Solidt IDA- regnskab sikrer uændret kontingent
67,6 millioner kroner. Så stort var overskuddet, da alle poster på Ingeniørforeningens regnskab for 2014 var gjort op. Dermed blev der 64,8 millioner kroner mere på bundlinjen end de 2,8 millioner, IDA havde budgetteret med.
IDA-formand Frida Frost var da også godt tilfreds, da hun i lørdags kunne præsentere resultatet for de 65 medlemmer af IDAs repræsentantskab ved det halvårlige møde.
»Vi har en rigtig sund og solid økonomi. For nogle år siden så det ikke så godt ud, men det har vi rettet op på og kan derfor fortsat holde et uændret kontingent,« fortalte Frida Frost.
Trænger du til nye udfordringer? Se mulighederne på Jobfinder.
Det flotte overskud skyldes hovedsageligt det finansielle afkast fra Dispositionsfonden (IDAs strejkekasse) og indtægter fra datterselskaberne – i særdeleshed IDA Forsikring. I lighed med sidste år leverer selskabet et tocifret millionbeløb i overskud, denne gang på 49,6 millioner kroner.
Læs også: Bonus på vej til folk med en IDA-forsikring
Men millionoverskuddet fra forsikringsselskabet kan ikke bruges på medlemsservice generelt, påpeger IDA-formanden. De skal tilbage til de 60 procent af IDA-medlemmerne, der er forsikret i IDA-forsikring:
»Kigger man på hele koncernen, er der ingen tvivl om, at det er IDA Forsikring, der har leveret mest. Det har vi taget konsekvensen af og sat præmierne ned, så det budgetterede overskud går i 0 næste gang. IDA skal ikke tjene penge på IDA Forsikring. Det skal være et tilbud til medlemmerne,« slog hun fast.
Allerede 1. maj blev priserne således sat ned med 15 procent på bilforsikring og med 10 procent på henholdsvis ulykkesforsikring og familieforsikring.
Løn vil ændre IDA
Efter formandens beretning var der mange rosende ord fra repræsentanterne til IDAs arbejde, blandt andet arbejdet med at skabe synlighed og øve indflydelse. Men der var også indvendinger mod nogle af de nye tiltag, der arbejdes med i foreningens hovedbestyrelse.
Således bad Poul Erik Rask fra Ingeniørlisten Frida Frost fortælle mere om de drøftelser, der har været i IDAs hovedbestyrelse på baggrund af et forslag om at ændre aflønningsreglerne for IDA-politikere med et formandshverv:
»Jeg frygter, at betalte politikere vil give en helt anden forening,« sagde Poul Erik Rask.
Frida Frost bekræftede, at hovedbestyrelsen (HB) havde modtaget et forslag fra en af listerne om at ændre den nuværende ordning. Forslaget er på programmet til det kommende HB-møde 22. juni og vil sandsynligvis være på dagsordenen ved repræsentantskabsmødet i november.
Læs også: Strid om billigere præmie giver kampvalg i IDA Forsikring
I dag er det kun IDA-formanden, der er frikøbt fra sit civile job. Formanden for Ansattes Råd, Morten Thiessen, frikøbes et par dage om måneden, mens næstformand Lasse Grønbech ikke har nogen frikøbsaftale, forklarede Frida Frost:
»Vi har ikke ændret frikøbsregler siden 2000, og vi er dermed en af de sidste foreninger, der opererer med en ulønnet ledelse. Samtidig er det uhensigtsmæssigt, at vi giver forskellig løn til IDA-formanden alt efter, hvad vedkommende tjente i sit tidligere job – frem for at vurdere, hvad hvervet som formand er værd,« sagde hun.
Tiltrækker de forkerte
Efter mødet uddybede Jørn Guldberg, der er listefører (formand) for Ingeniørlisten, den bekymring, som listen nærer for forslaget – nemlig at det vil få folk til at gå ind i IDA-politik for pengenes skyld:
»Jeg er nervøs for, at vi gennem en markant aflønning – frem for den nuværende lønkompensation – vil tiltrække de forkerte,« siger Jørn Guldberg.
Læs også: Akademikerne vælger en ingeniør som ny formand
Næstformand Lasse Grønbech, der er valgt for Listen for Ledere, peger på, at der er nedsat en arbejdsgruppe under hovedbestyrelsen, som arbejder på et kommissorium til IDAs fremtidige politiske struktur, herunder også aflønning:
»Lederlisterne mener, at vi skal honorere de centrale politikerer efter, hvor vigtig deres indsats er for organisationen, og ikke efter, hvad de fik før. Vi vil gerne have kompetente folk, og derfor kan formandshvervene ikke bare være en lille bibeskæftigelse,« siger Lasse Grønbech, som understreger, at forslaget ikke vil få betydning for ham som næstformand, da det tidligst kan vedtages i november og formodentlig først træde i kraft i næste valgperiode.
