Solvarme, biogas og grønne drivmidler skal gøre hovedstaden fossilfri
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solvarme, biogas og grønne drivmidler skal gøre hovedstaden fossilfri

Illustration: MI Grafik

Hybridvarmepumper, biogas, solvarme og fremme af grønne drivmidler i kommunale og regionale indkøb.

Det er nogle af de 34 håndtag, der er centrale i en ny, Fælles Strategisk Energiplan, som 33 østsjællandske kommuner, 10 forsyningsselskaber og hovedstadsregionen fredag lancerer på en konference i København.

Læs også: Hofor vil dyrke biomasse til nyt Amagerværk på Lolland

Den strategisk energiplan skal indfri en fælles ambition om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og en fossilfri transportsektor i 2050. Og de 34 konkrete tiltag er indeholdt i en roadmap, som skal føre frem til målet.

Fase 2 af 'Energi på tværs'

Energiplan og roadmap er fase 2 af et fælleskommunalt initiativ ved navn 'Energi på tværs', som i 2015 formulerede det fælles mål.

Siden da har 75 fagfolk fra kommuner, region og forsyningsselskaber arbejdet med den strategiske energiplan og den tilhørende roadmap med de konkrete tiltag.

Liste over 34 tiltag, der skal gøre 34 kommuner og region hovedstaden fossilfri i 2035/2050. Illustration: Region Hovedstaden

De 34 tiltag er organiseret i seks indsatsområder inden for det samlede energisystem: fjernvarme og kraftvarmeproduktion, varmeforsyning, elsystemet, gassystemet, transportsystemet og energiforbrug.

Læs også: Nu bygger de Danmarks sidste store kraftværk

Næstformand i projektet styregruppe Charlotte Søndergren, planchef i Hofor, peger på, at energiforsyningen i hovedstadsregionen er karakteriseret ved store effektive energisystemer, som leverer fjernvarme til rigtig mange mennesker:

»Systemerne skal videreudvikles, så vi i endnu højere grad integrerer vedvarende energikilder som eksempelvis sol, vind og varmepumper. Samtidig står vi over for et krav om øget elektrificering af varmesektoren. En udfordring, som vi kun kan løse via teknologiudvikling og samarbejde mellem forsyningsselskaber og kommuner«, siger hun i en pressemeddelelse.

Energiforlig afgørende

I den kommende tid skal anbefalingerne ud og leve i kommunerne, hvor projektets partnere har mulighed for at identificere, hvilke af de konkrete tiltag der giver størst udbytte for de enkelte kommuner og forsyningsselskaber.

Af samme grund skeler partnerne også med spænding til indholdet i det kommende energiforlig, fordi det ifølge Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune, bliver afgørende for, om kommuner og forsyningsselskaber kan udvikle deres styrkeposition i den grønne omstilling:

Læs også: Minister vil droppe fjernvarmens tilslutningspligt

»Derfor bliver rammevilkårene helt afgørende for, at vi kan levere den teknologiske omstilling, der både sikrer en bæredygtig fremtid og et fortsat stærkt velfærdssamfund for vores borgere,« siger han.

Energiplan og roadmap ledsages af endnu en analyse, der viser, at der kan skabes op mod 42.000 stillinger i de grønne erhverv i Greater Copenhagen frem til 2035.

Greater Copenhagen dækker over Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først