Solspejl lyser op i mørk, norsk fjeldflække

Skifaciliteter, fjeldvandring, historie, isklatring og sågar Nordeuropas ældste svævebane. Ifølge Wikipedia har den norske fjeldflække Rjukan nok attraktioner. Men noget mangler, og det har givet anledning til en del tristesse i den lille by.

Sollys glimrer ved sit fravær. Fem måneder om året er Rjukan uden for rækkevidde af solstrålerne. Selv optimister kan blive pessimister under sådanne forhold, og derfor har de opfindsomme nordmænd fundet på at bygge et 100 kvadratmeter stort spejl, der er blevet monteret på en klippevæg og snart skal sende de livgivende stråler ned på byens torv.

Spejlet indvies den 31. oktober. Det vil samtidig være 100 året for ideens oprindelse, for det er langtfra et nyt problem, som Rjukans indbyggere står med hver vinter.

Skurken er Gaustatoppen. En 1883 meter høj fjeltop, der i kombination med byens øst-vestretning giver for meget skygge. Faktisk kan man få en ide om problemet, hvis man tager et overbliks-visit gennem Googles satellitbilleder.

Det behøver indbyggerne i Rjukan ikke. De kender ganske udmærket til livet i skyggen, for allerede i 1928 gik de til stålet for at komme frem i solen om vinteren.

Her byggede de, hvad der siden er blevet til Nordeuropas ældste svævebane. Krossobanen var en gave fra det daværende Norsk Hydro, så indbyggerne kunne få bare lidt farve i kinderne og mental D-vitamin i løbet af vinterhalvåret.

I dag er det moderne teknologi, der skal lyse op i Rjukan. Solspejlet, der udgøres af tre mindre spejle, er programmeret til konstant at følge solens bane. En motor justerer hele tiden spejlet både vertikalt og horisontalt, så lyset konstant rettes mod byens torv. Og selv om luften er ren på de kanter, bliver spejlet indrettet med et særligt vaskesystem.

Den samlede pakke vejer cirka 14 ton. Derfor har de største tekniske udfordringer været at bygge spejlet, så det kan modstå vinde og sne samt undgå, at lyset på torvet vibrerer som følge af svingninger.

Uanset er der stor glæde i Rjukan. Til avisen VG siger ordfører Steinar Bergsland i Tinn Kommune, at der både er stor lokal opbakning og international interesse for projektet.

»Det er helt specielt at stå i lyset på torvet,« siger Bergsland til VG.

Selv om ideen er speciel, er Rjukan ikke de ene om at set lyset - nu også hele året. Andre byer har ifølge VG fået samme ide og har bygget lignende projekter. Det er blandt andet sket i alpebyen Viganella i Italien.

Hele projektet koster fem millioner kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

høre jeg nogen der siger en sataliet i rummet, der kan lys danmark op :) fed ide.. synes jeg selv

  • 0
  • 0

Det er vel kun spørgsmål om dumsmarthed når artiklens forfatter kalder Rjukan en "fjeldflække". Det drejer sig om en relativt ung købstad på ca. 3½ tusind indbyggere, altså klart ingen metropol, men heller ingen "flække", beliggende kun ca. 200 meter over havet, altså på ingen måde på fjeldet. Byen blev etableret for ca. 100 år siden i forbindelse med udbygning af kraft-intensiv industri, nemlig Norsk Hydros produktion af salpeter til kunstgødning. Kraften kom ved at tæmme det over 100 m høje vandfald Rjukanfossen. Som et biprodukt producerede de tungtvand (ca. 12 ton pr. år). Dette blev ret kendt i forbindelse med flere sabotageaktioner under anden verdenskrig. Dalen, hvor byen ligger, er ret trang og har stejle sider, så byen ligger i skygge fra september til marts, hvor man fejrer solens komme.

  • 0
  • 0

Flække er måske lidt søgt, men fjeld er i Norge ikke nødvendigvis et bjerg. Det bruges generelt om naturområde, altså det modsatte af opdyrket land...

  • 0
  • 0

Det kunne være interessant at se lidt vejrstatistik vedr. lokalområdets vintervejr - med drivende skyer kunne en (generende) 'stroboskop-effekt' måske forekomme(?)

  • 0
  • 0

Bjørn Rasmussen skriver: "fjeld er i Norge ikke nødvendigvis et bjerg. Det bruges generelt om naturområde, altså det modsatte af opdyrket land..." Det var nyt for mig, og norsk er trods alt mit første sprog. Aschehougs Konversasjonsleksikon siger følgende: "Fjell, høytliggende område, gjerne over tregrensen..." Store naturområder, faktisk tæt på halvdelen af Norge ligger ret højt og omtales derfor som fjeld. Ofte er det netop fordi det ligger så højt at det er for ufrugtbart til at kunne dyrkes. Ikke opdyrket mark dvs. ikke indhegnet mark, der hører under en gård/ejendom, går under betegnelsen "utmark" (udmark) i modsætning til "innmark" (indmark) der er indhegnet, og hvor man ikke kan færdes frit. På norsk bruger man i øvrigt betegnelsen "fjell" når klippe fra undergrunden ikke er dækket af vegetation, men stikker op i dagen. Anlægsingeniører i Norge bruger betegnelsen "fjell" om enhver masse der kun kan fjernes ved sprængning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten