Soltag gør parcelhuse selvforsynende med el og varme

Soltag gør parcelhuse selvforsynende med el og varme

En ny type tagbeklædning gør hele taget til én stor termisk solfanger, der via en turbine producerer el ved blot 75 grader celsius.

En ny type soltag skal gøre enfamilieshuse selvforsynende med el og varme på årsbasis - vel at mærke uden at skæmme husets udseende. Taget består nemlig af termiske solfangere, som lægges som et almindeligt tag.

Systemet, der er udviklet af den 24-årige civilingeniørstuderende Kristian Harley Hansen, skal først og fremmest installeres i nybyggede typehuse.

»En termisk solfanger er i sig selv ikke videre nyskabende, men det er den måde vi anvender den, fremstiller den og installerer den på,« siger Kristian Harley Hansen, der har oprettet firmaet Innogie Aps, som skal producere taget.

Soltaget lægges som almindeligt tagpap og kan gøre huset selvforsynende med el og varme året rundt.

Sammen med de øvrige folk bag Innogie har han allerede vundet flere priser for systemet, senest en førsteplads i Cleantech-kategorien ved årets Venture Cup-finale.

Året rundt absorberer taget solens stråler og bruger det til at varme huset og brugsvand op. Om sommeren er der en klar overproduktion af varme i forhold til vinter. Det udnytter systemet ved at producere el til huset. Den elektricitet, der bliver i overskud, ledes ud i elnettet. På den måde kan husejerne trække på den el, når de mørke måneder kommer.

»Dansk lovgivning gør, at man kan sælge elektricitet tilbage til elproducenterne, så elmålerne på den måde løber baglæns om sommeren, og man i stedet kan bruge strømmen om vinteren,« siger Kristian Harley Hansen.

Producerer el ved 75 grader

Elektriciteten bliver produceret i et Waste Heat Recovery (WHR)-modul, der kan producere el ved temperaturer ned til 75 grader celsius. Det gør modulet ved at udnytte forskellen på varmen fra solen og kulden fra jorden.

»Princippet er det samme som i en helt normal dampturbine, men vi bruger bare ikke en traditionel dampturbine og heller ikke vand,« siger Kristian Harley Hansen.

Vandet er i stedet udskiftet med en anden væske. Der skabes et overtryk på den ene side og et undertryk på den anden, og så kører turbinen rundt. Derfor er det muligt at producere el ved 75 grader celsius.

Ved at bruge jordvarmekredsen til at køle om sommeren, varmer man også jorden fra fem grader op til ca. 25 grader celsius. Så om vinteren kan jorden bruges som et lavenergi-varmelager.

Systemet skifter derfor automatisk mellem enten solvarme eller jordvarme om vinteren, alt efter hvad der er mest effektivt. Det er også jordvarmen, der bliver brugt, når taget rydder sig selv for sne.

Tjekker selv vejrudsigten

Et intelligent vejrsystem skal sørge for, at de solskinsdage, der er i den kolde tid, bliver udnyttet optimalt. Systemet kigger på tilgængelige vejrudsigter, så hvis der er udsigt til dårligt vejr, udnytter huset al den energi, det kan.

Ifølge lovgivningen skal brugsvand nemlig være minimum 55 grader celsius, og det kan godt opnås på en dag med solskin. Men hvis temperaturen falder til under 55 grader, sætter systemet varmepumpen i gang.

»Hvis systemet så kan se, at vejret bliver dårligt i morgen, vil det bruge varmepumpefunktionen i lidt højere grad. Det vil sige: I stedet for at hæve temperaturen til 55 grader, hæver vi det til 70-80 grader. Så hvis man bruger en lille smule mere energi de dage, hvor vejret er godt, skal varmepumpen slet ikke bruges eller kun bruges i mindre grad, når vejret er dårligt,« forklarer Kristian Harley Hansen.

Systemet er lige nu udviklet til nybyggede huse og begynder ifølge Kristian Harley Hansen allerede at tjene sig ind første måned.

»Systemet koster 200.000 kroner i alt, så hvis man sammenligner med almindeligt billigt tagpap, er der omkring 150.000 kroner til forskel. Men fordi der ikke dumper el og varmeregninger ind ad døren, kan man spare omkring 650 kroner om måneden i et energiklasse 1-hus og 800 kroner for et energiklasse 2-hus, hvor den alternative varmekilde er fjernvarme,« siger han.

Ved andre varmekilder kan besparelsen være endnu højere, og hvis energipriserne stiger som hidtil, vil besparelsen selvfølgelig også stige.

Kristian Harley Hansen regner med, at Innogie taget kan komme i produktion i begyndelsen af 2014. Alle komponenter i systemet virker, men den endelige dimensionering og samarbejdet imellem dem skal færdigudvikles.

Når Innogie-taget først er kommet på markedet, skal systemet udvikles til at kunne installeres på allerede eksisterende boliger

Kommentarer (62)

Hvordan er de nu med carnot virkningsgraden mellem 75degC og 25degC.

Den er vel 1-298K/348 = 14%

Realistisk set, så har sådan et hus vel typisk 100m^2 tag. Så vidt jeg kan læse mig til kan solfangeren levere en energi på ca 300kWh/m^2 årligt ved 75 degC. D.v.s: 30000kWh/år*14% = 4200kWh/år til generatoren, som så har en virkningsgrad på 80% eller noget, så det ender på ca. 3400kWh/år.

Ok det nærmer sig vel et årsforbrug i el for en alm. familie, måske slet ikke nogen dum ide?

  • 0
  • 0

Nu vil Jordtemperaturen vel heller ikke have en konstant temperatur på 25 grader og temperaturen i solfangerne vil formentlig også have mange dage hvor temperaturen i dem er over 75 grader. Nu står der ikke hvilken type solfanger der bliverbrugt, men ville udbyttet kunne øges ved at benytte vakuumrør, ved godt de måske ikke lige er så pæne at have på hele taget. Men hoved pointen er vel at få maksimalt udbytte for dernæst at se på designet ?

  • 0
  • 0