Solvarme i lavenergihuse en overraskende god idé
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solvarme i lavenergihuse en overraskende god idé

Nye tal fra rådgiverfirmaet Planenergi viser, at solvarme og lavenergihuse passer rigtig godt sammen. Og at selv et relativt lille solvarmeanlæg kan dække op til halvdelen af varmeforbruget i et hus på 180 kvadratmeter.

De nye tal gør dermed op med den myte, der hidtil har været fremherskende: at solvarme i lavenergihuse ikke er en god idé, fordi der kun er forbrug om vinteren, hvor solfangerne leverer mindst.

»Når lavenergi og solvarme passer godt sammen, er det fordi varmeforbruget fordeles mere jævnt over året – primært fordi det varme brugsvand udgør en større del af totalforbruget. Dermed forlænges dækningsperioden i efterår og sommer, hvor solvarmen kan levere,« siger civilingeniør Jan Erik Nielsen fra Planenergi, som fremlagde beregningerne på et roadmap-møde om byggeriets energiforbrug under IDA's Energiår 2006 for nylig.

Han tilføjer, at det ikke er nogen kunst at få solvarme til at dække det rene brugsvands-forbrug, men at tallene netop viser, at solvarme også kan dække en pæn del af varmeforbruget i et lavenergihus. Ikke mindst fordi solfangeren er meget effektiv og i stand til at udnytte den sparsomme vintersol maksimalt.

Beregningerne, der er foretaget med SBi's program Be06, omfatter et 7,5 kvadratmeter stort solvarmeanlæg med en højeffektiv solfanger og en lagertank på 500 liter. Hvis dette anlæg forsyner et typisk eksisterende hus på 180 kvadratmeter, kan det dække 15-20 procent af husets varmeforbrug.

Placeres samme anlæg derimod i et hus, der – uden solvarme – opfylder gældende bygningsreglement, kan mere end 25 pct. af varmeforbruget dækkes af solvarmen. Og hvis anlægget monteres på et hus, der – uden solvarme – opfylder krav til Energiklasse 1, kan halvdelen af varmeforbruget her spares med solvarmeanlægget. Det resterende varmebehov er i øvrigt meget lille og vil nemt kunne dækkes med en lille brændeovn.

Anlægget koster i dag ca. 45.000 kr. plus moms og installation – men minus besparelsen til en konventionel varmtvandsbeholder. Varmebesparelsen ligger på fire MWh om året, hvilket giver en relativ høj tilbagebetalingstid på cirka 18 år med de nuværende gaspriser. Her er dog ikke taget hensyn til besparelsen som følge af, at det øvrige varmeforsyningsanlæg skal være tilsvarende mindre.

Prisen er med de relativt dyre, men mere effektive glasrørssolfangere. Anvendes mere almindelige solfangere, bliver systemet lidt billigere, selv om der så skal bruges mere solfangerareal. Alt tyder dog på at prisen på netop glasrørssolfangere vil falde de kommende år, da disse nu bliver produceret i enormt antal i Kina.

De nye tal fra Planenergi kan få stor betydning for, hvordan man ser på solvarme i forbindelse med lavenergihuse, og kan få meget konkret betydning for det videre arbejde i Energiåret, hvor Ingeniørforeningens fagtekniske grupper tilsammen byder inde på en energistrategi frem til 2030.

Bygningsgruppen har nemlig en vision om, at det er muligt at spare 50 pct. af energien til opvarmning i bygninger i 2030 og at halvdelen af det tiloversblevne energiforbrug kan dækkes af vedvarende energi, som er integreret i bygningerne.

»Vi arbejder med, at alle bygninger, både nye og eksisterende, skal have integreret solvarme til opvarmning af vand og supplement til den generelle rumopvarmning, mens solvarme i bygninger, som er tilsluttet fjernvarmesystemet, nok skal solforsynes via fjernvarmesystemet,« siger formand for IDA Byg, Kurt Emil Eriksen, som også er ansvarlig for arbejdet i bygningsgruppen.

Han tilføjer, at det er gruppens indtryk, at solvarme bliver økonomisk rentabel, hvis installationen sker samtidig med, at man udskifter en ældre udtjent kedel. Hvilket vil være aktuelt for mange kedler frem til 2030.

Læs mere på nettet:
ing.dk/xxxxx
Med link til blandt andet:• IDA Energiår 2006.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der står – en del steder i artiklen. Er der nogen der har et bud på hvad det betyder?
Til sidst henvises der til et link hvor der står ing.dk/xxxxx og :•

????

Jeg spekulerer ret meget i solvarme til mit nye hus. Det er isoleret i klasse 2, men med en bedre isolation (34 istedet for 37) 3 lagsglas istedet for 2 lag, forvarmning af af indsugningsluft via jordrør, samt andre småforbedringer vil det nærme sig et kl. 1 hus. Jeg tror jeg vil prøve med solvarme + elpatron et år eller to for at se hvor stor behovet er for f. eks. jordvarme eller brændeovn. En bimåler til elpatronen med daglig forbrugsaflæsning burde give en ret god fornemmelse for det virkelige behov.

  • 0
  • 0

Tak til Jan Erik Nielsen for et vægtigt indlæg om solvarme.
Som Kurt Emil Eriksen skriver skal fjernvarmeforsynede bygningen nok forsynes derigennem.
Vi har ved en række lejligheder regnet på økonomi på kollektive solvarmeanlæg til fjernvarme ctr. individuelle anlæg. På grund af det forhold at store anlæg koster væsentligt mindre pr m2 og yder mere pr m2 bliver pris/ydelsesforholdet op til 6 gange bedre for kollektive anlæg. De kollektive anlæg kan isntalleres for en pris af ca 1500,- pr m2 og yder normalt mere end også individuelle glasrørssolfangere.

ved planlægning af nye områder med lavenergibygninger vil et loklat nyt fjernvarmenet forsynet med store solfangeranlæg normalt være langt billigere end individuelle.
Til ovenstående skal lægges at der bibeholdes maksimale frihedsgrader til orientering af bygningerne, når de ikke skal ahve en tagflade vendende mod syd til solfangere. Derudover er det væsentligt nemmere at passe en fjernvarmetilslutning end solvarme etc. i det enkelte hus.

de varmeste hilsner.
Flemming Ulbjerg
Rambøll

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten