Solens radius er både en konstant og en variabel størrelse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solens radius er både en konstant og en variabel størrelse

Solen er dynamisk, og 21 års observationr viser, at dens størrelsen varierer nogenlunde regelmæssigt. Illustration: Wikimedia

For tre år siden vedtog International Astronomical Union, at Solens nominelle radius er eksakt 695.700 km velvidende, at Solens størrelse næppe er konstant endsige bestemt med ekstremt høj præcision.

Men da astronomer og astrofysikere ofte sammenligner andre stjerners størrelse med Solen er det nyttigt at have en eksakt, nominel radius til dette formål.

At Solens radius i virkeligheden ikke er konstant fremgår af en ny artikel i The Astronophysical Journal.

Illustration: Nasa

Her har Alexander Kosovichev fra New Jersey Institute of Technology i USA og Jean-Pierre Rozelot fra Université de la Côte d'Azur i Frankrig vist, at Solens radius varierer regelmæssigt i forbindelse med de 11-årige solcykler, så den er 1-2 km mindre under solmaksimum end under solminimum.

Ikke meget, men dog signifikant og sikkert overraskende for de fleste.

Det er resultat, som de er kommet frem til ved analyse af 21 års data fra Solar and Heliospheric Observatory og Solar Dynamics Observatory.

Men hvilken radius?

Solen er en glødende kugle uden en fast overflade, så det kræver en nøjere definition af, hvad man egentligt skal forstå som Solens radius.

For stjerner er den normale definition, at radius er den afstand i fotosfæren, hvor den optiske dybde er 2/3.

Kosovichev og Rozelot har i stedet set på den såkaldte seismiske radius, som er bestemt af, hvordan plasmabølger bevæger sig hen over Solens overflade. Kosovichev har sammen med to andre forskere for ti år siden set mere indgående på sammenhængen mellem den seismiske og photosperiske radius.

Analysen viste også, at de største variationer skete under den synlige overfladen i en dybde mellem 3.000 og 8.000 km, hvor radius kan variere op til 8 km.

Variationerne i radius skyldes sandsynligvis det stærke vertikale magnetfelt med en feltstyrke på op til 10 kilogauss, men detaljerne er stadig ikke godt forstået.

Variationer i Solens såkaldte seismiske radius følger de 11-årige solcykler. Illustration: The Astrophysical Journal
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten