Solvarme giver kold luft i kontorerne

Solen skinner på Energi Fyns nye hovedsæde i Odense. Og det skal udnyttes til at sænke energiforbruget til køling og ventilation med 60 procent sammenlignet med konventionelle ventilationsanlæg. Ikke blot skal solfangere opvarme vand til anlægget, også strømmen til det skal leveres af solceller.

»Vi vil gerne demonstrere, hvor oplagt det er at udnytte solfangere til at levere energi til køling af et stort kontorbyggeri. For på de varme sommerdage - når behovet for køling er størst - leverer solfangerne jo masser af varmt vand til køleprocessen,« siger direktør i Energi Fyn Henrik Vorgaard.

I køleprocessen bruges det opvarmede vand både til at affugte den indstrømmende luft og til at give luften den rette temperatur ved en fordampningsproces , før den føres tilbage til bygningens indre.

Stor klimabelastning

Traditionelle køleanlæg til industri- og kontorbyggerier har altid været relativt klimabelastende, dels på grund af de store mængder kølemiddel - typisk 200 liter eller mere - der ligger i anlæggenes tanke og kan sive ud i atmosfæren, dels på grund af det store energiforbrug, der skal bruges til at drive anlæggets kompressorer og køleflader.

I det køle- og ventilationsanlæg, som i denne uge blev taget i brug i det nybyggede kontordomicil, kan kølingen foregå fra solfangeranlægget, i samme øjeblik det producerer vand med en temperatur på 55 grader C eller derover.

»Det vil i praksis betyde, at køleanlægget vil kunne køre på solvarme året rundt, idet vores test i de seneste uger har vist, at selv på overskyede og relativt kolde dage, leverer solfangerne varmt vand med en temperatur på mere end 60 grader C,« siger projektansvarlig Robert Blach fra virksomheden Munters, der har leveret køleanlægget.

Hvis det skulle blive nødvendigt, kan anlægget dog trække energi fra det lokale fjernvarmenet. Anlæggets køleeffekt ligger på 240 kW, og det kan behandle en luftmængde på 46.000 kubikmeter i timen. Om vinteren har anlægget en varmegenvinding på 90 procent.

Anlægget indeholder hverken kompressorer, køleflader eller kondensatorer med ventilatorer.

Supplerende teknologier

Solfangeranlægget dækker 37,5 kvadratmeter og leverer en ydelse på 520 kWh pr. kvadratmeter pr. år. Disse paneler er de eneste i verden der kan levere en temperatur, der kan nå 110 grader C og samtidig holder en høj virkningsgrad.

Solfangerne, der er leveret af virksomheden Arcon, er konstrueret med et særligt antirefleksbehandlet glas med en overflade, der fungerer som et stort antal prismer.

Det betyder, at selv om Solen for eksempel tidligt om morgenen står i en position på 50 grader væk fra den direkte indstråling på solfangerne, vil overfladen alligevel fange 94 procent af Solens stråler.

»Så i realiteten skal der blot være almindeligt dagslys for at opnå den nødvendige effekt. En solindstråling på blot 300 watt er nok til at give en vandtemperatur på over 55 grader C,« siger René Rubak.

180 medarbejdere vil få deres daglige gang i det nye domicil i to plan med store åbne kontormiljøer.

Bygningen bliver i alt på 7.000 kvm, hvor solfangeranlægget og solcellerne bliver suppleret med intelligente lyssystemer, der afstemmer lysstyrkens intensitet i forhold til lysindfaldet gennem vinduespartierne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da jeg så overskriften kom jeg til at tænke på om denne "oplagering" af solenergien har nogen konsekvens?

Altså solenergien bliver vel normalt reflekteret tilbage ud i rummet, og hvis vi så begynder at oplagre denne energi her på jorden, har det så nogen konsekvens, fx i økosystemet?

  • 0
  • 0

Fra artiklen; "Solfangerne, der er leveret af virksomheden Arcon, er konstrueret med et særligt antirefleksbehandlet glas med en overflade, der fungerer som et stort antal prismer.

Det betyder, at selv om Solen for eksempel tidligt om morgenen står i en position på 50 grader væk fra den direkte indstråling på solfangerne, vil overfladen alligevel fange 94 procent af Solens stråler."

:..

Får mig til at spekulere på hvorfor man ellers montere paneler på sokler så panelet følger solens bevægelse. Eks. http://ing.dk/artikel/96789-danskere-genop...

Jeg har i anden forbindelse set hævdet at det, rigtig vinkling over dagen, skulle kunne øge el- produktionen 300%.

Man kan vel ikke hekse, sådan at den ved lave vinkler fysisk betingede mindre energimængde pr m2 opkoncentreres?

Der tales om anti refleksbehandling og det er vel noget andet.

Når fladen er skrå i forhold til indstålingen rammes den simpelthen ikke af så mange solstråler?

Forholdet illustreres måske lettest ved at betragte de lange skygger vi kaster ved lav solhøjde.

Det er vel sådan at behandlingen "bare" som det vi f.eks. putter på briller og kikkertoptik, forhindrer refleksioner?

Mvh

  • 0
  • 0

Solpaneler, der følger solen kan ifølge forsøg og teori højest forøge udbyttet med 50%. For solfangeres vedkommende er det foreløbigt meget billigere at installere flere m2 solfangere. Med hensyn til antirefleksbehandlingen er forholdet at ved spidse indstrålingsvinkler reflekterer almindeligt glas en forholdsvis stor andel af solens stråler. Med antirefleksbehandlingen, reduceres denne reflektion, så der kan opnåes en større ydelse i ydersituationerne, morgen/aften og vinter etc. hvor indfaldsvinklen er langt fra vinkelret.

  • 0
  • 0

Er det en absorptionsproces som driver køleprocessen?

  • 0
  • 0

DesiCool er et kombineret køle og ventilationssystem, der er sammensat til et aggregat. DesiCool aggregatet kan styre både temperatur og luftfugtighed. DesiCool aggregatet kan omdanne varme til miljøvenlig bygningskøling. Det rigtige klima i en bygning er et must for at opretholde et godt arbejdsmiljø samt en forholdsvis god produktivitet. I praksis kan alle former for varmekilder anvendes til at føde ind på DesiCool aggregatet. Det kan eksempelvis være spildvarme fra en proces, overskudsdamp, naturgas eller fjernvarme. Termisk solvarme passer rigtigt godt sammen med et DesiCool aggregat, da der i de måneder, hvor der er brug for bygningskøling, er det ligeledes varmt og høj solintensitet. Solintensitet er et udtryk for effekten af solens indstråling på måletidspunktet det givne sted på Jorden. Der er stor forskel i solintensiteten afhængig af årstid og hvor på Jorden, man befinder sig. DesiCool er baseret på en teknik og et princip, der bevirker at jo mere tilgængeligt varme, der forefindes, des højre vil effektiviteten være. Som eksempelvis termisk solvarme midt om sommeren. DesiCool aggregatet installeres som et ”plug and play” system. Det fungerer uden nogen form for kølemidler eller andre kemikalier. Dette er en stor fordel, da konventionelle køleanlæg er afhængige af dette. Dette giver udgifter til kontrolbesøg og risiko for udslip til atmosfæren. Her tænkes ikke bare på miljøet, men også, hvor meget panik en smule ammoniak kan skabe i en offentlig tilgængelig bygning. Ligeledes er det forholdsvis dyrt, at drive og vedligeholde traditionelle køleanlæg. DesiCool aggregatet giver derfor langt den mindste omkostning set over anlæggets totale levetid. (LCC) DesiCool kan ikke kun køle, det kan ligeledes kontrollere fugtigheden meget nøjagtigt og dermed også dugpunktet. Dette kan give en række fordele i et produktionslokale eksempelvis. Endvidere har anlægget ikke kun fordele om sommeren. DesiCool aggregatet genvinder også varmen om vinteren. Virkningsgraden er forholdsvis høj set i forhold til andre varmegenvindingssystemer. Dette skyldes det regenerativ, som er en del af DesiCool aggregatet. Der er ikke blot tale om en høj temperatur virkningsgrad, men også en høj entalpi virkningsgrad. Fordelen ved aggregatet er også den, at om vinteren kan udeluften være forholdsvis tør. Når så den tørre luft opvarmes ved eksempelvis solindfald eller edb udstyr bliver luften ubehagelig tør som virker ubehageligt for mennesker. Dette problem løser DesiCool aggregatet også, blot ved at tilføre fugt til indblæsningsluften. Aggregatet har sit eget styresystem, som forholdsvis nemt kan sammenkobles med bygningens eget SRO eller CTS system. Aggregatet kan placeres både inde og uden på eksempelvis taget. Vedligehold er ukompliceret og kan udføres af bygningen eget personel. Munters DesiCool aggregat er ligeledes et ventilationssystem, der kan bruges til effektiv varmegenindvinding om vinteren. Kredsprocessen vil være en smule anderledes. Denne proces vil ikke blive beskrevet i denne rapport, men der henvises til bilag 20, hvor et Molliers diagram for fugtig luft kan ses for vinter drift. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at ren effektivitetsmæssigt er DesiCool ikke på højde med et konventionelt kompressorkølet anlæg. Ser vi på den effekt, der skal tilføres i varmefladen er det tæt på 200 kW i given driftssituation og der ydes kun omkring 55 kW køl. Dette giver en forholdsvis lille COP-faktor på ca. 0,3. Et kompressoranlæg ville have haft en COP-faktor i tilsvarende driftssituation på omkring 3. Det skal dog her nævnes at et kompressorkøleanlæg er drevet af el. El straffes med en faktor 2,5 i energirammen. Ligeledes er elprisen noget højere end varmeprisen fra eksempelvis fjernvarme. DesiCool aggregatet er dog meget konkurrencedygtigt til absorptionskøling, der typisk ligger med samme COP-faktor. Den helt store fordel ligger i, at DesiCool aggregatet kan bruges både sommer og vinter. Ligeledes er LCC forholdsvis lav set i forhold til både kompressorkøling og absorptionskøling. Kan man udnytte spildvarme eller termisk solvarme er COP-faktoren ikke af den store betydning, da disse energier er forholdsvis gratis. Investerer man i et DesiCool anlæg har man også investeret i et ventilationsanlæg. Vælger man kompressor eller absorptionskøling skal man herefter investere i et ventilationsanlæg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten