud til, at Cowi vælger en løsning, hvor seks rør på 30 meter bores ned i undergrunden og fyldes med frostsikret vand. De skal være med til at sikre et effektivt varmesystem i den cirkelrunde bygning med navnet Green Lighthouse, der skal være et udstillingsvindue for dansk teknologi i forbindelse med klimatopmødet i 2009.

I varme perioder skal rørene opvarme jorden under bygningen og øge effektiviteten på den varmepumpe, der skal trække varme op i bygningens gulvvarmesystem i kolde perioder.

I perioder med tilstrækkeligt sollys får gulvvarmesystemet leveret varme direkte fra bygningens solfangere, men når solen ikke er tilstrækkelig, henter en varmepumpe varme op fra undergrunden - som i et jordvarmeanlæg. Jo højere temperaturen er i jorden, jo bedre bliver effekten af varmepumpen, da temperaturen skal hæves tilsvarende mindre.

Cowi mangler stadig at få en række detaljer på plads og overvejer i øjeblikket, om varmepumpen skal være eldrevet eller varmedrevet. Ifølge Reto Hummelshøj vælger Cowi nok den sidste løsning.

Kølingen af bygningen sker som udgangspunkt med naturlig ventilation og betongulve, der opsuger varmen. En anden løsning er gipsplader med indbygget faseskiftende materiale. Materialet består af mikroindkapslet paraffin, der smelter ved 23 grader og dermed optager varme. Når nattekulden nærmer sig, og temperaturen falder, så afgiver de varme i stedet, forklarer Reto Hummelshøj.

Energiforbruget i bygningen vil ligge på 22 kWh/m2 per år til opvarmning, ventilation, varmt brugsvand og belysning. Dermed ligger energiforbruget under de krav, der fra 2020 forventes at gælde for alt nybyggeri. Bygningens tag skal også beklædes med solceller, der vil få energiforbruget helt i bund.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"I perioder med tilstrækkelig af sollys får gulvvarmesystemet leveret varme direkte fra bygningens solfangere, men når solen ikke er tilstrækkelig, henter en varmepumpe varme op fra undergrunden - som i et jordvarmeanlæg."

Det ER vel et jordvarmeanlæg.

(med tilstrækkelig af sollys -> med tilstrækkeligt sollys)

  • 0
  • 0

Lagring af overskudsvarme i jorden om sommeren er velkendt....men hvad er virkningsgraden i dette specifikke tilfælde?

"Energiforbruget i bygningen vil ligge på 22 kWh/m2 per år til opvarmning, ventilation, varmt brugsvand og belysning. Dermed ligger energiforbruget under de krav, der fra 2020 forventes at gælde for alt nybyggeri. Bygningens tag skal også beklædes med solceller, der vil få energiforbruget helt i bund."

Jeg håber ikke at solceller tæller med til at sænke energiforbruget således at man kan "pynte" på et hus med dyre og ineffektive solceller....det ville da være spild af penge....bedre at investere de samme penge i store effektive anlæg.

  • 0
  • 0

Jeg tror de mener at varmepumpen skal opbygges som et absorbtionskøleanlæg, istedet for at bygge en traditionel med eldrevet kompressor. Der er så vidt jeg ved nogle der arbejder med at drive køleanlæg med fjernvarme med denne teknologi.

  • 0
  • 0

Jeg tror de mener at varmepumpen skal opbygges som et absorbtionskøleanlæg, istedet for at bygge en traditionel med eldrevet kompressor. Der er så vidt jeg ved nogle der arbejder med at drive køleanlæg med fjernvarme med denne teknologi.

Ja, men sådan et system (det oprindelige køleskab fra Electrolux) kører ikke særlig godt ved mindre temperaturforskelle. I absorbtionskøleskabene bruges en flamme (gas, petroleum) eller et elvarmelegeme, som er temmelig varmt. Absorbtionskøleskabene har ikke samme fine virkningsgrad som kompressorkøleskabene, men de foretrækkes nogle steder fordi de ikke larmer.

Jeg tror ikke at det er absorbtionsteknikken man mener i artikelen.

  • 0
  • 0

Jeg læser artiklen som om det er en absorptionskølemaskine man vil bruge.
Sådanne anlæg er allerede i drift nu; bl.a. på Skive Rådhus til køling / opvarmning og bliver installeret inden længe på Strandby Varmeværk.
Derudover er der anlæg i drift på Brerringbro Varmeværk. Endeligt er der anlæg undervejs / sat i drift i Hjørring, hvor det er installeret som køleanlæg til et stort indkøbscenter - her skaffes varmen fra affaldsforbrænding som i dag blot køles bort om sommeren.
Som det nævmes er de ikke særligt attraktive som køleanlæg fordi virkningsgraden er ringe (COP=o.6 - 0.9)
Derfor skal varmen være gratis / yderst billig som i Hjørring eller at alt varmen genbruges som i Strandby og Bjerringbro, før det er en god ide.

  • 0
  • 0

Hvis man bruger ammoniak kan virkningsgraden kommer over 1. Men hele pointen er jo at man bruger spildvarme som fordampningsvare.

Ellers kan man bruge sorptionsanlæg, som har bedre virkningsgrader end absorptionsanlæg.

I øvrigt er det underligt at de kan holde energiniveauet så lavt når der er så mange vinduer mod syd. I et almindeligt passivt hus er dette netop problemet om sommeren, hvor et stort tagudhæng er nødvendigt for at afhjælpe at energiforbruget til køling ødelægger energiregnskabet. Det har bygningen ikke.

Ydermere så er 22kWh/m² jo ret misvisende, for hele midten af bygningen er ubrugt, men de tager sikkert hele etagens areal med (tror jeg!). Ellers er det helt urealistisk at de kan nøjes med 22kWh/m² idet et passivthus har et krav der hedder 15kWh/m²/år i varme og 120kWh/m² total energiforbrug. Tag et normalt hus på 100kvm - det må maksimalt have et elforbrug på med et forbrug på 700kWh, eller ca. 5 gange mindre end en normalt husstand.

  • 0
  • 0

Hvis man bruger ammoniak kan virkningsgraden kommer over 1. Men hele pointen er jo at man bruger spildvarme som fordampningsvare.

Ellers kan man bruge sorptionsanlæg, som har bedre virkningsgrader end absorptionsanlæg.

I øvrigt er det underligt at de kan holde energiniveauet så lavt når der er så mange vinduer mod syd. I et almindeligt passivt hus er dette netop problemet om sommeren, hvor et stort tagudhæng er nødvendigt for at afhjælpe at energiforbruget til køling ødelægger energiregnskabet. Det har bygningen ikke.

Ydermere så er 22kWh/m² jo ret misvisende, for hele midten af bygningen er ubrugt, men de tager sikkert hele etagens areal med (tror jeg!). Ellers er det helt urealistisk at de kan nøjes med 22kWh/m² idet et passivthus har et krav der hedder 15kWh/m²/år i varme og 120kWh/m² total energiforbrug. Tag et normalt hus på 100kvm - det må maksimalt have et elforbrug på med et forbrug på 700kWh, eller ca. 5 gange mindre end en normalt husstand.

  • 0
  • 0

Hvis man bruger ammoniak kan virkningsgraden kommer over 1. Men hele pointen er jo at man bruger spildvarme som fordampningsvare.

Ellers kan man bruge sorptionsanlæg, som har bedre virkningsgrader end absorptionsanlæg.

I øvrigt er det underligt at de kan holde energiniveauet så lavt når der er så mange vinduer mod syd. I et almindeligt passivt hus er dette netop problemet om sommeren, hvor et stort tagudhæng er nødvendigt for at afhjælpe at energiforbruget til køling ødelægger energiregnskabet. Det har bygningen ikke.

Ydermere så er 22kWh/m² jo ret misvisende, for hele midten af bygningen er ubrugt, men de tager sikkert hele etagens areal med (tror jeg!). Ellers er det helt urealistisk at de kan nøjes med 22kWh/m² idet et passivthus har et krav der hedder 15kWh/m²/år i varme og 120kWh/m² total energiforbrug. Tag et normalt hus på 100kvm - det må maksimalt have et elforbrug på med et forbrug på 700kWh, eller ca. 5 gange mindre end en normalt husstand.

  • 0
  • 0

(Også postet i tilsvarende tråd om samme emne)

Jeg har nu fundet et firma i New Zealand som allerede anvender denne teknik. Prøv selv at læse her

http://www.dshh.info/

De kalder det "digital self heating home" og har "patent pending". Hvordan de kan søge om patent på en eksisterende teknologi bliver spændende at se. Jeg håber ikke det bliver en stopklods for at andre kan bruge principperne. "Self heating"? Det er nu stadig solen der opvarmer huset ...

http://selector.com/nz/suppliers/digital-s...

Det er ikke noget hypotetisk eller utopisk drømmeprojekt - det virker allerede.

40% af energiforbruget i Danmark går til opvarmning, så vidt jeg ved. Det er utrolige mængder forurening og CO2 man kunne undgå, hvis man begyndte at anvende en tilsvarende teknik i Danske huse.

Forskellen mellem mit projekt, og det i NZ er hovedsageligt at deres er patent beskyttet (pending), mens mit er tænkt som open source, så alle kan bruge det.

En anden væsentlig forskel er, at i mit projekt skal man kunne anvende det i eksisterende huse (som desuden efterisoleres og moderniseres), og ikke bare i nybyggeri.

Princippet i at lagre varme under et hus er ikke nyt, så jeg ved ikke lige hvordan de kan tage patent på det. Jeg mener det er vigtigt at vi kæmper for at dette firma ikke får patent på et så vigtigt princip for optimering af solvarme.

  • 0
  • 0

Betyder bare at de har søgt patent - ikke at de får patentet. Man kan søge patent på hvad som helst, f.eks. en 4 hjulet bil eller en dyb tallerken hvis man har de lyster. Man skal bare ikke regne med at få patentet udstedt.
For en 10-15 år siden var der folk i Tyskland (og sikkert andre steder) der brugte natriumacetat i vand som varmereservoirer. (Natriumacetat er det der ligger i de der genopladelige varmedimser man kan købe i sportsbutikker) Jeg købte selv en sæk Natriumacetat for at lege med stoffet, men fik aldrig rigtigt taget mig sammen.

  • 0
  • 0

Blot et spørgsmål, bliver bygningen et ægte certificeret passivhus eller er dette endnu en af ing.dk `s fantasi passivhuse.
Der skal ikke meget til før uvidende skriverkale her på mediet skriger passivhus. Sidste gang var det et hus lavet af blandt andet hønsevæv fra Bornholm der fik titlen, men som aldrig ville komme i nærheden af et ægte certificeret passivhus.

Jeg kan godt forstå at her og fru Hansen kan kalde ting for mærkelige udtryk, men i et relevant fagligt tidsskrift som dette må der da være en faglig stolthed som byder at spørge ind til om der er tale om et ægte certificeret passivhus og ikke kun noget som man i vildelse har kaldt et passivhus.

Alt for mange også rådgivere slår plat på netop at kalde noget for et passivhus uden de dermed kender til hvad og hvorfor noget certificeres og andet ikke.

Kan COWI svare på dette og vil i ikke nok i fremtiden spørge hver gang nogen kalder et produkt for passiv?

  • 0
  • 0

Der har været projekter hvor man har beregnet energiforbruget, og så bygget husene. Og det giver vel mening, den bedste måde at gøre det på. Desværre er der ofte langt imellem teoretiske forudsætning, til den komplicerede virkelige verden. Det har i mange tilfælde givet store skuffelser, hvor projekterne ikke holder hvad de lover.

Derfor har jeg vendt det hele på hovedet. Jeg bygger mit projekt først, derefter måler jeg på det. Der er så mange variable så det ikke er til at sige hvor stor en dækning jeg får. Jeg håber selvsagt på meget gode resultater, og der er helt bestemt muligheder. Store muligheder. Men jeg vil ikke kalde resultatet for noget, før jeg har måleresultaterne.

Det mest spændende i mit projekt er, at det er en energirenovering, og ikke nybyggeri. Hvis det kan lade sig gøre at energirenovere størsteparten af den eksisterende boligmasse på en effektiv måde, giver det store muligheder. Vi kan jo ikke bare rive alle huse ned i morgen og bygge helt nye huse - det er der ikke økonomi i.

  • 0
  • 0

Hvis det var et svar til det med passivhus så er det ret simpelt.

Om det er ombygning, tilbygning eller nybyg så er det nemt at køre projektet igennem en PHPP beregning, hvorefter man står med svaret om denne bygning kan blive certificeret eller ej.

PHPP beregningsprogrammet koster ca. 1500 kr. og der følger en udførlig instruktionsbog med.

Så der er ingen undskyldning for at have nogen begrebsforvirring her.
Ellers kan du sende projektet forbi mig, jeg er selv certificeret passivhus consulent og bruger PHPP dagligt.

Simpelt, lad os se om det er et passivhus eller noget andet!

  • 0
  • 0

Hvis det var et svar til det med passivhus så er det ret simpelt.

Om det er ombygning, tilbygning eller nybyg så er det nemt at køre projektet igennem en PHPP beregning, hvorefter man står med svaret om denne bygning kan blive certificeret eller ej.

PHPP beregningsprogrammet koster ca. 1500 kr. og der følger en udførlig instruktionsbog med.

Så der er ingen undskyldning for at have nogen begrebsforvirring her.
Ellers kan du sende projektet forbi mig, jeg er selv certificeret passivhus consulent og bruger PHPP dagligt.

Simpelt, lad os se om det er et passivhus eller noget andet!

Der er mere end bare energi ind - energi ud. I mit regnestykke gælder det hvor meget (fossilt eller ekstern) energi der skal tilføres - hvis noget overhovedet - for at holde et hus på den rette temperature, året rundt.

Når jeg har måleresultater, så kan vi regne på det. Jeg omtaler dog mit eget projekt, ikke KU passivhuset som jeg ikke har noget at gøre med.

  • 0
  • 0

Når jeg har måleresultater, så kan vi regne på det.

Den ukendte faktor: Om et anlæg virker korrekt i mange år. Dette er meget vigtigt, fordi et typisk jordvarmeanlæg jo er nedgravet grundigt, måske helt umuligt at reparere. Det vil være klogt at forudse behovet for inspektioner og reparationer, i hvert fald de kritiske steder, at sørge for let adgang og god plads dertil. Det vil også være klogt at anbringe sensorer og forbinde dem til et alarmsystem, så man bliver advaret om den faktiske tilstand nede i dybet. Data om tilstand, kan desuden hjælpe husets beboere med at planlægge energiforbruget fremad i tiden, hvis der i en sæson er behov for at spare, eller omvendt, måske er der slet ingen grund til at skulle spare i en heldig sæson, værd at vide.

Hvis den genbrugte varme bliver anvendt kun til gulvvarme, da er det muligvis en dårlig idé, fordi gulvvarme desværre kun kan ændres ganske langsomt, som betyder at gratis ekstravarme (fra ruder når Solen skinner, og når et koldt blæsevejr ophører) kan gøre indeklimaet for hedt, eller omvendt at der i nogle timer bliver for koldt i huset. Byggekunsten må være, at udregne en løsning, så man opnår en automatiseret dynamik der evner at skabe en ægte evig fast temperatur i et hus året rundt, og fravær af støj.

  • 0
  • 0

Til Karsten Bo Andersen,

Du har skrive nogle om solvarne lagring i norge i klippen , kan Du skrive mere om det ,vorden det værken kan men lager solvarm i jorden i 5 meter dypen,

Med venlig hilsen Kees

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten