Solformørkelse truer Europas elsystem

Europa rammes 20. marts af en solformørkelse, og det kan betyde store udsving i elproduktionen afhængigt af, hvordan vejret ellers er.

Og ifølge Bent Myllerup Jensen, der leder Energinet.dk’s kontrolcenter for elsystemet, forbereder man sig på, at en stor produktion kan gå tabt.

»Herhjemme har vi en masse små private solcelleanlæg, der samlet set kan lave op til 600 MW strøm. Det svarer til halvandet stort kraftværk. Selv om solcellerne aldrig leverer fuld produktion på samme tid, så er det potentielt en stor produktion, der kan forsvinde i løbet af få minutter, hvis det er en flot og skyfri dag,« siger han i en pressemeddelelse fra Energinet.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor dækker Månen Solen set fra Jorden?

Udbredelsen af solceller er nu blevet så omfattende, at de europæiske elsystem-operatører er gået sammen om at forberede sig på en solformørkelse, hvor op mod 34 GW produktion fra solcellerne kan forsvinde på kort tid. Illustration: European Network of Transmission System Operators - Entsoe

Ifølge en rapport fra de europæiske elsystemansvarlige, TSO'erne, vil der i 2015 være installeret solceller med en samlet effekt på 90 GW i Europa. Hvis Solen skinner fra en skyfri himmel estimerer rapportens forfattere, at produktionen kan gå ned med op til 34 GW.

Det svarer til mellem 150 og 200 mellemstore kraftværker, og derfor er det essentielt, at anden elproduktion er klar til at tage over 20. marts, når solformørkelsen rammer om formiddagen.

Læs også: Markedet for solceller får nyt løft

Tyskland og Italien er de lande, der har udsigt til den største udfordring, for her kan henholdsvis 51 og 21 procent af produktionen forsvinde. I Danmark er problemet ikke så stort, fordi produktion fra solceller ikke fylder voldsomt meget. Men et dyk i produktionen fra Centraleuropa – hvor solceller fylder mere – kan også påvirke Danmark, da landene hele tiden importerer og eksporterer strøm til hinanden.

»Det er en ny situation, fordi solcellerne under tidligere solformørkelser ikke var nær så udbredte, men vi har forberedt os og har ekstra folk på vagt til at køre anden produktion op, så risikoen for, at noget går galt er minimal,« siger Bent Myllerup Jensen.

Ifølge Energinet.dk bør ejere af solcelleanlæg ikke slukke dem under formørkelsen, da det blot vil øge risikoen for ustabilitet på elnettet.

Læs også: Energistyrelsen: 76 kommunale solcelleanlæg er ulovlige

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er ellers kritisk overfor solceller især i Danmark, men helt ærlig…

Hvis der er en energimæssig begivenhed som er forudsigelig, så må det være solformørkelser. At planlægge sig udenom det MÅ være den nemmeste opgave som planlæggerne i TSO´erne er blevet stillet i meget lang tid.

  • 19
  • 0

Hvis der er en energimæssig begivenhed som er forudsigelig, så må det være solformørkelser. At planlægge sig udenom det MÅ være den nemmeste opgave som planlæggerne i TSO´erne er blevet stillet i meget lang tid

- ja; den totale formørkelse ser ud til at ramme områder, hvor der givetvis kun forekommer ganske solceller. Begivenheden indtræffer om morgenen og kulminerer midt på formiddagen, hvor elforbruget formentligt er moderat(?). Se mere her:

http://www.timeanddate.com/eclipse/solar/2...

  • 5
  • 0

Ifølge NASA varer formørkelsen 2 timer og 8 minutter, og den totale del 2 minutter og 46 sekunder. I de godt to timer er tabet af sollys kun delvist. Højt regnet 1 time tabt produktion. Fra solnedgang til solopgang går der her omkring jævndøgn 12 timer uden produktion. Så kan en time fra eller til vel ikke have særlig betydning?

  • 6
  • 0

Problemet er ikke et tab af en times produktion - Elnettet klarer sig fint selv på vinterdage hvor det ikke skinner meget og forbruget er højt.

Problemet kan ligge i at produktionen ændrer sig så hurtigt ift en normal solopgang/solnedgang - så skal kraftværker erstatte det tabte strøm meget hurtigt hvilket i givet fald kan være problematisk.

Men mon ikke det går? Ellers ville man vel begrænse solcellernes produktion i perioden optil og indfase langsomt.

  • 6
  • 2

Som det er skrevet ovenfor:

  • Det kan forudsiges på samme vis som solnedgang
  • den aktuelle solformørkelse er kun delvis i Europa, men artiklen påpeger da en principiel og generel udfordring med VE fra sol og vind, som kræver overvågning af vejret.
  • 4
  • 0

De kritiske 3 minutter forekommer vel heller ikke samtidigt i Øst og Vesteuropa.

  • 0
  • 0

den aktuelle solformørkelse er kun delvis i Europa, men artiklen påpeger da en principiel og generel udfordring med VE fra sol og vind, som kræver overvågning af vejret.

Hvorfor er det en udfordring ved VE? I gamle dage skulle kraftværkerne holde øje med tv-programmet, især pause i en fodboldkamp kunne ses på forbruget... Forbruget varierer hele tiden, for det meste er det rimeligt forudsigeligt, når bare man ser på en tilstrækkelig stor flok...

Det burde ikke være noget problem at der forsvinder en produktion i nærheden af en kraftværksblok m.m. Det kan også ske uplanlagt hvis der f.eks. falder en luftledning ned eller en samleskinne bliver ramt af en kortslutning... Desværre er der mange steder i Europa hvor man ikke vil bruge penge på at forstærke nettet, men bare afbryder for kunderne... Også i den henseende er man dukse i Danmark, derfor har vi en af de laveste gennemsnitlig afbrydertid pr. kunde...

  • 4
  • 0

Problemet er den meget hurtige ændring per tid af solproduktionen, som langt overstiger normale produktions- og forbrugsændringer i det europæiske net. Det stiller store krav til tilgængelighed af tilstrækkelige hurtige kraftreserver. Hvis man kigger i ENTSO-E rapporten (figur 2) kan man se, at produktionen fra solceller før formørkelsesmaksimum falder med op til 500 MW/minut, dvs det svarer til at der skal indkobles en ny stor kraftværksblok hvert eneste minut i en halv times tid for at kompensere for det tab. Og når sollyset vender tilbage øger solcellerne produktionen med hele 700 MW per minut (solen står da højere på himlen). Her gælder det så om at udkoble produktionskapacitet i et endnu højere tempo. Ind- og udkoblings af reservekapacitet i det tempo kræver en meget omhyggelig planlægning af TSO'erne, hvis det skal lykkes at holde effektbalancen i det europæiske net. I praksis bliver situationen formentlig mindre dramatisk, da det ikke er særlig sandsynligt, at der er skyfrit overalt.

  • 3
  • 0

Der går ca 90 minutter fra solformørkelsen starter kl 8 til maximum indtræder efter kl. 9:30. Det kan på INGEN måde være værre end når solen står op. Har det danske elnet et problem med at skrue ned når solen står op og solcellerne slår til? Og hvad er egentlig sandsynligheden for totalt skyfrit over hele Danmark eller Europa?

Dette "problem" må være en and.

Desuden ligger max. kurven for solformørkelsen i det høje nord. Påvirkningen bliver med andre ord mindre jo længere sydpå man kommer.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten