Soltag gør parcelhuse selvforsynende med el og varme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Soltag gør parcelhuse selvforsynende med el og varme

En ny type soltag skal gøre enfamilieshuse selvforsynende med el og varme på årsbasis - vel at mærke uden at skæmme husets udseende. Taget består nemlig af termiske solfangere, som lægges som et almindeligt tag.

Systemet, der er udviklet af den 24-årige civilingeniørstuderende Kristian Harley Hansen, skal først og fremmest installeres i nybyggede typehuse.

»En termisk solfanger er i sig selv ikke videre nyskabende, men det er den måde vi anvender den, fremstiller den og installerer den på,« siger Kristian Harley Hansen, der har oprettet firmaet Innogie Aps, som skal producere taget.

Sammen med de øvrige folk bag Innogie har han allerede vundet flere priser for systemet, senest en førsteplads i Cleantech-kategorien ved årets Venture Cup-finale.

Året rundt absorberer taget solens stråler og bruger det til at varme huset og brugsvand op. Om sommeren er der en klar overproduktion af varme i forhold til vinter. Det udnytter systemet ved at producere el til huset. Den elektricitet, der bliver i overskud, ledes ud i elnettet. På den måde kan husejerne trække på den el, når de mørke måneder kommer.

»Dansk lovgivning gør, at man kan sælge elektricitet tilbage til elproducenterne, så elmålerne på den måde løber baglæns om sommeren, og man i stedet kan bruge strømmen om vinteren,« siger Kristian Harley Hansen.

Producerer el ved 75 grader

Elektriciteten bliver produceret i et Waste Heat Recovery (WHR)-modul, der kan producere el ved temperaturer ned til 75 grader celsius. Det gør modulet ved at udnytte forskellen på varmen fra solen og kulden fra jorden.

»Princippet er det samme som i en helt normal dampturbine, men vi bruger bare ikke en traditionel dampturbine og heller ikke vand,« siger Kristian Harley Hansen.

Vandet er i stedet udskiftet med en anden væske. Der skabes et overtryk på den ene side og et undertryk på den anden, og så kører turbinen rundt. Derfor er det muligt at producere el ved 75 grader celsius.

Ved at bruge jordvarmekredsen til at køle om sommeren, varmer man også jorden fra fem grader op til ca. 25 grader celsius. Så om vinteren kan jorden bruges som et lavenergi-varmelager.

Systemet skifter derfor automatisk mellem enten solvarme eller jordvarme om vinteren, alt efter hvad der er mest effektivt. Det er også jordvarmen, der bliver brugt, når taget rydder sig selv for sne.

Tjekker selv vejrudsigten

Et intelligent vejrsystem skal sørge for, at de solskinsdage, der er i den kolde tid, bliver udnyttet optimalt. Systemet kigger på tilgængelige vejrudsigter, så hvis der er udsigt til dårligt vejr, udnytter huset al den energi, det kan.

Ifølge lovgivningen skal brugsvand nemlig være minimum 55 grader celsius, og det kan godt opnås på en dag med solskin. Men hvis temperaturen falder til under 55 grader, sætter systemet varmepumpen i gang.

»Hvis systemet så kan se, at vejret bliver dårligt i morgen, vil det bruge varmepumpefunktionen i lidt højere grad. Det vil sige: I stedet for at hæve temperaturen til 55 grader, hæver vi det til 70-80 grader. Så hvis man bruger en lille smule mere energi de dage, hvor vejret er godt, skal varmepumpen slet ikke bruges eller kun bruges i mindre grad, når vejret er dårligt,« forklarer Kristian Harley Hansen.

Systemet er lige nu udviklet til nybyggede huse og begynder ifølge Kristian Harley Hansen allerede at tjene sig ind første måned.

»Systemet koster 200.000 kroner i alt, så hvis man sammenligner med almindeligt billigt tagpap, er der omkring 150.000 kroner til forskel. Men fordi der ikke dumper el og varmeregninger ind ad døren, kan man spare omkring 650 kroner om måneden i et energiklasse 1-hus og 800 kroner for et energiklasse 2-hus, hvor den alternative varmekilde er fjernvarme,« siger han.

Ved andre varmekilder kan besparelsen være endnu højere, og hvis energipriserne stiger som hidtil, vil besparelsen selvfølgelig også stige.

Kristian Harley Hansen regner med, at Innogie taget kan komme i produktion i begyndelsen af 2014. Alle komponenter i systemet virker, men den endelige dimensionering og samarbejdet imellem dem skal færdigudvikles.

Når Innogie-taget først er kommet på markedet, skal systemet udvikles til at kunne installeres på allerede eksisterende boliger

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan er de nu med carnot virkningsgraden mellem 75degC og 25degC.

Den er vel 1-298K/348 = 14%

Realistisk set, så har sådan et hus vel typisk 100m^2 tag. Så vidt jeg kan læse mig til kan solfangeren levere en energi på ca 300kWh/m^2 årligt ved 75 degC. D.v.s: 30000kWh/år*14% = 4200kWh/år til generatoren, som så har en virkningsgrad på 80% eller noget, så det ender på ca. 3400kWh/år.

Ok det nærmer sig vel et årsforbrug i el for en alm. familie, måske slet ikke nogen dum ide?

  • 0
  • 0

Nu vil Jordtemperaturen vel heller ikke have en konstant temperatur på 25 grader og temperaturen i solfangerne vil formentlig også have mange dage hvor temperaturen i dem er over 75 grader. Nu står der ikke hvilken type solfanger der bliverbrugt, men ville udbyttet kunne øges ved at benytte vakuumrør, ved godt de måske ikke lige er så pæne at have på hele taget. Men hoved pointen er vel at få maksimalt udbytte for dernæst at se på designet ?

  • 0
  • 0

Det tag kunne gå hen og blive rigtig interessant.

Kan man ikke i stedet vælge en anden opvarmningsform end varmepumpen? Vi er jo nogle der har lidt røg-laster som vi er nødt til at opretholde i frygt for hvad vi ellers skulle få tiden til at gå med ;-)

  • 0
  • 0

Fidusen er vel også at solfangeren ikke lægges taget, men er taget.

Så det er en faktor at taget er pænt og harmonisk at se på; så kan man give køb på effektiviteten, når solfangeren alligevel fylder det hele.

  • 0
  • 0

Systemet kigger på tilgængelige vejrudsigter, så hvis der er udsigt til dårligt vejr, udnytter huset al den energi, det kan.

Ifølge lovgivningen skal brugsvand nemlig være minimum 55 grader celsius, og det kan godt opnås på en dag med solskin. Men hvis temperaturen falder til under 55 grader, sætter systemet varmepumpen i gang.

Lovgivningen kræver [b]ikke[/b] at varmt brugsvand skal leveres ved minimum 55 gr C.

Lovgivningen kræver, at man kan hæve temperaturen til over 55 gr C a.h.t. at kunne slå en Salmonella bakteriekultur i varmtvandsbeholderen ihjel.

Min familie boede i parcelhus i 30 år med en 200l varmtvandsbeholder på max. 42-44 gr C for at spare på fjernvarmen - de havde aldrig Salmonella. Truslen om Salmonella er reel nok og skal tages alvorlig.

Men at indrette en styring efter behovet for at slå en Salmonella-kultur ihjel på årets koldeste dag - det er efter min mening overkilled.

Efter min mening, hvis man har opvaskemaskine, så kør varmtvandsbeholderen på max. 42-44 gr C, og installer en manuelstyret el-patron i VVB'eren til at hæve temperaturen til 60-65 gr C i tilfælde af Salmonella.

Skal det være med livrem og seler, så sæt et månedsur, så hævningen sker en gang om måneden automatisk.

  • 0
  • 0

Det tager 15-16 år at hente investeringen hjem igen !

Så det er der ingen ide i !
Det er en ny teknik, der vil opstå mange problemer osv. vedligeholdelse med merer.

  • 0
  • 0

Hvilken lovgivning er det der fordrer en varmt brugsvandstemperatur på min. 55 degC.
Det er korrekt af hensyn til Salmonella, men er der nogen lovgivning på området?
Det er der ikke mange der overholder i dag, og lavtemperatur forsyningsystemer (bl.a. visse fjernvarmeselakaber garanterer kun minimum 60 temp på degC......typisk om sommeren) kan ikke overholde disse krav til frembringelse af varmt brugsvand på min 55 degC (temperatorventilen har en Xp på 9 degC, og selskabet straffer hvis der lukkes vand ud ved stilstand der ikke er afkølet).
Interessant!!!!!!

  • 0
  • 0

Lad en timer styre en el-patron som så varmer vandet op til 67-70 Gr. en gang om måneded eller lignende, det gør man i Norge, der har de regler for sådanne ting.

  • 0
  • 0

I oplægget synes det som om at tagarealet er "meget plant og uden det store fald". Selve konstruktionen med solfangere synes at fylde en hel tagflade, men skal formentlig leveres i elementer. Der skal således (forhåbentligt) være et vandtæt tag under solfangerne, så der kan nok ikke spares de nævnte 50.000,- dkr. Disse solfanger skal vel også holdes rene, så der skal være noget at gå på til det formål. Jeg har meget svært ved at se at "hele molevitten", sådan i 100 m2-størrelse, kan gøres for 200.000 dkr. Der skal jo også graves slanger ned med tilhørende varmepumpe og så WHR-modulet som skal udvikles færdigt.

Systemet forudsætter, i første fase, at anlægget udføres på huse under opførelse, således at tagarealet samt byggegrunden disponeres til dette. Et nyt superisoleret samt lufttæt hus bruger ikke meget energi til opvarmning, det er mere vores adfærd der bidrager til varme, men også kræver, ikke mindst elektricitet.

El-selskaberne, og ikke mindst "skattefar" vil også gerne vide (have del i) elproduktionen, idet man ikke normalt kan få lov til at bruge el-nettet som buffer for egen produktion og så tage fra når der i huset er behov for supplerende elektricitet. Der er vel intet i husets egen el-produktion der kan levere til en el-ovn, el-kogeplader, eller bare 2 kw til en vaskemaskine til tøj eller opvask.
Jeg mener at have hørt (ifm. SEAS-systemet med "brintlandsbyen" lidt syd for Nakskov) at el-produktion er en "sidegevinst" ifm. et brændselscelle-anlæg i et parcelhus, men det er jo også SEAS selv der "har sat reglerne". Det skulle således være efter princippet "sælg og køb" til samme pris. Måske også fritaget for moms pga. "egenproduktion".

Det var de lidt negative udladninger fra mig, men overordnet synes jeg det er en god idé og der skal arbejdes videre med, men ikke for enhver pris, som der vist nok er sket med "brintlandsbyen". Der er dyre lærepenge, men selvfølgelig også en lidt anderledes støtte til "udkantsDanmark".

Der må da være nogle "praktiske grise" der kan kommentere på de tidligere og kommende indlæg, emnet er jo godt og meget aktuelt.

  • 0
  • 0

Tage plejer at samle lidt skidt, blade mm. Hvordan skal dette tag renholdes, så dets virkning hele tiden er maksimal?

MVH
Jan

  • 0
  • 0

Jeg fatter ikke der ikke er nogen der har arbejdet i at lade en stor solluftfanger virke som booster for en luft til væske varmepumpe-evt med akkutank -virkningsgraden på varmepumpen må da blive meget bedre hvis den bliver fødet med forvarmet luft(30-40grc) Luftsolfangere er meget billige at fremstille.
Anlægene skal være billige.Kan fx ikke se fidusen i jordvarmeanlæg til 150K som bruger for ca 15-20K i strøm.(Jo -jeg kender et par som har bimålere på deres varmepumpeanlæg og som bruger i det lag)
vhbb

  • 0
  • 0

Realistisk set, så har sådan et hus vel typisk 100m^2 tag. Så vidt jeg kan læse mig til kan solfangeren levere en energi på ca 300kWh/m^2 årligt ved 75 degC. D.v.s: 30000kWh/år*14% = 4200kWh/år til generatoren, som så har en virkningsgrad på 80% eller noget, så det ender på ca. 3400kWh/år.

Ok det nærmer sig vel et årsforbrug i el for en alm. familie, måske slet ikke nogen dum ide?

Hmm, hvis jeg optager et lån til 200.000Kr til 5% rente som jeg betaler tilbage over 20 år så skal jeg afdrage Kr 15.800 per år. Hvis vi ser på ekstra prisen i forhold til et almindeligt tag har vi så 150.000 kr som koster 11.800 per år. Prisen per KWh bliver så 11.800/3400 = 3.49 hvilket er ret højt. Ved 30 års levetid falder prisen til 2.84.

At skulle ofre 150 KKR ekstra når man bygger hus er også dårlig timing idet man på det tidspunkt har aller mest brug for at mindske sine udgifter for at få flest m2.

Derudover kommer omkostninger til vedligehold og bortfjernelse af affaldet når anlægget skal tages ned igen.
Mon det i virkeligheden er mere grønt at købe sin el fra elselskabet?!

Mvh
Steen

  • 0
  • 0

Jeg vil blot gøre opmærksom på at folketinget er der bred enighed om at vi danskere skal reducere vort CO2 udslip med midst 25%.
Desuden er det et spørgsmål om forsyningssikkerhed.
Boe jørgensen

  • 0
  • 0

Forsk endelig videre så meget seler og remme kan holde. Jeg er dybt interesseret i denne kombination af jordvarme og solvarme og kunne godt tænke mig at bruge den kombination på min lille kursusejendom, hvor jeg pt. varmer 4-500 km2 op med olie (plus brændeovne). Dyrere kan det næppe blive, og tanken føles rigtig behagelig!
Lisa von Schmalensee

  • 0
  • 0

Det tager 15-16 år at hente investeringen hjem igen !

Så det er der ingen ide i !

Det er en ny teknik, der vil opstå mange problemer osv. vedligeholdelse med merer.

Tja, det første hjul var næppe heller nogen stor økonomisk gevinst, og krævede mere vedligehold, men det er nu meget godt nogen lavede det alligevel.

Hvad med at komme med nogen forslag til alternativer og/eller et bud på den betalingsperiode og det vedligehold der skal til for at du (og måske mere interessant; målgruppen for projektet) vil finde interessant? Og hvor meget udviklingsomkostning og ekstra vedligehold skal man mon regne med på de første uprøvede testtage, samt hvem kan man få til at betale dette indtil udgiften til et sådan tag og dermed også økonomien deri er stabil?

Og hvem siger det er penge-økonomien deri der skal give mening - hvordan ser ressourceregnskabet ud for denne løsning, fra råmaterialer over konstruktion og vedligehold til skrotning/genbrug/genoparbejdning?

Så er vi da kommet lidt videre, i stedet for at have spildt tiden med at læse ukonstruktive og uunderbyggede kommentarer.

Mvh SOE

  • 0
  • 0

Hej alle,

Mange tak for Jeres interesse og kommentarer. Jeg skal forsøge at svare på Jeres spørgsmål efter bedste evne. Jeg skal dog på forhånd sige, at der er grænser for, hvor mange tekniske detaljer jeg kan afsløre på nuværende tidspunkt.

@Jørgen Henningsen,
Systemet kan producere el ned til udløbstemperaturer på 75 grader celsius, men arbejder naturligvis med en højere effektivitet, når temperaturen er højere. De 25 grader fra jordvarmekredsen er også worst case, og vil i langt de fleste tilfælde være lavere.
Absorberarealet er lige under 150 kvadratmeter for det viste hus.
Målet er at kunne producere minimum 5090 kWh el på årsbasis svarende til gennemsnitsforbruget for en familie bestående af 2 voksne og 2 børn i et parcelhus på 150 kvadratmeter jf. Energitjenesten.
De indledende simuleringer og tests peger på, at vi kan nå dette – endda med lidt headroom til overs.

@Karsten Lund,
De 55 grader celsius er blevet valgt med henblik på god vandkvalitet. Jeg synes dog ideen om at hæve temperaturen til dette niveau i intervaller virker interessant. Dette vil gøre brugen af varmepumpefunktionen endnu mindre i løbet af vinteren og derved spare mere på strømmen.

@Karsten Andersen
Vedr. økonomien er en af hovedpointerne netop, at da systemet er en integreret del af huset, og derved finansieres gennem boliglånet, vil løsningen være billigere for køberen allerede fra første år, i forhold til at skulle betale afdrag på huset + energiregninger. Vores beregning med de 650 kr. sparet pr måned er lavet for et Energiklasse 1 hus, hvor alternativet havde været et billigt tagpaptag og fjernvarme. Var alternativet en dyrere tagdækningsløsning og en dårligere energiklasse ville økonomien blot være endnu bedre.
Et andet interessant aspekt er prisstigningerne for energi. Hvis vi går ud fra at elprisen stiger 5 % p.a. og fjernvarmeprisen 1 % p.a. vil forskellen på den månedlige ydelse være steget til ca. 1500 kr efter 15 år.
Angående problemer og vedligeholdelse, er dette naturligvis et af de vigtigste aspekter for et system som vores. Vi gør meget ud af at have så få samlinger og komponenter som muligt. Den mekaniske backbone består af allerede eksisterende og gennemprøvet teknologi, og WHR/varmepumpeenheden indeholder ikke flere bevægelige dele end en traditionel varmepumpe - og fylder eller larmer desuden ikke mere end en sådan.

@Niels Erik
Den yderste klimaskærm består af polykarbonat med en specialudviklet coating, som udvikles i samarbejde med Fraunhofer Instituttet. Belægningen sikrer bl.a. systemet imod overophedning i tilfælde af systemstop. Under denne befinder absorberen sig, som jeg på nuværende tidspunkt ikke kan afsløre mere om, da denne ikke er ordentligt beskyttet endnu. Jeg kan dog afsløre at den er billig og hurtig at montere.
WHR modulet og varmepumpen er samme enhed.
Ift. sammenligningen med superisolerede og lufttætte huse, er der en interessant mulighed for at anvende en anden approach med vores tagdækning. Pga. den store varmeproduktion, vil der således kunne spares på isoleringen sammenlignet med fx passivhuse. Ved at spare på isoleringstykkelsen sammenlignet med et passivhus, bliver bygningens bruttoareal mindre, resulterende i en besparelse.
Systemet skal fungere under samme tilbageløbsordning som solcellesystemer gør det i dag. Dvs. at der maksimalt kan ledes 6 kW tilbage gennem el-nettet, som må hentes tilbage til senere brug.
Der er ingen akkumulering af el i systemet. Det er et interessant fremtidsperspektiv, men der findes mig bekendt ingen prismæssige attraktive løsninger i øjeblikket.

@Jan E. Sørensen
Mht. rengøring er det naturligvis ikke fordelagtigt at have store omkringliggende træer, som kan tabe blade på taget samt skygge for solen. Hvad angår almindelig tilsmudsning vil denne være afhængig husets placering samt hældningen på taget. Det er et bevidst valg fra vores side, at taget ikke indeholder nogen horisontale elementer, således at nedbør vil kunne fjerne større objekter.
Skulle det efter et par års drift blive nødvendigt med rengøring, kan dette gøres med lungen sæbevand. Vi arbejder desuden med en lavpraktisk løsning, som vil gøre rengøring af taget lettere.

@Steen Larsen
Det er et vigtigt argument, at taget finansieres som en del af huset, og at den indledende merpris vil blive vendt til profit for forbrugeren allerede første år, fordi der ikke er udgifter til varme eller el.

@Søren O. Ekelund
Vi har endnu ikke lavet en beregning for CO2 belastningen for systemet fra vugge til grav, men til forskel fra eksempelvis solceller indeholder systemet ingen sjældne grundstoffer. Ifølge bl.a. RISØs nyeste Energirapport vil flere af de grundstoffer anvendt i siliciumbaserede solceller være opbrugt med den nuværende udvindingsrate om blot 10-20 år.

@Thøger Dahl
Der ledes aldrig mere end 6 kW tilbage til nettet fra systemet.

  • 0
  • 0

Det holder jo ikke til pebgebe er betalt tilbage !!

Jeg vil gerne se noget der kan holder over 12-15 år !
Varmepumpen er færdig der omkring og det er generator delen helt sikkert også !
Så hvad koster det at skifte ? Der røg hele besparelsen !

Bare en utæthed hvert 10ende år ødelægger også alt, man kan ikke få det dækket af en almindelig forsikring osv.

Men det er da en begyndelse på noget nyt !

Det bliver nok aktuelt med tage af solceller istedet for, de laves allerede så de er 100% vandtætte og kan implementeres i almindelig tage.

Der er jo ikke megen fidus i at bruge nordsiden af et hus med høj rejsning !

  • 0
  • 0

@Karsten Andersen
Ja, det var Legionella. Det kunne jo forvirre.
Karsten: Det er ikke let at hæve temperaturen i et fjernvarmeforsynet system. Vi har ikke over 65 degC om vinteren, og det meste af året ligger den indgående vandtemperatur på det garanterede minimum på 50 degC.
Spørgsmålet om der er lov for at brugsvandstemperaturen er ikke besvaret af nogen. Er det fordi der ikke er lovkrav herom?. KAB artiklen nævner ikke noget om dette,- kun anbefalinger.
Ja, man kunne godt ønske sig at man boede i Norge. Så ville jeg straks opsætte en el-vandvarmer i stedet for at være afhængig af et fjernvarmeselskab der påstår at spare på energien - men til stor gene for forbrugerne og med resultat at man udsender ekstra regninger for manglende afkøling.

  • 0
  • 0

Der er jo heller ikke den store risiko i Danmark !

Norge har regler om at vandet i beholderen skal hæves til et sted mellem 65-70 gr. 1 gang om måneden mindst.
Det kan også nemt lade sig gøre i et fjernvarme system, man indsætter ganske simpelt et varmelegme i sin varmtvandsbeholder og beder en simpel styring om at starte det en gang om måneden og køre til temperaturen når det ønskede og holde den der i xx minutter !

  • 0
  • 0

Det tager 15-16 år at hente investeringen hjem igen !

Så det er der ingen ide i !

Det er en ny teknik, der vil opstå mange problemer osv. vedligeholdelse med merer.

I såden et regnestykke bør også indgå den sparede tilslutningsafgift og det faste bidrag til fjernvamen, mon ikke tallene så ser noget anderledes ud...

  • 0
  • 0

Skal vi nu ikke prøve at holde os til de aktuelle emne og under danske forhold, elles fyldes bloggen med alt muligt skammel fra "Kloge-Åge" som intet har med sagen at gøre, det er sgu' "synd" for emnet.

Det er jo spild af vores tid at læse om at "så sætter vi bare en el-patron i vores VVB". Det er ikke alle der ifm. med fjernvarme har en VVB, og dem som har, og evt. også i et ikke fjernvarmeopvarmet hus, skal måske skifte VVB for at få en lomme til en el-patron.

Hold også salmonella (uønsket "baktusse" ned i maven) og legionella (uønsket "baktusse" ind i luftvejene) uden for bloggen.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg har forstået, stiller løsningen krav om et fladt tag, og det kan der være mange problemer med. Jeg tænker især på blade og andet skrammel, som kan være deroppe og skabe skyggepletter. Er der tænkt over en eller anden mulighed for at rense dette rimelig nemt?

Og hvorledes med is og sne om vinteren. Kan dette fjernes?

Der bliver nævnt det koster 150.000 mere end alm. tag. Og som nævnt tidligere, er anlægget tjent hjem efter 10-15 år, afhængig af ens el og varmeforbrug. Det er meget godt, men kan der garanteres en levetid på 10-15 år på hele anlægget, så der ikke pludselig kommer en regning på 20.000 +, pga. en eller anden lille dims går i stykker ?

  • 0
  • 0

Så vidt jeg har forstået, stiller løsningen krav om et fladt tag, og det kan der være mange problemer med. Jeg tænker især på blade og andet skrammel, som kan være deroppe og skabe skyggepletter. Er der tænkt over en eller anden mulighed for at rense dette rimelig nemt?

Og hvorledes med is og sne om vinteren. Kan dette fjernes?

Der bliver nævnt det koster 150.000 mere end alm. tag. Og som nævnt tidligere, er anlægget tjent hjem efter 10-15 år, afhængig af ens el og varmeforbrug. Det er meget godt, men kan der garanteres en levetid på 10-15 år på hele anlægget, så der ikke pludselig kommer en regning på 20.000 +, pga. en eller anden lille dims går i stykker ?

Og lige bonus info. Drikkevandsinstallationen i huset, skal være begrænset således at der ikke kan komme vand over 60 grader ud af vandhanen jvf. skoldningsfare (Se DS-439). Og max temp på brugsvand må være 90 grader.

Ved ikke med fjernvarmen, men mener det er max 70 grader i radiatoren og max 110 ved indløb. (Nogen der kan bekræfte dette).

Så de 55 grader vand, er nok til bad osv, men til varme er det måske lige i underkanten.

  • 0
  • 0

Og hvorledes med is og sne om vinteren. Kan dette fjernes?

Det stod i artiklen:

Systemet skifter derfor automatisk mellem enten solvarme eller jordvarme om vinteren, alt efter hvad der er mest effektivt. Det er også jordvarmen, der bliver brugt, når taget rydder sig selv for sne.

  • 0
  • 0

Jeg vil gerne se noget der kan holder over 12-15 år !
Varmepumpen er færdig der omkring og det er generator delen helt sikkert også !
Så hvad koster det at skifte ? Der røg hele besparelsen !

Det var dog utroligt så bedrevidende og pessimistiske nogle debattører er. Hvad ved vi om hvilken kvalitet generator og varmepumpe har? Og hvad ved vi om prisen på disse, for slet ikke at tale om prisen om 12-15 år? I stedet for at postulere dette som uløselige problemer, så spørg dog efter om opfinderen har tænkt over problematikken.

Jeg synes produktet lyder spændende og som noget, der potentielt kan blive stort. Jeg kom specielt til at smile ved ideen om at lade jordvarmen smelte sneen, som jeg synes er smart.

  • 0
  • 0

>>>.......Systemet koster 200.000 kroner i alt, så hvis man sammenligner med almindeligt billigt tagpap.....<<<

Jeg tror ikke man kan få et paptag til 50.000. Så vidt jeg ved er tagpap en dyrere løsning end f.eks. eternit, og kun tegltagsten er dyrere.

  • 0
  • 0

Hvad mener I med "betale sig"?. Hvordan ser økonomien ud i de fleste folks bilinvestering (fx en såkaldt familiebil til ca 200000 kr)?. Transportproblemet kunne let løses for et væsentlig lavere beløb (fx 50.000, jf "paptaget").

  • 0
  • 0

Hvis prisen på 200.000 kr i alt er inkl. solcelle tag (som muligvis ville kunne laves som den bærende tagkonstruktion), jordvarmeanlæg og styresystem, så vil jeg da mene jeres system er billigere end traditionelle systemer i dag?

Men det afhænger jo helt og holdent af om "... i alt" er inkl. alt...

Mvh. Claus J

  • 0
  • 0

Hvad gør dette træ i tagrenden på billedet?
Er det for at give det ualmindeligt kedelige hus et grønt skær.
Jeg ville skynde mig at fjerne træet.

  • 0
  • 0

Investering per kW

Det koster 20-25 tusind kr at etablere 1 kW KK kapacitet

du taler da forhåbentlig ikke om KerneKraft ??
Hvorfor skal alt gøres op i penge og ikke i miljøvenlighed
er vi da ikke ved at forsøge at rette op på vores hidtidige dumheder og forsøge at efterlade en beboelig planet til de næste generationer.
Hvis man endelig skulle tale om penge, så er der måske nogle hentet i en ny miljøvenlig teknologi

  • 0
  • 0

Hvis løsning A koster mere end løsning B kræver løsning A et større ressourceforbrug. Dermed er der en høj sandsynlighed for at løsning A er den mest miljøbelastende.
Iøvrigt har et moderne samfund behov for en stabil energiforsyning til konkurrencedygtige priser.
F.eks. var der indtil for et par år siden en mellemstor -og veldrevet - papirfabrik i Grenaa, der fremstillede genbrugspapir.
Det årlige energiforbrug var 100 millioner kWh elektricitet og 200 millioner kWh varme.
Rød akademikerbørnehave synes naturligvis, at det er udmærket, at produktionen bl.a. takket være høje energiafgifter er fordrevet til Tyrkiet og Sydafrika. For nu kan medarbejderne jo arbejde kreativt i socialsektoren.
Men den globale kuldioxidudledning er ikke faldet af den grund.

  • 0
  • 0

Et traditionelt jordvarme anlæg koster vist 150-180.000 i masseproduceret udgave efter hvad jeg har set.

Siden at det her anlæg "kun" koster 50.000 mere, må dampturbinen/generatoren altså udgøre kompressoren, når anlægget bruges som jordvarmeanlæg og dertil kommer tagbelægningen med indbygget solfanger og øget systemkompleksitet. Jeg vil tillade mig at tvivle på at det kan gøres til den pris.

Er 5000 kWh nok til en families elforbrug samt el nok til varmepumpen i de kolde måneder? Det vil jeg også tvivle en anelse på.

Konceptet er bestemt interessant, men tallene virker umiddelbart optimistiske.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Der må være tale om gas(-ser), når du vil bruge turbine og varmepumpe. Bruger du den samme gas i begge systemer? Er det gas du har i taget eller bruger du frostsikret vand? Med tanke på de meget forskellige arbejdstemperaturer systemerne vil skulle arbejde under, kunne der vel være en fordel i at bruge forskellige gasser.

Husk nu at alliere dig med nogle erfarne geologer, når du etablerer varmelager i en jordmatrice. De store lokale variationer i den danske geologi bevirker at ikke alle lokaliteter er lige egnede til at lagre varme i jorden. Lokale grundvandsstrømme vil kunne flushe en "varmeopsparing" i løbet af nul komma fem. Og selvom der ikke er vand idag, kan der nemt komme vand senere... Og det er ikke kun de årlige variationer, der kan drille. De øvre grundvandsstrømme kan pludseligt ændre sig, så der pludselig er vand hvor der ikke har været vand i årtier - århundreder. En ting er at hente varme fra jorden en helt anden ting er at lagre. Grundvand er normalt en fordel i det første tilfælde og en bagdel i det andet.. Og der er jo ikke de store erfaringer med lagring - endnu.

Systemet lyder som en virkelig god kombination af kendte teknologier, så alle de øv-bøvere der rutinemæssigt kompenserer for deres manglende kønsliv (i alle debatter her) her, får højst sandsynligt ikke ret i deres sure profetier. Og som det bliver nævnt vil de enkelte komponenter som varmepumper blive både bedre og billigere i fremtiden, da der bliver produceret flere og flere. Det eneste jeg ser som væsentlige udfordringer er selve taget - og systemets dimensionering og parametrisering.

OG de økonomiske modargumenter er, som de vestlige regeringers sparepolitik, kortsigtede og miljøafstumpede. Som det også bliver nævnt må det helt centrale være at UDVIKLE så vi i fremtiden kan være ansvarlige... For "det der miljø- og klimafis" er altså ikke bare noget fis.

Gud bevare dem der er villige til at tage risikoen for lidt børnesygdomme ved et nyt system som dette, selvom den gode samvittighed bærer lønnen i sig selv.

  • 0
  • 0

Et traditionelt jordvarme anlæg koster vist 150-180.000 i masseproduceret udgave efter hvad jeg har set.

jordvarmeanlæg koster emllem 80 og 120.000 nedgravet og installeret i eksisterende hus. Det er sikkert billigere i et nyt hus, som der er tale om her. så der er mindst 100.000 at gøre godt med til taget.

5000kWh er sikkert i underkanten til også at drive varmepumpen.

  • 0
  • 0

Jeg har mere end 200 kvm. fladt tag på hus, udhus og carport, og om nogle år skal jeg vel til at forny paptaget igen.

Det lyder spændende om de ca. 60-70.000 kroner i stedet kan investeres i et energitag.

  • 0
  • 0

[quote]Investering per kW

Det koster 20-25 tusind kr at etablere 1 kW KK kapacitet

du taler da forhåbentlig ikke om KerneKraft ??

Hvorfor skal alt gøres op i penge og ikke i miljøvenlighed

er vi da ikke ved at forsøge at rette op på vores hidtidige dumheder og forsøge at efterlade en beboelig planet til de næste generationer.

Hvis man endelig skulle tale om penge, så er der måske nogle hentet i en ny miljøvenlig teknologi
[/quote]

Det skal både gøres op i penge, energi og miljø - det gælder om at få mest af alle 3 dele.

  • 0
  • 0

@Kristian Harley Hansen + Karsten Lund
Hvad med at bruge en Varmtvandsstation og dermed undgå at skulle 'bekæmpe' Legionella med 65+ grader? Se evt.
http://vvfs.dk/product_info.php?cPath=69&p...

Mht. Legionella bør fjerneste tapsted opnår 55 grader indenfor 10-20 sekunder (iht. Statens Serum Institut - se evt. side 21 http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Infektio...)

Jeg foreslår anvendelse af en "lav" temperatur buffer tank (max. 55 grader) til Varmtvandstation og gulvvarme kreds. Specielt om vinteren vil varmepumpe COP være forbedret ved denne løsning!

  • 0
  • 0

Måske lidt offtopic, men nu hvor der er et lovkrav om at man maks må producere 6000watt via vedvarende energikilder og levere det tilbage til elnettet via nettoordningen, har jeg et meget simpel spørgsmål, som jeg håber en af jer kan afklarer.
Såfremt der blev installeret et 7000watts anlæg, findes der så enheder på markedet der kan regulere den producerede strøm, så der maksimalt leveres 6000wattt tilbage til elnettet, og alt overskydende strøm til "anden destination" - eksempelvis batteriforsyning.
Hvad heder disse enheder, og findes de i et rimeligt prisleje?

  • 0
  • 0

@Kristian Harley Hansen + Karsten Lund
Hvad med at bruge en Varmtvandsstation og dermed undgå at skulle 'bekæmpe' Legionella med 65+ grader? Se evt.
http://vvfs.dk/product_info.php?cPath=69&p...

Mht. Legionella bør fjerneste tapsted opnår 55 grader indenfor 10-20 sekunder (iht. Statens Serum Institut - se evt. side 21 http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Infektio...)

Jeg foreslår anvendelse af en "lav" temperatur buffer tank (max. 55 grader) til Varmtvandstation og gulvvarme kreds. Specielt om vinteren vil varmepumpe COP være forbedret ved denne løsning!

Jo - helt klart vil en brugsvandsveksler minimere chancen for Legionella, da indholdet bliver skiftet i hele tiden.

Problemet er blot så, at man er tvunget til at køre sin buffer på 50-55 gr C hele tiden, for at have bare lidt kapacitet fra brugsvandsveksleren. Det går ud over varmepumpens COP.

Bekæmpelsen af Legionella skal tages seriøst; men risikoen for at få den er vildt overdrevne i et alm. parcelhus med 2-300 l VVB.

Så derfor vil jeg stadig mene, at det billigste overall er en supplerende elpatron i bunden af VVB, og så køre sin varmtvandsbeholder v/ varmepumpe på 40-45 gr.

P.S.: At kunne opnå 55 gr C. varmt vand efter 10-20 sek. - det kan kun lade sig gøre med cirkulation på, og en temperatur ab VVB på 60 gr. C. Det ville koste en krig i varmetab og el til pumpen. Men det er jo ikke Statens Serum Institut's bord .....

  • 0
  • 0

og derfor er det nok biligst i længden, at have en gennemstrømningsvandvarmer ved tappestedet, der lige kan løfte temperaturen det sidste nøk.
Hvis man vælger den løsningsmodel, men man kan jo også varme dunken op en gang hver 2. uge med en brændeovn eller et oliefyr ..... og ......)

  • 0
  • 0

jordvarmeanlæg koster emllem 80 og 120.000 nedgravet og installeret i eksisterende hus. Det er sikkert billigere i et nyt hus, som der er tale om her. så der er mindst 100.000 at gøre godt med til taget.

Tak for rettelsen.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jeg læser det, som om der er tale om en stirlingmotor, der anvendes til at producere el ud af overskudsvarmen.
Anlægget er så i stil med dem, Stirling Danmark fremstiller.
En effektiv stirling motor arbejder med ret høj trykforskel.
Kan man forvente tilstrækkelig lang levetid på WHR enheden?

  • 0
  • 0

Nu er det jo lidt sparsomst med detaljer i artiklen, men hvis det er hele taget, der er en stor solfanger, og huset vel at mærke har et vist areal, så kan jeg ikke forstå den lave samle pris. 150 m2 glasdækket solfanger fås ikke til under 150.000 monteret.

På den anden side, så er 5.000 kWh, produceret af en ORC med en teoretisk virkningsgrad på 14% - en praktisk på formentligt omkring 10%, så kræver det jo omkring 50.000 kWh varme. Eller er det mere end 5000 kWh, hvis både el- og varmeforbruget skalaa dækkes. ?

Solfangere, der skal drives til 75 grader det meste af tiden vil næppe producere over 350 - 400 kWh/m2/år. Altså over 100 m2 solfangere.

Kunne vi ikke få lidt flere facts på, så det ikke skal ende i gætterier alt sammen.?

  • 0
  • 0

Måske lidt offtopic, men nu hvor der er et lovkrav om at man maks må producere 6000watt via vedvarende energikilder og levere det tilbage til elnettet via nettoordningen, har jeg et meget simpel spørgsmål, som jeg håber en af jer kan afklarer.

Såfremt der blev installeret et 7000watts anlæg, findes der så enheder på markedet der kan regulere den producerede strøm, så der maksimalt leveres 6000wattt tilbage til elnettet, og alt overskydende strøm til "anden destination" - eksempelvis batteriforsyning.

Hvad heder disse enheder, og findes de i et rimeligt prisleje?

For at opnå nettoafregning på el må der maksimalt installeres et 6 kW VE-anlæg pr. enfamiliehus, lejlig eller 100m2 institution. Men en 6KW rapsoliegenerator kan producere 52,56 MWh pr. år, hvis den kører konstant.

  • 0
  • 0

Æv!
Havde forstået 6000watts grænsen, som det de maks ville kunne understøtte blev leveret tilbage til elnettet på et given tidspunkt, pga laveste fællesnævner af elstik til husene.
Hvorfor har de lavet reglen som sådan, istedet for bare maks tilgang til nettet? Det er jo ikke som om at de taber meget, hvis man kommer til at producere meget mere end man forbruger... Sølle 40 ører pr watt...

  • 0
  • 0

Jamen, så var det jo også sådan som jeg havde forstillet mig, med netto maks 6000watt tilbage til det offentlige net, på en gang.
Derfor må mit spørgsmål stadig stå - Er der nogen der kender til hvad det kræver af udstyr, for at begrænse en elproduktion, således at den aldrig kommer over de nævnte 6000watt, således man holder sig inden for loven - men samtidigt kan bruge de overskydende watt til en varmepatron, batterier, eller hvad der nu lystre en?

  • 0
  • 0

El-forbrug: 1951 kWh/år

Det efterlader 3000 kWh/år til ikke-varme relateret forbrug og det svarer til to-tre personer med et rimeligt forbrug (ingen teenagere!).

Hvis det her anlæg er lige så effektivt som en varmepumpe med traditionel kompressor.

Men uanset, så kan det jo ikke give varme OG el nok til en familie på fire. Hvorfor der kommer en ekstraregning oven i.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Hej igen,

Vi sætter stor pris på Jeres kommentarer og Jeres ideer til optimering. Det er interessant at se folks reaktioner på dette. Der følger herunder en række besvarelser:

@Anders F. Mortensen 9/2 kl. 17.04
Den simple tilbagebetalingstid er ca. 9-10 år, hvis man ser på investeringen på samme måde, som man ville gøre det med traditionelle eftermonterede solfanger/solcellesystemer. Jeg vil imidlertid argumentere for, at dette er en forkert måde at anskue situationen på, da dette postulat kun er gældende for folk, som køber deres hus kontant. Betaler du dit hus tilbage over 30 år med et fastforrentet lån på 4 %, er det langt mere interessant at se på den månedlige ydelse, altså afdrag på huset + energiregninger. I dette tilfælde vil forskellen for et Energiklasse 1 hus på 150 kvadratmeter være ca. 650 kr. sparet om måneden ved at vælge den dyrere løsning uden energiregning. Alt efter alternativ varmekilde og tagdækning vil forskellen blot være større.
Vedr. garanti på den yderste klimaskærm benytter vi tilgængelige løsninger, hvor producenterne typisk giver op til 20 års garanti. Angående garanti på WHR enheden, så se min besvarelse til Jesper Nielsen længere nede.

@Tom Ringtved 9/2 kl. 21.01
Husk at der tales om typehuse, hvor installationen typisk er billigere. Prisen er indhentet gennem vores udviklingspartnere. Men ja, er den alternative tagdækning dyrere, er det jo kun en positiv ting i forhold til vores system.

@Troels Halken 9/2 kl. 22.55
Prisen på anlægget er estimeret i samarbejde med vores udviklingspartnere. Det vil naturligvis være naivt at tro, at der ikke er usikkerheder forbundet med estimaterne på nuværende tidspunkt i udviklingsforløbet, men jeg vil blot understrege, at priserne ikke er grebet ud af den blå luft.
Prisen på det jordvarmeanlæg du refererer til er høj, hvilket bl.a. kunne indikere, at det er dimensioneret til en stor ejendom med et meget højt varmeforbrug. Dette er ikke en fair sammenligning.
Et nybygget parcelhus i Energiklasse 1 bruger 42 kWh/m2/år svarende til et varmeforbrug på 6300 kWh om året for et parcelhus på 150 kvadratmeter.
Når du sammenligner prisen antager du i øvrigt at der er tale om 2 særskilte systemer (jordvarmeanlæg + WHR modul). Dette er ikke tilfældet. Hvis du ser på de komponenter, som indgår i jordvarmekredsen så koster 200 m jordvarmeslange eksempelvis 2.100 kr. inkl. moms. Se evt. http://www.vvs-eksperten.dk/index/jordvarm... Vi kan tillade os at benytte en relativt kort slange grundet opvarmningen af jordvarmekredsen igennem sommeren.
Nedgravning vil du kunne finde til omkring 30 kr./m ved en søgning på Google. Dertil kommer fittings og cirkulationsvæske. Selve WHR enheden varetager varmepumpefunktionen, og jordvarmeslangen tilsluttes direkte hertil.
Ift. at drive varmepumpen, kan der umiddelbart ikke sammenlignes med et traditionelt jordvarmesystem. De 150 kvadratmeter absorber på taget bidrager med et væsentligt større energitilskud end et jordvarmesystem vil kunne. Selv i vintermånederne er der i gennemsnit mere energi til rådighed fra absorberen, end der behøves til opvarmning. Et overskud på mere end 40 % i december/januar faktisk. Ikke alt den tilgængelige energi vil dog være af tilstrækkelig høj kvalitet (læs: temperatur), hvorfor varmepumpefunktionen må tages i brug. Det betyder dog stadig, at varmepumpefunktionen vil operere med en væsentligt højere COP, end en varmepumpe ville kunne gøre i forbindelse med et normalt jordvarmeanlæg. Skulle der være tale om virkelige dårlige vejrforhold mange dage i træk, vil systemet skifte over til at tære på jordvarmekredsen, hvis dette er fordelagtigt. Temperaturen vil her være højere end ved traditionelle jordvarmesystemer da overskudsvarmen fra el-produktionen er blevet ledt dertil gennem sommerhalvåret. Også dette vil medføre en højere COP end traditionelle jordvarmekredse. Forbruget til varmepumpefunktionen tilsigtes altså at blive væsentligt mindre normalt.

@Per Axelgaard 9/2 kl. 23.29
Det er ganske korrekt, at der er tale om en gas i WHR/varmepumpemodulet. I taget og jordvarmekredsen cirkuleres alm. solvarmevæske hovedsageligt bestående af glykol og vand.
Problematikken vedr. grundvandstrømme er interessant. Der er givetvis forskel på, hvor egnet undergrunden er til akkumulering alt efter geografi, hvilket vi er opmærksomme på.

@Jesper Nielsen 10/2 kl. 21.46
Der er ikke tale om en stirlingmotor, men en enhed, som opererer på baggrund af en volumetrisk organisk Rankine cyklus. Selve den mekaniske backbone er kendt og anvendt i mange (andre) sammenhænge i dag. Der gives typisk 10 års garanti fra producenternes side på enhederne i deres nuværende form, og de forventes naturligvis at holde længere end dette. Dette sikres bl.a. gennem det årlige eftersyn, som i Danmark er lovpligt for systemer med en kølemiddelsfyldning på end 1 kg. Systemet indeholder stort set ikke flere bevægelige dele end et normalt jordvarmesystem.

@Flemming Ulbjerg 10/2 kl. 21.57
Absorbernemodulerne konstrueres ikke med hærdet float glas som de fleste solfangere gør det. Vi anvender i stedet en konstruktion i coatet polykarbonat. Selve absorberkonstruktionen er ny, og jeg kan desværre ikke afsløre for mange detaljer om dens konkrete udformning på nuværende tidspunkt.
Mht. til systemets ydelse så er dine tal lidt for lave, vores system taget i betragtning. Tager vi udgangspunkt i en case med 150 kvadratmeter tag med en hældning på 4 grader mod syd, så vil taget (ikke absorberen) som helhed modtage ca. 150.000 kWh fra solen om året. Du kan både eftervise disse tal med Danvaks grundbog om Varme- og Klimateknik, men du kan også prøve dette fremragende online værktøj: http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/apps3/pve... Selvom værtøjet er lavet til PV systemer, kan der også læses generelle solindfaldstal ud af resultaterne.
Tager vi så skridtet videre til inputtet i selve systemet, vil der ifølge vores termodynamiske fluid simuleringer og beregninger være ca. 125.000 kWh/år til rådighed, hvis vi ikke tager hensyn til udløbstemperaturen. Dette tal reduceres som bekendt efterhånden som udløbstemperaturen stiger pga. øget varmetab til omgivelserne. Ved 80 grader celsius er der dog stadig en kapacitet på over 80.000 kWh/år (ca. 550Wh/m2/år) til rådighed.

Dette bevirker, at vi kan sikre en tilstrækkelig høj el-produktion, selvom WHR modulet arbejder ved en relativt lav effektivitet.

Det lidt højere kWh/m2/år tal sammenlignet med dine forklares bl.a. med den positive indvirkning fra skallering (mindre overfladeareal på konstruktionen sammenlignet med fritstående moduler), den store isoleringstykkelse på bagsiden af absorberne (som også udgør tagets isolering), og til sidst det nye absorberdesign, som vi anvender.

God weekend til Jer alle!

  • 0
  • 0

På vores breddegrad og behov for varme især om vinteren er det en fordel at man har en hælning af solfangeren der er mere end 45 grader da der altid vil ligge et fint rimlag på solfangeren om morgen hvor solen er nede i 10 grader over horisonten.

Så allerbedst vil være at man placere et slags læhegn eller en væg mod syd hvor solens stråler vil ramme direkte ind på fladen uden rim på.

Fladt tag er noget skidt det er blevet bevist flere gange med at der er forkert fald med utæthed for meget sne om vinteren med sammenstyrtningsrisiko til følge mm.

  • 0
  • 0

Det skal altså forstås som en turbine/generator drevet af et organisk opløsningsmiddel med lavt kogepunkt? Som F.eks toluen?

Ville en Stirlingenhed ikke være mere effektiv og så man man nøjes med glykol istedet og køling med udetemperatur eller grundvand.

Et andet punkt er det flade compoundtag.
Efter et snefald og frost vil anlægget være virkningsløst
Kan det tåle, at man går på det og rydder sne?
Kunne et 45 graders saddeltag ikke være en bedre løsning?
Bedre vinkling mod solen generelt, og sne glider af. Samtidigt er arealet næsten lige så stort med anlægget alene ¨på sydsiden.

  • 0
  • 0

Ville et luftbåret fordelings system i denne situation ikke være at foretrække. Luften ville kunne cirkuleres direkte fra taget til huset og når taget levere for lidt vil en luftvarmepumpe levere resten. Strømproduktionen når der er varme overskud kan vel lige så godt skabes med grundlag i varm luft.
Fordele
-lavere materiale omkostninger og mindre materialer oppe på taget
-enkel mulighed for natlagring under huset – varme om vinteren og kulde om sommeren.

Ulemper
- omkostning til varmeveksler i forbindelse med varmepumpen, men en elle anden for varme pumpe skal der bruges.

  • 0
  • 0

Måske lidt offtopic, men nu hvor der er et lovkrav om at man maks må producere 6000watt via vedvarende energikilder og levere det tilbage til elnettet via nettoordningen, har jeg et meget simpel spørgsmål, som jeg håber en af jer kan afklarer.
Såfremt der blev installeret et 7000watts anlæg, findes der så enheder på markedet der kan regulere den producerede strøm, så der maksimalt leveres 6000wattt tilbage til elnettet, og alt overskydende strøm til "anden destination" - eksempelvis batteriforsyning.
Hvad heder disse enheder, og findes de i et rimeligt prisleje?

Du kan lade inverteren i systemet udgøre begrænsningen. I praksis 2 stk 3.000 Watt invertere, da der ikke må være mere end 16 amp pr fase.

  • 0
  • 0

'Lade inverteren i systemet udgøre begrænsningen', hvordan?
De invertere jeg havde kigget på, ligger nu alle oppe ved omkring 6500watts nominelt DC tilslutning, som ca. bliver til 6000watt ved AC. Herfra er jeg gået ud fra at når de leveres i så store udgaver, så burde det også være en 'smal sag' for den autoriserede elektriker - der trods alt er lovkrav om, skal installere sådanne, at få den tilpasset til de nu lov/fysiske begrænsninger på amp' linjerne i boligen. Jeg har ikke just nærstuderet alle invertere nøje, men de fleste ser ud til at have flere amp linjer, når de bevæger sig op i denne størrelse.
Uanset hvad, så besvarer dette ikke rigtigt mit spørgsmål, på hvordan jeg laver en 'overproduktionsbro' til den overskydende strøm, således, hvis der bliver produceret de 7000watt, automatisk kunne aflægge overproduktionen, ud fra lovkravet om de 6000watt, til en anden energikilde.
Men ser ikke ud til at være et felt, mange kender noget til, desværre :/

  • 0
  • 0

Jeg ønsker alt mulig held og succes med projektet. Det lyder spændende, og vi har brug nye idéer.

Et par spørgsmål - i den udstrækning, de kan besvares højt:
1. Noget nyt?
2. Er det [næsten] flade tag afgørende?
3. Har I nogen erfaring med sæsonlagring i jorden, 2-4 måneder, eller evt. fra højsommeren, dvs. gennem 8 måneder? I hvor høj grad forbliver varmen omkring varmeslangerne til senere udnyttelse? Hvis den effektivitet er bare nogenlunde hæderlig, kan et forstørret solfangeranlæg - også jeres - altid komme af med et evt. varmeoverskud om sommeren på en billig måde, når jordvarmeslangerne alligevel etableres.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten